Af advokat Claus Bonnez,
formand for Landsforeningen KRIM
23. september 2008
Imamer i bydelen Vollsmose i Odense, hvor der
bor mange indvandrere, foretager ifølge
Dagbladet Information 20. september 2008
konfliktløsning mellem beboerne i området,
således at borgerne går til imamerne i stedet
for at gå til politiet, for eksempel når unge i
området begår ulovligheder. Dette indebærer
ifølge avisen, at 90% af alle anmeldelser til
politiet bliver trukket tilbage. Torben Aagaard,
der er betjent i bydelen, udtrykker dette
således, at der er kriminelle, "der aldrig får
en straf efter dansk retspraksis".
KRIM hilser som udgangspunkt sådanne initiativer
velkomne. KRIM har i mange år foreslået, at man
udvikler modeller, der gør borgerne i stand til
at løse nogle flere af deres mere eller mindre
banale konflikter på egen hånd. Indvandrerne i
Odense, der benytter ovennævnte model, medvirker
på denne måde til, at unge mennesker, der har
trådt ved siden af, ikke får en kriminel
identitet gennem straffesystemet, får
anmærkninger på deres straffeattest eller
pådrages en mere eller mindre uoverskuelig gæld
i form af sagsomkostninger mv. Indvandrerne, der
benytter ordningen, vælger med andre ord at
uddanne deres unge til at være samfundsborgere
og ikke kriminelle, der skal leve deres liv i
fængsler.
Indvandrernes initiativ er på ingen måde unikt i
Danmark.
I den mere velbjergede del af den danske
befolkning har det i mange år været ganske
almindeligt at holde politiet og domstolene uden
for, når nogen (i hvert tilfælde fra deres egen
kreds) begår ulovligheder. Det er således helt
almindeligt, at personer, der begår for eksempel
underslæb på deres arbejdsplads, overfor
arbejdsgiveren straks erkender at have taget
penge fra arbejdsgiveren og derpå erklærer sig
villige til at tilbagebetale beløbet, mod at
arbejdsgiveren til gengæld ikke melder forholdet
til politiet. Dette sker normalt, uden at nogen
som helst offentlig myndighed indblandes. Den
afslørede person kan derpå søge et andet arbejde
uden anmærkninger i sin straffeattest, og
arbejdsgiveren får sine penge igen. De, der
snydes, er politiet, fængselsbetjentene,
advokaterne, frokostaviserne og andre, der
bliver forbigået, fordi der bliver færre af de
straffesager, som de skal leve af.
Det forekommer under tiden, at domstolene får
kendskab til strafbare handlinger, der ikke er
meldt til politiet, uden at domstolene dog
føler sig forpligtede til at anmelde handlingen
til politiet. For eksempel behandlede Retten
i Århus og Vestre Landsret i 2001 en civil sag,
der er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR.
2001.2374). Her havde den ene part stævnet
den anden, idet han mente at have et
tilgodehavende i anledning af en kontrakt blandt
andet om udlejning af et sommerhus. Det kom
under sagen frem, at en person, der skulle
udleje sommerhuset for ejerne, i strid med
sandheden havde oplyst disse, at han ikke havde
held med at få udlejet sommerhuset. I
virkeligheden var det blevet udlejet, men
personen havde blot selv tilegnet sig
lejeindtægterne uden at videreoverdrage disse
til ejerne. Dette er strafbart, og ejerne
opdagede det. Efter råd fra deres advokat undlod
de imidlertid at
politianmelde forholdet. Det blev i
stedet aftalt, at beløbet kunne modregnes i
kommende pantebrevsydelser.
Af Berlingske Tidende 20 september 2008 fremgår
om imamernes indsats blandt andet følgende: