Kapitel 16
Erstatning og
forsikring
Ansvarsgrundlaget m.v.
§ 101. Den, der er ansvarlig
for et motordrevet køretøj, skal
erstatte skader, som køretøjet
volder ved færdselsuheld eller ved
eksplosion eller brand, der hidrører
fra brændstofanlæg i køretøjet.
Stk. 2. Erstatningen for
personskade eller tab af forsørger
kan nedsættes eller bortfalde, hvis
skadelidte eller afdøde forsætligt
har medvirket til skaden.
Erstatningen kan endvidere nedsættes
og i særlige tilfælde bortfalde,
hvis skadelidte eller afdøde ved
grov uagtsomhed har medvirket til
skaden.
Stk. 3. Erstatningen for
tingsskade kan nedsættes eller
bortfalde, hvis skadelidte
forsætligt eller uagtsomt har
medvirket til skaden.
§ 102. Hvis et motordrevet
køretøj volder skade på anden måde
end nævnt i § 101, stk. 1, skal den,
der er ansvarlig for køretøjet,
betale erstatning efter
lovgivningens almindelige regler.
§ 103. Personskade eller tab
af forsørger, der er en følge af
sammenstød mellem motordrevne
køretøjer, erstattes efter reglerne
i § 101, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Sker der tingsskade
ved sammenstød mellem motordrevne
køretøjer, afgøres det under hensyn
til de foreliggende omstændigheder,
om og med hvor stort et beløb
erstatning bør ydes.
§ 104. Erstatningsansvaret
efter §§ 101-103 påhviler den ejer
eller bruger, der benytter køretøjet
eller lader det benytte.
Stk. 2. Føreren er
erstatningsansvarlig efter
lovgivningens almindelige regler.
Forsikringspligt
§ 105. Krav om erstatning for
skader forvoldt af motordrevne
køretøjer skal være dækket af en
forsikring i et
ansvarsforsikringsselskab, der har
Finanstilsynets tilladelse
(koncession) til at drive
forsikringsvirksomhed. Et udenlandsk
forsikringsselskab, der har
koncession i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et
andet land, der efter aftale med EF
har gennemført Rådets direktiv
92/49/EØF af 18. juni 1992 om
samordning af love og administrative
bestemmelser vedrørende direkte
forsikringsvirksomhed bortset fra
livsforsikring og om ændring af
direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF
(tredje skadesforsikringsdirektiv),
og som i Danmark er anmeldt til at
tegne ansvarsforsikring for
motordrevne køretøjer, kan ligeledes
tegne ansvarsforsikring for
motordrevne køretøjer i Danmark.
Alle forsikringsselskaber, der
tegner ansvarsforsikring for
motordrevne køretøjer i Danmark,
skal være medlem af Dansk Forening
for International
Motorkøretøjsforsikring (DFIM).
Betingelser for betaling af løbende
ydelser til DFIM fastsættes af
justitsministeren. Alle
forsikringsselskaber, der ønsker at
tegne ansvarsforsikring for
registreringspligtige motordrevne
køretøjer i Danmark, skal herudover
anmelde dette til Centralregisteret
for Motorkøretøjer.
Stk. 2. Forsikringen skal
dække personskade eller tab af
forsørger på indtil 50 mio. kr. og
tingsskade på indtil 10 mio. kr. for
den ved en enkelt begivenhed
forårsagede skade.
Stk. 3. De i § 105, stk. 2,
nævnte beløb reguleres hvert år pr.
1. januar med 2 pct. tillagt
tilpasningsprocenten for det
pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. De herefter
fremkomne beløb anvendes uafrundet
som grundlag for reguleringen af
beløbene det følgende år. De årlige
beløb afrundes til nærmeste med 1
million delelige kronebeløb.
Justitsministeren kan med henblik på
at gennemføre Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2005/14/EF af 11.
maj 2005 (femte
motorkøretøjsforsikringsdirektiv)
foretage yderligere regulering af de
i § 105, stk. 2, nævnte beløb.
