Åbne fængsler laves om til lukkede fængsler, der krænker de indsattes menneskerettigheder


 

 

 

 

 

 

 

 

Århus, den 23. marts 2007

Af Claus Bonnez, advokat og formand for Landsforeningen KRIM

Gennem de sidste 30-35 år har indsatte i danske åbne fængsler levet under meget anstændige forhold på deres egne "stuer" (ikke celler). Bygningerne i mange åbne fængsler har mindet lidt om kollegier - dog noget mere ramponerede og tarvelige. De indsatte har haft nøgle til deres egen stue. Man har delt toiletter og bad. Der er et opholdsrum på hver "afdeling", hvor der også er et køkken, hvor man selv eller sammen med andre indsatte tilbereder sin mad.

Filosofien bag de åbne fængsler har været det såkaldte "normaliseringsprincip". Myndighederne har troet på, at jo mere normalt man behandler de indsatte, jo nemmere er det at få dem sluset ind i en tilværelse uden afhængighed af kriminalitet efter løsladelsen. Dette har tilsyneladende virket. Danmark har et meget lavt tilbagefald til kriminalitet i forhold til mange andre lande. Derudover har modellen haft den sidegevinst, at de åbne fængsler er langt billigere at drive end lukkede fængsler, fordi der bruges færre midler på bevogtning. Dette har medvirket til, at Danmarks fængselsudgifter har været lave sammenlignet med andre OECD-lande. Op til 70% af fangebefolkningen har siddet i sådanne åbne fængsler. Erfaringen har også vist, at der har været meget få disciplinære problemer i de åbne fængsler sammenlignet med de lukkede. 

Man diskuterede som en konsekvens af de gode erfaringer med de åbne fængsler i begyndelsen af 90'erne, om man skulle tage skridtet fuldt ud og udskifte fængselsbetjentene med pædagoger. Fængselsbetjentenes fagforening (Dansk Fængselsforbund) kom på banen med ganske udokumenterede påstande om, at de såkaldte "stærke" indsatte i stigende grad var begyndt at tyrannisere de såkaldte "svage indsatte". Det var derfor nødvendigt med mere restriktive fængselsregimer og flere fængselsbetjente. Vores nuværende justitsminister har ikke spildt tiden med at kræve dokumentation og den slags. Hun er nu godt i gang med at bygge de åbne fængsler om til mere eller mindre lukkede fængsler. Der tales ikke længere om pædagoger men om tisseflasker. Således har alle de indsatte i Statsfængslet Møgelkær fået udleveret tisseflasker. De bliver låst inde i cellerne om natten sammen med disse tisseflasker. På denne måde undgår personalet at skulle bevæge sig hen og låse døren op, når en indsat skal tisse.

I sagen "Napier v. The Scotish Ministers" fra 2004 har en skotsk domstol fastslået, at en sådan ordning strider mod torturbestemmelsen (artikel 3) i Den europæiske Menneskerettighedskonvention. Denne konvention har Skotland - ligesom Danmark - forpligtet sig til at overholde. Domstolen udtalte, at en ordning, hvor indsatte var lukket inde på deres celler om natten med potter, der skulle tømmes om morgenen, ikke opfylder de anbefalinger, som findes blandt andet i De europæiske Fængselsregler. Retten fandt, at der var tale om nedværdigende behandling ("degrading treatment") (1). Da der i Danmark ikke er håndvask og vand i cellerne i mange tidligere åbne fængsler, krænker de danske myndigheder der ud over også De europæiske Fængselsregler ved at låse de indsatte inde om natten. Disse regler foreskriver, at indsatte på et hvert tidspunkt skal have adgang til vand. Dette krav er næppe opfyldt, hvis man er låst inde i et rum, hvor der ikke er adgang til vand.

Afsluttende skal det nævnes, at myndighederne fortsat kalder de åbne fængsler for "åbne fængsler". Man skal blot vænne sig til, at ordet "åbent" betyder, at man bliver låst inde.

(1): Se "The 2006 European Prison Rules" af Dirk Van Zyl Smit, University of Notingham, side 7, øverst. Artiklen er tilgængelig på adressen: http://www.gencat.net/justicia/doc/doc_16992330_1.pdf.

 

 


Advokat Claus Bonnez er formand for Landsforeningen KRIM.

 

Publikationer fra KRIM