Afsoning_i_åbent_eller_lukket_fængsel
Arbejde/uddannelse
Benådning
Besøg
Bolighjælp
Breve
Disciplinærstraf_mv.
Forhold_under_afsoning
Fællesskab_med_andre_indsatte
Genstande_og_penge
Indgreb_over_for_den_indsatte
Klageregler
Prøveløsladelse
Religion
Strafafbrydelse
Særligt_for_udlændinge
Talsmænd
Telefon
Udgang
Udsættelse

Afsoning i åben eller lukket fængsel
Normalt skal du afsone din straf i et åbent fængsel, men der er en lang række undtagelser som gør, at du kan komme til at afsone i lukkede eller såkaldte “halvåbne” fængsler. Det er Direktoratet for Kriminalforsorgen, der bestemmer, hvor du skal afsone.

I visse tilfælde kan du komme til at afsone din straf i et arresthus eller i Københavns fængsler (Vestre Fængsel). Det kan komme på tale, hvis din straf er kort, eller der foreligger særlige omstændigheder, f.eks. at dette er nødvendigt for at forebygge overgreb.

Du kan komme til at afsone i et lukket fængsel i tilfælde af lang straf, eller hvis Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderer, at der er risiko for stofmisbrug, undvigelse, overfald på medindsatte eller personale og ved andre særlige omstændigheder. Du kan blive overført fra et åbent til et lukket fængsel, hvis du overtræder reglerne i det åbne fængsel, f.eks. ved at besidde euforiserende stoffer. Dette gælder også, hvis personalet finder, at du er en såkaldt “stærk og negativ styrende fange”.
Forholdene er generelt mere strikse i et lukket fængsel. Det er blandt andet sværere at få tilladelse til udgang og besøg.
Du skal være opmærksom på, at du ikke vil kunne få en begrundelse for anbringelse i et lukket fængsel eller overførsel til lukket fængsel. Dette skyldes, at der på dette område er indført nye regler om begrænset aktindsigt.

Du kan i nogle tilfælde anbringes i en halvåben afdeling i stedet for en lukket afdeling.

I mange af fængslerne er der oprettet specialafdelinger. Det kan være afdelinger for såkaldt “stærke og negative styrende fanger” eller behandlingsafdelinger.

Du kan anmode om at blive overført til en anden institution, hvis der foreligger særlige familiemæssige eller andre personlige forhold.

Hvornår begynder du at afsone?
Din afsoning skal helst sættes i gang så hurtigt som muligt, men det er meget forskelligt, hvor lang tid der går. Der skal altid være givet ordre til fuldbyrdelse, og dommen skal være endelig, hvilket betyder, at ankefristen skal være udløbet.
Man skelner mellem, om du er varetægtsfængslet eller på fri fod ved dommens afsigelse. Det er sjældent, at man bliver varetægtsfængslet efter dommens afsigelse frem til fuldbyrdelsen. Det normale vil være, at man senere bliver indkaldt til afsoning.

Er du varetægtsfængslet, vil der kunne gå nogle uger, inden du bliver overflyttet til det endelige afsoningssted. Er du på fri fod, skal du indkaldes til afsoning. Er du dømt for vold mv., indkaldes du normalt til afsoning i løbet af 30 dage. Er du dømt i andre sager, kan der gå lang tid, inden du bliver indkaldt. Hvis du ikke er indkaldt til afsoning inden halvandet år efter din dom, er der mulighed for, at du kan blive benådet. KRIM kan være dig behjælpelig med en sådan benådningssag.

Udsættelse
Du kan anmode om at afsone din straf senere. Det er sværere at opnå udsættelse, hvis du er dømt for vold mv. Du kan få udsat din afsoning, hvis du kan påvise specielle forhold. Det er særligt hensyn til arbejde, uddannelse, helbred eller familiemæssige forhold, som kan begrunde udsættelse. Hvis du er på fri fod, når du ansøger om udsættelse, skal du ikke begynde at afsone, før det er afgjort, om du kan få udsættelse. Det gælder kun, hvis du har ansøgt inden for den fastsatte tidsfrist. Normalt vil du kun få udsættelse en enkelt gang. Du må ikke begå nyt strafbart forhold eller overtræde eventuelle vilkår fra retten i denne periode. I så fald vil du kunne sendes til afsoning uden varsel. Ønsker du at få fremrykket indkaldelsestidspunktet, for eksempel fordi du vil have straffen overstået hurtigst muligt, har du krav på dette. Dette kan du bede KRIM om at hjælpe dig med.

