Betænkning
afgivet af Retsudvalget den 29.
maj 2002
Betænkning
over
Forslag til
folketingsbeslutning om
opløsning af foreningen
Hizb-ut-Tahrir
[af
Per Dalgaard (DF) m.fl.]
1.
Ændringsforslag
Der er af
Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget stillet 1
ændringsforslag til
beslutningsforslaget.
2.
Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev
fremsat den 23. april 2002 og
var til 1. behandling den 15.
maj 2002. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har
behandlet beslutningsforslaget i
3 møder.
Spørgsmål
Udvalget har
stillet 12 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har
besvaret. To af udvalgets
spørgsmål og justitsministerens
svar herpå er optrykt som bilag
2 til betænkningen.
Bilag
Justitsministerens svar på
spørgsmål i Folketingets
spørgetime den 28. maj 2002 er
optrykt som bilag 3 til
betænkningen.
3.
Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal
i udvalget (S, V, KF, SF, RV og
EL) indstiller
beslutningsforslaget til
forkastelse og vil stemme
hverken for eller imod det
stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk
Folkepartis og Det Radikale
Venstres medlemmer af udvalget
kan ikke støtte
beslutningsforslaget i den form,
det er fremsat i.
S, SF og RV
tager på det kraftigste afstand
fra de modbydelige og
antidemokratiske ytringer, som
er fremkommet fra foreningen
Hizb-ut-Tahrir på dennes
hjemmeside, bl.a. med direkte
opfordring til vold og drab.
Metoden til
at undersøge og eventuelt
forbyde foreningen er imidlertid
efter S’s, SF’s og RV’s
opfattelse ikke hensigtsmæssig
via et beslutningsforslag.
Folketinget
bør kun med allerstørste
forsigtighed og kun efter meget
grundigt forarbejde skride til
lovgivning, der opløser en
forening.
Flere
juridiske eksperter har udtalt,
at lovgivning er anvendelig,
andre, at lovgivning risikerer
at træde magtdelingsprincippet
for nær (som f.eks. fastslået
ved Tvinddommen).
I stedet bør
den ansvarlige minister tage de
fornødne initiativer til at
undersøge foreningen og derefter
mulighederne for at opløse denne
efter grundlovens bestemmelser
ved en dom.
S, SF og RV
imødeser justitsministerens
initiativer og har noteret sig,
at ministeren nu i
offentligheden og også over for
Retsudvalget har tilkendegivet,
at Rigsadvokaten straks ved en
eventuel tiltalerejsning bør
undersøge muligheden for en
opløsning af foreningen.
Enhedslistens
medlem af udvalget kan ikke
støtte beslutningsforslaget.
Allerede fordi det ville være i
dyb modstrid med grundlovens § 3
og hele læren om magtdelingen,
hvis Folketinget blandede sig på
den måde i anklagemyndighedens
arbejde.
Enhedslisten
mener, uanset hvad udfaldet
bliver af den konkrete sag, som
anklagemyndigheden og politiet
efterforsker i øjeblikket, at
Folketinget skal stramme
mulighederne for at straffe
trusler mod grupper på samme
måde, som man kan straffe
trusler mod enkeltpersoner. Og
partiet mener også, at man skal
kunne få en strafskærpelse, når
man udøver vold eller chikane
mod personer på grund af deres
etniske oprindelse, deres tro
eller andet. Det fremførte
partiet under debatten om
racismeparagraffen, som Dansk
Folkeparti meget inkonsekvent
vil have fjernet.
Enhedslisten
mener, at rene ytringer imødegås
bedst i en åben og demokratisk
debat. Demokratiet forsvarer sig
bedst ved, at så mange som
muligt tager afstand fra de
modbydelige ytringer og på den
måde fuldstændig får isoleret
dem. Og når ytringer slår over i
direkte trusler som i den
omtalte løbeseddel, skal man
kunne straffes for det.
Men
Enhedslisten kan altså ikke
støtte forslaget om, at
Folketinget skal blande sig i
anklagemyndighedens arbejde.
Et
mindretal i udvalget (DF og
KRF) indstiller
beslutningsforslaget til
vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Dansk
Folkepartis medlemmer af
udvalget lægger afgørende vægt
på at understrege grundlovens
frihedsrettigheder, herunder
foreningsfriheden, således som
denne er fastlagt i grundlovens
§ 78.
DF
understreger, at det følger af
grundlovens § 78, at det er et
centralt led i
foreningsfriheden, at en
forening aldrig kan opløses
administrativt. En forening kan
foreløbig forbydes
administrativt, men hvis det
sker, skal der straks anlægges
sag imod den med henblik på at
opnå domstolenes endelige
beslutning om dens opløsning.
Det antages
undertiden i den juridiske
litteratur, at en specifik
forening kan opløses af
Folketinget, jf. Henrik Zahle,
»Dansk Statsforfatningsret«,
1991, side 130 f. Der findes kun
et eksempel på, at en forening
er opløst ved lov, nemlig lov
nr. 349 af 22. august 1941 om
forbud mod kommunistiske
foreninger og kommunistisk
virksomhed. Det fulgte af lovens
§ 1, at »alle kommunistiske
Foreninger og Sammenslutninger
forbydes, og de bestaaende
kommunistiske Foreninger og
Sammenslutninger vil straks være
at opløse«. Det blev ved
domstolene fastslået, at
foreningernes og
sammenslutningernes eksistens
var ophørt allerede ved lovens
ikrafttræden, således at en
efterfølgende retssag om
opløsning ikke var nødvendig
(Ugeskrift for Retsvæsen 1942,
698 H).
Nogle
juridiske forfattere mener, at
det er tvivlsomt, om opløsning
af en forening ved lov stemmer
overens med grundlovens § 3 om
magtfordelingen mellem
lovgivende, udøvende og dømmende
magt, jf. »Grundloven«,
kommenteret udgave v. Henrik
Zahle, 1999, side 458.
Derimod er
der ikke tvivl om, at en
forening kan opløses ved dom.
Det fremgår udtrykkeligt af
grundlovens § 78, stk. 2, der er
sålydende:
»Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål med vold,
anstiftelse af vold eller
lignende strafbar påvirkning af
anderledes tænkende, bliver at
opløse ved dom.«
De øvrige
bestemmelser i § 78 fastlægger
reglerne om foreningsfrihed
(stk. 1), om midlertidig
opløsning ved
regeringsforanstaltning (stk.
3), om indbringelse af sager om
opløsning af politiske
foreninger for Højesteret (stk.
4) og om fastsættelse af
opløsningens retsvirkninger ved
lov (stk. 5).
Baggrunden
for den konkrete sag, der har
ført til fremsættelsen af dette
beslutningsforslag, er, at
foreningen Hizb-ut-Tahrir i en
række sammenhænge, f.eks. på
hjemmeside på internettet og ved
omdeling af løbesedler, har
fremsat strafbare ytringer med
opfordringer til drab på »alle
jøder«. Der henvises til bilag 1
til beslutningsforslaget.
Foreningens
handlinger har vakt bestyrtelse
i offentligheden, og fra mange
sider er der opfordret til, at
myndighederne ikke kan forholde
sig passivt til så alvorlige
trusler. Således har professor
Gorm Toftegaard Nielsen i
Berlingske Tidende den 23. maj
2002 undret sig over regeringens
uvilje i denne sag og udtalt, at
foreningen formentlig vil kunne
opløses i henhold til
grundloven.
Berlingske
Tidende skriver således:
»»Det er svært at forstå,
at man har fået en regering, der
er hård og konsekvent på det
retspolitiske område, men som
samtidig mener, at man ikke kan
bevise, at en bevægelse, der har
en sådan hjemmeside, er
voldelig. Det tyder jo på, at
man på det verbale plan er hård,
men ikke ligefrem er det i
praksis
«, lyder det hånligt fra
Gorm Toftegaard Nielsen.«
I samme
artikel i Berlingske Tidende
peger Gorm Toftegaard Nielsen på
den samme fremgangsmåde, som er
anvist i dette
beslutningsforslag, nemlig at
justitsministeren kunne bede
Rigsadvokaten om at undersøge,
om ikke grundlovens krav om
opløsning af voldelige
foreninger er opfyldt, og
derefter lade en domstol drage
konsekvensen. I samme artikel
peger professoren på, at
justitsministeren som alternativ
kunne fremsætte lovforslag om at
opløse foreningen.
Den
sidstnævnte mulighed altså den
samme, som blev anvendt af
Folketinget ved opløsningen af
kommunistiske foreninger i 1940
rejser imidlertid den
betænkelighed, der er nævnt
foran, idet det måske kan
anføres, at Folketinget derved
ville gå ind på den dømmende
magts område. Forholdet er
netop, at opløsning af
foreninger udtrykkeligt er
fremhævet som et
domstolsanliggende i § 78, og
der vil derfor være en mulig
konflikt i forhold til § 3, hvis
Folketinget lovgiver herom, jf.
i denne forbindelse Højesterets
dom af 19. februar 1999 i
Tvindsagen.
