Lovforslag nr. 93
fremsat den 8. december 2010 af
justitsmiinisteren (Lars Barfoed)
Forslag
til
Lov om
ændring af lov om fuldbyrdelse af
straf m.v.
(Anvendelse af
peberspray som magtmiddel,
undersøgelse af den indsattes person
og opholdsrum og udvidelse af
behandlingsgarantien for indsatte i
fængsler og arresthuse)
§ 1
I lov om
fuldbyrdelse af straf mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1162 af 5.
oktober 2010, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 45 a, stk. 1,
udgår »forventes løsladt inden for 3
måneder eller«.
2. I
§ 60, stk. 1,
og § 62,
stk. 1, ændres
»Institutionen« til: »Direktoratet
for Kriminalforsorgen og
institutionen«.
3. I
§ 62, stk. 2,
indsættes efter »stav«: »,
peberspray«.
4.
§ 62, stk. 6,
ophæves.
§ 2
Loven
træder i kraft den 1. juni 2011.
§ 3
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Stk. 2.
Loven kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de færøske forhold
tilsiger.
Bemærkninger til
lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
|
|
|
1.
|
Indledning
|
2.
|
Anvendelse
af
peberspray
som
magtmiddel
|
|
2.1.
|
Gældende ret
|
|
|
2.1.1.
Magtanvendelse
efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 62
|
|
|
2.1.2.
Peberspray
|
|
|
2.1.3.
Forsøgsordningen
|
|
|
2.1.4.
Evaluering
af
forsøgsordningen
|
|
2.2.
|
Lovforslagets
udformning
|
3.
|
Initiativer
som følge af
handlingsplanen
mod
narkotikamisbrug
|
|
3.1.
|
Behandlingsgaranti
for indsatte
i fængsler
og
arresthuse
|
|
3.2.
|
Undersøgelse
af den
indsattes
person og
opholdsrum
|
|
3.3.
|
Undersøgelse
af besøgende
og indsatte
ved
anvendelse
af
narkotikahunde
|
4.
|
De
økonomiske
og
administrative
konsekvenser
for det
offentlige
|
5.
|
De
økonomiske
og
administrative
konsekvenser
for
erhvervslivet
|
6.
|
De
administrative
konsekvenser
for borgere
|
7.
|
De
miljømæssige
konsekvenser
|
8.
|
Forholdet
til
EU-retten
|
9.
|
Hørte
myndigheder
mv.
|
10.
|
Sammenfattende
skema
|
|
|
|
1. Indledning
Det foreslås med
lovforslaget, at
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 2, ændres således, at der ud
over greb, skjold, stav og tåregas
tillige kan anvendes peberspray ved
magtanvendelse over for indsatte i
Kriminalforsorgens institutioner.
Betingelserne for magtanvendelse vil
ikke blive berørt af lovforslaget.
Baggrunden for
forslaget er de gode erfaringer med
anvendelse af peberspray som
magtanvendelsesmiddel, som er
fremkommet i forbindelse med en
forsøgsordning med magtanvendelse
ved brug af peberspray i visse af
Kriminalforsorgens institutioner.
Anvendelse af peberspray har således
haft den ønskede effekt og virkning,
nemlig primært at virke præventivt
og i øvrigt at have pacificeret
indsatte, så yderligere
magtanvendelse ikke har været
nødvendig.
Som led i
regeringens handlingsplan mod
narkotikamisbrug, som blev
offentliggjort i oktober 2010, vil
regeringen udvide
behandlingsgarantien for
stofmisbrugere, der er indsat i
Kriminalforsorgens institutioner til
også at omfatte personer, der
afsoner en kort fængselsstraf og
varetægtsarrestanter. Herudover
følger det af handlingsplanen, at
regeringen vil fremsætte et
lovforslag, der indeholder
udtrykkelig hjemmel til, at ikke kun
Kriminalforsorgens institutioner,
men også Direktoratet for
Kriminalforsorgen kan foretage
undersøgelser af, hvilke effekter
indsatte har i deres besiddelse i
deres opholdsrum eller på deres
person.
Det foreslås på
den baggrund, at
straffuldbyrdelseslovens § 45 a
ændres således, at personer, som
afsoner en fængselsstraf, der er
kortere end 3 måneder, eller som
forventes løsladt inden for 3
måneder, vil blive omfattet af
behandlingsgarantien for
stofmisbrugere i Kriminalforsorgens
institutioner. Endvidere vil
varetægtsarrestanter få ret til
behandling for stofmisbrug i samme
omfang, som følger af
straffuldbyrdelseslovens § 45 a.
Formålet med de
foreslåede ændringer vedrørende
behandlingsgarantien er at sikre, at
alle indsatte i danske fængsler og
arresthuse kan få behandling for
deres stofmisbrug, bl.a. fordi
behandling af kriminelle
stofmisbrugere er med til at
forebygge og forhindre, at indsatte
begår ny kriminalitet.
Det foreslås som
følge af handlingsplanen mod
narkotikamisbrug endvidere, at
straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 1, og § 62, stk. 1, ændres
således, at også medarbejdere fra
Direktoratet for Kriminalforsorgen –
og ikke kun medarbejdere fra den
enkelte kriminalforsorgsinstitution
– kan foretage undersøgelse af
indsattes person og opholdsrum og i
den forbindelse om nødvendigt
anvende magt over for en indsat.
Baggrunden for de
sidstnævnte forslag er særligt, at
det i tilfælde, hvor hele afdelinger
eller grupper af indsatte skal
undersøges, kan være vanskeligt at
sikre, at de indsatte ikke er
opmærksomme på, at noget er
anderledes og under planlægning,
hvis undersøgelsen gennemføres af
institutionens egne medarbejdere.
Som et yderligere
led i regeringens handlingsplan mod
narkotikamisbrug vil der – inden for
rammerne af de gældende regler om
undersøgelse af indsatte og
besøgende – blive fastsat
administrative regler om anvendelse
af narkotikahunde til at undersøge
indsatte og besøgende for ulovlige
stoffer.
2. Anvendelse af
peberspray som magtmiddel
2.1. Gældende ret
2.1.1.
