Lovforslag
nr. 232 fremsat den 23. april
2004 af Christian Mejdahl (V),
Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF),
Kaj Ikast (KF)
og Margrete Auken (SF)
Forslag
til
Lov om
ændring af lov om
undersøgelseskommissioner
(Ændring
af revisionsbestemmelse)
§ 1
I lov nr. 357
af 2. juni 1999 om
undersøgelseskommissioner, som
ændret ved § 5 i lov nr. 215 af
31. marts 2004, foretages
følgende ændring:
1.
§ 35 affattes således:
Ȥ 35.
Forslag om revision af loven
fremsættes for Folketinget
senest i folketingsåret
2005-06.«
§ 2
Loven træder
i kraft den 1. juli 2004.
Bemærkninger
til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger
Med lov om
undersøgelseskommissioner, som
trådte i kraft den 1. juli 1999,
og som bygger på det såkaldte
Nordskovudvalgs betænkning nr.
1315/1996 om
undersøgelsesorganer, er der
indført en ny ordning om
undersøgelse af sager om fejl og
forsømmelser, navnlig i den
statslige forvaltning.
Kommissionerne kan gennemføre
undersøgelser af nærmere
bestemte forhold af almenvigtig
betydning. En
undersøgelseskommissions
hovedopgave vil være at
undersøge og redegøre for et
faktisk begivenhedsforløb, der
allerede har fundet sted.
Et forslag
til lov om
undersøgelseskommissioner, der
bortset fra få redaktionelle
ændringer ordret svarede til det
lovudkast, som er indeholdt i
Nordskov-udvalgets betænkning
nr. 1315/1996, blev fremsat for
Folketinget tre gange, jf.
lovforslag nr. L 33 af 24.
oktober 1996, folketingsåret
1996-97, førstebehandlet i
Folketinget den 26. november
1996, lovforslag nr. L 3 af 8.
oktober 1997, folketingsåret
1997-98, førstebehandlet den 14.
januar 1998, samt lovforslag nr.
L 3 af 8. oktober 1998,
folketingsåret 1998-99,
førstebehandlet den 4. november
1998, andenbehandlet den 18. maj
1999 og enstemmigt (med en række
ændringer) vedtaget af
Folketinget under
tredjebehandlingen den 25. maj
1999. Der henvises endvidere til
beretning af 25. juni 1997 fra
Udvalget for Forretningsordenen
(L 33) samt betænkning af 5. maj
1999 fra Udvalget for
Forretningsordenen
(Folketingstidende 1998-99,
tillæg B side 777).
Efter § 35 i
lov om undersøgelseskommissioner
skal et forslag om revision af
loven fremsættes for Folketinget
senest i folketingsåret 2003-04.
Reglen
indebærer, at der senest i
folketingsåret 2003-04 – dvs.
inden der er gået 5 år efter
lovens ikrafttræden – skal
fremsættes lovforslag om
revision af loven eller i det
mindste forslag til ændring
eller eventuelt ophævelse af
revisionsbestemmelsen.
Om baggrunden
for revisionsbestemmelsen hedder
det i forarbejderne til
bestemmelsen:
»[Det har]
som en mere generel
betænkelighed ved den nuværende
undersøgelsesordning været
anført, at
undersøgelsesretternes
indstillinger – selv om de kun
skal vedrøre grundlaget for
andre myndigheders eventuelle
indledning af
disciplinærforfølgning m.v. – i
medierne og i det politiske liv
sidestilles med domme. Der har
også været peget på, at der
knytter sig nogle principielle
betænkeligheder til, at dommere,
når de leder
undersøgelsesretter, udfører
opgaver, som efter deres art
ikke er sædvanlige for
domstolene, og at de herved –
til skade for tilliden til
domstolene – kan blive gjort til
aktører i sager, der reelt er
afspejlinger af politiske
konflikter.
Lovforslaget
indeholder en række forslag, som
skønnes væsentligt at kunne
begrænse grundlaget for den
nævnte kritik [ ] Men det er
naturligvis ikke muligt med
sikkerhed at forudsige,
hvorledes de foreslåede regler
vil virke i praksis. Følgende
spørgsmål kan navnlig fremhæves:
Hvordan vil
de overvejende processuelt
orienterede forslag [ ] fungere?
Hvordan vil regeringen
administrere den begrænsede
adgang til at anmode
dommerledede
undersøgelseskommissioner om en
retlig vurdering? Hvordan vil
dommerne vurdere deres her
foreslåede funktion i
undersøgelseskommissionen? I
hvilket omfang vil der vise sig
behov for efterfølgende ekstern
juridisk rådgivning?