Man kan med
rette rejse det spørgsmål, om
det er nødvendigt, at
Folketinget vedtager dette
beslutningsforslag.
Rigsadvokaten kunne af egen
drift beslutte at indbringe
spørgsmålet om foreningens
opløsning for domstolene. Eller
justitsministeren kunne pålægge
ham at gøre det. Dette ville
være yderst naturligt set i
lyset af, at et flertal af
politiske partier har udtalt sig
i dagspressen til støtte for, at
foreningen skal opløses eller
søges opløst.
Imidlertid er
det et klart politisk problem,
at rigsadvokat Henning Fode den
24. maj 2002 har udtalt til
Ritzaus Bureau, at Rigsadvokaten
ikke på egen hånd vil undersøge,
om der er grundlag for at lade
domstolene tage stilling til
spørgsmålet om eventuel
ophævelse af foreningen
Hizb-ut-Tahrir i medfør af
grundlovens § 78.
Rigsadvokaten
har begrundet dette med, at
problemet er alt for komplekst
til, at han vil tage stilling
til at undersøge en sådan sag.
Kun hvis der foreligger en
beslutning fra ministeren eller
Folketinget, vil Rigsadvokaten
rejse sagen.
Samtidig har
justitsministeren oplyst, at hun
ikke vil anmode Rigsadvokaten om
at undersøge, om foreningen kan
opløses ved dom.
Der er med
andre ord ikke på nuværende
tidspunkt andre muligheder for
at få iværksat en undersøgelse
om muligheden for at få
foreningen opløst end den, der
anvises ved nærværende
beslutningsforslag, nemlig at
Folketinget opfordrer
justitsministeren til at anmode
Rigsadvokaten om at undersøge,
om foreningen kan opløses ved
dom. Hvis denne undersøgelse
viser, at det fornødne grundlag
er til stede, forudsættes det
naturligvis, at Rigsadvokaten
vil indbringe sagen for
domstolene.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit
Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde
dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller
politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt
over Folketingets sammensætning
er optrykt i betænkningen.
4.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til teksten
Af et
mindretal (DF), tiltrådt
af et mindretal
(KRF):
1)
Teksten affattes således:
»
Folketinget
opfordrer regeringen til at
anmode Rigsadvokaten om at
undersøge, om foreningen
Hizb-ut-Tahrir kan opløses ved
dom, jf. grundlovens § 78.
«
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at
Folketinget opfordrer regeringen
til at anmode Rigsadvokaten om
at undersøge, om foreningen
Hizb-ut-Tahrir kan opløses ved
dom.
Rigsadvokat
Henning Fode har den 24. maj
2002 udtalt til Ritzaus Bureau,
at Rigsadvokaten ikke på egen
hånd vil undersøge, om der er
grundlag for at lade domstolene
tage stilling til spørgsmålet om
eventuel ophævelse af foreningen
Hizb-ut-Tahrir i medfør af
grundlovens § 78.
Rigsadvokaten
har begrundet dette med, at
problemet er alt for komplekst
til, at han vil tage stilling
til at undersøge en sådan sag.
Kun hvis der foreligger en
beslutning fra ministeren eller
Folketinget, vil Rigsadvokaten
rejse sagen.
Samtidig har
justitsministeren oplyst, at hun
ikke vil anmode Rigsadvokaten om
at undersøge, om foreningen kan
opløses ved dom.
På denne
baggrund er ændringsforslaget
stillet. Hvis
beslutningsforslaget med den
foreslåede ændring vedtages, vil
det betyde, at Folketinget
opfordrer regeringen til at
anmode Rigsadvokaten om at
undersøge, om foreningen kan
opløses ved dom.
Dette vil
være i overensstemmelse med de
ønsker, der er rejst af
ordførere for en række politiske
partier, bl.a.
Socialdemokratiet, SF og Det
Radikale Venstre, der ligesom
Dansk Folkeparti ønsker, at
Rigsadvokaten undersøger, om der
er det fornødne grundlag for at
søge foreningen opløst ved dom,
jf. grundlovens § 78.
Inge Dahl-Sørensen (V)
Birthe Rønn Hornbech (V)
nfmd. Karsten Nonbo (V)
Jørgen Winther (V)
Peter Skaarup (DF)
Per Dalgaard (DF)
Helge Adam Møller (KF)
Lars Barfoed (KF)
Jann Sjursen (KRF)
Pia Gjellerup (S)
Lissa Mathiasen (S)
Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S)
Anne Baastrup (SF) fmd.
