
	UfR 1973.567 HD
		H. D. 30. maj 1973 i sag II 52/1973 Rigsadvokaten mod T (lrs. Otto Lassen e. o.). Glostrup rets dom 20. september 1972. Under denne ved domsmandsret behandlede sag tiltales T ifølge statsadvokatens anklageskrift af 7. juli 1972 til straf for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, ved i tiden fra den 4. december 1971 til den 7. januar 1972 på sin ovennævnte bopæl at have holdt A, født den 27. september 1947, skjult, efter at han var undveget fra Svendborg Centralsygehus, hvor han som strafafsoner var indlagt fra stats- og ungdomsfængslet i Nyborg. Tiltalte er født den 1. februar 1927 i - - - og er ikke tidligere straffet. Tiltalte har forklaret, at hun vidste, hendes nevø afsonede straf i stats- og ungdomsfængslet i Nyborg. Da hun den 4. december 1971 kom hjem fra sit arbejde, var nevøen i lejligheden. Han var undveget fra Centralsygehuset i Svendborg, fordi man havde nægtet ham en orlov, som han havde anmodet om på grund af ægteskabelige uoverensstemmelser. Hun prøvede forgæves at overtale ham til at melde sig, men kunne ikke få sig selv til at anmelde ham. De aftalte, at hun den 10. januar skulle køre ham tilbage til Nyborg, men det blev ikke til noget, fordi han blev anholdt den 7. januar. Nevøen gik frit omkring i huset og var hjemme, når tiltalte var hjemme, men hun mener, at han var ude, medens hun var på arbejde, blandt andet fortalte nevøen at han engang havde været i København. Retten finder det godtgjort, at tiltalte i den i anklageskriftet nævnte periode har ydet den undvegne husly. Da tiltalte ikke selv har taget initiativet hertil, og da hun intet har foretaget sig for at skjule, at undvegne opholdt sig hos hende, findes det ikke godtgjort, at hun har holdt undvegne skjult. Da tiltaltes ydelse af husly til undvegne ikke kan anses for omfattet af straffelovens § 124, stk. 1, vil tiltalte være at frifinde. - - - Østre Landsrets dom 5. januar 1973 (IX afd.). Den indankede dom, der er afsagt den 20. september 1972 af retten i Glostrup (sag nr. S 114/1972), er påanket af anklagemyndigheden til domfældelse af tiltalte T efter anklageskriftet. Tiltalte har påstået stadfæstelse. For landsretten er der afgivet forklaring af tiltalte, der bl. a. har forklaret, at hun under A's opvækst har haft megen forbindelse med ham og har haft ham boende ½ års tid, da han var 17 år gammel. Indtil da havde han været anbragt på børnehjem. Hans mor, tiltaltes søster, har aldrig haft ham. Han er opdraget hos morforældrene. Tiltalte vidste, at A afsonede en straf, men blev først, da hun så ham i lejligheden, som han var kommet ind i gennem en åbentstående havedør, klar over, at han var »stukket af«. A var en af juledagene på besøg hos sine morforældre, en enkelt gang var han sammen med tiltalte og hendes ven på en nærliggende beværtning. A's kone kom på besøg, bl. a. i juledagene. Tiltalte har ikke gjort noget for at skjule A's tilstedeværelse i lejligheden eller for at forhindre ham i at forlade lejligheden. Hun er ikke blevet spurgt om sit kendskab til hans opholdssted og har ikke til nogen givet urigtige eller vildledende oplysninger derom. Idet tiltaltes forklaring i det hele findes at kunne lægges til grund, tiltrædes det, at hendes ydelse af husly under de foreliggende omstændigheder ikke kan anses omfattet af udtrykket »holder den undvegne skjult« i straffelovens § 124, stk. 1. Dommen vil herefter være at stadfæste. - - - Højesterets dom. Den i denne sag af Østre Landsret afsagte dom er med Justitsministeriets tilladelse indanket for Højesteret af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet. Tiltalte har påstået stadfæstelse. I pådømmelsen har deltaget syv dommere: Gjerulff, Theodor Petersen, H. A. Sørensen, Vetli, Schaumburg, Høyrup og Høeg. Fire dommere - Gjerulff, Theodor Petersen, H. A. Sørensen og Vetli - stemmer for at stadfæste dommen i henhold til dens grunde. Tre dommere - Schaumburg, Høyrup og Høeg udtaler: Ved i tiden fra den 4. december 1971 til den 7. januar 1972 at have ladet den undvegne have ophold i hendes lejlighed findes tiltalte at have holdt den pågældende skjult i det nævnte tidsrum. Idet der endvidere ikke findes grundlag for at anvende § 125, stk. 2, analogisk, findes tiltalte skyldig efter tiltalen. Disse dommere stemmer under hensyn til de foreliggende formildende omstændigheder for at anse tiltalte med 10 dagbøder hver stor 40 kr. med en forvandlingsstraf af hæfte i 10 dage. Der vil være at give dom efter stemmeflertallet. Thi kendes for ret: Landsrettens dom bør ved magt at stande. Sagens omkostninger for Højesteret udredes af statskassen. 2)