Magtanvendelse efter
straffuldbyrdelseslovens § 62
Efter
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 1, kan en institution under
Kriminalforsorgen anvende magt over
for en indsat, hvis det er
nødvendigt for at afværge truende
vold, overvinde voldsom modstand
eller for at hindre selvmord eller
anden selvbeskadigelse.
Institutionen kan desuden anvende
magt for at hindre undvigelse eller
standse undvegne. Endelig kan
institutionen anvende magt for at
gennemtvinge en påbudt
foranstaltning, når øjeblikkelig
gennemførelse af denne er nødvendig,
og den indsatte afviser eller
undlader at følge personalets
anvisninger herom.
Magtanvendelse
kan ske ved greb, skjold, stav og
tåregas, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 2. Bestemmelsen antages at
indeholde en udtømmende opregning
af, hvilke magtmidler der kan
anvendes over for indsatte i
institutioner under
Kriminalforsorgen.
Straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 3, indeholder et almindeligt
proportionalitetsprincip, hvorefter
magtanvendelse ikke må gennemføres,
såfremt det efter indgrebets formål
og den krænkelse og det ubehag, som
indgrebet må antages at forvolde,
ville være et uforholdsmæssigt
indgreb.
Magtanvendelse
skal endvidere foretages så
skånsomt, som omstændighederne
tillader, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 4, og der skal gennemføres
lægetilsyn efter magtanvendelse,
hvis der er mistanke om sygdom,
herunder om tilskadekomst, hos den
indsatte i forbindelse med
anvendelsen af magt, eller hvis den
indsatte selv anmoder om lægehjælp.
Efter
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 5, fastsætter justitsministeren
regler om anvendelse af magt over
for indsatte. Reglerne herom findes
i bekendtgørelse nr. 382 af 17. maj
2001 om anvendelse af magt over for
indsatte i fængsler og arresthuse
(magtanvendelsesbekendtgørelsen).
2.1.2. Peberspray
Peberspray er en
væske, der består af et
peberekstrakt, og som ved hjælp af
en drivgas sprøjtes mod den, som den
koncentrerede stråle rettes imod.
Det aktive stof i peberspray er
capsaicin (oleoresin capsicum).
Pebersprayen
udsender en tynd, komprimeret
stråle, som virker i en afstand af
op til 6-7 meter. Pebersprayen skal
ramme den pågældende i
ansigtet/panden for at virke
optimalt og forårsager akut
øjenkrampe med deraf følgende
midlertidig blindhed, som varer i
ca. 30-45 minutter, og peberspray er
derfor effektivt som middel til
pacificering. Virkningen indtræffer
øjeblikkeligt, selv hvis den
pågældende har lukket øjnene under
påvirkningen, fordi pebersprayen vil
virke, når vedkommende blinker med
øjnene. Foruden akut øjenkrampe
giver peberspray svien i huden,
irritation af slimhinderne og hoste,
og desuden vil den pågældende, der
rammes, blive desorienteret og føle
ubehag.
Ved anvendelse af
peberspray kan der ydes hjælp til
den ramte ved at skylle ansigtet og
øjnene med vand, gerne i et stykke
tid, da det lindrer smerterne og
skyller peberpartiklerne væk.
Desuden kan den pågældende beroliges
med, at virkningen forsvinder helt
efter ca. 2 timer, men hvis ansigtet
og øjnene skylles, forsvinder
smerterne efter ca. 45 minutter.
2.1.3.
Forsøgsordningen
Ved lov nr. 348
af 6. maj 2009 blev der i
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 6, indsat en bestemmelse om, at
justitsministeren kan iværksætte en
forsøgsordning med magtanvendelse
ved brug af peberspray i visse af
Kriminalforsorgens institutioner.
Baggrunden for indsættelse af
hjemlen til en forsøgsordning er
nærmere beskrevet i forarbejderne
til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2008-2009, Tillæg
A, side 3174 ff. Det fremgår af
forarbejderne bl.a., at
forsøgsordningen blev iværksat på
baggrund af gode erfaringer med
anvendelse af peberspray som
magtmiddel i politiet og i den
svenske kriminalforsorg.
Erfaringerne fra både politiet og
den svenske kriminalforsorg viste
således bl.a., at brug af peberspray
kunne medvirke til at begrænse
anvendelsen af andre mere
indgribende magtmidler, og at
truslen om at anvende peberspray i
flere tilfælde havde haft en
væsentlig præventiv effekt.
Ved
bekendtgørelse nr. 939 af 30.
september 2009 blev en
forsøgsordning om anvendelse af
peberspray over for indsatte i visse
fængsler og arresthuse iværksat for
perioden fra den 5. oktober 2009 til
den 30. september 2010.
Forsøgsordningen er ved
bekendtgørelse nr. 1133 af 29.
september 2010 forlænget til og med
den 31. maj 2011.
Det fremgår af
bekendtgørelserne, at
forsøgsordningen er iværksat for
Statsfængslet Østjylland,
Statsfængslet i Nyborg, Anstalten
ved Herstedvester, Københavns
Fængsler og for arresthusene i
Odense, Køge og Randers. Endvidere
er der i bekendtgørelserne fastsat
nærmere regler om anvendelsen af
peberspray som magtmiddel. Det
fremgår således bl.a. af
bekendtgørelserne, at peberspray kun
må bæres, hvis der konkret
foreligger en særlig
risikosituation, hvor anvendelse af
peberspray kan blive nødvendig.
Endvidere fremgår det, at det så
vidt muligt, før peberspray
anvendes, skal tilkendegives over
for den indsatte, at peberspray vil
blive anvendt, hvis personalets
påbud ikke efterkommes, ligesom det
så vidt muligt skal sikres, at den
indsatte har mulighed for at
efterkomme påbuddet. Desuden skal
institutionen efter anvendelse af
peberspray i fornødent omfang
tilbyde den indsatte afhjælpning af
gener forårsaget af anvendelsen af
peberspray. Det fremgår derudover af
bekendtgørelserne, at der snarest
muligt skal gennemføres lægetilsyn
af den indsatte efter anvendelsen af
peberspray.
2.1.4. Evaluering
af forsøgsordningen
Direktoratet for
Kriminalforsorgen har i september
2010 udarbejdet en rapport om
evaluering af forsøgsordningen om
anvendelse af peberspray over for
indsatte i visse fængsler og
arresthuse. Rapporten er baseret på
indhentede oplysninger for perioden
fra den 1. oktober 2009 til og med
den 15. september 2010 fra de
institutioner, der har været
omfattet af forsøgsordningen.