Benådning
Benådning gives kun i helt særlige tilfælde, hvor der er kommet afgørende nye omstændigheder i perioden mellem dom og fremmødet til afsoning eller under afsoningen. Det vil typisk være en væsentlig forværring af dit helbred, men der kræves dokumentation for din forværrede tilstand.

Strafafbrydelse
Når du er begyndt at afsone straffen, kan du under ganske særlige omstændigheder søge om, at din strafafsoning midlertidigt afbrydes. Der skal foreligge helt særlige hensyn, som at der akut er behov for, at du passer dine mindreårige børn eller at et nært familiemedlem er uhelbredeligt syg. Du skal selv fremskaffe den fornødne dokumentation.

Prøveløsladelse
Ved prøveløsladelse bliver du løsladt fra fængslet, førend du har udstået din straf. Risikoen for at du begår ny kriminalitet er en vigtig faktor, når det vurderes, om du skal prøveløslades. En anden vigtig faktor er, at du kan skaffe dig et sted at bo, samt en form for beskæftigelse eller økonomisk støtte. Muligheden for at blive prøveløsladt er dårligere, hvis du er dømt for grovere eller farlig kriminalitet.

Hvis du er idømt en fængselsstraf på mere end tre måneder, vil du kunne søge om prøveløsladelse, når du har afsonet 2/3 af din straf. Din løsladelse kan være betinget af, at du overholder vilkår i prøvetiden. Vilkåret kan for eksempel bestå i, at du skal følge psykiatrisk eller anden form for behandling, møde til samtaler hos Kriminalforsorgen (tilsyn) eller afholde dig fra at opsøge bestemte personer eller steder. Vilkårene kan i visse tilfælde være meget byrdefulde, og du kan overveje om det derfor vil være en fordel for dig at afsone fuld tid. Hvis du får afslag på din anmodning om at blive prøveløsladt efter 2/3 tid, har du ret til at få dette indbragt for retten. Under en sådan sag har du ret til advokatbistand betalt af det offentlige.

Efter udståelsen af 2/3 tid, vil du også kunne løslades på prøve med vilkår. Her skal du være særlig opmærksom på, hvor byrdefulde de fastsatte vilkår er. Er den resterende straf kort, og finder du vilkårene byrdefulde, kan du overveje at udstå hele straffen. Har man afsonet hele straffen, kan der naturligvis ikke fastsættes vilkår for løsladelsen, idet du under alle omstændigheder har krav på at blive løsladt.

I undtagelsestilfælde kan du blive prøveløsladt, når du har afsonet halvdelen af din straf. Det kan være, hvis helt særlige hensyn til arbejde eller lignende uden for fængslet gør det nødvendigt. Det kan også være, hvis du deltager i behandling for alkohol- eller stofmisbrug, eller på anden måde efter fængselsmyndighedernes opfattelse yder en ganske særlig indsats for ikke at begå ny kriminalitet. Det skal understreges, at der skal ekstraordinære forhold til, før du kan løslades på halv tid.

Ved fængsel på livstid kan du ansøge om prøveløsladelse (benådning), efter at du har afsonet 12 år af din straf. Vil fængselsmyndighederne ikke prøveløslade dig, kan du forlange sagen indbragt for retten, såfremt du har afsonet mindst 14 år af straffen. Under en sådan sag har du ret til gratis advokatbistand.

Begår du ny kriminalitet inden for prøvetiden, vil du kunne få en ny fællesstraf, der både medregner det nye forhold og reststraffen. Overtræder du særvilkårene fastsat ved prøveløsladelse, kan du enten få en advarsel, få ændret dine vilkår eller blive genindsat i fængslet for at afsone reststraffen.

Du kan blive underlagt tilsyn som et af vilkårene for din løsladelse. Dette betyder, at du med jævne mellemrum skal møde til samtaler hos en af Kriminalforsorgens lokalafdelinger i det område du bor. De skal, udover at føre tilsyn med dig, også hjælpe dig med dine praktiske problemer i forbindelse med din løsladelse. Dette kan for eksempel bestå i at yde dig hjælp til at finde en bolig.

Udgang
Man kan få udgang fra fængslet med eller uden ledsager. Det er blandt andet afhængig af, hvilken type kriminalitet du har begået, og om du tidligere har begået kriminalitet under udgang. Man skelner mellem regelmæssig udgang i weekenderne til for eksempel familiebesøg og formålsbestemt udgang til for eksempel ansættelsessamtaler, begravelser og møder med din advokat.

