TfK 2005.682 HK
 

  H.K. 22. juli 2005 i sag 531/2004
Anklagemyndigheden mod T (adv. Merethe Stagetorn, Kbh.).

I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 23. januar 2004 og kendelse af Østre Landsret (15. afdeling) den 1. juli 2004. Landsrettens kendelse er med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 28. oktober 2004 indbragt for Højesteret.

I påkendelsen har deltaget tre dommere: Per Walsøe, Børge Dahl og Jytte Scharling.

Påstande

Kærende, T, har gentaget sin påstand om ophævelse af beslaglæggelsen af de 350.000 kr.

Anklagemyndigheden har påstået landsrettens kendelse om opretholdelse af beslaglæggelsen stadfæstet.

Landsretten har henholdt sig til afgørelsen.

Supplerende sagsfremstilling

I forbindelse med anholdelsen af T blev der i hans lejlighed og i hans ekskones lejlighed fundet 805.000 kr. i form af 9 bundter med 1.000 kr.-sedler og i alt 161.500 kr. i andre bundter med hovedsagelig 1.000 kr.-sedler og i øvrigt 500 kr.-sedler. Disse 966.500 kr. blev konfiskeret ved landsrettens dom af 9. september 2003 i nævningesagen om overtrædelse af straffelovens § 191.

T's oprindelige konto i Arbejdernes Landsbank, Nørrebro Afdeling i København - konto - - - - tilhørte kategorien »Superløn« og kontoen oprettet den 22. marts 2001 kategorien »Præmiekonto«.

På lønkontoen indestod pr. 31. december 2000 10.465,47 kr. Af en kontoudskrift fremgår, at der i 2001 frem til den 22. marts 2001 var følgende bevægelser på kontoen:

 
»03.01.2001 KORT 185 ARBEJDERNES LANDSBANK 03.01 10.465,00 - 0,47
08.01.2001 INDB. V/CHECK 09.01 140.000,00 140.000,47
01.02.2001 OVERFØRSEL 01.02 8.037,00 148.037,47
05.02.2001 GIRO/FI A K B 05.02 2.845,00 - 145.192,47
05.02.2001 GIRO/FI-KORT 0008000352 05.02 1.840,00 - 143.352,47
01.03.2001 OVERFØRSEL 01.03 8.037,00 151.389,47
01.03.2001 GEBYR VISA-DK 28.02 150,00 - 151.239,47
02.03.2001 KORT 342 ARBEJDERNES LANDSBANK 02.03 5.317,50 - 145.921,97
08.03.2001 DK-KØB 001 BR, NØRREBRO 07.03 100,00 - 145,821,97
14.03.2001 DK-KØB 002 GØR DET SELV AUTOV 13.03 911,00 - 144.910,97
22.03.2001 OVERFØRSEL - - - 22.03 140.000,00 - 4.910,97«
 Af kontoudskrift fra præmiekontoen fremgår følgende bevægelser:
»22.03.2001 STARTSALDO udskrift nr. 1     0,00
22.03.2001 OVERFØRSEL - - - 22.03 140.000,00 140.000,00
27.09.2001 INDB. V/CHECK 28.09 231.816,95 371.816,95
30.11.2001 RENTE 01.12 4.810,98 376.627,93
06.12.2001 OVERFØRSEL - - - 06.12 15.000,00 - 361.627,93
06.12.2001 DEKORT 06.12 1.035,57 - 360.592,36
06.12.2001 HÆVET 06.12 350.000,00 - 10.592,36«

Der var i anklageskriftet af 11. marts 2003 vedrørende narkotikaforholdet påstand om konfiskation af de ovennævnte 966.500 kr. Det er ubestridt, at beslaglæggelsen af de 350.000 kr. fra bankboksen efter denne tiltalerejsning uden protest blev opretholdt af politiet til sikkerhed for det offentliges krav på sagsomkostninger samt fra den 6. juni 2003, hvor T blev sigtet for bedrageri over for Københavns Kommune, til sikkerhed for forurettedes krav på erstatning.

Højesterets begrundelse og resultat

Højesteret tiltræder, at der ikke foreligger en bindende påtalebegrænsning, og at beslaglæggelsen af de 350.000 kr., som blev fundet i bankboksen, ikke kan anses for bortfaldet ved at være overgået til andet formål end det oprindelige. Spørgsmålet er herefter, om der er udlægsfritagelse i medfør af retsplejelovens § 513, stk. 1.

Efter ordlyden af retsplejelovens § 513, stk. 1, 2. pkt., skal det pågældende erstatningsbeløb være »holdt klart adskilt fra skyldnerens øvrige formue«, hvilket i overensstemmelse med bestemmelsens formål og forarbejder må forstås således, at det afgørende er, at det, der påstås omfattet af bestemmelsen, utvivlsomt, direkte og udelukkende hidrører fra det udbetalte erstatningsbeløb, så der ikke foreligger nogen risiko for misbrug og omgåelse.

Højesteret finder, at indsættelse af det beskyttede erstatningsbeløb på lønkonto ikke i sig selv kan bringe beløbet uden for beskyttelsesområdet efter retsplejelovens § 513, stk. 1. Om en sådan indsættelse bringer beskyttelsen til ophør, må bero på en samlet bedømmelse af muligheden for at følge erstatningsbeløbet under hensyn til saldoen på kontoen på indsættelsestidspunktet, kontoens almindelige benyttelse og de efterfølgende bevægelser samt længden af den periode, bedømmelsen angår.

Højesteret er enig med byretten og landsretten i, at saldoen på lønkontoen ved indsættelsen af de 140.000 kr. ikke kan medføre, at udlægsbeskyttelsen fortabes. Højesteret er endvidere enig med byretten i, at de efterfølgende, ordinære bevægelser på kontoen i den korte periode indtil overførslen af 140.000 kr. til den nyoprettede konto ikke har indebåret en sådan sammenblanding, at udlægsbeskyttelsen er fortabt. Det følger heraf, at de 350.000 kr. på den nyoprettede konto den 6. december 2001 var omfattet af beskyttelsen efter § 513, stk. 1. Efter det oplyste om T's økonomiske forhold må denne beskyttelse imidlertid anses for ophørt, da han hævede de 350.000 kr. kontant den 6. december 2001, idet der ikke er det fornødne - utvivlsomme - grundlag for at anse beløbet i bankboksen for at være identisk med erstatningsbeløbet.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens kendelse.

Thi bestemmes:
Landsrettens kendelse stadfæstes.