Justitsministeren bekendtgør hvert
år, hvilke reguleringer der skal
finde sted.
Stk. 4. Justitsministeren kan
fastsætte bestemmelser om, i hvilket
omfang forsikringen skal dække
skader forvoldt i udlandet.
Bekendtgørelse
om ansvarsforsikring for
motorkøretøjer mv.
§ 106. For motordrevne
køretøjer, der skal registreres
eller godkendes, påhviler
forsikringspligten ejeren eller den
person (brugeren), der har varig
rådighed over køretøjet.
Stk. 2. For andre motordrevne
køretøjer påhviler
forsikringspligten den, der bruger
køretøjet eller lader det bruge på
vej.
§ 107. Justitsministeren
fastsætter bestemmelser om
forsikringspligtens gennemførelse,
herunder om forsikringsselskabers
pligt til at deltage i en gensidig
hæftelsesordning i tilfælde af, at
et ansvarsforsikringsselskab ikke
opfylder sine forfaldne
erstatningsforpligtelser i henhold
til de tegnede lovpligtige
ansvarsforsikringer, og om
forsikringsselskabers pligt til at
udstede attester om erstatningskrav
for skader, som berører et forsikret
køretøj, eller om, at der ikke
foreligger sådanne krav.
Bekendtgørelse
om ansvarsforsikring for
motorkøretøjer mv.
Stk. 2. Justitsministeren kan
fastsætte regler om
forsikringsselskabers og
garantifondens betaling til det i
§§ 115 a og 115 b omhandlede
erstatningsorgan og
informationskontor samt om
garantifondens betaling til
erstatningsorganer i andre
medlemsstater i Den Europæiske
Union. § 115 a, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse.
Bekendtgørelse
om ansvarsforsikring for
motorkøretøjer mv.
Stk. 3. Præmier for
forsikringen er tillagt
udpantningsret. Er forsikring tegnet
for et større beløb end efter § 105,
stk. 2, gælder denne regel hele
præmien.
Stk. 4. Ved registrering m.v.
af forsikringsbevis for et
motordrevet køretøj betales 7 kr. af
vedkommende forsikringsselskab.
1)
Forsikringsselskabets hæftelse og
regres
§ 108. Forsikringsselskabet
hæfter umiddelbart over for
skadelidte for erstatning efter
§ 105, stk. 1.
Stk. 2. En aftale mellem
forsikringsselskabet og
forsikringstageren om, at selskabet
skal have regres mod den, der efter
§ 104 er ansvarlig for skaden, når
forsikringsbegivenheden er fremkaldt
af den ansvarlige ved uagtsomhed,
har kun retsvirkning, hvis
forsikringsbegivenheden er fremkaldt
ved en uagtsomhed, der kan betegnes
som grov hensynsløshed.
Selvforsikrede
køretøjer
§ 109. Motordrevne køretøjer,
der tilhører staten eller en
kommune, er undtaget fra
forsikringspligt efter § 105.
Stk. 2. Justitsministeren kan
træffe tilsvarende bestemmelse med
hensyn til motordrevne køretøjer,
der tilhører fremmede stater eller
internationale organisationer.
Stk. 3. Er et køretøj efter
stk. 1 og 2 ikke forsikret, hæfter
den danske stat eller den kommune,
der ejer køretøjet, for erstatning i
samme omfang som et
forsikringsselskab, i hvilket der er
tegnet ansvarsforsikring efter
§ 105.
Stk. 4. Justitsministeren kan
fastsætte bestemmelser om betaling
af erstatning for skader, som
forvoldes i udlandet af de
køretøjer, der er nævnt i stk. 1 og
2.
Sagernes
behandling
§ 110. Anlægger skadelidte
sag mod forsikringsselskabet, skal
selskabet tilsige enhver, der er
ansvarlig efter § 104, til ethvert
retsmøde med det varsel, som efter
retsplejelovens § 175 gælder for
vidner i borgerlige sager.