Reglerne i
lovforslaget bør derfor vurderes
på ny inden for en overskuelig
fremtid, således at der kan
tages stilling til, om der er
behov for justeringer. Det
forudsættes, at forslag til
revision af reglerne i
lovforslaget skal fremsættes
senest 5 år efter
ikrafttrædelsestidspunktet.
Man vil til
den tid på grundlag af praktiske
erfaringer bl.a. bedre kunne
bedømme, om ordningen er
betænkelig ud fra
retssikkerhedsmæssige
synspunkter, og om dommeres
deltagelse i
undersøgelseskommissioner har
påvirket opfattelsen af
domstolenes integritet på en
sådan måde, at ordningen bør
søges ændret.«
Et af de
forslag, som skulle medvirke til
at begrænse tendensen til at
tillægge
undersøgelseskommissionens
indstillinger »domsvirkning«,
var forslaget om, at
undersøgelserne skulle foregå
for lukkede døre, jf.
betænkningen side 51. Under
Folketingets behandling af
lovforslaget blev forslaget
herom ændret, således at
udgangspunktet er, at
undersøgelserne skal foregå for
åbne døre, jf. § 30 i lov om
undersøgelseskommissioner. Det
spørgsmål, som herefter kan
rejses, er, hvilken virkning
ordningen med åbne døre har haft
for undersøgelseskommissionernes
sagsoplysning og for de berørte
personers retsstilling, herunder
for ønsket om at reducere den
omtalte »domsvirkning«.
Der er siden
ikrafttrædelsen af lov om
undersøgelseskommissioner nedsat
i alt tre
undersøgelseskommissioner i
medfør af loven, nemlig
undersøgelseskommissionen i
Farumsagen (nedsat i august
2003), undersøgelseskommissionen
i Dan Lynge-sagen (nedsat
i september 2003) og
undersøgelseskommissionen i
skattefradragssagen (nedsat
i marts 2004).
Undersøgelseskommissionen i
Farumsagen er nedsat af
justitsministeren på baggrund af
en folketingsbeslutning herom,
mens undersøgelseskommissionen i
henholdsvis Dan Lynge-sagen og
skattefradragssagen er nedsat af
justitsministeren. Udkast til
kommissorium for en undersøgelse
i Dan Lynge-sagen blev forelagt
for Folketingets Retsudvalg,
ligesom et udkast til
kommissorium for en undersøgelse
i skattefradragssagen blev
forelagt for Folketingets Udvalg
for Forretningsordenen.
Farumkommissionen har til
opgave at undersøge og redegøre
for det samlede
begivenhedsforløb, som knytter
sig til de beskrivelser og
påstande, der er fremkommet i
medierne og den offentlige
debat, om en lang række
kritisable forhold vedrørende
Farum Kommune. Undersøgelsen
skal omfatte perioden fra den 1.
januar 1990 til tidspunktet for
kommissionens nedsættelse.
Herudover kan kommissionen også
undersøge andre forhold, som er
af en sådan karakter, at de må
anses for at høre med i en
redegørelse om forholdene
vedrørende Farum Kommune.
Undersøgelseskommissionen har
endvidere til opgave at komme
med forslag til sådanne
ændringer af love,
administrative bestemmelser
eller administrativ praksis, som
undersøgelsen af det samlede
begivenhedsforløb kan begrunde.
Farumkommissionen begyndte den
praktiske del af sit arbejde den
1. september 2003 (at finde
velegnede (afhørings)lokaler,
beskikkelse af bisiddere m.v.).
Afhøringerne i Farumkommissionen
påbegyndes i august 2004.
Undersøgelseskommissionen i Dan
Lynge-sagen har til opgave
at undersøge og redegøre for det
samlede begivenhedsforløb, som
knytter sig til politiets
samarbejde med Dan Lynge såvel i
forbindelse med efterforskning
og bekæmpelse af
rockerkriminalitet som i andre
sammenhænge. På baggrund af den
beskrevne undersøgelse og
redegørelse skal kommissionen
foretage retlige vurderinger til
belysning af, om der foreligger
grundlag for, at det offentlige
søger nogen draget til ansvar.
Kommissionen påbegyndte den
praktiske del af sit arbejde i
efteråret 2003. Afhøringerne i
kommissionen påbegyndes i april
2004.
Undersøgelseskommissionen i
skattefradragssagen har
bl.a. til opgave at undersøge og
redegøre for det samlede
begivenhedsforløb, som knytter
sig til, at skatteministeren
ikke i forbindelse med
lovforslag L 99 fra 2. samling i
folketingsåret 2001-02 – eller
på et senere tidspunkt inden
fremsættelsen af lovforslag L 27
fra folketingsåret 2003-04 –
fremsatte forslag om
bestemmelser om en regulering af
en mulighed for at forøge
grundlaget for skattemæssige
fradrag. På baggrund af den
beskrevne undersøgelse og
redegørelse skal
undersøgelseskommissionen komme
med forslag til sådanne
ændringer af love,
administrative bestemmelser
eller administrativ praksis, som
undersøgelsen kan begrunde.