Elisabeth Arnold (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit
Ataqatigiit og Siumut havde ikke
medlemmer i udvalget.
Folketingets
sammensætning |
Venstre, Danmarks
Liberale Parti (V) |
56 |
* |
Enhedslisten (EL) |
4 |
Socialdemokratiet (S) |
52 |
|
Kristeligt Folkeparti
(KRF) |
4 |
Dansk Folkeparti (DF) |
22 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative
Folkeparti (KF) |
16 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Socialistisk Folkeparti
(SF) |
12 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Det Radikale Venstre
(RV) |
9 |
|
Uden for
folketingsgrupperne
(UFG) |
1 |
* |
Heraf 1
medlem valgt på Færøerne |
Bilag 1
Oversigt
over bilag vedrørende B 103
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Spm. 1 om, hvornår
spørgsmålet om
opløsning vil blive
forelagt
Rigsadvokaten, til
justitsministeren
Spm. 2 om
Rigsadvokatens
afgørelse, til
justitsministeren
Spm. 3 om lande,
hvor Hizb-ut-Tahrir
er forbudt, til
justitsministeren
|
2 |
Spm. 4 om antal
sager efter
straffelovens § 266
b, til
justitsministeren
|
3 |
Spm. 5 om hjemmel
til straks at lukke
hjemmeside, til
justitsministeren
|
4 |
Spm. 6 om kommentar
til Fadi Abdullatifs
udtalelser til
Jyllands-Posten, til
justitsministeren
Spm. 7 om
opløsning af
foreningen ved
domstolene, til
justitsministeren
Spm. 8 om
drøftelse med
Rigsadvokaten om
mulighederne for at
søge foreningen
opløst ved dom, til
justitsministeren
Spm. 9 om
kommentar til kronik
fra Berlingske
Tidende 8/5-02:
»Velkommen til
demokratiet!«, til
justitsministeren
Spm. 10 om
kendskab til
Hizb-ut-Tahrir i
andre europæiske
lande, til
justitsministeren
Spm. 11, om en
dansk forening, der
opfordrer til drab,
kan anses for en
forening med lovligt
formål, til
justitsministeren
|
5 |
Spm. 12 om kommentar
til artikel fra
Berlingske Tidende
23/5-02, til
justitsministeren
|
6 |
De offentligt
tilgængelige dele af
Rigsadvokatens
redegørelse af
27/4-98 om
mulighederne for at
søge rockerklubberne
Hells Angels og
Bandidos opløst ved
dom |
7 |
1. udkast til
betænkning |
8 |
Svar på spm. 1 om,
hvornår spørgsmålet
om opløsning vil
blive forelagt
Rigsadvokaten, fra
justitsministeren
Svar på spm. 2 om
Rigsadvokatens
afgørelse, fra
justitsministeren
Svar på spm. 3 om
lande, hvor
Hizb-ut-Tahrir er
forbudt, fra
justitsministeren
|
9 |
Svar på spm. 4 om
antal sager efter
straffelovens § 266
b, fra
justitsministeren
|
10 |
Svar på spm. 5 om
hjemmel til straks
at lukke hjemmeside,
fra
justitsministeren
|
11 |
Svar på spm. 6 om
kommentar til Fadi
Abdullatifs
udtalelser til
Jyllands-Posten, fra
justitsministeren
Svar på spm. 7 om
opløsning af
foreningen ved
domstolene, fra
justitsministeren
Svar på spm. 8 om
drøftelse med
Rigsadvokaten om
mulighederne for at
søge foreningen
opløst ved dom, fra
justitsministeren
Svar på spm. 9 om
kommentar til kronik
fra Berlingske
Tidende 8/5-02:
»Velkommen til
demokratiet!«, fra
justitsministeren
Svar på spm. 10
om kendskab til
Hizb-ut-Tahrir i
andre europæiske
lande, fra
justitsministeren
Svar på spm. 11,
om en dansk
forening, der
opfordrer til drab,
kan anses for en
forening med lovligt
formål, fra
justitsministeren
|
12 |
Svar på spm. 12 om
kommentar til
artikel fra
Berlingske Tidende
23/5-02, fra
justitsministeren
|
13 |
2. udkast til
betænkning |
Bilag 2
To af
udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes
svar herpå
Spørgsmål
nr. 1 er optrykt efter ønske
fra Socialdemokratiet.
