UfR 1990.840 VLD


 

  V.L.D. 9. august 1990 i anke 1-S. 460/1990


Af anke 1-S. 460/1990 - T (selv)mod Anklagemyndigheden - fremgik, at T, der ved landsrettens dom af 13. april 1989 var blevet frifundet for overtrædelse af brandloven, over for politimesteren i Grenaa havde påstået sig tilkendt en erstatning på i alt 75.886 kr. efter almindelige erstatningsregler. Kravet omfattede ifølge T's opgørelse dels godtgørelse af omkostninger i forbindelse med retsmøder m.v., dels arbejde med forberedelse af retsmøder, dels godtgørelse for unødigt afholdte udgifter og endelig godtgørelse for tort. Anklagemyndigheden havde påstået frifindelse alene mod betaling af befordringsudgifter til og fra byret og landsret, jf. rpl. § 1010, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 470 af 26. september 1978, og havde i øvrigt bestridt, at der var grundlag for at pålægge anklagemyndigheden erstatningsansvar.

I Grenaa rets dom 19. januar 1990 siges bl.a.:

- - - Sagens omstændigheder er efter det oplyste følgende:

Den 9. november 1984 fik T af skorstensfejermester Erling Mogensen pålæg om, at der skulle være brandfri belægning mindst 50 cm frem foran combipejs, at brændbart materiale skulle holdes mindst 30 cm fra combipejs, samt at manglerne skulle være rettet inden den 31. december 1984. Denne frist blev forlænget ved ligelydende påbud af 28. juni 1985 til 15. august 1985.

Den 6. juli 1987 skrev tilsynsførende skorstensfejermester til T, at der ved et brandsyn var konstateret følgende mangler: »brandfri belægning på gulv mindst 30 cm frem foran pejsebrændeovn« og »bøsning mangler ved rørindføring i skorsten«. T fik frist til 15. august 1987 til at udbedre manglerne med bemærkning, at der var pligt til at anmelde forholdet til politiet, såfremt manglerne ikke blev udbedret.
Den 26. august 1987 anmeldte skorstensfejermesteren T til politiet, idet han oplyste, at han den 26. august havde besigtiget T's sommerhus og der konstateret, at mangler ikke var rettede. Skorstensfejermesteren vedlagde kopi af korrespondancen i sagen. Anklagemyndigheden udfærdigede herefter anklageskrift af 7. oktober 1987, hvori T blev tiltalt for overtrædelse af brandloven ved at have undladt at efterkomme et af skorstensfejeren den 9. nov. 1984 og den 28. juni 1985 udstedt påbud om udbedring af mangler ved combipejsinstallation, idet brandfri belægning skulle føres mindst 30 cm frem foran ovnen og bøsning isættes ved rørindføring i skorstenen. Ved dom afsagt af retten i Grenaa den 29. marts 1988 blev T frifundet for overtrædelse af påbud om brandfri belægning, men blev under henvisning til påbud af 6. juli 1987 idømt en bøde på 250 kr. for ikke at have isat bøsning ved rørindføring i skorstenen, samt pålagt ugentlige tvangsbøder af 250 kr. til opfyldelse af påbudet skete. Dommen blev anket af såvel T, med påstand om frifindelse, som af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse og skærpelse af straffen, - - -. Den 28. maj 1988 foretog politiet i Grenaa en opmåling af brændeovnen og den 23. juni 1988 godkendte brandtilsynet såvel ovnens som, den nu af T isatte bøsnings placering. Ved dom afsagt af Vestre Landsret den 13. april 1989 blev T frifundet. Det fremgår af udskrift fra retsbogen for Vestre Landsret den 13. april 1989, at anklagemyndigheden havde anmodet om tilladelse til at berigtige anklageskriftet, således at »den 28. juni 1985« ændredes til »den 6. juli 1987«, hvilket landsretten ikke tog til følge. Herefter tilsluttede anklagemyndigheden sig tiltaltes frifindelsespåstand.

T har bl.a. anført at grundlaget for erstatningskravet er anklagemyndighedens behandling af sagen.
Anklageskriftet af 7. oktober 1987 var fejlagtigt, idet dette ikke var i overensstemmelse med de heri angivne påbud. Dette gjorde T opmærksom på i retsmøder, ligesom han anmodede om, at der blev foretaget en besigtigelse på stedet. Såfremt anklagemyndigheden havde imødekommet T på disse punkter var sagen hurtigt blevet afsluttet, nu blev den først endelig sluttet i 1989.

