V.L.D. 10. december 2012 i anke 3. afd. S-0891-12

(Henrik Estrup, Hans-Jørgen Nymark Beck, Jimmy Bøgh Veitland (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Pia Egsgaard, Bjerringbro), T2 (adv. Michael Juul Eriksen, Åbyhøj) og T3 (adv. Pia Nøddebo Jensen, Åbyhøj).


Randers Rets dom 30. marts 2012, 9-470/2012.



Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.


Anklageskrift er modtaget henholdsvis den 26. januar 2012 og den 1. marts 2012.


T4, T1, T2 og T3 er tiltalt for overtrædelse af


1. A


T2 og T1


straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37, ved den 22. og 23. september 2011 på - - -, i forening og i forening med T3, hvis sag behandles særskilt, samt i forening med flere uidentificerede medgerningsmænd at have været i besiddelse af 2,5 kg kokain, som var bestemt til overdragelse til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag, og som de tiltalte på et ukendt tidspunkt forud for den 22. september 2011 havde skjult bag sidebeklædningen i døren på en grøn Ford Mondeo, der henstod i en garage på ejendommen, - - -,


1. B


T4 og T3


straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37, jf. straffelovens § 21, ved i forening den 25. september 2011 at have været i besiddelse af ca. 2,5 kg fyldstof, som politiet den 23. september 2011 havde placeret i en grøn Ford Mondeo, der henstod i garage hos tiltalte T1 på adressen, - - -, til erstatning for 2,5 kg kokain, og som tiltalte og T3 den 25. september 2011 ca. kl. 15.00 afhentede på nævnte adresse i den tro, at der var tale om kokain, og som de herefter bragte til et ukendt sted, alt med henblik på overdragelse af stoffet til en større personkreds eller mod betydeligt vederlag,


2.


T2


bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, jf. bilag, liste B, nr. 37, ved den 26. september 2011 ca. kl. 10.15 i varebil VW Transporter, - - -, som henstod parkeret på adressen, - - -, at have været i besiddelse af 22,4 gram kokain til eget brug,


3.


T1


bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2 og jf. § 3, ved den 26. september 2011 kl. 10.00 på ejendommen, - - -, at have været i besiddelse af 1 gram kokain, 5 gram hash samt 1 stk. joint til eget brug,


4.


T2


lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 2, ved den 26. september 2011 kl. 13.45 i kolonihavehus, - - -, at have været i besiddelse af 288 enheder tesotosteron til eget brug, >> 895 >>


5.


T2


lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, ved den 26. september 2011 kl. 12.00 på adressen - - -, at have været i besiddelse af 1 stk. ampul Primobolan a 10 ml, 2 stk. ampul Mastebol a 10 ml, 1 stk. ampul Equibol a 10 ml, 1 stk. ampul Renbol a 10 ml, 2 stk. ampul Primobolan a 1 ml, 2 stk. Testorapid a 1 ml, 2 stk. ampul af ukendt dopingmiddel a 1 ml, 1 stk. ampul Testosteronum a 1 ml og 1 stk. ampul Testobolin a 1 ml til eget brug,


6.


T3


bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, ved den 26. september 2011 kl. 10.35 på adressen - - -, at have været i besiddelse af 11,2 gram amfetamin til eget brug,


7.


T3


lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, ved den 26. september 2011 kl. 10.35 i - - -, at have været i besiddelse af 28 ampuller Testosterone samt 2 ampuller Trenbolone til eget brug,


8.


T3


våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 9, ved den 26. september 2011 kl. 10.35 i - - -, at have besiddet en totenschlæger, 1 stk. peberspray samt 3 stk. haglpatroner,


9.


T3


straffelovens § 124, stk. 1, ved den 26. september 2011 kl. ca. 22.00, som anholdt af politiet, at flygte fra et venterum på politigården i Randers,


10.


T3


straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 245, jf. § 247, stk. 1, ved som tidligere straffet for vold den 29. februar 2012 ca. kl. 21.18 på adressen - - - med en skovl at have tildelt politiassistent P et slag over venstre arm med skade til følge.


Påstande


Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.


Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 2,5 kg kokain, 22,4 gram kokain, 288 enheder tesotosteron, 1 stk. ampul Primobolan a 10 ml, 2 stk. ampul Mastebol a 10 ml, 1 stk. ampul Equibol a 10 ml, 1 stk. ampul Renbol a 10 ml, 2 stk. ampul Primobolan a 1 ml, 2 stk. Testorapid a 1 ml, 2 stk. ampul af ukendt dopingmiddel a 1 ml, 1 stk. ampul Testosteronum a 1 ml og 1 stk. ampul Testobolin a 1 ml, 11,2 gram amfetamin, 28 ampuller Testoerone, 2 ampuller Trenbolone, 1 stk. totenschlæger, 1 stk. peberspray samt 3 stk. haglpatroner hos de tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.


Tiltalte T4 har nægtet sig skyldig.


Tiltalte T1 har erkendt sig skyldig i forhold 3, men i øvrigt nægtet sig skyldig.


Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig i forhold 1. A og 2, men erkendt sig skyldig i forhold 4 og 5.


Tiltalte T3 har nægtet sig skyldig i forhold 1. B, 6 og 10, men erkendt sig skyldig i forhold 7, 8 og 9.


Sagens oplysninger

- - -

Rettens begrundelse og afgørelse



Skyldvurdering


T2


Tiltalte T2 har erkendt sig skyldig i forhold 4 og 5. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold.


Forhold 1. A


Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig i forhold 1. A, og han har ikke ønsket at afgive forklaring.


Det fremgår af en ransagningsrapport i sagen, at der den 22. september 2011 blev fundet 2,5 kg kokain bag dørbeklædningen i venstre bagdør på en grøn Ford Mondeo, som på det tidspunkt stod i en garage, som var en del af medtiltalte T1's lejede ejendom.


Vidnet B har forklaret, at tiltalte har haft sin lastbil og nogle personbiler, herunder Mondeoen, holdende hos vidnet, hvor der i øvrigt stod mange biler, og at tiltalte primært kørte i den lørdag og søndag. Det fremgår af observationsrapporterne, at Mondeoen fra 30. juli 2011 og frem var parkeret på T1's ejendom, når den ikke blev anvendt, og at den i weekenderne er blevet brugt til kørsler rundt i området med hyppige besøg hos medtiltalte T3.


Det fremgår af rapportmaterialet, at det fundne kokain den 23. september 2011 af politiet blev udskiftet med fyldstof, og at T2 dagen efter kl. 13.30 kortvarigt var i garagen, hvorefter politiet konstaterede, at fyldstoffet fortsat var på plads, men at der nu på en papkasse ved siden af bilen lå handsker og en skruetrækker, som kunne anvendes til afmontering af dørens beklædning.


Hverken vidnet B eller medtiltalte T1 har forklaret sammenhængende og troværdigt om, hvorfor det på et tidspunkt var nødvendigt at flytte bilen til T1's ejendom, og der foreligger ikke oplysning om, at andre end T2 skulle have anvendt bilen.


Retten finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at den fundne kokain var i T2's besiddelse med formål som angivet i tiltalen i forhold 1. A, og han findes derfor skyldig i forholdet. >> 896 >>


Forhold 2


Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig i forhold 2, og han har ikke ønsket at afgive forklaring.


Det fremgår af politiets ransagningsrapport, at kokainen blev fundet i T2's VW Transporter, og der er ikke konkrete oplysninger om, at andre på det pågældende tidspunkt havde rådighed over bilen eller adgang til denne. Det er derfor ubetænkeligt at lægge til grund, at T2 var i besiddelse af stoffet, og han er derfor skyldig i forhold 2.


T1


Tiltalte T1 har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 3. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i dette forhold.


T1 har forklaret, at han lærte T2 at kende gennem en person kaldet »- - -«, og han har i grundlovsforhøret forklaret, at denne har relation til Hells Angels.


Han har forklaret, at T2 ønskede bilen placeret i tiltaltes garage, og han har ifølge foreholdt politirapport, som er oplæst og underskrevet, i den første afhøring forklaret, at T2 kom uanmeldt og brugte bilen, og at det var tiltaltes fornemmelse, at den blev brugt til noget kriminelt, hvilket han dog har fragået i retten, med henvisning til at han efter anholdelsen var forvirret.