Af rapporten
fremgår det bl.a., at der i perioden
fra den 1. oktober 2009 til den 15.
september 2010 har været 24 tilfælde
af anvendelse af peberspray over for
indsatte. I langt de fleste af disse
tilfælde har peberspray haft den
ønskede effekt, nemlig at hindre
yderligere magtanvendelse. Kun i
enkelte tilfælde har det været
nødvendigt at anvende yderligere
magt, typisk fordi den indsatte ikke
er blevet eksponeret korrekt med
peberspray (dvs. den indsatte ikke
er blevet ramt i ansigtet).
Derudover har der været 22 tilfælde,
hvor indsatte er blevet advaret om
anvendelse af peberspray. Virkningen
har i disse tilfælde været meget
tilfredsstillende, idet de indsatte
i stort set alle tilfælde har
efterkommet personalets anvisninger,
og det derfor ikke har været
nødvendigt at anvende magt.
Det fremgår af
rapporten, at det i de
indberetninger, der er tilgået
Direktoratet for Kriminalforsorgen,
er oplyst, at personalet i næsten
alle tilfælde, hvor peberspray har
været anvendt, eller hvor indsatte
er blevet advaret om anvendelse af
peberspray, ville have været
nødsaget til at anvende fysisk magt,
hvis de ikke havde haft peberspray.
Det er derfor opfattelsen, at
peberspray har den ønskede
præventive effekt.
Der har ifølge
rapporten kun været et enkelt
tilfælde, hvor personalet ikke har
anvendt peberspray efter de udstukne
retningslinjer. I dette tilfælde
vurderede personalet, at de var
nødsaget til at anvende peberspray
mod en voldsom indsat, der var
anbragt i observationscelle, og som
var pålagt håndjern. Direktoratet
for Kriminalforsorgen meddelte i det
konkrete tilfælde institutionens
leder, at direktoratet var af den
opfattelse, at mindre indgribende
foranstaltninger havde været
tilstrækkelige i den konkrete
situation. Direktoratet udtalte på
den baggrund kritik af håndteringen
af episoden og anmodede lederen om
at indskærpe reglerne om anvendelse
af peberspray for personalet.
Herudover fremgår
det af rapporten, at der kun har
været en enkelt klage fra en indsat,
der er blevet eksponeret med
peberspray i Kriminalforsorgen.
Denne klage førte ikke til kritik af
personalet, idet det af den
efterfølgende rapport fremgik, at
anvendelsen af peberspray havde
været påkrævet.
Det fremgår
endvidere af rapporten, at alle de
involverede institutioner er af den
opfattelse, at pebersprayen har
skabt tryghed for personalet,
ligesom der er bred enighed om, at
anvendelsen af peberspray har haft
en præventiv effekt.
De institutioner,
hvor peberspray har været anvendt
som led i forsøgsordningen, vil
ifølge rapporten meget gerne beholde
peberspray som magtmiddel. Flere
institutioner er af den opfattelse,
at peberspray er et mere skånsomt
magtmiddel end almindelig
magtanvendelse, hvor der anvendes
greb og anden fysisk magt, som øger
risikoen for, at indsatte og ansatte
kommer til skade. Det nævnes i den
forbindelse også, at der i
forsøgsperioden ikke har været
tilfælde, hvor indsatte eller
ansatte er kommet til skade som
følge af anvendelse af peberspray.
Som led i
evalueringen har samtlige
institutioner, der har været
omfattet af forsøgsordningen,
endvidere tilkendegivet, at de
ønsker mulighed for mere generelt at
kunne udlevere peberspray til
personalet, således at det bliver
muligt for personale på særlige
afdelinger at bære peberspray som
personlig udrustning, og ikke kun
hvis der konkret foreligger en
særlig risikosituation.
Institutionerne har desuden
tilkendegivet, at det burde være
tilstrækkeligt, at indsatte, der har
været eksponeret med peberspray,
tilses af en sygeplejerske i stedet
for en læge. Det er i den
forbindelse oplyst, at afhjælpning
af gener hos de indsatte er forløbet
meget tilfredsstillende, og at der
ikke har været indsatte, som har
lidt overlast eller har klaget over
efterfølgende smerter eller ubehag.
Endvidere fremgår det, at flere
indsatte ikke har ønsket at tale med
lægen efterfølgende.
Sammenfattende
konkluderes det i
evalueringsrapporten, at
Direktoratet for Kriminalforsorgen
er af den opfattelse, at
forsøgsperioden med peberspray til
fulde har opfyldt de på forhånd
stillede forventninger til
ordningen.
Direktoratet
finder således, at peberspray har
haft den ønskede effekt og virkning,
nemlig primært at virke præventivt
og i øvrigt at have pacificeret
indsatte, således at yderligere
magtanvendelse ikke har været
nødvendig. Der henvises bl.a. til,
at personalet på de institutioner,
der har været omfattet af
forsøgsordningen, har oplyst, at de
med ordningen har følt sig mere
trygge, og at det vurderes, at
pebersprayen kan være medvirkende
til at undgå, at tilspidsede
situationer optrappes yderligere.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen konkluderer
endvidere, at det bør overvejes,
hvorvidt der fortsat skal kræves
lægetilsyn efter eksponering med
peberspray. De hidtidige erfaringer
taler ifølge direktoratet for, at
lægetilsyn ikke bør være
obligatorisk, men at der ved
anvendelse af peberspray skal
gennemføres lægetilsyn i
overensstemmelse med de almindelige
regler om lægetilsyn i forbindelse
med magtanvendelse, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 4.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen konkluderer
sammenfattende i rapporten, at
peberspray bør indføres som et
permanent magtmiddel i alle fængsler
og arresthuse i Kriminalforsorgen.
2.2.
Lovforslagets udformning
I lyset af de
gode erfaringer med anvendelse af
peberspray som magtmiddel i
forsøgsperioden finder
Justitsministeriet, at
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 2, bør ændres, således at der i
Kriminalforsorgens institutioner kan
anvendes peberspray som magtmiddel
på samme måde, som der efter den
gældende bestemmelse i § 62, stk. 2,
kan ske magtanvendelse ved greb,
skjold, stav og tåregas.