T har endvidere anført, at anklagemyndigheden ikke har behandlet sagen seriøst. Sagens oplysninger hvilede på et spinkelt grundlag og dette blev ikke udbedret på trods af T's opfordringer hertil.
Anklagemyndigheden har bl.a. anført, at kravet om montering af bøsning ganske vist først blev stillet skriftligt ved påbud i 1987, men dette var uden betydning, da anklagemyndigheden uden besvær havde kunnet berigtige anklageskriftet i byretten, jfr. retsplejelovens § 932. Byretsdommen henviste da også til påbuddet af 6. juli 1987. Afgørende for erstatningsspørgsmålet er hændelsesforløbet fra den 7. oktober 1987. Sagsbehandlingen har været rimelig hurtig, og der kan intet bebrejdes anklagemyndigheden, hverken vedr. tiltalerejsningen eller vedr. sagsforløbet. Endelig har anklagemyndigheden anført, at skulle retten finde, at der er grundlag for erstatning, da har T ikke dokumenteret noget tab. - - -
Indledningsvis bemærkes, at T efter bekendtgørelse af 26. september 1978 har krav på godtgørelse for udgifter til befordring, hvilket beløb efter sagens oplysning kan opgøres til 414 kr. Herudover finder retten, at anklageskriftets henvisning til påbud, der ikke var relevante for rejsning af tiltalen, samt det forhold, at politiet først meget sent i sagsforløbet lod foretage en opmåling af den brandfri belægning, medfører, at der tilkommer T en erstatning efter almindelige erstatningsretlige grundsætninger. I mangel af dokumentation for størrelsen af det tab, T har lidt, fastsættes erstatningen under hensyn til sagens karakter og omfang skønsmæssigt til 1.500 kr. - - -

Statskassen skal inden 14 dage betale 1.914 kr. samt sagens omkostninger med 276 kr. til T.

I V.L.D. 9. august 1990 siges bl.a.:

- - - Såvel erstatningssøgende, T, som anklagemyndigheden har gentaget deres påstande for byretten. - - -

Landsretten skal udtale:


Byggereglementet for småhuse, der kun foreskrev brandfri belægning ført 30 cm frem foran ovnen, trådte i kraft den 1. april 1985. Ved udfærdigelsen af anklageskriftet af 7. oktober 1987, ved hvilket der rejstes tiltale for overtrædelse af skorstensfejerens påbud af 9. november 1984 og 28. juni 1985 om etablering af brandfri belægning 50 cm frem foran ovnen, burde det således have stået politiet klart, at det førstnævnte påbud havde mistet sin virkning, og at påbudet af 28. juni 1985 var ulovmedholdeligt. At anklageskriftet urigtigt gengav påbudenes indhold som etablering af brandfri belægning mindst 30 cm frem foran ovnen, kan ikke medføre nogen ændring heri.

Tiltalen omfattede endvidere manglende efterkommelse af de nævnte påbud med hensyn til isætning af en bøsning ved rørindføringen i skorstenen, uanset at påbudene intet indeholdt herom. Det må i øvrigt anses som tvivlsomt, om denne foranstaltning kunne have været påbudt efter småhusreglementets ikrafttræden.
Det må endelig lægges til grund, at der ikke af politiet blev foretaget nogen kontrolopmåling af den brandfri belægning inden tiltalerejsningen eller efter 1. retsmøde i byretten, og at en sådan opmåling ville have klarlagt, at der højst var tale om en ganske bagatelagtig afvigelse fra den foreskrevne afstand, en afvigelse som skorstensfejeren efter sin egen forklaring under politisagens behandling for landsretten ikke ville have påtalt.

Landsretten finder på dette grundlag, at der ved anklagemyndighedens tiltalerejsning er udvist forhold, som efter dansk rets almindelige erstatningsregler medfører erstatningspligt over for den af tiltalen omfattede person.

Der tilkommer herefter erstatningssøgende krav på godtgørelse for udgifter til befordring til retsmøder og besigtigelser uden hensyn til de begrænsninger, der følger af bekendtgørelse nr. 470 af 26. september 1978, ligesom erstatningssøgende findes at have krav på »tabt arbejdsfortjeneste« i forbindelse med retsmøder og besigtigelser, således at erstatningssøgendes påstand for så vidt angår de første 6 poster i det hele tages til følge.

Erstatningssøgende findes endvidere at have krav på et passende beløb til forberedelse af retssagen. Dette beløb findes skønsmæssigt at kunne fastsættes til 1.000 kr.

Idet erstatningssøgende ikke herudover findes at have dokumenteret direkte udgifter i forbindelse med tiltalerejsningen, og idet der heller ikke findes grundlag for at tilkende erstatningssøgende godtgørelse for tort m.v., fastsættes den samlede erstatning herefter til 6.666 kr.

Med denne ændring stadfæster landsretten dommen. - - -

I sagsomkostninger for landsretten skal det offentlige betale 700 kr. til erstatningssøgende. - - -