TfK 2009.826 ØLD

 

  Anklagemyndigheden mod T (adv. Vilhelm Dickmeiss, besk.).


(Henrik Bitsch, B. Vollmond og Annette Fæster Petersen (kst.) med domsmænd).

Svendborg Rets dom af 10. marts 2009:

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 25. november 2008

T er tiltalt for

overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved den 19. maj 2008 i Statsfængslet Søbysøgård, Søvej 27, Nr. Søby, 5792 Årslev, overfor fængselsfunktionærerne A, B og C at have fremsat trusler mod kriminalassistent D, der ikke var til stede, idet tiltalte udtalte: »Jeg opsøger ham fand'me og smadrer ham totalt, »Jeg finder en jernstang og slår ham ned med den, når jeg kommer ud herfra« og »Når jeg ser ham den politimand igen, jeg gør noget ved ham, han er fucked up« eller lignende.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte er tidligere straffet således:

1. Ved Odense rets dom af 1. februar 2007 efter Straffelovens § 119, stk. 1, tildels jf. § 21, § 285, stk. 1, jf. § 276, § 291, stk. 1, § 293 A, Færdselslovens § 117 D, jf. § 56, stk. 1, og § 118, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, med fængsel i 30 dage, betinget med en prøvetid på 1 år med vilkår om i prøvetiden at underkaste sig kommunens beslutninger jf. Serviceloven vedr. ophold, arbejde og andre foranstaltninger som Børne- og Ungeforvaltningen måtte beslutte. Tillige frakendt førerretten betinget.
2. - - -
3. Ved Odense rets dom af 23. november 2007 efter Straffelovens § 119, stk. 1, § 121, § 232, § 266, § 285, stk. 1, jf. § 276, § 293, stk. 1, og § 293 A, Færdselslovens § 117 D, jf. § 56, stk. 1, § 118, stk. 1, jf. § 12, stk. 1, og stk. 2, § 51, stk. 6, § 63, stk. 3, § 81, stk. 1, og Våbenlovens § 10, stk. 3, jf. § 4, stk. 1, jf. Straffelovens § 89, med fængsel i 5 måneder, heraf 3 måneder betinget med en prøvetid på 1 år, og en bøde på 6000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage. Straffen var en fællesstraf med hensyn til dommen af 1. februar 2007.

4. Ved Odense rets dom af 9. april 2008 efter Straffelovens § 181, stk. 1, og § 288, stk. 1, nr. 1, med en fællesstraf, der tillige omfatter dommen af 23. november 2007, af fængsel i 1 år og 9 måneder.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne, fængselsfunktionærerne A og C samt af E.
Tiltalte har forklaret, at han også da afsonede på Søbysøgård. Kriminalassistent D var sagsbehandler på den sag, tiltalte afsonede straf i. Kriminalassistenten havde konfiskeret noget tøj og nogle sko hos ham. Tiltalte havde med B og C aftalt, at de skulle hjælpe ham med at få tøjet og skoene udleveret. Der gik imidlertid lang tid og han rykkede flere gange begge to for at få tingene udleveret. Det er rigtigt, at han under en samtale, hvorunder der var en 8-10 personer, både ansatte og indsatte til stede, svinede D til. Tiltalte nægter at have sagt noget truende om D. Tiltalte har ellers et godt forhold til D, som han ikke har noget udestående med.