Tilsigelsen skal indeholde oplysning
om reglerne i stk. 2.
Stk. 2. Enhver, der tilsiges
efter stk. 1, kan ved at fremsætte
begæring herom til retsbogen
indtræde som part i sagen. Indtræder
han ikke, er afgørelsen af
erstatningsspørgsmålet ved dom eller
forlig bindende for ham.
§ 111. Hvis der rejses
tiltale for en skadeforvoldende
lovovertrædelse, der kan medføre
erstatningsansvar efter dette
kapitel, skal der gives den eller de
skadelidte lejlighed til at påstå
erstatning. Hvis der ikke opnås
forlig om erstatningen, skal
erstatningspåstandene påkendes under
sagen, selv om straf ikke pålægges
tiltalte.
Stk. 2. I særlige tilfælde,
hvor erstatningskravet angår
materiel skade og er af indviklet
beskaffenhed, kan retten dog, efter
at forlig forgæves er prøvet, nægte
kravets forfølgning under
straffesagen.
§ 112. Påkendelse af
erstatningsspørgsmålet kan ske før
eller efter afgørelsen af
spørgsmålet om straf.
Stk. 2. Det
forsikringsselskab, i hvilket der er
tegnet ansvarsforsikring for det
køretøj, som tiltalte benyttede,
eller den, der efter § 109, stk. 3,
hæfter for den skete skade, anses
for erstatningsspørgsmålets
vedkommende som part i sagen og skal
tilsiges til ethvert retsmøde med
det varsel, som efter
retsplejelovens § 175 gælder for
vidner i straffesager.
Stk. 3. Påhviler der efter
§ 104 andre end tiltalte
erstatningsansvar, skal tillige
disse tilsiges til ethvert retsmøde
med det i stk. 2 nævnte varsel.
Bestemmelserne i § 110, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Når
erstatningsspørgsmålet påkendes
under sagen, kan retten i
overensstemmelse med reglerne i
retsplejelovens kapitel 30 pålægge
sagsomkostninger.
§ 113. Ankes en straffesag,
under hvilken erstatningsspørgsmålet
er blevet påkendt, anses enhver, der
for erstatningsspørgsmålets
vedkommende har været part i den
indankede sag, tillige som part
under anken, hvis
erstatningsspørgsmålet tages under
påkendelse.
Stk. 2. Den i retsplejelovens
§ 996 nævnte adgang til at anke i
den borgerlige retsplejes former
står åben for enhver, der, for så
vidt angår erstatningsspørgsmålet,
har været part i sagen.
Stk. 3. Med hensyn til anke
betragtes en særskilt påkendelse af
straffe- eller erstatningspåstanden
som en selvstændig dom.
Stk. 4. Retsplejelovens
§ 995, stk. 4, finder ikke
anvendelse i de sager, der er nævnt
i § 111.
§ 114. (Ophævet).
§ 115. Hvis spørgsmålet om
straf for en skadeforvoldende
lovovertrædelse, der kan medføre
erstatningsansvar efter dette
kapitel, er afgjort ved udenretligt
bødeforelæg, skal politiet efter
anmodning fra en skadelidt indbringe
erstatningsspørgsmålet for den ret,
for hvilken der ellers ville være
blevet rejst tiltale.
Erstatningsspørgsmålet behandles
herefter, som om der var rejst
tiltale i sagen. § 111, stk. 2,
§ 112, stk. 2-4, og § 113, stk. 2 og
4, finder tilsvarende anvendelse.
Politiet skal underrette de
skadelidte om deres adgang til at
forlange erstatningsspørgsmålet
indbragt for retten.
Erstatningsorgan
m.v.
