U.2003.896V

V.L.D. 8. januar 2003 i anke 4. afd. S-2686-02

(Lis Sejr, Karen Foldager, Jan Strange (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T (adv. Poul Reck, Odense, e.o.).

Vejle Kriminalrets dom 26. september 2002.

- - - T er tiltalt ved anklageskrift modtaget den 5. juli 2002 for overtrædelse af straffelovens § 215, stk. 1, ved fra den 13. september 1999 at have unddraget B, født den - - - august 1995, fra moderens myndighed, idet tiltalte i september 1999 under en ferietur i [udlandet] efterlod barnet hos sine forældre og efterfølgende har nægtet at udlevere barnet til moderen, selvom Civilretten i Vejle ved dom af 5. juli 2000 og ved dom af 3. oktober 2001 tillagde moderen forældremyndigheden alene.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af M. Herom henvises til retsbogen.

Rettens bemærkninger:

Tiltalte, der er født og opvokset i [udlandet], kom til Danmark i 1988. I 1994 indgik han ægteskab med M. Ægtefællerne boede sammen i Danmark fra 1995 til 1999. Parterne har et fællesbarn, B, født den - - - august 1995. Barnet er - ligesom tiltalte - dansk statsborger.

Det lægges videre til grund, at tiltalte sammen med vidnet M og B tog på ferie sammen til [udlandet] i september 1999. Der opstod uoverensstemmelse mellem dem. Tiltalte tog til Danmark med B og efterlod vidnet uden pas i [udlandet]. I Danmark tømte han sin og vidnets fælles lejlighed for indbo. Han vendte kort efter tilbage til [udlandet] sammen med B. Vidnet, M, der var flyttet til sin familie i [udlandet], havde herefter barnet i 12 dage hos sig, indtil myndighederne i [udlandet] bestemte, at barnet skulle udleveres til tiltalte. Vidnet har ikke haft kontakt med barnet siden. Vidnet rejste til Danmark i november 1999, tiltalte i januar 2000.

Ved dom af 5. juli 2000 afsagt af Civilretten i Vejle blev parterne separeret, og forældremyndigheden tillagt vidnet. Parterne blev skilt ved dom af 3. oktober 2001, der ligeledes tillagde vidnet forældremyndigheden.

Det fremgår af sagen, at tiltalte under møder i Fogedretten i Vejle den 25. september 2000, den 2. oktober 2000, den 12. oktober 2000 og den 22. januar 2001 blev pålagt at udlevere barnet under bødetvang. Tiltalte nægtede at udlevere barnet, hvilket han på ny gjorde under et møde den 17. september 2001. Tiltalte har afsonet forvandlingsstraf for de idømte tvangsbøder med i alt 146 dage.

Tiltalte har som sin begrundelse for at nægte at udlevere B anført, at B ikke ønsker at vende tilbage til Danmark.

Retten lægger til grund, at tiltalte i hvert fald fra januar 2000, hvor han efterlod B hos sine forældre i [udlandet], har afskåret vidnet M fra kontakt med barnet. Tiltalte findes herved at have unddraget B fra vidnets myndighed, jf. straffelovens § 215, stk. 1, der ikke kan anses begrænset til tilfælde, hvor forældremyndigheden er tilkendt den ene af forældrene.

Det lægges endvidere til grund, at tiltalte opretholdt unddragelsen, efter at vidnet var blevet tillagt forældremyndigheden ved dommen af 5. juli 2000, at han ved flere møder i Fogedretten blev pålagt at udlevere barnet, og at han ikke efterkom dette pålæg.

Tiltalte findes efter det anførte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 215, stk. 1, jf. § 261.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 215, stk. 1, jfr. § 261, til fængsel i 8 måneder.

Ved straffastsættelsen har retten taget hensyn til, at tiltalte har afsonet forvandlingsstraffen for de idømte tvangsbøder med i alt 146 dage. - - -

Vestre Landsrets dom.

