Den økonomiske krise har påtvunget Danmark en kriminalpolitik, der tilsyneladende
bygger mere på gennemtænkte overvejelser end politisk ideologi

 



10. september 2011

Af advokat Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM


Landsforeningen KRIM glæder sig over den aktuelle valgkamp, hvor politikerne ikke længere overbyder hinanden med løfter til befolkningen om, at flere og flere skal sættes i fængsel.

Under højkonjunkturen kunne der ødsles. Når Fængselsforbundet og Dansk Politiforbund sendte pressemeddelelser ud om den stigende bandekriminalitet, den stigende vold, terrorisme, rockere, narkotika og knivoverfald overalt på gader og stræder, var regeringen og Dansk Folkeparti klar. Politiet samt kriminalforsorgen fik flere penge, politikerne kom i fjernsynet. Nok skulle nogle af skatteyderne betale gildet, men det gjorde ikke altid noget. Se for eksempel en artikel af Niels-Ole Heggland i Erhversbladet ("evb.dk") 4. november 2009, hvor man under overskriften "Fængsel en guldgrube for ung byggematador" fortæller om de lyse udsigter for en ung entreprenør og hans medarbejdere, som havde fået til opgave at opføre et nyt super-fængsel i Nr. Alslev på Falster.

Nu er kassen tom.

Det kan være den høje ungdomsarbejdsløshed, det underlige klima eller udsigten til flere tvangsauktioner, når de afdragsfrie lån næste år holder op med at være afdragsfri, som efterhånden kan have gjort det vanskeligt for vælgerne at blive ved med at tro på, at politiets og kriminalforsorgens fråseri med det offentliges finanser løser væsentlige samfundsproblemer. Nu forlanger vælgerne arbejdspladser og uddannelsespladser - ikke fængselspladser. Der skal bygges flere hospitaler samt bedre boliger og ikke flere fængsler.

KRIM mærker, at KRIMs retshjælp for indsatte gennem de seneste 10 år i stigende grad opsøges af ganske almindelige mennesker, som de færreste vil betegne som "rigtige" eller "farlige" kriminelle. Nu er det også håndværkere, der har glemt at tage en hobbykniv ud af en jakkelomme, inden de efter fyraften er gået på værtshus, en bankassistent, som har spyttet efter politiet efter en ustyrlig julefrokost, gymnasieelever, som har været oppe at slås til en skolefest, skolebørn, som har skubbet til en butiksvagt under et butikstyveri, som søger hjælp hos KRIM. KRIM er ikke længere forbeholdt de fattigfolk og narkomaner, som i mange år har haft nærmest monopol på vore ydelser. Mennesker, som tidligere kunne nøjes med en advarsel, en bøde eller en betinget dom, må nu ofte i fængsel. De mødes med den "nul-tolerance", som gennem 10 år har styret vores land. 

Det er ikke kun KRIM, som er opmærksom på, at fængslerne i højere grad befolkes med almindelige borgere.

På politiken.dk den 5. august 2011 citeres seniorkonsulent Niels Løppenthin, Direktoratet for Kriminalforsorgen, for i en afhandling fra Københavns Universitet at udtale, at indsatte i danske fængsler, der nægtes prøveløsladelse efter udståelse af 2/3 af straffen er mindre belastede end for 10 år siden.

I indlægge hedder det blandt andet:

 
"Fanger, der i dag får nej til prøveløsladelse efter to tredjedeles afsoning, er på en række områder mindre belastede end for ti år siden. Blandt andet er deres boligforhold bedre, de har mindre misbrug og kortere domme end dem, der sad på fuld tid for ti år siden. "
 

Resultatet i seniorkonsulent Niels Løppenthins undersøgelse synes at stemme overens med resultatet i andre undersøgelser:

I kapitel 6 om udbredelsen af narkotika i danske fængsler i "Redegørelse fra ekspertpanelet om kokainmisbrug" offentliggjort af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i maj 2010 konkluderes det, at der siden 2005 i danske fængsler og arresthuse er konstateret "omtrent en halvering" af antallet af urinprøver, som er positive for narkotiske stoffer.

Den økonomiske krise har ikke blot bevirket, at der tilsyneladende ikke længere er stemmer i at love befolkningen, at flere skal sættes i fængsel. Krisen har tilsyneladende også ført til, at Folketinget nu sætter kriminalforsorgen på slankekur. Den 14. juni 2011 vedtog Folketinget lov nr. 611 om udvidelse af muligheden for tidlig prøveløsladelse af dømte, hvilket er yderst bemærkelsesværdigt, idet man gentagne gange over en kortere overrække har gennemført begrænsninger i adgangen til prøveløsladelse. Dette er fortsat til trods for, at man ikke har haft nogen dokumentation for, at det skulle virke.  

Man kunne håbe på, at det var seniorkonsulent Niels Løppenthins forskningsresultater eller andre undersøgelser, der havde fået politikerne til at revurdere deres strategi og (gen)indføre den flittige brug af prøveløsladelse, som med gode resultater har været anvendt tilbage i 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne i Danmark og andre steder i verden. Det synes imidlertid ikke at have været forskningsresultater, som har ansporet Folketinget. Det er derimod økonomien. I kapitel 1 i indledningen til den nye lovs almindelige bemærkninger anføres således:  
 
  "Den foreslåede udvidelse vil medvirke til at lette kapacitetspresset på fængslerne. Kriminalforsorgen oplever således i øjeblikket et stort kapacitetspres. Det skyldes dels strafskærpelserne på bande- og våbenområdet og politiets succes med at få et stort antal bande- og rockermedlemmer i fængsel, dels at politi- og domstolsreformen er slået igennem med mere effektiv strafforfølgelse som resultat."

Ovennævnte lov blev vedtaget efter, at Folketinget - også af økonomiske grunde - den 25. juni 2010 havde udvidet den såkaldte "fodlænkeordning", således at fængselsdømte kunne afsone straffen hjemme hos dem selv i stedet for at fylde op i fængslerne. I indledningen til bemærkningerne i lovforslaget udtales således:
 
  "I forbindelse med en forespørgsel til justitsministeren den 28. januar 2010 om ressourcer til kriminalforsorgen
(forespørgsel F 16) vedtog Folketinget bl.a., at der skal frigøres fængselspladser gennem en udvidelse af fodlænkeordningen."

Forud for vedtagelsen af sidstnævnte lov, er fodlænkeordningen udvidet flere gange. Hver gang har lovgivningsmagten henvist til kapacitetsproblemerne i kriminalforsorgen. Se for eksempel kapitel 4 i bemærkningerne til lov nr. 496 af 17. juni 2008.
 
 

"Da strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol træder i stedet for almindelig straffuldbyrdelse i fængsel, vil den foreslåede udvidelse af fodlænkeordningen samtidig medføre et mindsket behov for fængselskapacitet. ..."


Det skal bemærkes, at der i de forskellige lovforslag også peges på andre fordele end de økonomiske besparelser ved lovforslagene. Udviklingen synes således at vise, at knaphed på ressourcer får politikerne til at tænke sig om en ekstra gang.