Som det fremgår
af pkt. 2.1.4 ovenfor, konkluderes
det i den rapport om evaluering af
forsøgsordningen, som Direktoratet
for Kriminalforsorgen har
udarbejdet, at peberspray bør
indføres som et permanent magtmiddel
i alle fængsler og arresthuse i
Kriminalforsorgen. Anvendelse af
peberspray har således haft en
præventiv effekt og har i øvrigt
kunnet pacificere indsatte, således
at yderligere magtanvendelse ikke
har været nødvendig. Pebersprayen
som magtmiddel skaber desuden
tryghed for de ansatte i
Kriminalforsorgens institutioner, og
peberspray har vist sig at kunne
være medvirkende til at undgå, at
tilspidsede situationer optrappes
yderligere.
Straffuldbyrdelseslovens almindelige
regler om magtanvendelse vil med
forslaget finde anvendelse på brug
af peberspray som magtmiddel. Brug
af peberspray vil således skulle ske
i overensstemmelse med bl.a.
proportionalitetsprincippet og
skånsomhedsprincippet, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 3 og 4.
Hvis lovforslaget
vedtages, vil justitsministeren
fastsætte nærmere regler om
anvendelse af peberspray som
magtmiddel, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 5. De nærmere regler om
anvendelse af peberspray vil i vidt
omfang svare til de regler, som har
været fastsat i bekendtgørelse nr.
939 af 30. september 2009 og
bekendtgørelse nr. 1133 af 29.
september 2010 om en forsøgsordning
om anvendelse af peberspray over for
indsatte i visse fængsler og
arresthuse.
På baggrund af de
erfaringer med anvendelse af
peberspray, som er beskrevet i
evalueringsrapporten fra
Direktoratet for Kriminalforsorgen,
finder Justitsministeriet dog, at
der med den foreslåede adgang til
anvendelse af peberspray skal
gennemføres lægetilsyn i
overensstemmelse med de almindelige
regler om lægetilsyn ved
magtanvendelse, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 4. Det betyder, at lægetilsyn
skal gennemføres, hvis der er
mistanke om sygdom, herunder
tilskadekomst, hos den indsatte i
forbindelse med anvendelse af magt,
eller hvis den indsatte selv anmoder
om lægehjælp.
Det vurderes
således ikke at være nødvendigt, at
der – som efter forsøgsordningen – i
alle tilfælde skal gennemføres
lægetilsyn af den indsatte efter
anvendelse af peberspray. Det er ved
vurderingen heraf navnlig tillagt
vægt, at det af evalueringsrapporten
fremgår, at afhjælpningen af gener
hos de indsatte under
forsøgsordningen er forløbet meget
tilfredsstillende, at der ikke har
været indsatte, som har lidt
overlast eller har klaget over
efterfølgende smerter eller ubehag,
og at flere indsatte ikke har ønsket
at tale med en læge.
Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 3.
3. Initiativer
som følge af handlingsplanen mod
narkotikamisbrug
3.1.
Behandlingsgaranti for indsatte i
fængsler og arresthuse
Ved lov nr. 1558
af 20. december 2006, som trådte i
kraft den 1. januar 2007, blev der
indført en behandlingsgaranti i
straffuldbyrdelseslovens § 45 a for
stofmisbrugere, som er indsat i
Kriminalforsorgens fængsler og
arresthuse.
Efter
straffuldbyrdelseslovens § 45 a,
stk. 1, har en indsat ret til
vederlagsfri behandling mod
stofmisbrug, medmindre vedkommende
forventes løsladt inden for 3
måneder eller ikke skønnes egnet og
motiveret til behandling.
Det fremgår
endvidere af
straffuldbyrdelseslovens § 45 a,
stk. 2, at behandling mod
stofmisbrug så vidt muligt skal
iværksættes senest 14 dage efter, at
den indsatte har fremsat begæring
herom over for Kriminalforsorgen.
Som et led i
regeringens handlingsplan mod
narkotikamisbrug, som blev
offentliggjort i oktober 2010, vil
regeringen udvide
behandlingsgarantien til også at
omfatte personer, der afsoner en
kort fængselsstraf, og
varetægtsarrestanter.
Det fremgår
således af handlingsplanen, at det
er påvist, at der er sammenfald
mellem stofmisbrug og kriminalitet,
og at det desværre er et faktum, at
en stor andel af indsatte i de
danske fængsler og arresthuse har et
stofmisbrug. Regeringen har iværksat
en række tiltag i forhold til
behandling af kriminelle
stofmisbrugere, og der arbejdes
løbende på at udbygge og forbedre
behandlingstilbuddene.
Om
behandlingsgarantien i
straffuldbyrdelseslovens § 45 a
anføres det i handlingsplanen, at
ordningen sikrer, at stofmisbrugere,
der er motiveret for at komme ud af
misbruget, hurtigt kommer ind i et
behandlingsforløb.
Det fremgår
endvidere af handlingsplanen, at
erfaringerne med
behandlingsgarantien er positive, og
at gruppen, der er omfattet af
ordningen, nu bør udvides til også
at omfatte personer, der afsoner en
kort fængselsstraf, og
varetægtsarrestanter.
På den baggrund
foreslås det, at
straffuldbyrdelseslovens § 45 a,
stk. 1, ændres, således at også
personer, som afsoner en
fængselsstraf, der er kortere end 3
måneder, eller som forventes løsladt
inden for 3 måneder, bliver omfattet
af behandlingsgarantien.
Herudover vil
varetægtsarrestanter i henhold til
regeringens handlingsplan blive
omfattet af behandlingsgarantien og
dermed få ret til vederlagsfri
behandling mod stofmisbrug,
medmindre de pågældende ikke skønnes
egnede eller motiverede til
behandling. Retten til behandling
for varetægtsarrestanter vil svare
til indsattes ret til behandling
efter straffuldbyrdelseslovens § 45
a.
Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 1.
