|
|
|
||
|
|
|||
|
"Fanger, der i dag får nej til prøveløsladelse
efter to tredjedeles afsoning, er på en række
områder mindre belastede end for ti år
siden. Blandt andet er deres boligforhold bedre,
de har mindre misbrug og kortere domme end dem,
der sad på fuld tid for ti år siden. "
|
|||
|
Resultatet i seniorkonsulent Niels Løppenthins undersøgelse synes at stemme overens med resultatet i andre undersøgelser: I kapitel 6 om udbredelsen af narkotika i danske fængsler i "Redegørelse fra ekspertpanelet om kokainmisbrug" offentliggjort af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i maj 2010 konkluderes det, at der siden 2005 i danske fængsler og arresthuse er konstateret "omtrent en halvering" af antallet af urinprøver, som er positive for narkotiske stoffer. Den økonomiske krise har ikke blot bevirket, at der tilsyneladende ikke længere er stemmer i at love befolkningen, at flere skal sættes i fængsel. Krisen har tilsyneladende også ført til, at Folketinget nu sætter kriminalforsorgen på slankekur. Den 14. juni 2011 vedtog Folketinget lov nr. 611 om udvidelse af muligheden for tidlig prøveløsladelse af dømte, hvilket er yderst bemærkelsesværdigt, idet man gentagne gange over en kortere overrække har gennemført begrænsninger i adgangen til prøveløsladelse. Dette er fortsat til trods for, at man ikke har haft nogen dokumentation for, at det skulle virke. Man kunne håbe på, at det var seniorkonsulent Niels Løppenthins forskningsresultater eller andre undersøgelser, der havde fået politikerne til at revurdere deres strategi og (gen)indføre den flittige brug af prøveløsladelse, som med gode resultater har været anvendt tilbage i 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne i Danmark og andre steder i verden. Det synes imidlertid ikke at have været forskningsresultater, som har ansporet Folketinget. Det er derimod økonomien. I kapitel 1 i indledningen til den nye lovs almindelige bemærkninger anføres således: |
|||
| "Den foreslåede udvidelse vil medvirke til at lette kapacitetspresset på fængslerne. Kriminalforsorgen oplever således i øjeblikket et stort kapacitetspres. Det skyldes dels strafskærpelserne på bande- og våbenområdet og politiets succes med at få et stort antal bande- og rockermedlemmer i fængsel, dels at politi- og domstolsreformen er slået igennem med mere effektiv strafforfølgelse som resultat." | |||
|
Ovennævnte lov blev vedtaget efter, at Folketinget - også af økonomiske grunde - den 25. juni 2010 havde udvidet den såkaldte "fodlænkeordning", således at fængselsdømte kunne afsone straffen hjemme hos dem selv i stedet for at fylde op i fængslerne. I indledningen til bemærkningerne i lovforslaget udtales således: |
|||
|
"I forbindelse med en forespørgsel til
justitsministeren den 28. januar 2010 om ressourcer til
kriminalforsorgen (forespørgsel F 16) vedtog Folketinget bl.a., at der skal frigøres fængselspladser gennem en udvidelse af fodlænkeordningen." |
|||
|
Forud for vedtagelsen af sidstnævnte lov, er fodlænkeordningen udvidet flere gange. Hver gang har lovgivningsmagten henvist til kapacitetsproblemerne i kriminalforsorgen. Se for eksempel kapitel 4 i bemærkningerne til lov nr. 496 af 17. juni 2008. |
|||
|
|||
|
Det skal bemærkes, at der i de forskellige lovforslag også peges på andre fordele end de økonomiske besparelser ved lovforslagene. Udviklingen synes således at vise, at knaphed på ressourcer får politikerne til at tænke sig om en ekstra gang. |
|||