Kommissionen skal endvidere
foretage retlige vurderinger til
belysning af, om der foreligger
grundlag for, at det offentlige
søger nogen draget til ansvar.
Kommissionen påbegyndte den
praktiske del af sit arbejde i
marts 2004. Der foreligger ingen
oplysninger om, hvornår
afhøringerne i kommissionen
forventes påbegyndt.
Det er på
denne baggrund ikke muligt i
indeværende folketingsår at
besvare de spørgsmål, som er
stillet i forarbejderne til
revisionsbestemmelsen. Det er af
samme grund heller ikke muligt
at svare på, hvilken virkning
ordningen med åbne undersøgelser
har for
undersøgelseskommissionens
sagsoplysning og de berørte
personers retsstilling.
I kommentaren
til loven
(Undersøgelseskommissioner,
Embedsmandsansvaret og
Folketingets Rolle med
kommentarer af Oliver Talevski
m.fl., 2002) er der anført nogle
spørgsmål, som der bør tages
stilling til, når loven skal
revideres.
Som eksempel
herpå nævnes i lovkommentaren,
at lovens § 29 (om forholdet til
bl.a. lov om offentlige
myndigheders registre) bør
ændres, således at bestemmelsen
tager højde for, at loven om
offentlige myndigheders registre
blev ophævet med virkning fra
den 1. juli 2000. Hvis
udgangspunktet med åbne døre
opretholdes, bør det ifølge
lovkommentaren endvidere
overvejes at regulere nogle af
de processuelle spørgsmål, der
opstår i forbindelse med en
ordning med åbne døre. Det
gælder f.eks. spørgsmålet om
tegning og billed- eller
lydoptagelse fra møder i en
undersøgelseskommission.
Reglerne herom bør udformes i
lyset af den ordning, der gælder
efter retsplejelovens kapitel 2.
Samtidig bør det ifølge
lovkommentaren overvejes, om der
er grund til at opretholde
reglerne om tavshedspligt i
lovens §§ 25 og 26. Disse regler
er udformet ud fra den
forudsætning, at
undersøgelseskommissionens møder
foregik bag lukkede døre. Der
bør endvidere tages stilling
til, om der bør være adgang for
medierne til – i lyset af den
ordning, der er fastsat i
retsplejelovens § 41 a – at få
adgang til aktindsigt i de
dokumenter, der indgår i
undersøgelsen, mens
undersøgelsen foregår.
De spørgsmål,
der er nævnt i kommentaren til
loven om
undersøgelseskommissioner,
forudsætter imidlertid nærmere
undersøgelser og overvejelser.
Som det
fremgår, er arbejdet i de
undersøgelseskommissioner, der
er nedsat efter loven om
undersøgelseskommissioner, endnu
ikke gennemført.
På denne
baggrund foreslås det, at
revisionen af loven udskydes til
folketingsåret 2005-06, hvor det
i lyset af de til den tid
indhøstede erfaringer vil skulle
vurderes, i hvilket omfang der
er anledning til at foreslå en
revision af loven.
Bemærkninger
til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen
indeholder forslag til en ny
bestemmelse om revision af lov
om undersøgelseskommissioner.
Efter den
gældende revisionsbestemmelse i
§ 35 i lov om
undersøgelseskommissioner skal
forslag til revision af loven
fremsættes for Folketinget
senest i folketingsåret 2003-04,
dvs. i indeværende folketingsår.
Det foreslås,
at forslag om revision af loven
udskydes, således at forslag
herom fremsættes for Folketinget
senest i folketingsåret 2005-06.
Bestemmelsen
indebærer, at der senest i
folketingsåret 2005-06 skal
fremsættes lovforslag om
revision af loven eller i det
mindste forslag til ændring
eller eventuelt ophævelse af
revisionsbestemmelsen.
Til § 2
Bestemmelsen
indeholder
ikrafttrædelsestidspunktet for
den foreslåede nye
revisionsbestemmelse.
Skriftlig
fremsættelse
Christian
Mejdahl (V):
Som ordfører
for forslagsstillerne tillader
jeg mig herved at fremsætte:
Forslag
til lov om ændring af lov om
undersøgelseskommissioner.
(Ændring af
revisionsbestemmelse).
(Lovforslag
nr. L 232).
Jeg henviser
i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og
anbefaler det til Tingets
velvillige behandling.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende
formulering
|
|
Lovforslaget
|
§ 35. Forslag
om revision af loven
fremsættes for
Folketinget senest i
folketingsåret
2003-04.
|
|
§ 35. Forslag
om revision af loven
fremsættes for
Folketinget senest i
folketingsåret
2005-06.
|