Med hensyn til de regelmæssige weekendbesøg kan du i de åbne fængsler som regel få udgang hver tredje weekend, når du har opholdt dig mindst 30 dage i fængslet. Det er dog afhængig af straffens længde. Der går længere tid, inden du kan få udgang, hvis du afsoner i et lukket fængsel. Her er udgangspunktet, at du skal have afsonet mindst en fjerdedel af straffen, medmindre straffen er på 5 år eller mere.

Hvis du misbruger udgangen, kan udgangstilladelsen tages fra dig. Det kan komme på tale, hvis du kommer for sent tilbage til fængslet efter udgangen, eller ankommer dertil i påvirket tilstand. Derudover kan du ikendes disciplinærstraf eller overføres til et lukket fængsel.

Besøg
Du har ret til mindst ét ugentligt besøg af en times varighed og så vidt muligt i to timer. Det afhænger af det enkelte fængsel, om du får lov til at få flere og længere besøg.
Du har altid ret til at få et ikke-overvåget besøg af din advokat.

Fængslerne kræver ofte, at dine pårørende og venner skal have tilladelse til at besøge dig. De kan også bestemme, at besøget skal være overvåget af personale, men kun i sjældne tilfælde. De har mulighed for helt at forbyde besøg af en bestemt person, men det skal være af hensyn til sikkerheden i fængslet.

Telefon
I åbne fængsler har du adgang til kort- eller mønttelefoner. I åbne fængsler er det også muligt at installere telefon på din celle/stue. I lukkede fængsler må du normalt vælge for eksempel 4 bestemte personer, som du må ringe til. Fængslet skal godkende de pågældende. Dine samtaler fra et lukket fængsel kan til enhver tid aflyttes af personalet. Mobiltelefoner er ikke tilladt hverken i åbne eller lukkede fængsler.

Breve
Du har ret til at sende og modtage breve, men der gælder forskellige regler med hensyn til fængslets ret til at gennemlæse eller tilbageholde brevet.

Fængslet kan læse og tilbageholde dine breve, hvis de finder det nødvendigt af hensyn til sikkerhed og orden eller for at beskytte den forurettede i sagen.
De breve, du modtager, vil normalt blive åbnet, mens du ser på det.
I åbne fængsler vil de breve, du ønsker at sende, som regel ikke blive kontrolleret. Dette er anderledes i lukkede fængsler og arresthuse. Her undersøges dine breve normalt, inden du sender dem af sted.

Der er en lang række institutioner, som du kan sende breve til uden frygt for, at de åbnes og læses igennem. Det gælder din forsvarer, justitsministeren, direktøren for Kriminalforsorgen og Folketingets Ombudsmand m.fl.

Forhold under afsoning
Gårdtur: Du har ret til mindst én time i fri luft om dagen, medmindre der foreligger afgørende modhensyn.

Mad/drikke: Det er forskelligt fra institution til institution, om du selv kan lave mad på afdelingens køkken, eller skal have det serveret af institutionen. De fleste fængsler er indrettet således, at du får kostpenge og selv skal købe og lave din mad. Der gælder andre regler i et par af de store arresthuse, samt i Københavns Fængsler. Her er der institutionskøkkener, hvorfra du får din mad. Hovedparten af de øvrige arresthuse serverer dybfrossen mad, som er opvarmet i mikrobølgeovn. Du har mulighed for at få en særlig kost, hvis der er specielle helbredsmæssige eller religiøse årsager.

Sygdom: Du har ret til at få lægebehandling og anden sundhedsmæssig bistand. Det er lægen, der afgør om du skal behandles og i givet fald hvor. Standarden skal svare til den standard, som er gældende i sundhedssektoren uden for fængslerne.

Fritiden: Du skal som hovedregel selv sørge for at vaske tøj og gøre rent, samt andre praktiske opgaver. Institutionen skal stille fritidsaktiviteter til rådighed.

Arbejde/uddannelse
Du har både ret og pligt til at være beskæftiget. En beskæftigelse kan være arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet.

Arbejde: Som regel er det en form for industrielt arbejde. Er du udelukket fra sædvanligt fællesskab med andre indsatte, kan du enten arbejde i din celle eller i begrænset fællesskab i mindre arbejdslokaler. Du får udbetalt en beskeden løn, der kaldes arbejdspenge. Du får løn for overarbejde, og i visse tilfælde kan man blive aflønnet på akkord eller med en bonus. Hvis du udviser meget ringe arbejdsflid, kan du ikendes en bøde, udelukkes fra fællesskab eller sættes i strafcelle, alt efter hvor modvillig du er.