Tiltalte har ifølge foreholdt politirapport vedrørende medtiltalte T3's besøg den 24. september 2011 forklaret, at T3 den dag tog en pose, som var gemt bag beklædningen på venstre bagdør. Ifølge retsbogen fra grundlovsforhøret skulle tiltalte der have forklaret, at T3 tog en pose fra Mondeoen, men at tiltalte ikke så, hvorfra posen blev taget. Under hovedforhandlingen har tiltalte så forklaret, at han ikke så, hvad T3 foretog sig i garagen, idet han stod med ryggen til beskæftiget med at lukke et vindue, men at han så, at T3 gik derfra med en pose, hvorfra der stak ledninger op.


T1 har haft kendskab til T2's relationer til rockermiljøet, og han har uden at stille spørgsmål ladet bilen opbevare. Dette skal sammenholdes med de skiftende forklaringer og det usandsynlige i, at T3, som ikke tidligere havde været på ejendommen, uden videre skulle kunne komme og hente ledning der, og at tiltalte intet så, da han efter forklaringen i retten stod med ryggen til.


Retten finder det på grundlag heraf ubetænkeligt at lægge til grund, at T1 har anset det som overvejende sandsynligt og har været indstillet på at acceptere, at T2 opbevarede narkotika på stedet, og at han har anset det som overvejende sandsynligt og været villig til at acceptere, at stoffet skulle videresælges.


Ved at have opbevaret bilen og givet adgang til garagen under disse omstændigheder, har T1 medvirket til T2's narkotikakriminalitet, og han er derfor skyldig i forhold 1. A.


T3


Tiltalte T3 har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 7, 8 og 9. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i disse forhold.


Forhold 1. B


Politiets observationer viser, at T2's biler, herunder den grønne Ford Mondeo, hyppigt på weekendture i området gjorde holdt på T3's ejendom.


Erklæringen fra Teknologisk Institut viser, at den røde skrift på poserne med kokain er identisk med to røde tuscher, som under ransagning blev fundet hos T3, og det er oplyst, at der årligt sælges 9.170 tilsvarende røde tuscher på det danske marked.


På baggrund af politiets ransagninger og observationer omkring dette tidspunkt findes det overvejende sandsynligt, at attrapstoffet blev fjernet af T3 i forbindelse med dennes besøg i garagen, hvilket bestyrkes af de skiftende forklaringer herom afgivet af T1.


T3 har forklaret, at han den 25. september 2011 havde besøg af T4 og dennes samlever, og at han lod T4 køre sig hen til T1, idet T2 havde oplyst, at han der kunne finde ledning til forlyset på en Mitsubishi, som han var ved at reparere. Han fandt på egen hånd ledningen, som blev lagt i en pose og transporteret derfra.


T3's forklaring om anledningen til besøget hos T1 forekommer ganske utroværdig, og det er med det foreliggende ubetænkeligt at anse ham som et led i den narkotikadistribution, som foregik i samarbejde med T2.


Tiltalte er derfor skyldig i forhold 1. B.


Forhold 6


I forbindelse med ransagningen hos T3 blev den nævnte mængde amfetamin fundet, men tiltalte har nægtet sig skyldig, med henvisning til at politiet må have anbragt det.


Efter det oplyste om omstændighederne ved fundet findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at stoffet var i tiltaltes besiddelse, og han er derfor skyldig i forholdet.


Forhold 10


Tiltalte har forklaret, at han med en lille skovl prøvede at slå en peberspray ud af forurettedes hånd.


Forurettede har forklaret, at tiltalte gennem en sprække ved døråbningen slog mod forurettedes hånd med skade og gener til følge, og at der forinden flere gange var gjort opmærksom på, at de kom fra politiet.


Ved under disse omstændigheder at slå med en skovl må tiltalte have anset det for overvejende sandsynligt, at han ville ramme forurettede. Tiltalte er derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, idet volden ikke er så farlig, at der kan ske anvendelse af straffelovens § 245. >> 897 >>


T4


Denne tiltalte var bekendt med, at T3 tidligere havde handlet med narkotika, og at denne kender nogle personer fra Hells Angels, herunder T2.


Der er ikke grundlag for at antage, at tiltalte havde grund til at formode, at turen med T3 den 25. september 2011 havde forbindelse til narkotika. Han var ikke med inde i garagen, og han så, at T3 efterfølgende kom tilbage med en plasticsæk, hvorfra ledning stak ud.


