SF og Dansk Folkeparti samler flertal uden
om den borgerlige regering for længere fængselsstraffe

 

Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

27. marts 2009

 
  SF og Dansk Folkeparti har nu samlet et flertal uden om den borgerlige regering for længere fængselsstraffe.

SF vil indføre minimumsstraffe for såkaldt "bandekriminalitet". Meningen med forslaget er, at domstolene skal afskæres fra muligheden for at udmåle straffene under hensyn til de individuelle hensyn, der kan foreligge i de enkelte sager. De øvrige borgerlige partier er skeptiske overfor forslaget og vil derfor ikke stemme for det. I Jyllands-Posten 26. marts 2009 citeres retsordfører for de konservative således for til DR Nyheder at have udtalt: ".. Det er domstolene, der afgør straffenes længde - ikke Folketinget ...".

Når SF og Dansk Folkeparti ikke har kunnet samle stemmer blandt de traditionelle borgerlige partier for forslaget, kan dette hænge sammen med, at forslaget bryder med de regler, der i Danmark blev indført ved enevældens ophævelse i 1849, der skulle sikre, at det er domstolene - og ikke folketinget - der skal udmåle straffe. Disse regler ses blandt andet i grundlovens § 3. Bestemmelsen opdeler magten således, at Folketinget har den "lovgivende" magt, forvaltningen den "udøvende" magt og domstolene den "dømmende" magt. Denne grundlovsbestemmelse har sine rødder i oplysningstidens ideer om, at det er nødvendigt for en demokratisk retsstat at opdele statsmagten i indbyrdes uafhængige dele, der kan holde hinanden under kontrol blandt andet for at undgå den korrumpering, der erfaringsvist udvikler sig, når magtfulde institutioner ikke undergives tilstrækkelig kontrol.

SF og Dansk Folkepartis forslag er ikke kun interessant, fordi det - som anført ovenfor - bryder med et af de meget grundlæggende principper for at en demokratisk retsstat kan fungere. Det er også interessant, fordi forslaget formentlig kan få den modsatte virkning end den tiltænkte. The Charles Hamilton Houston Institute for Race and Justice, Harvard Law School, udgav 6. marts 2008 publikationen "No More Children Left Behind Bars - A Briefing on Youth Gang Violence and Juvenile Crime Prevention". Side 12 og 13 indeholder en oversigt over forskning vedrørende effekten af øgede fængselsstraffe mod deltagere i kriminelle bander. Heraf fremgår det blandt andet, at børns og teenagers tilknytning til bander ofte er kortvarig, og mange af dem ikke når at begå alvorlig kriminalitet. Forskerne påpeger risikoen for, at disse unge mennesker gennem straffesystemet absorberes i bandemiljøet, og at de, hvis de ikke får kontakt med straffesystemet, uden videre af sig selv glider ud af bandemiljøet igen. 

Der er således grund til at antage, at SF's og Dansk Folkepartis lovforslag kan føre til en mere rå og farlig bandekriminalitet i Danmark, end den vi hidtil har set. 

Sekretariatsleder i Landsforeningen KRIM, Hanne Ziebe, udtaler til KRIM-NYT, at det er Landsforeningen KRIMs erfaring, at "henvisning til videnskabelige undersøgelser inden for det retspolitiske område ikke har virkning i en dialog med Dansk Folkeparti", der ifølge Hanne Ziebe flere gange har givet udtryk for, at partiet blot anser kriminologer og andre fagfolk på det retspolitiske område for "smagsdommere". Hanne Ziebe udtaler videre: "Hvorvidt lignende skudsmål i fremtiden også vil fremkomme fra Dansk Folkepartis nye retspolitiske samarbejdspartner, SF, må tiden vise." Hanne Ziebe undrer sig i øvrigt over, hvad der får SF's formand til at tro, at han skulle være mere kompetent til at udmåle straf end domstolene.