Varetægtsfængsling er en "social begivenhed", hvorfor løsladte,
 der ikke har midler til sin overlevelse, har krav på kontanthjælp

 

Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

1. april 2010



Indsatte har fra det øjeblik, hvor de løslades, krav på kontanthjælp, hvis ikke de har midler til deres egen forsørgelse. Også i tilfælde, hvor den løsladte har beskæftigelse og oppebærer løn, har den indsatte krav på kontanthjælp frem til det tidspunkt, hvor den pågældende får udbetalt sin løn.

Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg har den 2. marts 2010 i sagen 2100011-09 truffet afgørelse om, at en indsat, der blev løsladt den 18. november 2008, som søgte kontanthjælp den 19. november 2008, som påbegyndte et arbejde umiddelbart efter løsladelsen, og som fik sin første lønudbetaling den 4. december 2010, havde krav på kontanthjælp fra tidspunktet for løsladelsen og frem til tidspunktet for lønudbetalingen.

Esbjerg Kommune havde nægtet at yde den pågældende kontanthjælp med henvisning til, at der "ikke var nogen social begivenhed, der kunne berettige til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 81".

I klagen til Ankestyrelsen henviste den pågældende til, at denne havde været varetægtsfængslet "uden indtægtsmulighed" og efterfølgende er blevet løsladt uden midler til sin overlevelse indtil sin første lønudbetaling den 4. december.

Ankestyrelsen anfører under overskriften "Formålet med behandlingen af sagen" følgende:

"Vi har behandlet sagen for at belyse praksis for retten til kontanthjælp ved løsladelse fra varetægtsfængsel. Der henvises navnlig til aktivlovens § 11, stk. 2, nr. 1, hvorefter det er en betingelse for hjælp, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold.