|
V.L.D. 10. december 2012 i anke 3. afd. S-0891-12
(Henrik Estrup, Hans-Jørgen Nymark Beck, Jimmy Bøgh Veitland
(kst.) med domsmænd).
Anklagemyndigheden mod T1 (adv. Pia Egsgaard, Bjerringbro),
T2 (adv. Michael Juul Eriksen, Åbyhøj) og T3 (adv. Pia
Nøddebo Jensen, Åbyhøj).
Randers Rets dom 30. marts 2012, 9-470/2012.
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget henholdsvis den 26. januar 2012 og
den 1. marts 2012.
T4, T1, T2 og T3 er tiltalt for overtrædelse af
1. A
T2 og T1
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om
euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf.
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. §
3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37, ved den 22. og 23.
september 2011 på - - -, i forening og i forening med T3,
hvis sag behandles særskilt, samt i forening med flere
uidentificerede medgerningsmænd at have været i besiddelse
af 2,5 kg kokain, som var bestemt til overdragelse til en
større personkreds eller mod betydeligt vederlag, og som de
tiltalte på et ukendt tidspunkt forud for den 22. september
2011 havde skjult bag sidebeklædningen i døren på en grøn
Ford Mondeo, der henstod i en garage på ejendommen, - - -,
1. B
T4 og T3
straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om
euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf.
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. §
3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37, jf. straffelovens §
21, ved i forening den 25. september 2011 at have været i
besiddelse af ca. 2,5 kg fyldstof, som politiet den 23.
september 2011 havde placeret i en grøn Ford Mondeo, der
henstod i garage hos tiltalte T1 på adressen, - - -, til
erstatning for 2,5 kg kokain, og som tiltalte og T3 den 25.
september 2011 ca. kl. 15.00 afhentede på nævnte adresse i
den tro, at der var tale om kokain, og som de herefter
bragte til et ukendt sted, alt med henblik på overdragelse
af stoffet til en større personkreds eller mod betydeligt
vederlag,
2.
T2
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. §
3, jf. bilag, liste B, nr. 37, ved den 26. september 2011
ca. kl. 10.15 i varebil VW Transporter, - - -, som henstod
parkeret på adressen, - - -, at have været i besiddelse af
22,4 gram kokain til eget brug,
3.
T1
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. §
2 og jf. § 3, ved den 26. september 2011 kl. 10.00 på
ejendommen, - - -, at have været i besiddelse af 1 gram
kokain, 5 gram hash samt 1 stk. joint til eget brug,
4.
T2
lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1,
jf. § 1, nr. 2, ved den 26. september 2011 kl. 13.45 i
kolonihavehus, - - -, at have været i besiddelse af 288
enheder tesotosteron til eget brug, >> 895 >>
5.
T2
lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1,
jf. § 1, ved den 26. september 2011 kl. 12.00 på adressen -
- -, at have været i besiddelse af 1 stk. ampul Primobolan a
10 ml, 2 stk. ampul Mastebol a 10 ml, 1 stk. ampul Equibol a
10 ml, 1 stk. ampul Renbol a 10 ml, 2 stk. ampul Primobolan
a 1 ml, 2 stk. Testorapid a 1 ml, 2 stk. ampul af ukendt
dopingmiddel a 1 ml, 1 stk. ampul Testosteronum a 1 ml og 1
stk. ampul Testobolin a 1 ml til eget brug,
6.
T3
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. §
3, ved den 26. september 2011 kl. 10.35 på adressen - - -,
at have været i besiddelse af 11,2 gram amfetamin til eget
brug,
7.
T3
lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1,
jf. § 1, ved den 26. september 2011 kl. 10.35 i - - -, at
have været i besiddelse af 28 ampuller Testosterone samt 2
ampuller Trenbolone til eget brug,
8.
T3
våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 9,
ved den 26. september 2011 kl. 10.35 i - - -, at have
besiddet en totenschlæger, 1 stk. peberspray samt 3 stk.
haglpatroner,
9.
T3
straffelovens § 124, stk. 1, ved den 26. september 2011 kl.
ca. 22.00, som anholdt af politiet, at flygte fra et
venterum på politigården i Randers,
10.
T3
straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 245, jf. § 247, stk. 1,
ved som tidligere straffet for vold den 29. februar 2012 ca.
kl. 21.18 på adressen - - - med en skovl at have tildelt
politiassistent P et slag over venstre arm med skade til
følge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 2,5 kg
kokain, 22,4 gram kokain, 288 enheder tesotosteron, 1 stk.
ampul Primobolan a 10 ml, 2 stk. ampul Mastebol a 10 ml, 1
stk. ampul Equibol a 10 ml, 1 stk. ampul Renbol a 10 ml, 2
stk. ampul Primobolan a 1 ml, 2 stk. Testorapid a 1 ml, 2
stk. ampul af ukendt dopingmiddel a 1 ml, 1 stk. ampul
Testosteronum a 1 ml og 1 stk. ampul Testobolin a 1 ml, 11,2
gram amfetamin, 28 ampuller Testoerone, 2 ampuller
Trenbolone, 1 stk. totenschlæger, 1 stk. peberspray samt 3
stk. haglpatroner hos de tiltalte, jf. straffelovens § 75,
stk. 2.
Tiltalte T4 har nægtet sig skyldig.
Tiltalte T1 har erkendt sig skyldig i forhold 3, men i
øvrigt nægtet sig skyldig.
Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig i forhold 1. A og 2, men
erkendt sig skyldig i forhold 4 og 5.
Tiltalte T3 har nægtet sig skyldig i forhold 1. B, 6 og 10,
men erkendt sig skyldig i forhold 7, 8 og 9.
Sagens oplysninger
- - -
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldvurdering
T2
Tiltalte T2 har erkendt sig skyldig i forhold 4 og 5.
Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt
foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i
disse forhold.
Forhold 1. A
Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig i forhold 1. A, og han
har ikke ønsket at afgive forklaring.
Det fremgår af en ransagningsrapport i sagen, at der den 22.
september 2011 blev fundet 2,5 kg kokain bag dørbeklædningen
i venstre bagdør på en grøn Ford Mondeo, som på det
tidspunkt stod i en garage, som var en del af medtiltalte
T1's lejede ejendom.
Vidnet B har forklaret, at tiltalte har haft sin lastbil og
nogle personbiler, herunder Mondeoen, holdende hos vidnet,
hvor der i øvrigt stod mange biler, og at tiltalte primært
kørte i den lørdag og søndag. Det fremgår af
observationsrapporterne, at Mondeoen fra 30. juli 2011 og
frem var parkeret på T1's ejendom, når den ikke blev
anvendt, og at den i weekenderne er blevet brugt til kørsler
rundt i området med hyppige besøg hos medtiltalte T3.
Det fremgår af rapportmaterialet, at det fundne kokain den
23. september 2011 af politiet blev udskiftet med fyldstof,
og at T2 dagen efter kl. 13.30 kortvarigt var i garagen,
hvorefter politiet konstaterede, at fyldstoffet fortsat var
på plads, men at der nu på en papkasse ved siden af bilen lå
handsker og en skruetrækker, som kunne anvendes til
afmontering af dørens beklædning.
Hverken vidnet B eller medtiltalte T1 har forklaret
sammenhængende og troværdigt om, hvorfor det på et tidspunkt
var nødvendigt at flytte bilen til T1's ejendom, og der
foreligger ikke oplysning om, at andre end T2 skulle have
anvendt bilen.
Retten finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund,
at den fundne kokain var i T2's besiddelse med formål som
angivet i tiltalen i forhold 1. A, og han findes derfor
skyldig i forholdet. >> 896 >>
Forhold 2
Tiltalte T2 har nægtet sig skyldig i forhold 2, og han har
ikke ønsket at afgive forklaring.