- - - T har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans, og som denne er berigtiget for landsretten, og skærpelse.

Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen således, at der efter »straffelovens § 215, stk. 1« tilføjes »jf. § 261, stk. 2.«

Tiltalte og vidnet M har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han fortsat bor i Danmark, hvor også en søster bor. Han, M og B rejste til [udlandet] den 30. juli 1999. Der var problemer hans og ægtefællens familie imellem, og han og B rejste tilbage til Danmark via bl.a. Spanien den 7. august 1999. M ville ikke med, og han bestemte, at B skulle rejse med ham. Da han efter ca. 14 dage blev syg, tog han tilbage til [udlandet] den 13. september 1999. Han regnede ikke med at vende tilbage til Danmark, og lejligheden blev sagt op. Det havde han ikke aftalt med ægtefællen, men han orienterede hende herom. Hun fik også oplyst, at han var sammen med B. Det var en kusine, der oplyste hende herom. Han var selv syg og tog sig ikke selv af det. B bor fortsat sammen med tiltaltes mor og søskende. Han og ægtefællen er også blevet skilt i [udlandet] i begyndelsen af december 2002. Han har forældremyndigheden over barnet i [udlandet], da det er ægtefællen, der har søgt skilsmisse. Han vendte tilbage til Danmark den 19. februar 2000. B har det udmærket i [udlandet] og vil ikke til Danmark, da han ikke vil miste 3 års skolegang. B's mors familie har ikke taget kontakt med ham. M er, så vidt han ved, eftersøgt af myndighederne i [udlandet].

M har supplerende forklaret, at hun, tiltalte og B var på ferie i [udlandet] hvert år. De boede altid hos tiltaltes familie, og det gjorde de også i 1999. Der var problemer med tiltaltes mor, der ville bestemme alt. Der var også problemer med, at tiltalte ville have, at hun skulle afbryde forbindelsen med sin familie. Tiltalte tog B med sig med magt. Hun så først sin søn igen i september 1999 i [udlandet]. Efter 14 dage fik tiltalte igen sønnen. Hun fortalte ikke tiltalte, at hun tog tilbage til Danmark. Hun har ikke siden set sin søn. Hun har forsøgt at ringe til ham, men det blev hun forhindret i. Hun har nu også fået tillagt forældremyndigheden efter [udenlandsk] ret. Hun har ikke siden 1999 været i [udlandet].

Landsrettens begrundelse og resultat:

Straffelovens § 215, stk. 1, finder efter landsrettens opfattelse ikke anvendelse på perioden forud for ophævelsen af den fælles forældremyndighed ved Civilretten i Vejles dom af 5. juli 2000, hvorved M fik tillagt forældremyndigheden alene. Det er også efter bevisførelsen for landsretten godtgjort, at tiltalte stedse har nægtet at efterkomme denne og den efterfølgende skilsmissedoms afgørelse om forældremyndigheden. Det er herunder godtgjort, at tiltalte ikke har opfyldt sin forpligtelse til at bringe barnet, der af tiltalte uden moderens accept er anbragt i [udlandet], til Danmark for der at overgive det i forældremyndighedsindehaverens varetægt. Den omstændighed, at barnet angiveligt skulle have udtrykt ønske om at blive boende i [udlandet], har, allerede under hensyn til barnets alder, ingen betydning for denne forpligtelse. Tiltalte har herefter i tiden efter den 5. juli 2000 unddraget barnet, B, fra moderens myndighed. Når henses til unddragelsens tidsmæssige varighed, findes tiltalte i det anførte omfang skyldig i den rejste tiltale, således som den er berigtiget under anken.

Navnlig under hensyn til barnets alder og det forhold, at det i [udlandet] er overladt til familiemedlemmer og således hverken vokser op med sin far eller mor, findes straffen passende at kunne forhøjes til fængsel i 1 år 6 måneder. Landsretten har herved ikke fundet, at der foreligger strafnedsættende grunde som anført i straffelovens § 85.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen. - - -