Politiets såkaldte "0-tollerance" mod Christiania har flyttet narkohandlen
væk fra Christiania og ud til skolegårde og legepladser i København

 

Af Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM

15. februar 2009


Dagbladet Politiken skriver 14. februar 2009, at der nu sælges hash på skoler og legepladser i det indre København. Avisen oplyser videre, at direktøren for Københavns Politi, Hanne Bech Hansen, "erkender, at lukningen af Pusher Street er blevet en belastning for almindelige borgere". Hun citeres i avisen således:
  Hashsalget er blevet mere synligt, og det er mere ubehageligt for borgerne, fordi de nu kan se, at der bliver handlet

Politidirektøren har tilsyneladende ikke tænkt sig at ændre politiets strategi. Hun citeres i avisen derimod for at mene, at politiets indsats på Christiania er "vejen frem". Dette begrunder hun med, at det er "blevet mere risikabelt at købe og sælge hash".

Af artiklen fremgår det også, at den aktuelle "bandekrig" i København skyldes politiets indsats på Christiania. Avisen citerer Michael Hviid Jacobsen, sociolog på Aalborg Universitet, således: "Bandekrigen handler blandt andet om at sikre sig de mange penge, hashhandlen indbringer. Mange indvandrerbander er netop affødt af beslutningen om at rydde Pusher Street, fordi de hermed fik mulighed for at komme ind på det lukrative hashmarked. På den måde kan man sige, at bandekrigen er en utilsigtet konsekvens af politikernes beslutning om at lukke Pusher Street".  

Udviklingen kan efter KRIMs opfattelse ikke overraske Københavns Politi. For eksempel bragte Berlingske Tidende den 6. september 2004 et interview med den dengang 25-årige "Jens", som var HF-studerende. Denne fortalte til avisen, at han supplerede sin SU med cirka 15.000 kr. om måneden ved narkohandel i København. Han citeredes således:
  ".Før politiet rykkede ind på Christiania, var der måske 200 store forhandlere i alt. Nu er der en hel hær af tusindvis af små aktører, som handler spredt ud over hele byen. Politiet har slet ikke kapacitet til at optrevle det nye decentrale system, fordi markedet er blevet meget sværere at overskue ..."

Avisen skrev videre:
  Ifølge Jens er der dukket mange flere pushere op i det københavnske gadebillede, efter at politiet i midten af marts i år pakkede Pusher Street sammen og fjernede samtlige synlige hashboder.

Dagbladet Information citerede den 27. februar 2008 fra et "hidtil ikke offentliggjort" notat, som Politidirektør Hanne Bech Hansen den 7. marts 2003 skulle have skrevet til Justitsministeriet. I notatet påpegede politidirektøren risikoen ved politiets indsats mod hashhandlen i Christiania. Hun skulle blandt andet have skrevet: 
 
Det er samtidig Københavns Politis vurdering, at hashhandlen vil flytte ud i gademiljøet i København samt til hashklubber, og at der dermed skabes grundlag for at skabe markeder, hvor "kunderne" ikke blot får adgang til hash, skunk mv., men også til hårdere stoffer.

Umiddelbart kan det undre, at politiet siden 2003 har fortsat en kurs, som - efter politiets egen opfattelse - presser flere mennesker over på hårdere stoffer. Det kan overvejes, om politiets indsats på Christiania i virkeligheden hviler på et ønske om at bekæmpe narkotikamisbrug, eller om den snarere er et udtryk for, at ekstremistiske grupperinger i politiet, som ikke vil acceptere den alternative livsform, som var grundlaget for etableringen af Christiania, har fået mere indflydelse i korpset gennem de senere år.

Der har i pressen gennem mange år været givet flere eksempler på, at grupper af politifolk nærer had til Christiania. For eksempel citerer dagbladet Information den 29. september 2001 en slagsang, som ifølge avisen synges jævnligt hos Københavns Politi ved julefrokoster. Avisen skriver blandt andet:
 
"..Ryd Christiania,
Riv hele lortet ned,
De skal aldrig aldrig mere fyr� en fed

OVENSTÅENDE gendigtning af Rule Britannia var for små 20 år siden et jævnligt forekommende og populært indslag under julefrokoster på københavnske politistationer.
Sangværket kom til en bredere offentligheds kendskab, da den nu hedengangne Ugeavisen København kunne berette om, hvordan nogle yngre skadestuelæger - lettere betuttede - havde deltaget i en sådan julefrokost og således overværet, at 20-30 betjente med dybe mandsstemmer og stor energi havde sunget for. Det var tydeligvis en kendt og velindøvet sangtekst. ..."