Det fremgår af politiets ransagningsrapport, at kokainen
blev fundet i T2's VW Transporter, og der er ikke konkrete
oplysninger om, at andre på det pågældende tidspunkt havde
rådighed over bilen eller adgang til denne. Det er derfor
ubetænkeligt at lægge til grund, at T2 var i besiddelse af
stoffet, og han er derfor skyldig i forhold 2.
T1
Tiltalte T1 har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold
3. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt
foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i
dette forhold.
T1 har forklaret, at han lærte T2 at kende gennem en person
kaldet »- - -«, og han har i grundlovsforhøret forklaret, at
denne har relation til Hells Angels.
Han har forklaret, at T2 ønskede bilen placeret i tiltaltes
garage, og han har ifølge foreholdt politirapport, som er
oplæst og underskrevet, i den første afhøring forklaret, at
T2 kom uanmeldt og brugte bilen, og at det var tiltaltes
fornemmelse, at den blev brugt til noget kriminelt, hvilket
han dog har fragået i retten, med henvisning til at han
efter anholdelsen var forvirret.
Tiltalte har ifølge foreholdt politirapport vedrørende
medtiltalte T3's besøg den 24. september 2011 forklaret, at
T3 den dag tog en pose, som var gemt bag beklædningen på
venstre bagdør. Ifølge retsbogen fra grundlovsforhøret
skulle tiltalte der have forklaret, at T3 tog en pose fra
Mondeoen, men at tiltalte ikke så, hvorfra posen blev taget.
Under hovedforhandlingen har tiltalte så forklaret, at han
ikke så, hvad T3 foretog sig i garagen, idet han stod med
ryggen til beskæftiget med at lukke et vindue, men at han
så, at T3 gik derfra med en pose, hvorfra der stak ledninger
op.
T1 har haft kendskab til T2's relationer til rockermiljøet,
og han har uden at stille spørgsmål ladet bilen opbevare.
Dette skal sammenholdes med de skiftende forklaringer og det
usandsynlige i, at T3, som ikke tidligere havde været på
ejendommen, uden videre skulle kunne komme og hente ledning
der, og at tiltalte intet så, da han efter forklaringen i
retten stod med ryggen til.
Retten finder det på grundlag heraf ubetænkeligt at lægge
til grund, at T1 har anset det som overvejende sandsynligt
og har været indstillet på at acceptere, at T2 opbevarede
narkotika på stedet, og at han har anset det som overvejende
sandsynligt og været villig til at acceptere, at stoffet
skulle videresælges.
Ved at have opbevaret bilen og givet adgang til garagen
under disse omstændigheder, har T1 medvirket til T2's
narkotikakriminalitet, og han er derfor skyldig i forhold 1.
A.
T3
Tiltalte T3 har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold
7, 8 og 9. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i
øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er
skyldig i disse forhold.
Forhold 1. B
Politiets observationer viser, at T2's biler, herunder den
grønne Ford Mondeo, hyppigt på weekendture i området gjorde
holdt på T3's ejendom.
Erklæringen fra Teknologisk Institut viser, at den røde
skrift på poserne med kokain er identisk med to røde
tuscher, som under ransagning blev fundet hos T3, og det er
oplyst, at der årligt sælges 9.170 tilsvarende røde tuscher
på det danske marked.
På baggrund af politiets ransagninger og observationer
omkring dette tidspunkt findes det overvejende sandsynligt,
at attrapstoffet blev fjernet af T3 i forbindelse med dennes
besøg i garagen, hvilket bestyrkes af de skiftende
forklaringer herom afgivet af T1.
T3 har forklaret, at han den 25. september 2011 havde besøg
af T4 og dennes samlever, og at han lod T4 køre sig hen til
T1, idet T2 havde oplyst, at han der kunne finde ledning til
forlyset på en Mitsubishi, som han var ved at reparere. Han
fandt på egen hånd ledningen, som blev lagt i en pose og
transporteret derfra.
T3's forklaring om anledningen til besøget hos T1 forekommer
ganske utroværdig, og det er med det foreliggende
ubetænkeligt at anse ham som et led i den
narkotikadistribution, som foregik i samarbejde med T2.