Du kan ansøge om at få lov til at passe et arbejde uden for fængslet. Du skal være opmærksom på, at hvis du har en almindelig arbejdsindtægt, vil du kunne pålægges at betale for kost og logi til fængselsmyndighederne.

Uddannelse: Du skal have mulighed for at vælge i mellem forskellige undervisningstilbud i fængslet og i visse tilfælde uden for fængslet. Især i de åbne fængsler får mange lov til at deltage i undervisning uden for fængslet. Dit beskæftigelsesvederlag skal være det samme, uanset om du vælger at uddanne dig eller tage arbejde i fængslet.

Disciplinærstraf mv.
Du kan idømmes en disciplinærstraf, hvis du overtræder de regler, der gælder for dit ophold i fængslet. Det kan være, hvis du nægter at arbejde eller bliver taget i at besidde stoffer eller alkohol.

Der er er tre former for disciplinærstraf; det er advarsel, bøde og strafcelle. Du kan få en bøde og komme i strafcelle samtidigt. Bøden kan ikke overstige en uges arbejdsløn. Herfra skal der trækkes et beløb fra til at dække de personlige fornødenheder. Du kan kun idømmes strafcelle ved lidt grovere forseelser. Sådanne kan være hærværk, trusler eller lignende. Du må ikke være i strafcelle i længere tid end fire uger.

I grove tilfælde kan du også blive overført til et lukket fængsel eller nægtes udgang.
I særlige tilfælde kan du blive udelukket fra at være sammen med de andre indsatte. Myndighederne skal dog revurdere behovet for udelukkelse fra fællesskab hver uge. Længerevarende udelukkelse fra fællesskab kan være en krænkelse af den europæiske menneskerettighedserklæring.

Indgreb over for den indsatte
Magtanvendelse: Ved magtanvendelse forstår man midler som brug af greb, skjold, stav og tåregas. Disse midler kan anvendes i forskellige tilfælde, herunder når det er nødvendigt for at afværge truende vold, selvmord, samt hindre at du flygter.

Undersøgelse: De ansatte kan undersøge både dig og dit værelse af hensyn til sikkerhed eller orden i institutionen. Det betyder, at de typisk vil kunne undersøge dig, når du indsættes i fængslet, før og efter du modtager besøg, eller hvis du bliver mistænkt for at opbevare ting, som du ikke har lov til. Undersøgelser af din person, der går tættere på end at besigtige dit legeme, kan kun foretages, hvis du mistænkes for at opbevare ting, som du ikke har lov til. Bemærk dog, at myndighederne gerne må bede dig om at tage tøjet af for at besigtige dig eller bede dig om at afgive urinprøver/afføringsprøver, mens de ansatte overværer det.

Fotografering og fingeraftryk: Fængslet må gerne fotografere og optage fingeraftryk af dig.

Sikringscelle: En sikringscelle er en celle, der kun har en fastboltret briks med remme. Du kan anbringes i en sikringscelle, hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold, voldsom modstand, selvmord eller anden form for alvorlig skade på dig selv eller andre.

Håndjern (og transportbælte): Du kan lægges i håndjern, hvis det er nødvendigt for at hindre, at du flygter, eller en af de fire betingelser fra sikringscelle er opfyldt. Det er de samme regler som gælder om såkaldte transportbælter. Se ombudsmandens kritik af kriminalforsorgens manglende begrundelser ved brug af håndjern og transportbælte.

Erstatning: Hvis et af de indgreb, du udsættes for, er uberettiget, kan du søge om erstatning. Du kan høre din advokat eller KRIM om dine muligheder i den konkrete sag.

Talsmænd
Indsatte i fængsel har mulighed for at komme til orde gennem en fælles valgt talsmand, når det vedrører generelle forhold i dagligdagen. Der vælges en talsmand for hver afdeling og eventuelt en fælles talsmand for alle afdelingerne. Afstemningen til valg af talsmand er skriftlig og hemmelig. Har du spørgsmål om praktiske forhold til din hverdag, kan du i første omgang prøve at kontakte talsmanden.