Det er fortsat
hensigten, at et behandlingsforløb,
der påbegyndes under indsættelse i
en af Kriminalforsorgens
institutioner, om nødvendigt skal
kunne fortsættes efter løsladelse,
jf. herved den almindelige
behandlingsgaranti for
stofmisbrugere, som fremgår af § 101
i lov om social service, og som
indebærer, at kommunalbestyrelsen
skal sørge for tilbud om behandling
af stofmisbrugere.
3.2. Undersøgelse
af den indsattes person og
opholdsrum
Ifølge
straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 1, kan institutionen undersøge,
hvilke effekter en indsat har i sin
besiddelse i sit opholdsrum eller på
sin person, hvis en sådan
undersøgelse er nødvendig for at
sikre, at ordensbestemmelser
overholdes eller sikkerhedshensyn
iagttages. Undersøgelse kan bl.a.
foretages, når den indsatte
indsættes i institutionen, hvis den
indsatte mistænkes for uretmæssig
besiddelse af effekter, før og efter
besøg eller før og efter fravær fra
institutionen eller
opholdsafdelingen.
Af forarbejderne
til bestemmelsen i § 60, stk. 1,
fremgår det bl.a., at der med
angivelsen af muligheden for at
undersøge, hvilke effekter en indsat
har i sin besiddelse på sin person
sigtes til indgreb, der har karakter
af legemsbesigtigelse, dvs. de
former for indgreb, hvor der ikke
sker nogen indtrængen i det
menneskelige legeme eller nogen
egentlig beføling af legemet i
undersøgelsesøjemed. Der tænkes
bl.a. på besigtigelse, der ikke
kræver egentlig afklædning, men
f.eks. opknapning af en skjorte
eller opsmøgning af et ærme for at
se efter skjulte effekter, jf.
Folketingstidende 1999-2000, Tillæg
A, side 3707 f. og 3787.
Undersøgelser
efter straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 1, skal foretages i
overensstemmelse med de øvrige
regler om sådanne undersøgelser i
straffuldbyrdelsesloven, herunder
proportionalitetsprincippet og
skånsomhedsprincippet i
straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 3 og 4.
Ved
bekendtgørelse nr. 1625 af 13.
december 2006 om undersøgelse af
indsattes person og opholdsrum i
Kriminalforsorgens institutioner
(undersøgelsesbekendtgørelsen) er
der med hjemmel i bl.a.
straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 9, fastsat nærmere regler om
sådanne undersøgelser. Herudover kan
der henvises til vejledning om
undersøgelse af indsattes person og
opholdsrum i Kriminalforsorgens
institutioner
(undersøgelsesvejledningen).
Ifølge
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 1, kan institutionen i visse
situationer, hvor det er nødvendigt,
anvende magt over for en indsat. Der
henvises om bestemmelsen i § 62
nærmere til pkt. 2.1.1 ovenfor.
Af regeringens
handlingsplan mod narkotikamisbrug
fremgår det, at regeringen vil
fremsætte et lovforslag, der
indeholder udtrykkelig hjemmel til,
at ikke kun Kriminalforsorgens
institutioner, men også Direktoratet
for Kriminalforsorgen kan foretage
undersøgelser efter
straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 1. Baggrunden herfor er ifølge
handlingsplanen oplysninger fra
Direktoratet for Kriminalforsorgen
om, at det i tilfælde, hvor hele
afdelinger eller grupper af indsatte
skal undersøges, kan være vanskeligt
at sikre, at de indsatte ikke er
opmærksomme på, at noget er
anderledes og under planlægning,
hvis undersøgelsen gennemføres af
institutionens egne medarbejdere.
Det fremgår endvidere af
handlingsplanen, at det er
regeringens opfattelse, at det også
i øvrigt kan øge undersøgelsernes
effektivitet, hvis undersøgelsen
gennemføres af særligt uddannet
personale under ledelse af
direktoratets sikkerhedsenhed.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen har oplyst, at
direktoratet tidligere har
gennemført undersøgelser af indsatte
og lokaliteter i fængsler og
arresthuse, men ophørte hermed for
3-4 år siden, da der opstod tvivl
om, hvorvidt den fornødne hjemmel
med sikkerhed kunne indfortolkes i
straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 1.
Det foreslås på
den anførte baggrund, at
bestemmelsen ændres således, at det
kommer til at fremgå udtrykkeligt,
at også Direktoratet for
Kriminalforsorgen kan foretage
undersøgelse af indsattes person og
opholdsrum.
Det forventes, at
direktoratet særligt vil udnytte
muligheden for at foretage
undersøgelse efter
straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 1, i tilfælde, hvor hele
afdelinger eller grupper af indsatte
skal undersøges, og hvor det derfor
kan være vanskeligt at gennemføre
undersøgelsen på en
tilfredsstillende måde, hvis den
skal foretages af institutionens
egne medarbejdere.
Da anvendelse af
magt kan være en nødvendig del af at
gennemføre en undersøgelse efter
straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 1, foreslås det endvidere, at
Direktoratet for Kriminalforsorgen i
forbindelse med gennemførelse af
sådanne undersøgelser får mulighed
for at anvende magt over for
indsatte i overensstemmelse med
straffuldbyrdelseslovens § 62.
Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 2.
3.3 Undersøgelse
af besøgende og indsatte ved
anvendelse af narkotikahunde
Af regeringens
handlingsplan mod narkotikamisbrug
fremgår det, at regeringen vil tage
de nødvendige, herunder
lovgivningsmæssige, skridt til at
sikre, at der fremover vil kunne
anvendes hunde, når besøgende eller
indsatte i Kriminalforsorgens
institutioner undersøges for
ulovlige stoffer.
3.3.1. Som
nævnt ovenfor under pkt. 3.2. kan
institutionen efter
straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 1, undersøge, hvilke effekter
en indsat
har i sin besiddelse i sit
opholdsrum eller på sin person
(legemsbesigtigelse), hvis en sådan
undersøgelse er nødvendig for at
sikre, at ordensbestemmelser
overholdes eller sikkerhedshensyn
iagttages.
Efter § 60,
stk. 2, kan institutionens leder
eller den, der bemyndiges dertil, af
ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn endvidere træffe bestemmelse
om en nærmere undersøgelse af den
indsattes person
(legemsundersøgelse), hvis der er
bestemte grunde til at antage, at
den indsatte er i uretmæssig
besiddelse af effekter.