Tiltalte er derfor skyldig i forhold 1. B.
Forhold 6
I forbindelse med ransagningen hos T3 blev den nævnte mængde
amfetamin fundet, men tiltalte har nægtet sig skyldig, med
henvisning til at politiet må have anbragt det.
Efter det oplyste om omstændighederne ved fundet findes det
ubetænkeligt at lægge til grund, at stoffet var i tiltaltes
besiddelse, og han er derfor skyldig i forholdet.
Forhold 10
Tiltalte har forklaret, at han med en lille skovl prøvede at
slå en peberspray ud af forurettedes hånd.
Forurettede har forklaret, at tiltalte gennem en sprække ved
døråbningen slog mod forurettedes hånd med skade og gener
til følge, og at der forinden flere gange var gjort
opmærksom på, at de kom fra politiet.
Ved under disse omstændigheder at slå med en skovl må
tiltalte have anset det for overvejende sandsynligt, at han
ville ramme forurettede. Tiltalte er derfor skyldig i
overtrædelse af straffelovens § 119, idet volden ikke er så
farlig, at der kan ske anvendelse af straffelovens § 245. >>
897 >>
T4
Denne tiltalte var bekendt med, at T3 tidligere havde
handlet med narkotika, og at denne kender nogle personer fra
Hells Angels, herunder T2.
Der er ikke grundlag for at antage, at tiltalte havde grund
til at formode, at turen med T3 den 25. september 2011 havde
forbindelse til narkotika. Han var ikke med inde i garagen,
og han så, at T3 efterfølgende kom tilbage med en
plasticsæk, hvorfra ledning stak ud.
Observationerne tyder på, at man ikke kørte den lige vej
tilbage, men dette bygger til dels på T3's eget
overvågningskamera, hvorom der ikke foreligger nærmere
oplysning om tidskalibrering. De tidsmæssige angivelser kan
derfor være behæftet med usikkerhed. Hjemturen er ikke
belyst nærmere, og retten er tilbageholdende med at tillægge
hjemturens længde selvstændig betydning, og den kan ikke
bidrage afgørende til at domfælde denne tiltalte, som derfor
skal frifindes.
Straffastsættelse
Straffen fastsættes, for så vidt angår tiltalte T1, til
fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1,
2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. §
2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27,
stk. 1 og stk. 2, jf. § 2 og § 3, stk. 2, jf. bilag, liste
B, nr. 37.
Straffen fastsættes, for så vidt angår tiltalte T2, til
fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1,
2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. §
2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27,
stk. 1 og 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37,
lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, jf. § 3, stk. 1,
jf. § 1, nr. 2.
Straffen fastsættes, for så vidt angår tiltalte T3, til
fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1,
2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. §
2, stk. 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27,
stk. 1 og 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag, liste B, nr. 37,
jf. straffelovens § 21, lov om forbud mod visse dopingmidler
§ 4, jf. § 3, stk. 1, jf. § 1, våbenbekendtgørelsens § 44,
stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 9, samt straffelovens § 124,
stk. 1, og § 119, stk. 1.
Retten har ved straffastsættelsen for T2 og T3 lagt vægt på
mængden af kokain og på disses aktive rolle i forhold 1. A
og 1. B.
Ved straffastsættelsen for T1 lægger retten vægt på mængden
af stof og på denne tiltaltes mindre aktive rolle.
Efter udfald af skyldvurderingerne tager retten påstanden om
konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
- - -
Vestre Landsrets dom.
Retten i Randers har den 30. marts 2012 afsagt dom i 1.
instans (- - -).
Påstande
De tiltalte T2 og T3 har nedlagt påstand om ophævelse af
byrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling
ved byretten. T2 og T3 har subsidiært påstået frifindelse.
