|
|
SF og Dansk Folkeparti har nu samlet et flertal uden om den
borgerlige regering for længere fængselsstraffe.
SF vil indføre minimumsstraffe for såkaldt "bandekriminalitet".
Meningen med forslaget er, at domstolene skal afskæres fra
muligheden for at udmåle straffene under hensyn til de individuelle
hensyn, der kan foreligge i de enkelte sager. De øvrige borgerlige
partier er skeptiske overfor forslaget og vil derfor ikke stemme for
det. I Jyllands-Posten 26. marts 2009 citeres retsordfører for de
konservative således for til DR Nyheder at have udtalt: ".. Det er
domstolene, der afgør straffenes længde - ikke Folketinget ...".
Når SF og Dansk Folkeparti ikke har kunnet samle stemmer blandt
de traditionelle borgerlige partier for forslaget, kan dette hænge
sammen med, at forslaget bryder med de regler, der i Danmark blev
indført ved enevældens ophævelse i 1849, der skulle sikre, at det er
domstolene - og ikke folketinget - der skal udmåle straffe. Disse
regler ses blandt andet i grundlovens § 3. Bestemmelsen opdeler
magten således, at Folketinget har den "lovgivende" magt,
forvaltningen den "udøvende" magt og domstolene den "dømmende" magt.
Denne grundlovsbestemmelse har sine rødder i oplysningstidens ideer
om, at det er nødvendigt for en demokratisk retsstat at opdele
statsmagten i indbyrdes uafhængige dele, der kan holde hinanden
under kontrol blandt andet for at undgå den korrumpering, der
erfaringsvist udvikler sig, når magtfulde institutioner ikke
undergives tilstrækkelig kontrol.
SF og Dansk Folkepartis forslag er ikke kun interessant, fordi det -
som anført ovenfor - bryder med et af de meget grundlæggende
principper for at en demokratisk retsstat kan fungere. Det er også
interessant, fordi forslaget formentlig kan få den modsatte virkning
end den tiltænkte.
The Charles Hamilton Houston Institute for Race and Justice, Harvard
Law School, udgav 6. marts 2008 publikationen "No More Children Left
Behind Bars - A Briefing on Youth Gang Violence and Juvenile Crime
Prevention".
Side 12 og 13 indeholder en oversigt over forskning
vedrørende effekten af øgede fængselsstraffe mod deltagere i
kriminelle bander.
Heraf fremgår det blandt andet, at børns og teenagers tilknytning
til bander ofte er kortvarig, og mange af dem ikke når at begå
alvorlig kriminalitet. Forskerne påpeger risikoen for, at disse unge
mennesker gennem straffesystemet absorberes i bandemiljøet, og at
de, hvis de ikke får kontakt med straffesystemet, uden videre af sig
selv glider ud af bandemiljøet igen.
Der er således grund til at antage, at SF's og Dansk Folkepartis
lovforslag kan føre til en mere rå og farlig bandekriminalitet i
Danmark, end den vi hidtil har set.
Sekretariatsleder i Landsforeningen KRIM, Hanne Ziebe, udtaler til
KRIM-NYT, at det er Landsforeningen KRIMs erfaring, at "henvisning
til videnskabelige undersøgelser inden for det retspolitiske område
ikke har virkning i en dialog med Dansk Folkeparti", der ifølge
Hanne Ziebe flere gange har givet udtryk for, at partiet blot anser
kriminologer og andre fagfolk på det retspolitiske område for
"smagsdommere". Hanne Ziebe udtaler videre: "Hvorvidt lignende
skudsmål i fremtiden også vil fremkomme fra Dansk Folkepartis nye
retspolitiske samarbejdspartner, SF, må tiden vise." Hanne Ziebe
undrer sig i øvrigt over, hvad der får SF's formand til at tro, at
han skulle være mere kompetent til at udmåle straf end domstolene.
|