Vidnet A har forklaret, at hun, der er værkmester i Statsfængslet, kender tiltalte som indsat på Søbysøgård. På daværende tidspunkt var tiltalte over en 3 til 4 dage meget irriteret over en kriminalassistent. I begyndelsen var vidnet ikke klar over, hvem tiltalte egentlig var irriteret over, men det var således at tiltalte hele tiden snakkede om sin irritation og sit forhold til den pågældende kriminalassistent. Næste dag var tiltalte også irriteret og vidnet og hendes kolleger spurgte nu tiltalte om, hvad det hele drejede sig om. De fik at vide af tiltalte, at han ikke havde fået noget tøj udleveret. De sagde til tiltalte, at han skulle stoppe, fordi tiltalte på det tidspunkt blev mere og mere fokuseret på politimanden. På et tidspunkt gav vidnet også tiltalte lov til at ringe på hendes mobiltelefon til politiet for at få løst spørgsmålet. På fjerdedagen var tiltalte stadig gal og meget oppe at køre, selvom vidnet havde erfaret, at politimanden havde ringet tilbage, og sagen således skulle være løst. Tiltalte fortalte, at han var gal på en kriminalassistent ved navn D. D skulle slås ned. Han skulle også smadres. Tiltalte ville finde en jernstang og slå kriminalassistenten ned med den, når han kom ud. Vidnet var ikke i tvivl om, at tiltalte virkelig var gal på politimanden. Vidnet følte sig derfor forpligtet til at skrive en rapport om tiltaltes udtalelser, fordi hun ikke ville sidde med en viden herom, hvis noget skulle ske politimanden. Vidnet fortalte også tiltalte, at hun ville skrive en rapport. Foreholdt sin rapport (bilag 2) forklarer vidnet, at de heri refererede udtalelser præcis var dem, tiltalte kom med flere gange. I relation til rapporten har vidnet yderligere oplyst, at et tværfagligt samarbejde var nødvendig, og man skulle således involvere socialrådgiver og afdelingen for at få løst problemet over for politimanden. Rapporten var egentlig lavet for at løse tiltaltes problemer. Vidnet har skrevet rapporten 4-5 dage efter, at episoden havde fundet sted. Vidnet har tilføjet, at hun ikke kendte den pågældende kriminalassistent. Hun mente ikke, at det var tiltaltes formål, at truslerne skulle videregives til den pågældende politimand.

Vidnet C har forklaret, at hun, der er ledende værkmester på Søbysøgård, at hun var til stede under en episode i gartneriet, hvor B og A som ansatte og tiltalte og nogle andre indsatte, ialt en 8-10 personer, også var til stede. Vidnet stod skråt over for tiltalte, der har det med at hidse sig op og denne gang havde gjort det over flere dage, fordi han var gal på en politibetjent ved navn D, som vidnet i øvrigt ikke kendte. Tiltalte sagde, at han ville slå den pågældende politimand ihjel, når han kom ud, fordi han ikke havde fået sit tøj. Tiltalte brugte også ord som fucked up betjent. Derimod husker vidnet ikke noget om, at tiltalte skulle have nævnt nogen jernstang. Generelt opfører tiltalte sig med store armbevægelser og er sædvanligvis i godt humør. Tiltaltes udtalelser overraskede hende, men [han] havde fået flere advarsler på grund af sine udtalelser om den pågældende politimand. Tiltalte bruger ofte udtalelser som fucked. Rapporten blev skrevet, fordi vidnet ikke kunne leve med, at der skulle ske noget. Hun havde forinden også talt om, at det nu var ved at blive for meget, fordi tiltalte blev ved med at køre i det samme og ikke kunne stoppe. Hun havde derfor givet ham advarsler om, at de ikke ville høre flere trusler fra hans side. Hun havde flere gange sagt, at det ville få følger, hvis han blev ved. Vagtmestrene sagde også, at de skulle skrive en rapport. Vidnet var bekymret, fordi tiltalte virkelig var gal.

Vidnet E har forklaret, at han også dengang afsonede på Søbysøgård og arbejdede i gartneriet. Tiltalte var rimelig træt over, at han ikke havde fået sit tøj og havde bedt nogle ansatte om at ringe til betjenten for at få det udleveret. Der var nogle ansatte og nogle indsatte beskæftiget ved bordet i gartneriet på det pågældende tidspunkt. Tiltalte stod ved siden af vidnet. Tiltalte sagde: »Fuck up« om politimanden, fordi han ikke havde fået sit tøj. Vidnet sagde til tiltalte, at han skulle slappe af. Det fik senere tiltalte til frivilligt at gå tilbage til sin pind. Vidnet husker, at tiltalte ikke truede den pågældende betjent. Vidnet sagde ikke noget om, at han ville opsøge ham og heller ikke sagde noget om, at han ville gøre noget ved betjenten. Han nævnte heller ikke noget om et redskab. Det eneste udtryk, tiltalte brugte, var fucked up. Det er rigtigt, at tiltalte ellers altid er glad, men den dag var han i dårligt humør. Vidnet havde også arbejdet i gartneriet i dagene forinden. Tiltalte brugte også i de dage udtrykket fucked up, men ikke trusler.

Der har været fremlagt rapport af 26. maj 2008 fra vidnet A. Af rapporten fremgår de udtalelser, som er refereret i tiltalen. Det fremgår også, at vidnet »mener, at tværfagligt samarbejde er nødvendig i denne sag og ringer derfor til indsattes sagsbehandler ... og informerer om, at personalet i gartneriet ikke ønsker at hjælpe indsatte yderligere med at oprette kontakt til politiet ...«
Af anmeldelsesrapporten fremgår, at anmeldelse er indgivet af Statsfængslet Søbysøgård.

Rettens bemærkninger:

Ved den af vidnet A afgivne forklaring, der støttes af den af vidnet kort efter episoden indgivne rapport og den af vidnet C afgivne forklaring, finder retten godtgjort, at tiltalte, der var gal over, at hans sagsbehandler, kriminalassistent D, ikke havde udleveret nogle beklædningsgenstande, på det i tiltalen angivne tidspunkt fremkom med de i tiltalen angivne truende udtalelser eller udtalelser af helt tilsvarende indhold. Retten finder tillige, at tiltalte har været på det rene med, at hans udtalelser ville blive viderebragt til kriminalassistenten, uanset om de tilstede værende fængselsfunktionærer kendte denne. Retten lægger herved vægt på, at udtalelserne blev fremsat over for fængselsfunktionærer, som må antages at have pligt til at reagere på en strafafsoners trusler mod en sagsbehandler hos politiet. Retten lægger tillige vægt på, at at samme fængselsfunktionærer forinden havde advaret tiltalte om, at man ville udfærdige en rapport om hans trusler, hvis han fortsatte med at fremkomme med trusler over for kriminalassistenten.
Tiltalte findes således skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes efter Straffelovens § 119, stk. 1, til fængsel i 30 dage.
Retten har herved lagt vægt på, at truslerne er fremkommet under tiltaltes afsoning, og at tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet.

Østre Landsrets dom:

Svendborg Rets dom af 10. marts 2009 (- - -) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne A og C, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Endvidere er der afgivet forklaring af D.

Den i byretten af vidnet E afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at fængselspersonalet sagde til ham, at hvis han blev ved med at hidse sig op, ville han blive låst inde. Han svinede D til, men fremsatte ikke trusler over for ham. Han er nu prøveløsladt med tilsyn. Det er hans plan at påbegynde en maleruddannelse.

A har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte fremsatte truslen om at slå med en jernstang en dag, mens han flere andre dage fremkom med de andre trusler, vidnet har nævnt i sin rapport.

C har supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte gentagne gange fremkom med truslerne. Han fik at vide, at han skulle holde op hermed, idet der ellers ville blive udfærdiget en rapport. Tiltalte fortsatte imidlertid med at fremsætte trusler, hvorefter der blev udfærdiget rapport.

D har forklaret blandt andet, at i forbindelse med anholdelsen af tiltalte blev hans tøj taget i bevaring med henblik på eventuel undersøgelse. Da tiltalte tilstod sig skyldig, blev det ikke nødvendigt at undersøge tøjet. Tiltalte ringede på et tidspunkt i forbindelse med et retsmøde til vidnet og bad om at få udleveret sit tøj. Tiltalte var dum at høre på. Vidnet gav udtryk for, at det ville tage sin tid, før tøjet kunne udleveres. Da vidnet blev gjort bekendt med tiltaltes trusler, tog han det roligt, idet han mente, at truslerne skyldtes tiltaltes umodenhed.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det af de grunde, der er anført i dommen, godtgjort, at tiltalte er fremkommet med de i anklageskriftet beskrevne trusler.

Tiltalte har ikke fremsat truslerne direkte over for D. Idet det endvidere findes betænkeligt at anse det for godtgjort, at tiltalte gik ud fra, at truslerne ville blive viderebragt til D, frifindes tiltalte for tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. Derimod findes tiltalte ved de i anklageskriftet beskrevne trusler forsætligt at have overtrådt straffelovens § 266.

Straffen nedsættes til fængsel i 20 dage.

I øvrigt stadfæstes dommen.