Spørgsmål
nr. 11 er optrykt efter
ønske fra Dansk Folkeparti.
Spørgsmål
nr. 1:
Ministeren bedes oplyse,
hvornår spørgsmålet om
opløsning af Hizb-ut-Tahrir
efter grundlovens § 78, stk.
2, vil blive forelagt for
Rigsadvokaten.
Svar:
Der er
som bekendt iværksat en
politimæssig efterforskning
mod Hizb-ut-Tahrir og dens
medlemmer i anledning af de
udtalelser om jøder, som
foreningen har
offentliggjort bl.a. via
foreningens hjemmeside.
Formålet med
efterforskningen er bl.a. at
afklare, om der foreligger
en overtrædelse af
straffelovens § 266 b.
Hvis
politiets efterforskning
fører til, at der rejses
tiltale mod enkeltpersoner,
vil det efter min opfattelse
være naturligt, at
anklagemyndigheden overvejer
spørgsmålet om opløsning af
Hizb-ut-Tahrir, således at
der, når domstolenes
afgørelse vedrørende de
konkrete forhold foreligger,
kan tages stilling til, om
der skal indledes en sag
herom ved domstolene.
Jeg har
orienteret Rigsadvokaten
herom.
Spørgsmål
nr. 11:
Finder
ministeren i almindelighed,
at en dansk forening, der
opfordrer til drab, kan
anses for en forening med
lovligt formål?
Svar:
Har en
forening et ulovligt øjemed,
vil foreningen kunne opløses
ved dom efter de nærmere
regler herom i grundlovens §
78, stk. 2 5.
En
forenings øjemed vil være
ulovligt, hvis foreningens
formål som sådant er
ulovligt, hvis foreningen
virker ved ulovlige midler,
eller hvis foreningen søger
at opnå et i øvrigt lovligt
formål ved ulovlige midler.
En
forening, der har som sit
formål at opfordre til drab,
vil således have et ulovligt
øjemed.
Om den
nærmere vurdering af, hvad
der kan siges at være en
forenings øjemed, henviser
jeg til min redegørelse
under 1. behandlingen af
beslutningsforslaget den 15.
maj 2002.
Bilag 3
Justitsministerens svar på
spørgsmål i Folketingets
spørgetime den 28. maj 2002
Optrykt efter ønske fra
Venstre og Det Konservative
Folkeparti.
Spm. nr. US 88:
Peter Skaarup (DF):
Spørgsmålet handler om
den meget omdiskuterede
organisation Hizb-ut-Tahrir,
som både har været omtalt i
medierne og også har været
diskuteret her i
Folketinget.
Vores grundlæggende
opfattelse i Dansk
Folkeparti er, at det er
helt oplagt, at hvis man,
dengang man konstruerede
grundlovens § 78, tænkte
sig, at den skulle bruges
over for organisationer,
ville det være meget
nyttigt, at man i dag bruger
den over for Hizb-ut-Tahrir.
Vi har set organisationen
stå bag omdeling af
løbesedler, hvor den
opfordrer til drab på jøder,
og det er så krænkende over
for dansk mentalitet, dansk
lovgivning og hele vores
samfundssystem, at det må
der gøres noget ved.
Jeg har bemærket, at
professor i strafferet, Gorm
Toftegaard Nielsen, har
udtalt meget klart, at
regeringen burde være mere
aktiv med at arbejde i
retning af et forbud, og jeg
vil godt spørge
justitsministeren: Hvor står
man?
Justitsministeren (Lene
Espersen):
Tak for spørgsmålet.
Jeg vil gerne starte med
at understrege, at de
udtalelser og den
løbeseddel, som
Hizb-ut-Tahrir er fremkommet
med, efter regeringens
opfattelse er totalt
usmagelig, modbydelig og
fuldstændig uacceptabel og
noget, som vi som et
demokratisk samfund på det
stærkeste må tage afstand
fra. Jeg er utrolig glad
for, at så mange deltagere i
den offentlige debat meget
klart har tilkendegivet, at
det er fuldstændig
uacceptabelt og usmageligt
og er med til at skabe frygt
og bekymring i bl.a. jødiske
kredse i Danmark, og jeg
skal være den aller-,
allerførste til at beklage,
at det har fået de
konsekvenser. Jeg har i en
besvarelse til Folketingets
Retsudvalg også meget klart
givet udtryk for, at det er
regeringens opfattelse.