Observationerne tyder på, at man ikke kørte den lige vej tilbage, men dette bygger til dels på T3's eget overvågningskamera, hvorom der ikke foreligger nærmere oplysning om tidskalibrering. De tidsmæssige angivelser kan derfor være behæftet med usikkerhed. Hjemturen er ikke belyst nærmere, og retten er tilbageholdende med at tillægge hjemturens længde selvstændig betydning, og den kan ikke bidrage afgørende til at domfælde denne tiltalte, som derfor skal frifindes.


Straffastsættelse


Straffen fastsættes, for så vidt angår tiltalte T1, til fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1 og stk. 2, jf. § 2 og § 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37.


Straffen fastsættes, for så vidt angår tiltalte T2, til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1 og 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37, lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, nr. 2.


Straffen fastsættes, for så vidt angår tiltalte T3, til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1 og 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37, jf. straffelovens § 21, lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 9, samt straffelovens § 124, stk. 1, og § 119, stk. 1.


Retten har ved straffastsættelsen for T2 og T3 lagt vægt på mængden af kokain og på disses aktive rolle i forhold 1. A og 1. B.


Ved straffastsættelsen for T1 lægger retten vægt på mængden af stof og på denne tiltaltes mindre aktive rolle.


Efter udfald af skyldvurderingerne tager retten påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

- - -

Vestre Landsrets dom.



Retten i Randers har den 30. marts 2012 afsagt dom i 1. instans (- - -).


Påstande


De tiltalte T2 og T3 har nedlagt påstand om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved byretten. T2 og T3 har subsidiært påstået frifindelse.


Tiltalte T1 har påstået frifindelse.


Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.


Supplerende oplysninger


Ved brev af 5. december 2011 til Retten i Randers anmodede Østjyllands Politi om, at forsvarernes adgang til aktindsigt i sagen mod T2, T1, T3 og T4 (der ikke er omfattet af ankesagen) blev begrænset indtil videre i medfør af retsplejelovens § 729 c, stk. 1.


Af en redegørelse, der var vedlagt anmodningen, fremgår, at anmodningen var begrundet i hensynet til efterforskningen mod en række personer, der var mistænkt for narkotikakriminalitet, herunder G kaldet - - -, C og B, der var ejer af ejendommen - - -, hvor bl.a. C og T2 ifølge redegørelsen regelmæssigt kom, og hvor T2 på et tidspunkt havde haft den i forhold 1. A omhandlede Ford Mondeo stående.


I redegørelsen er endvidere anført følgende:


». . .


Med anholdelsen af de 4 personer er det politiets opfattelse, at man har afbrudt en af »G's« kanaler for afsætning af narkotika. Der foreligger imidlertid en række omstændigheder, der peger på, at den afsætningskanal, som T2 havde ansvaret for, blot er en af flere afsætningskanaler, der benyttes af gruppen. Desuden forventer politiet, at T2 og T3 inden for kort tid vil blive erstattet af andre pushere. Endelig er det ved efterforskningen hidtil ikke lykkedes at finde frem til, hvorledes indsmuglingen af stofferne til Tyskland og Danmark foregår.


Af disse grunde har politiet besluttet at fortsætte efterforskningen i sagen og at opretholde samarbejdet med politiet i Kiel. I efterforskningsfasen er sagen nu flyttet til Retten i Aarhus, der den 14. oktober 2011 - med forlængelse den 11. november - har afsagt kendelser om aflytning m.v. i relation til G (- - -), C og andre personer med tilknytning til Hells Angels chapter i Aarhus, der er mistænkt for videresalg af narkotika. Ved Retten i Flensborg er der afsagt en række kendelser om indgreb, bl.a. om telefonaflytninger af tyske numre, rumaflytning i biler og om observation, til dels mod den samme personkreds.


For at beskytte denne efterforskning anmoder politiet om tilladelse til at udeholde alle dokumenter og oplysninger fra sagen mod de 4 sigtede, der kan blotlægge


- at efterforskningen også var rettet imod G, B og C og andre personer, der fortsat er mistænkt, >> 898 >>


- at politiet var/er af den opfattelse, at ejendommen - - -, ejet af B, fungerede som central for distribution af narkotika,


- at efterforskningen fortsætter for at finde de personer, der skal erstatte de sigtede i gruppens distribution af narkotika i Østjylland


- at efterforskningen foregår simultant i Danmark og Tyskland i form af et fælles efterforskningshold, og at den også omfatter bestræbelser på at finde de mistænktes modus for indsmugling af narkotika til Danmark.


