Politiets Efterretningstjeneste fremlagde urigtige oplysninger
for Højesteret under sag mod to tunesere i 2008
 

 
Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

10. februar 2009

Ifølge dagbladet BT den 8. februar 2009 skulle Politiets Efterretningstjeneste (PET) i strid med sandheden have oplyst til Højesteret, at to tunesere, der var fængslet som mistænkte for planer om at dræbe en tegner ved et andet dagblad, skulle have været i besiddelse af en "pistol med tilhørende ammunition", og at de to tunesere tillige ifølge et dokument fundet af politiet hos en af tuneserne havde planlagt at anvende en bil med "sprængstof og detonatorer". Ifølge avisen er begge dele usandt, idet avisen mener at kunne dokumentere, at den omhandlede pistol var "en defekt og ufarlig gaspistol uden ammunition", og at det ikke fremgår af dokumentet fundet af politiet, at bilen skulle indeholde "sprængstof og detonatorer".

Den såkaldte "terrorpakke" indeholder ændringer af retsplejeloven, der muliggør, at politiet i visse sager kan hemmeligholde sagsakter for sigtedes forsvarer i straffesager. Når det ikke har været muligt for tunesernes advokater at afsløre politiets efterretningstjeneste på et tidligere tidspunkt, skyldes det ifølge advokaterne, at politiets efterretningstjeneste under retssagen mod tuneserne har holdt sagens akter hemmelige for advokaterne.

Journalisterne

  "... En gennemgang af de få dokumenter, PET har ønsket at fremlægge, viser, at PET i strid med sandheden har fortalt Højesteret, der skulle afgøre de to tuneseres skæbne, at den ene tuneser var i besiddelse af en »pistol med tilhørende ammunition«. I virkeligheden var der tale om en defekt og ufarlig gaspistol uden ammunition, hvilket PET må have vidst. ..."
 
Dokumentet fundet hos en af de to tunesere var affattet på arabisk. Politiets Efterretningstjeneste havde til brug for retssagen mod tuneserne oversat dokumentet og benyttet oversættelsen som bevis under sagen mod tuneserne. BT skriver nærmere:
  "... PET hævder i oversættelsen, at de to tunesere i forbindelse med drabsaktionen mod Kurt Westergaard planlagde at bruge en bil, der indeholdt »sprængstof og detonatorer«. Men ifølge den oversættelse, B.T. har fået lavet hos en statsprøvet tolk, står der intet om »sprængstoffer og detonatorer« i teksten.

Henrik Stagetorn, advokat for den yngste af de to tunesere, der sad fængslet i 10 måneder og nu frivilligt har forladt landet, siger:

»Det er virkelig foruroligende, at det i den smule materiale, PET har ønsket at lægge frem, er mulig at finde to fejl, der svækker mistanken. To fejl på ti sider! Hvor mange fejl er der så på 100 sider?

Det her viser jo, hvor forfærdelig processen er. Folk fængsles og udvises på et grundlag, der i vidt omfang er hemmeligt, og hvor vi ikke har en chance for at kontrollere, hvorvidt PETs påstande er rigtige,« siger Henrik Stagetorn. ..."

 
Det fremgår afslutningsvist af artiklen i BT, at Politiets Efterretningstjeneste ikke har ønsket at kommentere sagen.

Straffelovens § 164, stk. 1 og 2, lyder således:

  Stk. 1. Den, der afgiver urigtige oplysninger til offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der tilintetgør, forvansker eller bortskaffer bevis eller tilvejebringer falsk bevis med forsæt til, at nogen derved sigtes eller dømmes for et strafbart forhold.

Efter KRIMs opfattelse kan det være en skærpende omstændighed, hvis de polititjenestemænd fra Politiets Efterretningstjeneste, som har fremlagt de forkerte oplysninger for domstolene, har været vidende om den omsændighed, at de sigtedes advokaterne ikke fik adgang til bevismaterialet og dermed ikke havde mulighed for at kontrollere oplysningerne deri.

Tuneserne har ifølge loven ikke selv mulighed for at rejse en straffesag mod politifolkene. Det er politifolkenes kolleger hos statsadvokaten, som skal rejse denne. Dette plejer statsadvokaten ikke at gøre.

Det er ikke første gang, at Politiets Efterretningstjeneste er mistænkt for at overtræde straffeloven. I november 2007 afslørede en skjult båndoptagelse således polititjenestemænd ved Politiets Efterretningstjeneste fortælle en ung udlænding, at de ikke ville blande sig, hvis han handlede med narko. Det er ikke oplyst, at der senere er rejst straffesag eller disciplinærsag mod de to politifolk.