Indsat, der i Arresthuset i Aalborg sidste lørdag begik selvmord, fortæller i afskedsbrev om langvarig mishandling

 

 


Af advokat Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM

5. april 2012

 
 
I et afskedsbrev efterladt af en indsat i dennes celle i Arresthuset i Aalborg forud for, at han i sidste uge begik selvmord, skriver han blandt andet:

"... Jeg kan ikke klare at blive spændt fast i 48 timer uden vand og m ...."

Videre skriver den indsatte, at han fra havde bedt om at komme på et psykiatrisk hospital, da han ikke kunne tåle at sidde i arresthuset.

Den Europæiske Torturkomite (CPT) rettede i en rapport indgivet til Justitsministeriet 25. september 2008 blandt andet om danske fængslers brug af bæltefiksering kritik især af længden af bæltefikseringer i danske fængsler.

Rapporten bærer titlen: "Report to the Government of Denmark on the visit to Denmark carried out by the European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 11 to 20 February 2008".

Af side 39 fremgår i præmis 71 blandt andet:

"The duration of fixation should be for the shortest possible time (usually minutes rather than hours). The exceptional prolongation of restraint should warrant a further review by a doctor. Restraint for periods of days at a time cannot have any justification and would amount to ill-treatment."

Det hedder således, at længden af fikseringen skal være så kort som muligt normalt minutter frem for timer). Skal fikseringen undtagelsesvist forlænges, kræver dette en yderligere godkendelse fra en læge. Fiksringer for perioder af dages længde kan ikke retfærdiggøres og har karakter af mishandling.

CPT mener således, at det er underordnet, at de nationale myndigheder måtte mene, at en fiksering i perioder af dages længde er nødvendig, idet en sådan fiksering under ingen omstændigheder kan være berettiget.

Derudover fremgår det af rapporten, at der under hele fikseringen skal være "immediate human contact" (direkte menneskelig kontakt) med den fikserede person, og at denne kontakt skal være fra personer, som under hele fikseringen opholder sig i rummet ("within the room"), hvor fikseringen finder sted.

CPT's standarder tillægges efterhånden afgørende betydning, når Den Europæiske Menneskerttighedsdomstol (EMD) forholder sig til sager om mishandling (herunder langvarige bæltefikseringer) i europæiske fængsler. I sagen Wiktorko mod Polen afgjort af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) den 31. marts 2009 under sagsnummer 14612/02 statuerede EMD krænkelse af konventionens artikel 3 (forbudet mod tortur, nedværdigende behandling mv.) i et tilfælde, hvor en frihedsberøvet havde været bæltefikseret i cirka ("approximately") 10 timer.

KRIM har på dette grundlag i skrivelse af 5. april 2012 anmodet Nordjyllands Politi om at indlede strafferetlig undersøgelse mod de ansvarlige.

Myndighederne har pligt til at strafforfølge for eksempel fængselspersonale, der krænker de indsattes menneskerettigheder.

I sagen Gäfgen mod Tyskland afgjort af EMD (Storkammeret) den 1. juni 2010 under sagsnummer 22978/05 blev Tyskland anset for at have krænket EMRK artikel 3, fordi de tyske myndigheder havde undladt at straffe en polititjenestemand tilpas strengt for at have truet en frihedsberøvet med vold. EMD fremhæver i præmis 119 behovet for indgreb mod såkaldt "virtual impunity", som foreligger, når statsmagtens institutioner beskytter hinanden mod strafforfølgning for overgreb mod borgerne.

I en nævningesag ved Københavnsbyret med sagsnummer SS 3-17375/2010 gjorde forsvareren gældende, at en indsat, der var tiltalt for vold og trusler mod fængselsbetjente skulle frifindes, idet handlingerne blev begået af den indsatte, medens denne var udsat for ulovlige overgreb blandt andet i form af langvarig fiksering i en sikringscelle.

I kendelse af 25. februar 2011 blev den pågældende, en forvaringsdømt person der var mange gange tidligere straffet for vold mod fængselspersonale, frifundet for en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 begået den 20. december 2006 i Politigårdens Fængsel i København. Retten fandt det bevist, at den pågældende havde bidt en fængselsbetjent i benet. Retten lagde imidlertid til grund, at tiltalte havde handlet i nødværge, og at handlingen derfor var straffri efter straffelovens § 13, stk. 1. Den pågældende blev fundet skyldig i at have bidt en fængselsbetjent i højre ben i forbindelse med, at han skulle føres i sikringscelle. Retten fandt, at betingelserne i straffuldbyrdelseslovens § 66 om anbringelse i sikringscelle ikke var opfyldt, og at den indsatte derfor havde handlet i lovlig nødværge. Under samme sag blev den pågældende frifundet for et yderligere tilfælde af overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. I dette tilfælde fandt retten det bevist, at den pågældende under en sikringscelleanbringelse den 13. juni 2007 i Politigårdens Fængsel i København havde råbt dødstrusler til det tilstedeværende fængselspersonale. Retten fandt, at anbringelsen af tiltalte i sikringscelle havde været for langvarig på gerningstidspunktet, og at det "derfor lægges til grund, at tiltalte var udsat for en for vidtgående magtanvendelse, hvorfor tiltaltes udtalelser ikke findes at kunne henføres under straffelovens § 119, stk. 1."