UfR 1987.881 ØLD
 

  Ø.L.D. 31. juli 1987 i anke 12-213/1987
Anklagemyndigheden mod T (adv. Finn Borum e.o.) -

Af anke 12-213/1987 - Anklagemyndigheden mod T (adv. Finn Borum e.o.) - fremgik det, at T var tiltalt for bl.a. røveri efter straffelovens § 288 stk. 1, nr. 1, ved den 8. oktober 1985 ca. kl. 19.40 i lejligheden Gl. Holtegade 11 A, 1. th., 2840 Holte, hvortil vagtlæge Hans Christensen var rekvireret af T efter fælles aftale med A, ved vold at have frataget Hans Christensen lægetasken, der indeholdt narkotika og smertestillende medicin til en samlet værdi af ca. 11.500 kr., idet A væltede vagtlægen om på sengen, holdt ham fast og pressede et knæ mod hans brystkasse, og idet T tog lægetasken, som lægen havde tabt på gulvet, da han blev væltet om på sengen, og løb fra stedet med tasken, hvis indhold af abalgin han tilegnede sig.
T, der tidligere var straffet for berigelsesforbrydelser, nægtede sig skyldig i røveri, men erkendte tyveri.

I Lyngby rets dom 15. januar 1987 siges:

Efter såvel tiltaltes som vidnet L's forklaring må det lægges til grund, at tiltalte har hørt A anmode vidnet om ketogan, hvorefter der udviklede sig en diskussion mellem de to pågældende.

Efter vidnet L's forklaring må det dernæst lægges til grund, at tiltalte under denne diskussion rejste sig op fra sengen, hvor han forinden havde siddet og stod tæt ved de to andre, at vidnet på et tidspunkt anmodede tiltalte om hjælp, hvilket denne ikke reagerede på, og at vidnet herefter råbte om hjælp ved vinduet. Vidnet blev nu to gange væltet om på sengen af A, hvorved han til sidst tabte lægetasken, som han holdt i hånden. Under det efterfølgende håndgemæng mellem vidnet og A holdt A vidnet fast og pressede et knæ mod hans bryst, hvorefter han bad tiltalte, der var blevet stående det samme sted, om at løbe med lægetasken, hvilket han gjorde.

Det må endelig lægges til grund, at tiltalte fjernede taskens indhold af ketogantabletter, petidinampuller, abalgin og stesolid. Under disse omstændigheder findes tiltalens rigtighed tilstrækkelig godtgjort.

T blev ved dommen desuden fundet skyldig i et tyveriforsøg, og straffen blev fastsat til fængsel i 6 måneder.

A, som i mellemtiden var afgået ved døden, var under sagen mod ham i overensstemmelse med sin egen erkendelse fundet skyldig i røveri.

T ankede med påstand om frifindelse for røveri. Anklagemyndigheden ankede til skærpelse.

L forklarede i landsretten, at det var hans indtryk, at begge de tilstedeværende var interesseret i lægetaskens indhold. Tiltalte sagde, og gjorde ikke noget, >> 882 >> da vidnet bad om hjælp eller på noget senere tidspunkt. Tiltalte tog ikke aktiv del i slagsmålet.

I Ø.L.D. 31. juli 1987 siges:


Efter bevisførelsen for landsretten findes det betænkeligt at fastslå, at der har været en sådan forudgående samvirken mellem tiltalte og A, at tiltalte har gjort sig skyldig i medvirken til det begåede røveri. Tiltalte findes derefter i forhold 1 skyldig i tyveri af lægetasken, medens A holdt vagtlægen fast som antaget ved dommen.

Straffen efter straffelovens § 285, stk. 1, jfr. § 276, jfr. til dels § 21, fastsættes under hensyn til omstændighederne ved tyveriet i forhold 1 til fængsel i 6 måneder.

Efter alt foreliggende, herunder tiltaltes personlige forhold, hans straffri vandel gennem de senere år og den tid, der er forløbet efter at forholdene er begået, findes det upåkrævet, at straffen fuldbyrdes jfr. straffelovens § 56, stk. 2.

Den gøres derfor betinget som nedenfor bestemt.

- - -

Straffen blev alene gjort betinget af straffri vandel.