Undersøgelsen ved
anvendelse af narkotikahund
forventes navnlig at foregå på den
måde, at den indsatte sætter sig på
en skammel, hvorefter hunden søger
rundt om, under og op ad personen og
markerer, hvis den får fært af
narkotika.
Undersøgelse ved
anvendelse af narkotikahund vil også
kunne foregå ved, at den indsatte
passerer en narkotikahund, eller at
hunden passerer den indsatte eller
eventuelt flere indsatte, og at
hunden markerer, hvis den får fært
af narkotika.
Kriminalforsorgens narkotikahunde
vil blive trænet til, at hunden ved
undersøgelser af personer markerer
narkotikafært ved, at hunden sætter
sig eller står stille foran den
person, som færten kommer fra
(»passiv markering«). Det vil
således blive tilstræbt, at hunden
så vidt muligt ikke rører ved den
undersøgte person.
Kriminalforsorgens narkotikahunde
vil således blive anvendt til at
foretage undersøgelse af indsatte
inden for rammerne af de gældende
regler om undersøgelse af indsatte i
straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 1, om legemsbesigtigelse.
I medfør af
straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 9, vil der administrativt blive
fastsat nærmere retningslinjer om
undersøgelse af indsatte ved
anvendelse af narkotikahunde.
Nægter en indsat
at lade sig undersøge af en
narkotikahund, vil en sådan
undersøgelse ikke blive gennemført,
dels af hensyn til narkotikahundene,
dels på grund af principperne om
proportionalitet og skånsomhed i
§ 60, stk. 3 og 4. I stedet vil
undersøgelsen ske som hidtil i
medfør af § 60, stk. 1, om
legemsbesigtigelse og eventuelt
efter § 60, stk. 2, om
legemsundersøgelse, hvis
betingelserne herfor er opfyldt.
3.3.2.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 52
kan institutionen bestemme, at de
besøgende
skal indhente forudgående
tilladelse fra institutionen til at
besøge den indsatte. Det kan gøres
til et vilkår for en
besøgstilladelse, at den besøgende
lader sin yderbeklædning og
medbragte effekter undersøge. Det
fremgår af forarbejderne til
bestemmelsen, at der med
»yderbeklædning« forstås beklædning
indtil undertøjet, jf.
Folketingstidende 1999-2000, Tillæg
A, side 3783.
Ifølge
straffuldbyrdelseslovens § 53,
stk. 1, fastsætter justitsministeren
regler om gennemførelsen af de
indsattes ret til besøg.
Justitsministeren fastsætter
endvidere regler om begrænsninger i
denne ret ud fra ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn, herunder
om adgang for institutionens leder
eller den, der bemyndiges dertil,
til at træffe bestemmelse om forbud
mod besøg af bestemte personer og om
gennemførelse af besøg under
overværelse af personale i
institutionen. I medfør af denne
bestemmelse er der ved
bekendtgørelse nr. 737 af 25. juni
2007 om adgangen til besøg m.v. til
indsatte, der udstår fængselsstraf
eller forvaring i Kriminalforsorgens
institutioner
(besøgsbekendtgørelsen), fastsat
nærmere regler for gennemførelse af
besøg.
Anvendelse af
hunde til undersøgelse af besøgende
vil ske inden for rammerne af
straffuldbyrdelseslovens § 52, og
undersøgelse af besøgende ved
anvendelse af narkotikahund
forventes at foregå på samme måde
som ved undersøgelse af indsatte,
jf. ovenfor.
Der vil i medfør
af straffuldbyrdelseslovens § 53,
stk. 1, administrativt blive fastsat
regler om anvendelse af
narkotikahunde til undersøgelse af
besøgende.
Det vil i den
forbindelse blive fastsat, at
undersøgelse af en besøgende ved
hjælp af narkotikahund alene vil ske
med den besøgendes samtykke. Det vil
endvidere blive fastsat, at det kan
medføre afvisning, hvis den
besøgende afviser at lade sig
undersøge af en narkotikahund. Det
vil bero på en konkret vurdering i
hvert enkelt tilfælde, hvorvidt en
besøgendes nægtelse af at lade sig
undersøge af en narkotikahund skal
medføre afvisning. Det vil ved denne
vurdering bl.a. skulle tillægges
vægt, hvad baggrunden for den
besøgendes afvisning er.
4. De økonomiske
og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget
indebærer bl.a., at forsøgsordningen
med anvendelse af peberspray som
magtmiddel, som siden efteråret 2009
har kørt i syv af Kriminalforsorgens
49 institutioner, gøres permanent og
udrulles til samtlige institutioner.
Endvidere
indeholder lovforslaget en udvidelse
af behandlingsgarantien for
stofmisbrugere til også at omfatte
dels personer, som afsoner en kort
fængselsstraf (under tre måneder),
dels varetægtsarrestanter.
Herudover
indeholder lovforslaget en mulighed
for, at medarbejdere fra
Direktoratet for Kriminalforsorgen –
i stedet for institutionens egne
medarbejdere – foretager
undersøgelser af indsattes person og
opholdsrum.
De indeholdte
initiativer vil indebære visse
administrative konsekvenser for
Kriminalforsorgen i forhold til
tilrettelæggelsen af dels
udrulningen af peberspraysordningen
dels udvidelsen af
behandlingsgaranti samt
administrationen af den nye adgang
for direktoratet til at foretage
undersøgelser af indsatte mv.
I forhold til
udrulningen af peberspraysordningen
er det på baggrund af den
forsøgsordning, der har været
etableret, Kriminalforsorgens
vurdering, at udgifterne forbundet
med uddannelse mv. af de ansatte
samt indkøb af pebersprays og
bæreranordninger vil medføre
engangsudgifter på ca. 300.000 kr.
De løbende udgifter forbundet med
ordningen forventes at være
begrænsede. Udgifterne vil blive
afholdt inden for Kriminalforsorgens
eksisterende ramme.
For så vidt angår
udvidelsen af behandlingsgarantien
for stofmisbrugere til personer med
kortere fængselsstraffe og
varetægtsarrestanter, er det
vurderingen, at der vil være
begrænsede økonomiske konsekvenser
forbundet hermed. Udgifterne vil
blive afholdt inden for
Kriminalforsorgens eksisterende
ramme. Det bemærkes i den
forbindelse, at der med
satspuljeaftalerne løbende siden
2004 har været afsat midler til
misbrugsbehandlingen i fængslerne.
Vedrørende
muligheden for at direktoratet
foretager undersøgelser af de
indsatte og opholdsrum mv., vil
udgifterne – som vurderes at være
begrænsede – blive afholdt inden for
Kriminalforsorgens eksisterende
ramme.
Lovforslaget
skønnes ikke i øvrigt at have
økonomiske eller administrative
konsekvenser for det offentlige af
betydning.
5. De økonomiske
og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har
ikke økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet af
betydning.
6. De
administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har
ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
7. De
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har
ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget
indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte
myndigheder mv.
Et udkast til
lovforslaget har været sendt i
høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Østre Landsret,
Vestre Landsret, Sø- og
Handelsretten, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Den Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten¸ Foreningen af
Offentlige Anklagere, Rigspolitiet,
Politiforbundet i Danmark,
Foreningen af Statsadvokater,
Politidirektørforeningen, Foreningen
af Fængselsinspektører og
Vicefængselsinspektører,
Kriminalforsorgsforeningen, Dansk
Fængselsforbund, HK-Landsklubben for
Kriminalforsorgen, Landsklubben af
socialrådgivere ansat i
Kriminalforsorgen, Dansk
Socialrådgiverforening,
Advokatrådet, Danske Advokater,
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Institut for
Menneskerettigheder,
Retssikkerhedsfonden, Dansk
Retspolitisk Forening,
Kriminalpolitisk Forening (KRIM),
Det Kriminalpræventive Råd og
Amnesty International.
|
|
|
10.
Sammenfattende
skema
|
|
Positive
konsekvenser/
mindreudgifter
|
Negative
konsekvenser/
merudgifter
|
Økonomiske
konsekvenser
for stat,
kommuner og
regioner
|
Ingen
|
Udgifterne
forbundet
med
udrulningen
af
pebersprayordningen
på ca.
300.000 kr.
afholdes
inden for
Kriminalforsorgens
ramme. De
øvrige dele
af
lovforslaget
forventes
alene at
have
begrænsede
økonomiske
konsekvenser.
|
Administrative
konsekvenser
for stat,
kommuner og
regioner
|
Ingen
|
Ingen
|
Økonomiske
konsekvenser
for
erhvervslivet
|
Ingen
|
Ingen
|
Administrative
konsekvenser
for
erhvervslivet
|
Ingen
|
Ingen
|
Administrative
konsekvenser
for borgerne
|
Ingen
|
Ingen
|
Miljømæssige
konsekvenser
|
Ingen
|
Ingen
|
Forholdet
til
EU-retten
|
Lovforslaget
indeholder
ikke
EU-retlige
aspekter
|
|
|
|
Bemærkninger til
lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 45
a, stk. 1)
Efter
straffuldbyrdelseslovens § 45 a,
stk. 1, har en indsat ret til
vederlagsfri behandling mod
stofmisbrug, medmindre vedkommende
forventes løsladt inden for 3
måneder eller ikke skønnes egnet og
motiveret til behandling.
Det foreslås, at
straffuldbyrdelseslovens § 45 a,
stk. 1, ændres, således at også
personer, som afsoner en
fængselsstraf, der er kortere end 3
måneder, eller som forventes løsladt
inden for 3 måneder, bliver omfattet
af behandlingsgarantien efter
bestemmelsen.
Endvidere vil
varetægtsarrestanter blive omfattet
af behandlingsgarantien og dermed få
ret til vederlagsfri behandling for
stofmisbrug. Behandlingsgarantien
for varetægtsarrestanter vil svare
til den behandlingsgaranti, der
gælder for indsatte efter
straffuldbyrdelseslovens § 45 a.
Baggrunden for
forslaget er regeringens
handlingsplan mod narkotikamisbrug,
hvoraf det bl.a. fremgår, at
erfaringerne med
behandlingsgarantien efter
straffuldbyrdelseslovens § 45 a er
positive, og at den gruppe, der er
omfattet af ordningen, nu bør
udvides til også at omfatte
personer, der afsoner en kort
fængselsstraf, og
varetægtsarrestanter.
Der henvises i
øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 (§ 60,
stk. 1, og § 62, stk. 1)
Efter
straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 1, kan institutionen undersøge,
hvilke effekter en indsat har i sin
besiddelse i sit opholdsrum eller på
sin person, hvis en sådan
undersøgelse er nødvendig for at
sikre, at ordensbestemmelser
overholdes eller sikkerhedshensyn
iagttages.
Det foreslås, at
straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 1, ændres, således at
Direktoratet for Kriminalforsorgen
på samme måde som institutionen kan
gennemføre undersøgelser af, hvilke
effekter en indsat har i sin
besiddelse i sit opholdsrum eller på
sin person.
Det forventes, at
Direktoratet for Kriminalforsorgen
særligt vil udnytte muligheden for
at foretage undersøgelse efter
straffuldbyrdelseslovens § 60,
stk. 1, i tilfælde, hvor hele
afdelinger eller grupper af indsatte
skal undersøges, og hvor det derfor
kan være vanskeligt at sikre, at de
indsatte ikke er opmærksomme på, at
noget er anderledes og under
planlægning, hvis undersøgelsen
gennemføres af institutionens egne
medarbejdere.
Det foreslås
endvidere, at
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 1, ændres således, at
direktoratet i forbindelse med
gennemførelse af undersøgelser efter
§ 60, stk. 1, får mulighed for om
nødvendigt at anvende magt over for
en indsat. Magtanvendelsen vil
skulle foretages i overensstemmelse
med de almindelige regler herom i
straffuldbyrdelsesloven, herunder
proportionalitetsprincippet og
skånsomhedsprincippet i
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 3 og 4.
Der henvises i
øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 (§ 62,
stk. 2)
Efter
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 2, kan magtanvendelse over for
en indsat ske ved greb, skjold, stav
og tåregas.
Det foreslås, at
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 2, ændres, således at der ud
over greb, skjold, stav og tåregas
tillige kan anvendes peberspray ved
magtanvendelse over for indsatte i
Kriminalforsorgens institutioner.
