|
|
|
||
|
TfK 2005.432 ØLD |
|||
|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Tyge Trier, e.o.). (Teilmann, Lone Kerrn-Jespersen og Marianne T. Ølgaard (kst.)). København Byrets dom af 20. oktober 2004: Politidirektøren i København har ved et anklageskrift af 11. juli 2003 rejst tiltale mod T for overtrædelse af 1. straffelovens § 119, stk. 3, ved den 24. maj 2002 ca. kl. 22.35 uden for indgangen til Rigshospitalet, Traumecenter, skadestuen, Frederik Den 5. Vej, at have lagt hindring i vejen for politiassistenterne A og B's etablering af spærring uden for nævnte indgang, idet politiassistenterne placerede sig ca. 10 meter foran indgangen og over for tiltalte verbalt tilkendegav, at han ikke måtte passere dem i retning mod indgangen, hvorefter tiltalte forsøgte at forcere spærringen ved at trænge forbi politiassistenterne. 2. straffelovens § 119, stk. 3, ved den 24. maj 2002 ca. kl. 22.35 uden for Rigshospitalet, Traumecenter, skadestuen, Frederik Den 5. Vej, at have modsat sig politiassistenterne A og B anholdelse af tiltalte, idet han fægtede med armene, stemte imod, sparkede med benene og forsøgte at rive sig løs. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf og for hvert af forholdene påstået tiltalte idømt en bøde på 1.000 kr., ialt 2.000 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig. Der er afgivet forklaring af tiltalte samt af vidnerne pa. A, pa. B, pb. C, D, E, F og pa. G. Tiltalte har forklaret, at han er pressefotograf og arbejder freelance. - - - Rettens bemærkninger: I forhold 1 er der rejst tiltale for, at tiltalte skulle have forsøgt at forcere en spærring etableret ca. 10 meter fra indgangen til Rigshospitalets Traumecenter, ved at trænge forbi politiassistenterne. Det findes efter bevisførelsen ikke godtgjort, at tiltalte forsøgte at forcere en »spærring« ca. 10 meter foran indgangen til Rigshospitalets Traumecenter. Retten har herved lagt vægt på, at betjentene har afgivet forskellige forklaringer om, hvor der var kontakt mellem tiltalte og de to motorcykelbetjente, og at tiltalte blev anholdt ved den søjle ved nedkørselsrampen, der er længst væk fra indgangen. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at vidnet politiassistent G's forklaring om, at det var hans indtryk, at tiltalte søgte væk fra de to motorcykelbetjente ved at trække til venstre, stemmer overens med, at tiltalte blev anholdt ved den pågældende søjle, og i vidt omfang også overens med tiltaltes forklaring om, hvor han var placeret. Det støttes endvidere af, at tiltalte havde monteret telelinse på sit kamera, samt af, at vidnet D filmede patienten, da denne var kommet lige inden for indgangen, og først derefter opdagede, at der foregik noget bag ham mellem tiltalte og nogle betjente. Det forhold, at spærringen skulle være etableret, fordi betjentene ville afværge et forsøg på overtrædelse af straffelovens § 264d, der er undergivet privat påtale, jf. straffelovens § 275, stk. 2, findes ikke at kunne føre til et andet resultat. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte på stedet blev sigtet for overtrædelse af politivedtægten. Dertil kommer, at betjentene ifølge deres forklaringer ikke havde andet kendskab til patienten og dennes tilstand, end at der var tale om en kongelig. Betjentene havde således ikke grundlag for at vurdere, om de billeder, tiltalte kunne komme til at tage, ville indebære en mulighed for overtrædelse af straffelovens § 264 d, hvis de blev videregivet. I hvert fald under sådanne omstændigheder findes betjentene ikke beføjet til at etablere en »spærring« med det formål helt at forhindre, at der blev taget billeder. På denne baggrund frifindes tiltalte i forhold 1. Da tiltalte frifindes for tiltalen for at have forceret en spærring i forhold 1, findes anholdelsen uberettiget, og tiltalte frifindes derfor tillige i forhold 2. Østre Landsrets dom: Københavns Byrets dom af 20. oktober 2004 (- - -) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet og idømmelse af bødestraf. T har påstået stadfæstelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne politiassistent A, politiassistent B, politibetjent C, politiassistent G, E, D og F, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Den videooptagelse, som vidnet D har taget under episoden, er forevist for landsretten under domsforhandlingen. - - - Der er endvidere afgivet forklaring af brandmand H. - - -. Landsrettens begrundelse og resultat: Landsretten lægger til grund, at tiltalte, umiddelbart efter at han og vidnet D havde parkeret deres biler i skråparkeringen til højre på fotoet af gården (bilag 8) ved Rigshospitalets traumecenter, sprang ud af venstre fordør og bevægede sig hurtigt over mod venstre hen mod udkørslen medbringende sit kamera. Nogenlunde samtidig sprang D ud af sin bil og forblev i den side af gården, hvor bilerne holdt, hvor han straks begyndte at videofilme ambulancen og patienten, der på den anden side af glasruden blev båret ind på skadestuen af en barnepige. Det fremgår af den forklaring, der er afgivet af vidnet, politiassistent A, at han og politiassistent B markerede en afspærring til højre for udkørslen. Af politiassistent B's forklaring fremgår, at han og politiassistent A prøvede at afspærre fysisk på indersiden af det område, der afgrænses af den hvide streg, hvilket også er til højre for udkørslen. Politibetjent C har i sin forklaring bekræftet, at A og B markerede en afspærring med armene. På grundlag af politiassistent G's forklaring må det lægges til grund, at tiltalte først gik frem mod ambulancen og derefter, da motorcykelbetjentene gik imod ham, trak mod venstre i retning af udkørslen samtidig med, at betjentene, der kom imod ham, trak i samme retning som tiltalte, og at de mødtes og havde kontakt i området ud for venstre side af udkørslen. Dette vidne har endvidere forklaret, at betjentene og tiltalte talte sammen, og at det så fredeligt ud. Kort efter hørte dette vidne råben og så, da han vendte sig om, at motorcykelbetjentene havde fat i hver deres arm på tiltalte. Tiltalte og de to betjente befandt sig da i nogenlunde samme område af gården, som da den indledende kontakt fandt sted. Vidnet løb derefter over til de to betjente og så, at de var i færd med at anholde tiltalte. Vidnet bistod med at få lagt tiltalte ned på jorden og anbringe ham i benlås. Det må på baggrund af flere vidners forklaring lægges til grund, at anholdelsen fandt sted til venstre for udkørslen, hvor der på fotoet (bilag 8) er sat et kryds. Dette støttes endvidere af, at det fremgår af videooptagelsen, at tiltalte, umiddelbart efter at patienten var blevet båret ind, lå på jorden til venstre for udkørslen fra gården med betjente over sig. På optagelsen høres råben. Landsretten må følgelig lægge til grund, at den indledende kontakt mellem tiltalte og de to betjente og den efterfølgende anholdelse fandt sted i kort afstand fra udkørslen og til venstre for denne, eventuelt ud for venstre side af udkørslen. På dette grundlag er det ikke godtgjort, at tiltalte har passeret eller forsøgt at passere en afspærring, som ifølge tiltalen skulle være etableret »ca. 10 m foran indgangen« eller, som det under sagen er forklaret af de to motorcykelbetjente, i området ved den hvide linie til højre for udkørslen fra gården. Med denne begrundelse tiltrædes det, at tiltalte er frifundet i forhold 1. Da det heller ikke er godtgjort, at tiltalte havde til hensigt at passere den nævnte afspærring, og da der ikke i øvrigt forelå lovlige grunde til at anholde tiltalte - heller ikke for en mulig senere overtrædelse af straffelovens § 264 d - jf. i det hele retsplejelovens § 755, stk. 1, har anholdelsen ikke været en lovlig tjenestehandling. Det tiltrædes derfor, at tiltalte også er frifundet i forhold 2. Landsretten stadfæster herefter dommen. |
|||
|
|
|||