Tiltalte T1 har påstået frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Supplerende oplysninger
Ved brev af 5. december 2011 til Retten i Randers anmodede
Østjyllands Politi om, at forsvarernes adgang til aktindsigt
i sagen mod T2, T1, T3 og T4 (der ikke er omfattet af
ankesagen) blev begrænset indtil videre i medfør af
retsplejelovens § 729 c, stk. 1.
Af en redegørelse, der var vedlagt anmodningen, fremgår, at
anmodningen var begrundet i hensynet til efterforskningen
mod en række personer, der var mistænkt for
narkotikakriminalitet, herunder G kaldet - - -, C og B, der
var ejer af ejendommen - - -, hvor bl.a. C og T2 ifølge
redegørelsen regelmæssigt kom, og hvor T2 på et tidspunkt
havde haft den i forhold 1. A omhandlede Ford Mondeo
stående.
I redegørelsen er endvidere anført følgende:
». . .
Med anholdelsen af de 4 personer er det politiets
opfattelse, at man har afbrudt en af »G's« kanaler for
afsætning af narkotika. Der foreligger imidlertid en række
omstændigheder, der peger på, at den afsætningskanal, som T2
havde ansvaret for, blot er en af flere afsætningskanaler,
der benyttes af gruppen. Desuden forventer politiet, at T2
og T3 inden for kort tid vil blive erstattet af andre
pushere. Endelig er det ved efterforskningen hidtil ikke
lykkedes at finde frem til, hvorledes indsmuglingen af
stofferne til Tyskland og Danmark foregår.
Af disse grunde har politiet besluttet at fortsætte
efterforskningen i sagen og at opretholde samarbejdet med
politiet i Kiel. I efterforskningsfasen er sagen nu flyttet
til Retten i Aarhus, der den 14. oktober 2011 - med
forlængelse den 11. november - har afsagt kendelser om
aflytning m.v. i relation til G (- - -), C og andre personer
med tilknytning til Hells Angels chapter i Aarhus, der er
mistænkt for videresalg af narkotika. Ved Retten i Flensborg
er der afsagt en række kendelser om indgreb, bl.a. om
telefonaflytninger af tyske numre, rumaflytning i biler og
om observation, til dels mod den samme personkreds.
For at beskytte denne efterforskning anmoder politiet om
tilladelse til at udeholde alle dokumenter og oplysninger
fra sagen mod de 4 sigtede, der kan blotlægge
- at efterforskningen også var rettet imod G, B og C og
andre personer, der fortsat er mistænkt, >> 898 >>
- at politiet var/er af den opfattelse, at ejendommen - - -,
ejet af B, fungerede som central for distribution af
narkotika,
- at efterforskningen fortsætter for at finde de personer,
der skal erstatte de sigtede i gruppens distribution af
narkotika i Østjylland
- at efterforskningen foregår simultant i Danmark og
Tyskland i form af et fælles efterforskningshold, og at den
også omfatter bestræbelser på at finde de mistænktes modus
for indsmugling af narkotika til Danmark.
. . .«
I redegørelsen var oplistet de bilag, som politiet ønskede
undtaget fra forsvarernes aktindsigt.
Den 4. januar 2012 afsagde Retten i Randers en kendelse,
hvorved politiets anmodning om undtagelse af de pågældende
dokumenter fra forsvarernes aktindsigt blev imødekommet
indtil videre. Kendelsen blev stadfæstet af landsretten den
7. februar 2012.
Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen for
landsretten oplyst, at efterforskningen i sagskomplekset,
bortset fra mod G og C, var blevet indstillet, da byretten
den 4. januar 2012 afsagde den nævnte kendelse.
Efterforskningen i hele sagskomplekset blev indstillet i
sommeren 2012.
Uanset at efterforskningen af en del af sagen var afsluttet,
udleverede politiet imidlertid ikke af egen drift nogen af
de udeholdte akter til forsvarerne, og politiet indbragte
uanset bestemmelsen i retsplejelovens § 729 c, stk. 4, 2.
pkt., ikke spørgsmålet om, hvorvidt de pågældende akter
fortsat skulle være undtaget fra forsvarernes aktindsigt
under hovedforhandlingen, for retten.
