Bekendtgørelse nr.
470 af 26. september
1978 om godtgørelse
for udgifter til
befordring til
tiltalte, der
frifindes
I medfør af § 1010, stk. 2, i lov om rettens pleje, jfr.
lovbekendtgørelse
nr. 1 af 2. januar
1975, som ændret ved
lov nr. 243 af 8.
juni 1978,
fastsættes:
§ 1.
Tiltalte, der
frifindes, har
krav på
godtgørelse for
udgifter til
befordring til
og fra retten.
Stk. 2.
Sker frifindelse
i
appelinstansen,
har den tiltalte
krav på
godtgørelse for
udgifter til
befordring til
de domstole, som
har behandlet
sagen.
Stk. 3.
Hvis der sker
domfældelse ved
appelinstansen,
skal en eventuel
tidligere
udbetalt
godtgørelse ikke
søges
tilbagebetalt
hos den
pågældende.
Stk. 4.
Er den frifundne
ikke til stede i
retten ved
domsafsigelsen,
skal politiet
underrette den
frifundne om
muligheden for
hos retten at få
godtgjort
udgifterne til
befordring.
§ 2.
Godtgørelse til
tiltalte for
udgifter til
befordring ydes
efter samme
regler, som
gælder for
ydelse af
godtgørelse af
befordringsudgifter
til vidner og
lægdommere.
§ 3.
Godtgørelse for
udgifter til
befordring
udbetales til
den frifundne af
den ret, som har
behandlet sagen.
§ 4.
Bekendtgørelsen
træder i kraft
den 1. oktober
1978.
Justitsministeriet,
den 26.
september 1978.
Nathalie Lind
/ Lundbæk
Andersen