I den fase, vi er inde i
nu, er politiet er i gang
med at efterforske sagen. I
første omgang forsøger man
at se, om man via
straffeloven kan finde
grundlag for at rejse
tiltale over for
enkeltpersoner, og her
tænkes altså på de
enkeltpersoner, som står bag
den usmagelige løbeseddel.
Jeg har tilkendegivet, at
såfremt politiets
efterforskning viser, at der
er grundlag for at rejse
tiltale, må
anklagemyndigheden i det
øjeblik, der er rejst
tiltale i sagen, efter min
mening begynde at overveje
spørgsmålet om opløsning af
Hizb-ut-Tahrir. Men det er
selvfølgelig klart, at
først, når den endelige
afgørelse om det konkrete
forhold foreligger, kan man
tage stilling til, om der
skal rejses en sag ved
domstolene. Det har jeg
redegjort for i mit svar til
Retsudvalget i forbindelse
med behandlingen af
beslutningsforslag nr. B
103.
Jeg vil gerne
understrege, at forholdet
har regeringens store
bevågenhed. Men vi mener, at
sagen må gå sin gang, og
lige nu afventer vi, at
politiets efterforskning
afsluttes.
Peter Skaarup (DF):
Jeg synes selvfølgelig,
det er fornuftigt, at der er
igangsat en efterforskning.
Men jeg vil godt sige, at
der kan ikke være megen
tvivl om, at det, foreningen
står for, er grotesk, udansk
og i strid med grundlovens §
78.
Derfor mener jeg, at der
er to muligheder. Den ene
er, at et flertal her i
Folketinget eller ministeren
selv sikrer, at der reelt
nedlægges et forbud, og at
man efterfølgende kører en
sag ved domstolene, der
følger op på det forbud. Det
er den ene mulighed, den
skrappe mulighed, kan man
sige.
Den anden mulighed er, at
ministeren beder
rigsadvokaten rejse en sag.
Det er nok den mest
realistiske mulighed, og det
er i øvrigt den, som et
flertal i Folketinget i
Berlingske Tidende den 24.
maj gav udtryk for, at det
var vigtigt at gribe til,
for nu havde man mistet
tålmodigheden med, hvad der
foregik.
Derfor vil jeg godt
spørge ministeren: Hvor
langt vil ministeren gå? Når
et flertal i Folketinget
siger, at det er en god idé,
at ministeren henvender sig
til rigsadvokaten, er det da
et vigtigt signal at sende,
at ministeren også gør det.
Hvor langt vil ministeren
gå? Det er jo vigtigt, at
signalerne herfra ikke er
til at misforstå for
Hizb-ut-Tahrir.
Justitsministeren (Lene
Espersen):
Jeg synes altså, der er
to tempi i denne sag.
For det første har vi
omkring politiets
efterforskning, og her mener
jeg altså, det rigtige er,
at det må være
anklagemyndigheden, som
overvejer spørgsmålet, om
der skal indledes en sag om
opløsning af Hizb-ut-Tahrir.
Det finder jeg er den
rigtige fremgangsmåde, og
jeg har ikke til hensigt at
ændre min indstilling til
det spørgsmål. Processen er
nemlig sådan, at først, når
politiets efterforskning
over for enkeltpersoner er
afsluttet, og såfremt der
bliver rejst tiltale, er det
rigtigt, at
anklagemyndigheden går ind i
sagen, og det har jeg
orienteret rigsadvokaten om.
Derfor mener jeg sådan set,
at sagen forløber
fuldstændig, som den skal,
og jeg mener ikke, at
hverken regeringen eller
Folketinget skal begynde at
optræde som selvstændig
anklagemyndighed. Det tror
jeg faktisk også hr. Peter
Skaarup har stor forståelse
for.
Men det betyder jo ikke
og det vil jeg meget gerne
understrege at vi skal være
ligeglade i denne sag.
Tværtimod mener jeg netop,
at de frihedsrettigheder,
som vi sætter så utrolig
højt her i landet, og ikke
mindst hensynet til
demokrati osv., medfører, at
vi som politikere skal tage
meget klart afstand fra det,
der foregår, så det er
fuldstændig klart, at vi
ikke finder det acceptabelt.
Peter Skaarup (DF):
Jeg tror, vi er enige om,
at selvfølgelig skal man
have lov til at demonstrere,
og der skal være
ytringsfrihed, som
grundloven også sikrer. Men
her er tingene kommet ud på
overdrevet, og derfor er
kraftige signaler
nødvendige.
Jeg kan ikke forstå det,
når ministeren siger, at
alle er enige om, at det er
den rigtige måde, regeringen
agerer på i denne sag.
Hvordan kan det så være, at
professor i strafferet, Gorm
Toftegaard Nielsen, kan
rette en skarp kritik mod
regeringens manglende vilje
til at afprøve muligheden
for et totalt forbud mod
Hizb-ut-Tahrir, som han gør
i Berlingske Tidende den 23,
maj? Han siger, det er svært
at forstå, at man har fået
en regering, der er hård og
konsekvent på det
retspolitiske område, men
samtidig mener, at det ikke
kan bevises, at en
bevægelse, der har en sådan
hjemmeside, er voldelig.
I Berlingske Tidende den
25. maj peger Henning Koch,
som er professor i statsret,
på to principielt mulige
veje i forbindelse med et
forbud mod foreningen. Den
ene er opløsning af
foreningen efter grundloven,
og den anden er, at
Folketinget kan vedtage en
lov, der nærmere præciserer,
hvad der skal forstås ved
lovlige foreninger i
Danmark. Jeg synes, vi er
nødt til at komme videre her
og nu. Vi ved godt, at
politiet skal afprøve sagen,
og at den måske skal for
domstolene, men så går der
lang tid, og de signaler, vi
har brug for, skal komme nu.
Formanden:
Jeg skal sige, at der
højst vil være to
medspørgere til hvert
spørgsmål, og jeg har to
medspørgere nu.
Justitsministeren (Lene
Espersen):
Til hr. Peter Skaarup vil
jeg sige: Ja, der er mange,
der har udtalt sig i denne
sag, men jeg mener, det
rigtige er, at vi afventer
politiets efterforskning. At
der så er andre eksperter,
der har en anden opfattelse
af tingene, må man bare tage
ad notam, men vi mener
altså, at den rigtige proces
er, at man afventer
politiets efterforskning.
Angående de andre
spørgsmål vil jeg sige, at
vi havde en meget lang debat
her i Folketingssalen, da vi
behandlede
beslutningsforslag nr. B
103. Her redegjorde jeg
meget detaljeret for, hvilke
muligheder der foreligger,
og hvilke overvejelser man
skal gøre sig, for så vidt
angår dette spørgsmål. Men
jeg mener altså stadig, at
den rigtige proces er, at vi
afventer, at politiet får
gjort efterforskningen
færdig.
Jeg er ret overbevist om,
at hvis politiet finder
tilstrækkeligt med beviser
for det, vil der ske
retsforfølgning af de
personer, som har overtrådt
straffeloven. Så bliver der
rejst tiltale, og så mener
jeg, det er rigtigt, at
anklagemyndigheden i den
fase indleder sine
overvejelser i sagen. Det
har jeg orienteret
rigsadvokaten om.
Jeg tror ikke, at vi kan
komme meget længere med den
side af sagen. Men som jeg
sagde før, mener jeg også,
det er helt rigtigt, at vi
tager klart og utvetydigt
afstand fra de ytringer, så
det er klart for...
Formanden:
Ja, tak!
Hr. Peter Skaarup.
Peter Skaarup (DF):
Jeg synes ikke, der kan
være megen tvivl om denne
organisation. Vi kan se den
ene handling efter den
anden, som tyder på, at
organisationen står bag
opbakning af terror, den
støttede 11.
september-terrorismen i USA,
og der er noget, der tyder
på, at centrale folk fra
Hizb-ut-Tahrir har været i
London og ifølge FBI haft
samtaler med centrale folk,
der stod bag
terroraktionerne den 11.
september 2001. Derfor mener
jeg egentlig ikke, der kan
være så meget at diskutere
yderligere. Jeg mener, der
kun kan være én ting
tilbage, og det er handling.
Rigsadvokaten udtalte til
Ritzaus Bureau i fredags,
den 24. maj 2002, at han vil
ikke selv igangsætte nogen
initiativer, medmindre han
enten hører noget fra
ministeren selv eller får et
signal fra et flertal i
Folketinget, der meget klart
siger, at der skal tages et
initiativ. Jeg synes, det er
vigtigt, at ministeren giver
bolden videre til
rigsadvokaten og giver det
signal, at rigsadvokaten
skal komme i gang, for hvis
vi skal afvente en
domstolsafgørelse, ved
ministeren jo godt, at der
kan gå flere måneder, før
der sker noget.