Under hovedforhandlingen for byretten blev B afhørt som
vidne. Det fremgår således af retsbogen for byretten for den
9. marts 2012, at han blev gjort bekendt med, at han havde
vidnepligt og afgav forklaring under vidneansvar.
Spørgsmålet om, hvorvidt han kunne nægte at afgive
forklaring, jf. retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1, blev
ifølge retsbogen ikke berørt. Anklagemyndigheden har under
hovedforhandlingen for landsretten erkendt, at det, uanset
at efterforskningen mod B da var indstillet, var en fejl, at
han blev afhørt som almindeligt vidne, idet der ikke forelå
en bindende påtaleopgivelse. B's forklaring indgår som et
led i byrettens præmisser for at finde T2 skyldig i forhold
1. A.
Efter afsigelsen af byrettens dom den 30. marts 2012 og
ankesagens indbringelse for landsretten blev de dokumenter,
der ved byrettens kendelse af 4. januar 2012 indtil videre
var blevet undtaget fra forsvarernes aktindsigt, fortsat
ikke udleveret til forsvarerne. Hovedparten af bilagene blev
udleveret ca. 1½ uge forud for indledningen af
hovedforhandlingen i ankesagen den 26. november 2012, mens
de resterende akter, bortset fra en cd-rom med aflyttede
samtaler, der fortsat ikke er udleveret, blev udleveret ved
hovedforhandlingens indledning eller umiddelbart derefter.
De hidtil udeholdte bilag indeholder en række nye
oplysninger, herunder om at T2's varebil er blevet
rumaflyttet, uden at der under samtalerne blev konstateret
noget mistænkeligt, at der har været en efterforskning mod
B, at der har været en række telefonsamtaler mellem T1 og B,
at T2 i dele af den periode, hvor narkotikaen kan være
blevet anbragt i bilen, befandt sig i Thailand, og at T2 i
modsætning til i hvert fald B under en aflyttet
telefonsamtale reagerede upåvirket af fundet af et af
politiets overvågningskameraer. Forsvarerne har påpeget, at
de som følge af det sene tidspunkt for udleveringen af de
nye dokumenter ikke har haft mulighed for at forholde sig
til, i hvilket omfang der i øvrigt måtte være oplysninger af
betydning for sagen.
Anbringender
T2 og T3 har til støtte for deres påstand om ophævelse af
byrettens dom og hjemvisning af sagen til byretten gjort
gældende, at det er en væsentlig rettergangsfejl, som i sig
selv bør føre til dommens ophævelse, at B i byretten blev
afhørt med vidnepligt og under strafansvar, idet hans
forklaring med vægt indgår i præmisserne for byrettens dom.
T2 og T3 har endvidere gjort gældende, at afgørelsen om at
udeholde dokumenter fra forsvarernes aktindsigt i medfør af
retsplejelovens § 729 c, stk. 1, hvilede på et urigtigt
grundlag, idet dele af efterforskningen ifølge de
oplysninger, som anklagemyndigheden nu er fremkommet med, da
var afsluttet, hvilket ikke fremgår af politiets anmodning
til retten. Politiet har endvidere tilsidesat sin
forpligtelse til af egen drift at påse, at dokumenter ikke
undtages fra forsvarernes aktindsigt i længere tid end
nødvendigt, ligesom politiet har tilsidesat forpligtelsen i
retsplejelovens § 729 c, stk. 4, til at forelægge
spørgsmålet om undtagelse af dokumenter fra forsvarernes
aktindsigt for retten på ny inden hovedforhandlingen. Der er
tale om alvorlige fejl, som bør føre til ophævelse af dommen
og hjemvisning af sagen til byretten. Det gælder så meget
desto mere, da de nu fremlagte bilag indeholder sådanne nye
oplysninger, at sagen har ændret karakter i en grad, der
bevirker, at de tiltalte ikke vil få en to-instansprøvelse
af skyldsspørgsmålet, hvis sagen ikke hjemvises til fornyet
behandling ved byretten.