. . .«


I redegørelsen var oplistet de bilag, som politiet ønskede undtaget fra forsvarernes aktindsigt.


Den 4. januar 2012 afsagde Retten i Randers en kendelse, hvorved politiets anmodning om undtagelse af de pågældende dokumenter fra forsvarernes aktindsigt blev imødekommet indtil videre. Kendelsen blev stadfæstet af landsretten den 7. februar 2012.


Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen for landsretten oplyst, at efterforskningen i sagskomplekset, bortset fra mod G og C, var blevet indstillet, da byretten den 4. januar 2012 afsagde den nævnte kendelse. Efterforskningen i hele sagskomplekset blev indstillet i sommeren 2012.


Uanset at efterforskningen af en del af sagen var afsluttet, udleverede politiet imidlertid ikke af egen drift nogen af de udeholdte akter til forsvarerne, og politiet indbragte uanset bestemmelsen i retsplejelovens § 729 c, stk. 4, 2. pkt., ikke spørgsmålet om, hvorvidt de pågældende akter fortsat skulle være undtaget fra forsvarernes aktindsigt under hovedforhandlingen, for retten.


Under hovedforhandlingen for byretten blev B afhørt som vidne. Det fremgår således af retsbogen for byretten for den 9. marts 2012, at han blev gjort bekendt med, at han havde vidnepligt og afgav forklaring under vidneansvar. Spørgsmålet om, hvorvidt han kunne nægte at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1, blev ifølge retsbogen ikke berørt. Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen for landsretten erkendt, at det, uanset at efterforskningen mod B da var indstillet, var en fejl, at han blev afhørt som almindeligt vidne, idet der ikke forelå en bindende påtaleopgivelse. B's forklaring indgår som et led i byrettens præmisser for at finde T2 skyldig i forhold 1. A.


Efter afsigelsen af byrettens dom den 30. marts 2012 og ankesagens indbringelse for landsretten blev de dokumenter, der ved byrettens kendelse af 4. januar 2012 indtil videre var blevet undtaget fra forsvarernes aktindsigt, fortsat ikke udleveret til forsvarerne. Hovedparten af bilagene blev udleveret ca. 1½ uge forud for indledningen af hovedforhandlingen i ankesagen den 26. november 2012, mens de resterende akter, bortset fra en cd-rom med aflyttede samtaler, der fortsat ikke er udleveret, blev udleveret ved hovedforhandlingens indledning eller umiddelbart derefter.


De hidtil udeholdte bilag indeholder en række nye oplysninger, herunder om at T2's varebil er blevet rumaflyttet, uden at der under samtalerne blev konstateret noget mistænkeligt, at der har været en efterforskning mod B, at der har været en række telefonsamtaler mellem T1 og B, at T2 i dele af den periode, hvor narkotikaen kan være blevet anbragt i bilen, befandt sig i Thailand, og at T2 i modsætning til i hvert fald B under en aflyttet telefonsamtale reagerede upåvirket af fundet af et af politiets overvågningskameraer. Forsvarerne har påpeget, at de som følge af det sene tidspunkt for udleveringen af de nye dokumenter ikke har haft mulighed for at forholde sig til, i hvilket omfang der i øvrigt måtte være oplysninger af betydning for sagen.


Anbringender


T2 og T3 har til støtte for deres påstand om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til byretten gjort gældende, at det er en væsentlig rettergangsfejl, som i sig selv bør føre til dommens ophævelse, at B i byretten blev afhørt med vidnepligt og under strafansvar, idet hans forklaring med vægt indgår i præmisserne for byrettens dom.


T2 og T3 har endvidere gjort gældende, at afgørelsen om at udeholde dokumenter fra forsvarernes aktindsigt i medfør af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, hvilede på et urigtigt grundlag, idet dele af efterforskningen ifølge de oplysninger, som anklagemyndigheden nu er fremkommet med, da var afsluttet, hvilket ikke fremgår af politiets anmodning til retten. Politiet har endvidere tilsidesat sin forpligtelse til af egen drift at påse, at dokumenter ikke undtages fra forsvarernes aktindsigt i længere tid end nødvendigt, ligesom politiet har tilsidesat forpligtelsen i retsplejelovens § 729 c, stk. 4, til at forelægge spørgsmålet om undtagelse af dokumenter fra forsvarernes aktindsigt for retten på ny inden hovedforhandlingen. Der er tale om alvorlige fejl, som bør føre til ophævelse af dommen og hjemvisning af sagen til byretten. Det gælder så meget desto mere, da de nu fremlagte bilag indeholder sådanne nye oplysninger, at sagen har ændret karakter i en grad, der bevirker, at de tiltalte ikke vil få en to-instansprøvelse af skyldsspørgsmålet, hvis sagen ikke hjemvises til fornyet behandling ved byretten.


