Landsforeningen KRIM mener blandt andet:

• at borgerne ved at udøve en effektiv kontrol med politi, fængselsmyndigheder og domstole medvirker til at holde liv i folkestyret. 
   
• at straffelovgivningen særligt skal værne samfundet mod myndigheders magtmisbrug samt misbrug af og monopolisering af økonomisk og politisk indflydelse.
   
• at strafferetlige tiltag bør minimeres over for den type kriminalitet, der sædvanligvis begås af unge, arbejdsløse, narkomaner, psykiske afvigere eller andre mere eller mindre ressourcesvage personer. I stedet skal disse gruppers adfærd påvirkes gennem uddannelsespolitiske, socialpolitiske og arbejdsmarkedspolitiske tiltag indrettet på at øge disses indflydelse på samfundet og på deres eget liv og dermed disses interesse i, at samfundets love og regler efterleves.

Kontrol med politi, fængsels- og retsvæsen 
Krim har opmærksomheden rettet mod politi, fængsels- og retsvæsen for at modvirke, at der begås lovbrud eller varetages usaglige hensyn ved udøvelsen af disse institutioners beføjelser. KRIM mener, at myndigheder med vidtgående magt bør undergives vidtgående kontrol. Når magtmisbrug eller uregelmæssigheder for eksempel i politiet afsløres, og der reageres effektivt mod de ansvarlige, øges borgernes tillid til, at den øvrige del af korpset varetager opgaverne korrekt. Borgernes tillid til politiet bidrager i sig selv til, at forbrydelser opklares. Langt den meste kriminalitet opklares gennem borgernes henvendelser til politiet med anmeldelser, vidneudsagn mv. Politiet kan således ikke yde en relevant indsats, hvis borgernes tillid til politiet er så begrænset, at de ikke henvender sig.

Krim mener i øvrigt:

• at ansatte i politiet i højere grad skal afspejle hele befolkningen og i mindre grad skal være yngre hvide mænd og kvinder med konventionelle livsværdier og "pæne papirer"
   
• at stillinger i justitsvæsenet bør besættes af jurister med alsidig erfaring samt forskellige livsværdier og ikke kun af jurister, hvis væsentligste kvalifikation er høje eksamenskarakterer

Straffelovgivningen

Her vil vi straffe mindre
Krim foreslår øget brug af andre reaktionsmåder end straf - f.eks. tilbud om uddannelse, rådgivning mv. - overfor lovovertrædere, som lever under særlig dårlige vilkår. Disse er ofte indblandet i relativt harmløse forbrydelser som f.eks.:

• tyverier - især butikstyverier
   
• bedragerier mod sociale myndigheder
   
• mindre ejendomsforbrydelser
   
• mindre voldsforbrydelser - slagsmål mv.
   
• brug af euforiserende stoffer
   

Nedenfor vises eksempler på adfærd, hvor straf efter KRIMs opfattelse er et muligt (supplerende) middel til adfærdsregulering:

• distribution af usunde og farlige produkter
   
• ødelæggelser af miljøet
   
• brud på arbejdsmiljøregler
   
• vildledende markedsføring
   
• skatteunddragelser i større omfang
   
• overtrædelse af monopollovgivningen
   
• myndigheders magtmisbrug.