Justitsministeren (Lene
Espersen):
Som jeg har tilkendegivet
over for hr. Peter Skaarup i
min besvarelse af det
tidligere spørgsmål, har jeg
orienteret rigsadvokaten om,
hvad regeringens stilling er
i sagen, herunder
spørgsmålet om, hvornår
anklagemyndigheden kan
begynde at overveje
spørgsmålet om opløsning af
Hizb-ut-Tahrir. Vi føler
faktisk, at vi har fulgt den
rigtige fremgangsmåde og har
vist den respekt, vi skal,
for politiets efterforskning
og anklagemyndighedens
muligheder for efterfølgende
at vurdere, hvorvidt der er
grundlag for at foretage sig
videre i sagen.
Sandy Brinck (S):
For Socialdemokratiet har
det hele tiden været vigtigt
at understrege, at i denne
sag bør ministeren kende sit
ansvar som øverste
anklagemyndighed, og derfor
var vi også tilfredse efter
det åbne samråd i
Retsudvalget, hvor
ministeren tilkendegav, at
ministeren vil forelægge
sagen for statsadvokaten.
Derfor lyder det lidt for
mig, som om Dansk Folkeparti
higer efter noget teknisk,
og derfor vil jeg godt
spørge til det
indholdsmæssige: Hvis
Folketinget siger, at
justitsministeren skal
forelægge sagen her og nu,
kan justitsministeren så se
nogen forskel mellem det og
den proces, som er sat i
gang med det tilsagn, vi har
fået nu og også har fået i
samrådet? For mig lyder det
lidt som om, at hvis
ministeren forelagde
rigsadvokaten sagen her og
nu, skulle han alligevel
afvente en politimæssig
efterforskning, da jeg går
ud fra, at vi i dette land
stadig bygger
domstolsafgørelser på
resultatet af en
efterforskning.
Justitsministeren (Lene
Espersen):
Jeg kan bekræfte fru
Sandy Brincks forelæggelse
af sagen og udlægningen af
den. Det er fuldstændig
korrekt, at det vil være
sådan, og det er klart, at
man ikke kommer meget
videre, før politiet er
færdig med efterforskningen.
Per Dalgaard (DF):
Der er ingen tvivl om, at
da grundloven i sin tid blev
lavet, skulle § 78 netop
tage højde for, at visse
grupper ville fremme deres
sag ved hjælp af vold. Hvad
er så årsagen til, at
ministeren i dag ikke agter
at tage den
grundlovsparagraf i
anvendelse med det samme i
forbindelse med denne sag?
Jeg mener, det fremgår af
det, vi har drøftet mange
gange her i salen, at det,
som Hizb-ut-Tahrir har gjort
og skrevet og sagt, helt
klart må være nogle forhold,
som gør, at man umiddelbart
kan tage grundlovens § 78 i
anvendelse frem for at
anvende racismeparagraffen,
som ministeren, efter hvad
jeg kan forstå, vil gøre.
Justitsministeren (Lene
Espersen):
Til hr. Per Dalgaard vil
jeg sige, at jeg tror sådan
set, jeg har den samme
opfattelse som et stort
flertal af partierne her i
Folketinget, når vi har
drøftet sagen såvel i
Folketingssalen som i det
åbne samråd,
Regeringen har ikke på
nuværende tidspunkt taget
stilling og sagt, at sagen
vil få det ene eller det
andet udfald. Det er ganske
enkelt for tidligt i
processen at komme med den
slags skråsikre vurderinger
af det rent juridiske
synspunkt på nuværende
tidspunkt, og derfor har vi
i stedet tilkendegivet, at
hvis formålet for det første
er at strafforfølge de
enkeltpersoner, som står bag
løbesedlen, og for det andet
er at tage stilling til,
hvorvidt foreningen
Hizb-ut-Tahrir kan opløses,
og man samtidig ønsker at få
sagen rejst ved domstolene
ja, så er den klogeste
fremgangsmåde altså, at vi i
første omgang afventer, at
politiets efterforskning
bliver færdig, og om der kan
blive rejst tiltale. Hvis
der bliver rejst tiltale, er
det fuldstændig korrekt, at
så kan anklagemyndigheden gå
ind i sagen, og det har jeg
orienteret rigsadvokaten om.
Der er altså ingen grund til
alt det her med at forsøge
at udlægge det, som om vi er
ligeglade, eller om man kan
gøre det ene og det andet.
Det her det er den bedste
fremgangsmåde, såfremt man
ønsker en seriøs behandling
fra myndighedernes side.
Hermed sluttede
spørgsmålet.