Anklagemyndigheden har erkendt, at det var en fejl, at B for
byretten blev afhørt som almindeligt vidne, men har gjort
gældende, at fejlen ikke var så væsentlig, at den bør føre
til ophævelse af byrettens dom. Med hensyn til udeholdelse
af dokumenter fra forsvarernes aktindsigt har
anklagemyndigheden gjort gældende, at det var med rette, at
dokumenterne fortsat var udeholdte, da hovedforhandlingen i
byretten fandt sted, idet der på det tidspunkt fortsat var
en efterforskning mod >> 899 >> andre mistænkte i gang.
Spørgsmålet om fortsat udeholdelse af akter var kort tid
forud for hovedforhandlingen blevet afgjort af både byretten
og landsretten, og uanset om spørgsmålet som følge af
bestemmelsen i retsplejelovens § 729 c, stk. 4, skulle have
været indbragt for retten på ny, bør undladelsen heraf på
den baggrund ikke føre til ophævelse af byrettens dom.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter retsplejelovens § 729 a har forsvareren adgang til at
gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har
tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.
Bestemmelsen er et udtryk for, at en straffesags parter så
vidt muligt skal stilles lige, og må betegnes som en
grundlæggende retssikkerhedsgaranti.
Den kendelse, som byretten afsagde den 4. januar 2012 i
medfør af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, om indtil videre
at undtage en række nærmere angivne dokumenter fra
forsvarernes aktindsigt byggede på oplysninger, som retten
havde fået fra politiet i anmodning af 5. december 2011.
Af disse oplysninger fremgik det imidlertid ikke, at dele af
efterforskningen, herunder mod B, var indstillet. Det
grundlag, byretten og senere landsretten havde for at tage
stilling til politiets anmodning om at undtage dokumenter
fra forsvarernes aktindsigt, var således forkert.
Efter retsplejelovens § 729 c, stk. 4, 2. pkt., skal retten
i de tilfælde, hvor der som i denne sag er truffet afgørelse
om at fravige bestemmelsen om forsvarernes ret til
aktindsigt »indtil videre«, på ny vurdere fravigelsen, før
hovedforhandlingen indledes. Ansvaret for, at en sådan
fornyet vurdering finder sted, påhviler politiet.
Bestemmelsen, der må ses som et udslag af, at der er tale om
fravigelse af en grundlæggende retssikkerhedsgaranti, har
til formål at sikre, at det påses, at undtagelse af
dokumenter fra forsvarernes aktindsigt med den udvikling,
der har været i sagen, fortsat er påkrævet.
Spørgsmålet om undtagelse af dokumenter fra forsvarernes
aktindsigt blev imidlertid ikke indbragt for retten til
fornyet vurdering inden hovedforhandlingen, hvilket i
betragtning af bestemmelsens karakter må betegnes som en
alvorlig fejl.
Den omstændighed, at byrettens kendelse er afsagt den 4.
januar 2012 og dermed kun ca. 2 måneder før indledningen af
hovedforhandlingen, og at landsretten stadfæstede kendelsen
ca. 1 måned før indledningen af hovedforhandlingen, er i den
forbindelse uden betydning.
Når de begåede fejl sammenholdes med, at det efter det
anførte om efterforskningens stade må antages, at i hvert
fald nogle af de udeholdte bilag ville være blevet frigivet,
hvis der var sket en behørig og retvisende forelæggelse af
sagen for retten, og at de udeholdte bilag indeholder
oplysninger, der må betegnes som væsentlige og nye, kan det
ikke udelukkes, at fejlene har været af betydning for
byrettens vurdering af skyldsspørgsmålet.
På denne baggrund, og da oplysningerne i de nye bilag og det
forsvar for de tiltalte, som på dette grundlag vil kunne
føres, kun vil være genstand for behandling i én instans,
hvis ankesagen fremmes, tager landsretten påstanden om
ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til
fornyet behandling ved byretten til følge.
De tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under
ankesagens behandling.
- - - |