Genstande og penge
Genstande: Du har som udgangspunkt ret til at medbringe egne genstande, men der er en lang række undtagelser, som er afhængig af, om du sidder i åbent eller lukket fængsel. De enkelte institutioner har egne regler for, hvad du må opbevare hos dig. Du må ikke opbevare ulovlige genstande, samt alkohol, euforiserende stoffer, genstande, der kan bruges til at undvige med, mobiltelefoner og lignende.

Penge: Hver enkelt institution har regler for, hvor mange penge du må have på dig, og hvad du må bruge dine penge til. Enkelte institutioner har vedtaget andre betalingsformer end kontant betaling, for eksempel når du skal købe mad. Der tales om “kontantfri” fængsler.

Fællesskab med andre indsatte
Du har normalt ret til at være sammen med de andre indsatte i din afdeling. Der gælder forskellige begrænsninger.
For eksempel begrænser forholdene i de gamle arresthuse og Københavns Fængsler muligheden for at være sammen med de øvrige fanger.

Man kan isolere dig fra de andre fanger, hvis man skønner, at du udgør en trussel mod medindsatte eller personalet i fængslet.

Du kan også selv anmode om begrænset fællesskab med de øvrige fanger eller isolation fra de øvrige fanger. Du kan ønske ikke at være sammen med det modsatte køn. Dette kan dog ikke altid undgås i arbejdstiden. .

Bolighjælp
Du kan søge om økonomisk hjælp til at beholde din bolig under afsoningen fra din hjemkommune, hvis du ikke selv har mulighed for at betale din del af huslejen. Du vil som udgangspunkt kunne få hjælp, hvis du skal afsone i op til seks måneder. Når du skal afsone i mere end seks måneder, kan kommunen bede dig om at fremleje eller opsige din lejlighed. I såfald kan du søge hjælp til at få dit indbo opbevaret.

Religion
Hvis du afsoner din straf i et lukket fængsel, har du ret til at deltage i gudstjenester, der afholdes i fængslet. Nogle steder tilbydes også kirkelige handlinger fra andre religioner. Enhver har ret til at få en samtale med en fængselspræst eller lignende person fra sit trossamfund. Under isolation har du en udvidet ret til besøg. Præsten har en mere vidtgående tavshedspligt end det øvrige personale i fængslet, og du kan derfor frit tale til denne.

Fængslet har også pligt til at tilrettelægge dit arbejde, så det så vidt muligt ikke kommer i konflikt med din religion. Fængslet skal tage hensyn til, hvad du må spise ifølge din religion.

Særligt for udlændinge
Mad/drikke: Du kan bede om at få en særlig kost, hvis du af religiøse grunde ikke kan spise det, som fængslet tilbyder.

Arbejde: Du kan anmode om at få ændret dine arbejdstider, hvis din religion forbyder dig at arbejde på bestemte tidspunkter.

Udvisning: Hvis du har fået en dom om udvisning, må du påregne at afsone din dom i et lukket fængsel. Udvises du med et tidsbegrænset indrejseforbud, vil du kunne løslades efter 7/12 tid, dog skal du mindst have afsonet to måneder af din straf. Har du fået en dom med ubegrænset indrejseforbud, vil du kunne løslades, når du har afsonet halvdelen af din straf. Der skal dog mindst være gået to måneder.

Klageregler
I forbindelse med en eventuel klage, kan du søge om at se de skriftlige dokumenter i sagen ved hjælp af din ret til aktindsigt. Du har ret til at udtale dig, inden din sag afgøres. Fængselsmyndighederne skal altid begrunde afgørelser, der ikke giver dig fuldt medhold, og du kan forlange at få afgørelsen på skrift. Du har krav på klagevejledning.

Du skal være opmærksom på, at der er begrænset aktindsigt i sager om valg af afsoningssted og overførsel til anden afdeling eller institution.

Det er forskelligt, hvor du skal indgive din klage, alt efter hvad sagen handler om.

Vil du klage over personalets afgørelser og behandling, skal du klage til ledelsen i fængslet. Hvis du vil klage over ledelsens afgørelse, skal du klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Mere indgribende afgørelser kan indbringes for retten. Direktoratet for Kriminalforsorgen skal ved deres afgørelse vejlede dig om mulighederne for at få sagen prøvet ved domstolene. Du skal være meget opmærksom på, at der gælder frister for indbringelserne.

De afgørelser, der ikke kan indbringes for domstolene, kan du som regel indbringe for Folketingets Ombudsmand. Han kan ikke ændre afgørelsen, men fængselsmyndighederne lytter normalt til hans kritik.