Uddannelse af indsatte i fængslerne kan gøres bedre


 

Af Hanne Ziebe, Sekretariatsleder i Landsforeningen KRIM


Kriminalforsorgsforeningen foreslår, at der indføres en uddannelsesgaranti for de indsatte i fængslerne.

Krim ser positivt på dette forslag. Krim savner, hvad vi nogle gange kalder en "opgradering af de indsatte".

Dette begreb er kommet til verden blandt nogle medarbejdere i KRIM, som føler, at den uddannelse, som de indsatte tilbydes, ofte i højere grad er tilpasset kriminalforsorgens behov end de indsattes behov. KRIM har mange groteske eksempler på, at indsatte, som ved indsættelsen har uddannelse udover folkeskoleniveauet, må tage sig til takke med uddannelse på folkeskoleniveau, eller som får besked på, at de ikke kan få lov til at uddanne sig under fængselsopholdet, idet de allerede har en uddannelse. Dette kan ofte få meget negative konsekvenser for disse, for eksempel fordi de som følge af den kriminalitet, som de har begået, eller den alder, som de har opnået, er afskåret fra efter løsladelsen igen at komme i beskæftigelse inden for det område, som deres oprindelige uddannelse dækker.

Denne praksis skyldes efter KRIMs opfattelse, at kriminalforsorgen ikke ønsker at bruge de nødvendige ressourcer på uddannelse af indsatte. Krim ønsker, at hensynet til de indsatte vægtes i højere grad end hensynet til Kriminalforsorgen.

Krim kunne godt ønske sig, at kriminalforsorgen havde større ambitioner på de indsattes vegne. Krim oplever, at adgangen til uddannelse i fængslerne er så begrænset, at de indsatte reelt ikke vil kunne gøre brug af uddannelsen efter løsladelsen. Dette skyldes blandt andet, at en fængselsstraf i større grad hindrer ansættelse inden for netop de  områder, som efterspørges af personer med kortere uddannelser. En handleplan med uddannelse fra afsoningens start, der i højere grad inkluderer længerevarende uddannelser, ønskes af KRIM. Kriminalforsorgen bør vægte hensynet til den indsattes uddannelse højere i de mange tilfælde, hvor man overfører indsatte fra et fængsel til et andet. Det er KRIMs opfattelse, at der er behov for at præcisere i lovgivningen, at indsatte har krav på at "tage uddannelsestilbudet med sig" i tilfælde, hvor fængselsmyndighederne beslutter sig for overførsel af indsatte til et andet fængsel mod den indsattes ønske. 

Krim har kontakt til langtidsindsatte, som selv har kæmpet sig til en plads på en længerevarende uddannelse men oplever, at dele af fængselspersonalet chikanerer studieforløbet for eksempel ved at nægte de indsatte adgang til kopiering, edb mv. Det er helt almindeligt, at indsatte bliver nægtet at have almindelige bøger i deres celler. Indsættes nægtes ikke sjældent udgange til studierelevante aktiviteter - selv når de skal møde til eksamen.

I strid med de europæiske fængselsregler får indsatte i praksis betydeligt lavere betaling til disses daglige fornødenheder, når de vælger at uddanne sig i stedet for at tage imod ufaglært arbejde i fængslerne. Det er KRIMs opfattelse, at dette skyldes, at det er mere profitabelt for kriminalforsorgen at tilbyde de indsatte ufaglært arbejde frem for uddannelse. Meget af arbejdet er vedligeholdelse og rengøring af bygninger mv-, som kriminalforsorgen ville skulle betale overenskomstmæssig løn for at få udført, hvis ikke de kunne tvinge de indsatte til at udføre det i stedet for at uddanne sig.

Når Krim ønsker, at der skal ske en generel "opgradering" af den indsatte, tænkes der ikke kun på uddannelse. Her tænkes også på for eksempel den indsattes psykiske og fysiske helbred. Kriminalforsorgen har udviklet et sæt regler, hvorefter indsatte nægtes behandling for eksempel tandbehandling, medmindre denne er absolut nødvendig og ikke kan vente til efter løsladelsen. I praksis betyder dette, at mange indsatte overhovedet ikke får nogen tandbehandling, idet de efter løsladelsen ikke orker, eller ikke har råd til at søge tandlæge. Det er KRIMs opfattelse, at for eksempel tandbehandling kan medvirke til, at et menneske får en bedre selvopfattelse, som måske kan bidrage til, at disse  får et bedre liv efter løsladelsen. 

Krim arbejder for en human retspolitik, men Krim arbejder også i høj grad for, at de indsatte i landets fængsler kommer ud af fængslerne og videre med et liv, hvor de ikke fastholdes i kriminalitet. Dette gør vi ud fra et individualhensyn men også ud fra et samfundshensyn. Der bruges i Danmark store summer på fængsler. Disse midler kunne efter KRIMs opfattelse bruges bedre på for eksempel uddannelses- eller sundhedsområdet.