Bekendtgørelse nr. 470 af 26. september 1978 om godtgørelse for udgifter til befordring til tiltalte, der frifindes

 


 

I medfør af § 1010, stk. 2, i lov om rettens pleje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 1975, som ændret ved lov nr. 243 af 8. juni 1978, fastsættes:

§ 1. Tiltalte, der frifindes, har krav på godtgørelse for udgifter til befordring til og fra retten.

Stk. 2. Sker frifindelse i appelinstansen, har den tiltalte krav på godtgørelse for udgifter til befordring til de domstole, som har behandlet sagen.

Stk. 3. Hvis der sker domfældelse ved appelinstansen, skal en eventuel tidligere udbetalt godtgørelse ikke søges tilbagebetalt hos den pågældende.

Stk. 4. Er den frifundne ikke til stede i retten ved domsafsigelsen, skal politiet underrette den frifundne om muligheden for hos retten at få godtgjort udgifterne til befordring.

§ 2. Godtgørelse til tiltalte for udgifter til befordring ydes efter samme regler, som gælder for ydelse af godtgørelse af befordringsudgifter til vidner og lægdommere.

§ 3. Godtgørelse for udgifter til befordring udbetales til den frifundne af den ret, som har behandlet sagen.

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1978.

Justitsministeriet, den 26. september 1978.

Nathalie Lind

/ Lundbæk Andersen