Baggrunden for
forslaget om at ændre
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 2, er de gode erfaringer med
anvendelse af peberspray, der
fremgår af den evalueringsrapport,
som Direktoratet for
Kriminalforsorgen har udarbejdet om
forsøgsordningen med anvendelse af
peberspray som magtmiddel, der blev
iværksat ved bekendtgørelse nr. 939
af 30. september 2009 i visse af
Kriminalforsorgens institutioner.
Der henvises til pkt. 2.1.4 i
lovforslagets almindelige
bemærkninger.
På samme måde som
for de magtmidler, der kan anvendes
i dag i Kriminalforsorgen, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 2, vil der med hjemmel i
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 5, blive fastsat nærmere regler
om anvendelse af peberspray som
magtmiddel. Peberspray vil endvidere
skulle anvendes i overensstemmelse
med de almindelige regler om
magtanvendelse i
straffuldbyrdelsesloven, herunder
proportionalitetsprincippet og
skånsomhedsprincippet, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 3 og 4.
Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4 (§ 62,
stk. 6)
Det foreslås, at
straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 6, om, at justitsministeren kan
iværksætte en forsøgsordning med
magtanvendelse ved brug af
peberspray i visse af
Kriminalforsorgens institutioner,
ophæves.
Forslaget er en
konsekvens af den foreslåede ændring
af straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 2, hvorved det – ud over greb,
skjold, stav og tåregas – tillige
gøres muligt at anvende peberspray
ved magtanvendelse over for indsatte
i Kriminalforsorgens institutioner
(dette lovforslags § 1, nr. 3).
Til § 2
Det foreslås, at
loven træder i kraft den 1. juni
2011.
Til § 3
Bestemmelsen
vedrører lovens territoriale
gyldighed og indebærer, at loven
ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Det foreslås, at
de foreslåede ændringer af lov om
fuldbyrdelse af straf m.v. kan
sættes i kraft for Færøerne ved
kongelig anordning med de
afvigelser, som de færøske forhold
tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget
sammenholdt med gældende lov
Gældende
formulering
|
|
Lovforslaget
|
|
|
|
|
|
§ 1
|
|
|
|
|
|
I lov om
fuldbyrdelse
af straf
mv., jf.
lovbekendtgørelse
nr. 1162 af
5. oktober
2010,
foretages
følgende
ændringer:
|
|
|
|
§ 45 a.
En indsat
har ret til
vederlagsfri
behandling
mod
stofmisbrug,
medmindre
vedkommende
forventes
løsladt
inden for 3
måneder
eller ikke
skønnes
egnet og
motiveret
til
behandling.
[…]
|
|
1. I
§ 45 a,
stk. 1,
udgår
»forventes
løsladt
inden for 3
måneder
eller«.
|
|
|
|
§ 60.
Institutionen
kan
undersøge,
hvilke
effekter en
indsat har i
sin
besiddelse i
sit
opholdsrum
eller på sin
person, hvis
en sådan
undersøgelse
er nødvendig
for at
sikre, at
ordensbestemmelser
overholdes
eller
sikkerhedshensyn
iagttages,
herunder,
|
|
2. I
§ 60, stk. 1,
og
§ 62, stk. 1,
ændres
»Institutionen«
til:
»Direktoratet
for
Kriminalforsorgen
og
institutionen«.
|
1)
|
når den
indsatte
indsættes i
institutionen,
|
|
|
2)
|
hvis den
indsatte
mistænkes
for
uretmæssig
besiddelse
af effekter,
|
|
|
3)
|
før og efter
besøg eller
|
|
|
4)
|
før og efter
fravær fra
institutionen
eller
opholdsafdelingen.
|
|
|
|
[…]
|
|
|
|
|
|
§ 62.
Institutionen
kan anvende
magt over
for en
indsat, hvis
det er
nødvendigt
|
|
2. I
§ 60, stk. 1,
og
§ 62, stk. 1,
ændres
»Institutionen«
til:
»Direktoratet
for
Kriminalforsorgen
og
institutionen«.
|
1)
|
for at
afværge
truende
vold,
overvinde
voldsom
modstand
eller for at
hindre
selvmord
eller anden
selvbeskadigelse,
|
|
|
2)
|
for at
hindre
undvigelse
eller
standse
undvegne
eller
|
|
|
3)
|
for at
gennemtvinge
en påbudt
foranstaltning,
når
øjeblikkelig
gennemførelse
af denne er
nødvendig og
den indsatte
afviser
eller
undlader at
følge
personalets
anvisninger
herom.
|
|
|
|
|
|
Stk. 2.
Magtanvendelse
kan ske ved
greb,
skjold, stav
og tåregas.
Stk. 3.
Magtanvendelse
må ikke
gennemføres,
såfremt det
efter
indgrebets
formål og
den
krænkelse og
det ubehag,
som
indgrebet må
antages at
forvolde,
ville være
et
uforholdsmæssigt
indgreb.
Stk. 4.
Magtanvendelse
skal
foretages så
skånsomt,
som
omstændighederne
tillader.
Der skal
gennemføres
lægetilsyn
efter
magtanvendelse,
hvis der er
mistanke om
sygdom,
herunder om
tilskadekomst,
hos den
indsatte i
forbindelse
med
anvendelsen
af magt,
eller hvis
den indsatte
selv anmoder
om
lægehjælp.
Stk. 5.
Justitsministeren
fastsætter
regler om
anvendelse
af magt over
for
indsatte.
|
|
3. I
§ 62, stk. 2,
indsættes
efter
»stav«: »,
peberspray«.
|
Stk. 6.
Justitsministeren
kan
iværksætte
en
forsøgsordning
med
magtanvendelse
ved brug af
peberspray i
visse af
Kriminalforsorgens
institutioner.
|
|
4.
§ 62, stk. 6,
ophæves.
|
|
|
|
|
|
§ 2
|
|
|
|
|
|
Loven træder
i kraft den
1. juni
2011.
|
|
|
|
|
|
§ 3
|
|
|
|
|
|
Stk. 1.
Loven gælder
ikke for
Færøerne og
Grønland.
|
|
|
Stk. 2.
Loven kan
ved kongelig
anordning
sættes i
kraft for
Færøerne med
de
afvigelser,
som de
færøske
forhold
tilsiger.
|
|