Anklagemyndigheden har erkendt, at det var en fejl, at B for byretten blev afhørt som almindeligt vidne, men har gjort gældende, at fejlen ikke var så væsentlig, at den bør føre til ophævelse af byrettens dom. Med hensyn til udeholdelse af dokumenter fra forsvarernes aktindsigt har anklagemyndigheden gjort gældende, at det var med rette, at dokumenterne fortsat var udeholdte, da hovedforhandlingen i byretten fandt sted, idet der på det tidspunkt fortsat var en efterforskning mod >> 899 >> andre mistænkte i gang. Spørgsmålet om fortsat udeholdelse af akter var kort tid forud for hovedforhandlingen blevet afgjort af både byretten og landsretten, og uanset om spørgsmålet som følge af bestemmelsen i retsplejelovens § 729 c, stk. 4, skulle have været indbragt for retten på ny, bør undladelsen heraf på den baggrund ikke føre til ophævelse af byrettens dom.

Landsrettens begrundelse og resultat



Efter retsplejelovens § 729 a har forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.


Bestemmelsen er et udtryk for, at en straffesags parter så vidt muligt skal stilles lige, og må betegnes som en grundlæggende retssikkerhedsgaranti.


Den kendelse, som byretten afsagde den 4. januar 2012 i medfør af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, om indtil videre at undtage en række nærmere angivne dokumenter fra forsvarernes aktindsigt byggede på oplysninger, som retten havde fået fra politiet i anmodning af 5. december 2011.


Af disse oplysninger fremgik det imidlertid ikke, at dele af efterforskningen, herunder mod B, var indstillet. Det grundlag, byretten og senere landsretten havde for at tage stilling til politiets anmodning om at undtage dokumenter fra forsvarernes aktindsigt, var således forkert.


Efter retsplejelovens § 729 c, stk. 4, 2. pkt., skal retten i de tilfælde, hvor der som i denne sag er truffet afgørelse om at fravige bestemmelsen om forsvarernes ret til aktindsigt »indtil videre«, på ny vurdere fravigelsen, før hovedforhandlingen indledes. Ansvaret for, at en sådan fornyet vurdering finder sted, påhviler politiet. Bestemmelsen, der må ses som et udslag af, at der er tale om fravigelse af en grundlæggende retssikkerhedsgaranti, har til formål at sikre, at det påses, at undtagelse af dokumenter fra forsvarernes aktindsigt med den udvikling, der har været i sagen, fortsat er påkrævet.


Spørgsmålet om undtagelse af dokumenter fra forsvarernes aktindsigt blev imidlertid ikke indbragt for retten til fornyet vurdering inden hovedforhandlingen, hvilket i betragtning af bestemmelsens karakter må betegnes som en alvorlig fejl.


Den omstændighed, at byrettens kendelse er afsagt den 4. januar 2012 og dermed kun ca. 2 måneder før indledningen af hovedforhandlingen, og at landsretten stadfæstede kendelsen ca. 1 måned før indledningen af hovedforhandlingen, er i den forbindelse uden betydning.


Når de begåede fejl sammenholdes med, at det efter det anførte om efterforskningens stade må antages, at i hvert fald nogle af de udeholdte bilag ville være blevet frigivet, hvis der var sket en behørig og retvisende forelæggelse af sagen for retten, og at de udeholdte bilag indeholder oplysninger, der må betegnes som væsentlige og nye, kan det ikke udelukkes, at fejlene har været af betydning for byrettens vurdering af skyldsspørgsmålet.


På denne baggrund, og da oplysningerne i de nye bilag og det forsvar for de tiltalte, som på dette grundlag vil kunne føres, kun vil være genstand for behandling i én instans, hvis ankesagen fremmes, tager landsretten påstanden om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved byretten til følge.


De tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under ankesagens behandling.

- - -