§ 115 a. Justitsministeren
opretter eller anerkender et
erstatningsorgan, der kan udbetale
erstatning for skader forvoldt af et
motordrevet køretøj, hvis
1) skadelidte er bosat i
Danmark,
2) køretøjet er forsikret og
hjemmehørende i en anden medlemsstat
i Den Europæiske Union eller
køretøjet er ukendt eller det ikke
er muligt at identificere det
forsikringsselskab, der har
ansvarsforsikret køretøjet, og
3) skaden er sket i en anden
medlemsstat i Den Europæiske Union
eller i en ikkemedlemsstat, der har
tilsluttet sig ordningen med grønne
kort.
Bekendtgørelse
om ansvarsforsikring for
motorkøretøjer mv.
Stk. 2. Erstatningsorganet
skal endvidere kunne udbetale
erstatning for skader forvoldt af et
motordrevet køretøj, der er
forsikret i Danmark, hvis
1) skadelidte er bosat i en
anden medlemsstat i Den Europæiske
Union,
2) køretøjet er hjemmehørende
i en anden medlemsstat i Den
Europæiske Union end den, hvor
skadelidte er bosat, og
3) skaden er sket i en anden
medlemsstat i Den Europæiske Union
end den, hvor skadelidte er bosat,
eller i en ikkemedlemsstat, der har
tilsluttet sig ordningen med grønne
kort.
Bekendtgørelse
om ansvarsforsikring for
motorkøretøjer mv.
Stk. 3. Justitsministeren kan
fastsætte regler om, i hvilket
omfang ikkemedlemsstater i de i
stk. 1, 2 og 4 samt § 115 b nævnte
tilfælde sidestilles med stater, der
er medlem af Den Europæiske Union.
Bekendtgørelse
om ansvarsforsikring for
motorkøretøjer mv.
Stk. 4. Justitsministeren kan
med henblik på at gennemføre
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000
(fjerde
motorkøretøjsforsikringsdirektiv) og
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005
(femte
motorkøretøjsforsikringsdirektiv)
fastsætte nærmere regler om
udbetaling af erstatning fra
erstatningsorganet og om
erstatningsorganets virksomhed.
Justitsministeren kan endvidere
fastsætte nærmere regler om
forsikringsselskabers og
skadebehandlingsrepræsentanters
behandling af erstatningskrav med
henblik på at gennemføre de i 1.
pkt. nævnte direktiver.
Bekendtgørelse
om ansvarsforsikring for
motorkøretøjer mv.
Informationskontor
§ 115 b. Justitsministeren
opretter eller anerkender et
informationskontor, der efter en
skade forvoldt af et motordrevet
køretøj bistår med at skaffe de
grundlæggende oplysninger, som er
nødvendige for behandlingen af
skadesager, hvis skadelidte er bosat
i Danmark, køretøjet er forsikret
eller hjemmehørende i Danmark eller
skaden er sket i Danmark. Dette
gælder dog kun, hvis
1) skadelidte er bosat i en
medlemsstat i Den Europæiske Union,
2) køretøjet er forsikret og
hjemmehørende i en medlemsstat i Den
Europæiske Union og
3) skaden er sket i en
medlemsstat i Den Europæiske Union
eller i en ikkemedlemsstat, der har
tilsluttet sig ordningen med grønne
kort.
Stk. 2. Justitsministeren kan
med henblik på at gennemføre
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000
(fjerde
motorkøretøjsforsikringsdirektiv) og
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005
(femte
motorkøretøjsforsikringsdirektiv)
fastsætte nærmere regler om
informationskontorets virksomhed,
herunder om, hvilke oplysninger der
er omfattet af stk. 1, samt om
forsikringsselskabers og
skadebehandlingsrepræsentanters
pligt til at give oplysninger til
det i stk. 1 nævnte
informationskontor og til
informationskontorer i andre
medlemsstater i Den Europæiske
Union.
Bekendtgørelse
om ansvarsforsikring for
motorkøretøjer mv.
Ansvar efter lov
om fragtaftaler ved international
vejtransport
§ 116. Reglerne i dette
kapitel finder ikke anvendelse på en
fragtførers ansvar, hvis dette er
omfattet af lov om fragtaftaler ved
international vejtransport.