|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Kim Stensgård,
Ringkøbing).
(John Lundum, Lis Sejr og Lene H. Mortensen (kst.) med
domsmænd).
Retten i Hernings dom af 7. december 2009:
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 6. november 2009.
T er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 245, stk. 1, ved den 5. oktober 2009 ca. kl.
17.18 på - - -, at have stukket en kniv i lægmusklen på F
med et syningskrævende sår til følge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af to knive hos
tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
- - -
Sagens oplysninger
Tiltalte, T, har forklaret, at det er korrekt, at han ved et
uheld kom til at ramme F med en kniv den pågældende dag. F
var på besøg hos tiltalte, idet de er kammerater og har
været det længe. Han har dog ikke talt med ham siden
episoden. Tiltalte havde en veninde på besøg, og de sad og
spillede playstation. På et tidspunkt ringede F's veninde,
A, og spurgte, om hun måtte komme på besøg hos ham. Tiltalte
sagde, at hun ikke skulle tage F med. Der havde været
kontroverser mellem hende og F, og det ville hun gerne
snakke med tiltalte om. Ca. ½ time senere kom A, og hun
havde alligevel taget F med. De sad alle fire inde i stuen,
hvor de drak en øl. Han og F kom til at snakke om gamle
dage, og F bebrejdede tiltalte, at han var smuttet med hans
kæreste. Tiltalte og F kom nu op at skændes, og de blev
enige om, at det skulle prøves af, hvem der kunne banke
hvem. De gik derfor nedenunder, og tiltalte gik forrest ned
ad trappen. Tiltalte havde dog regnet med, at de skulle
nedenunder for at snakke i fred og ro over en øl. Tiltalte
fornemmede imidlertid, at F ikke mente det for sjov. Han gik
derfor ud i køkkenet og tog to store kødknive, som han holdt
op med knivbladet fremad, idet han var blevet bange for F. F
stod på trappen, og da han så knivene, vendte han om og løb
op ad trappen. Tiltalte løb efter ham med den ene kniv i
venstre hånd, idet han havde smidt den kniv, som han havde
haft i højre hånd, fra sig. Tiltalte er højrehåndet.
Tiltalte snublede på vej op ad trappen, og derved ramte
kniven ved et uheld ind i F's læg. Da han løb op ad trappen,
var kniven hævet. Tiltalte kan ikke mindes, om der var kraft
på kniven, da han stak. Han var beruset, men han kan sagtens
huske, hvad der skete den pågældende dag. Tiltalte skyndte
sig at trække F ned ad trappen, idet han næsten var kommet
helt op. Han fik F ud i køkkenet, hvor han fik hans bukser
af ham og anbragt hans ben opad, hvorefter han prøvede at
standse blødningen. Der blev herefter ringet efter
ambulancen.
Tiltalte har stadig mén efter uheldet, og han går fortsat
til genoptræning. Han har brugt krykker indtil for 14 dage
siden.
Vedrørende sine personlige forhold har han oplyst, at han
bor alene. Han har fire børn, og han har fælles
forældremyndighed med deres mor over dem. Han har børnene
hver anden weekend og om onsdagen.
F har forklaret, at han den pågældende dag var på besøg hos
tiltalte. Han har kendt tiltalte, siden de var 10-12 år. Han
kom den pågældende dag ved 17.00-tiden, og hans kæreste, A,
var med. Vidnet havde ringet til tiltalte og spurgt, om de
måtte komme forbi. Der var en pige på besøg hos tiltalte, og
de sad og spillede på computer. Tiltalte kom ned og lukkede
vidnet og A ind, og de gik alle sammen ovenpå. Tiltalte
virkede beruset, og vidnet var ædru. Tiltalte lagde på et
tidspunkt armen omkring A, og vidnet blev irriteret over
dette og sagde, at tiltalte skulle lade være med det, og de
kom op at diskutere om en gammel episode, hvor de var kommet
op at slås. Stemningen blev dårlig, og det udviklede sig til
mundhuggeri. Tiltalte sagde, at vidnet ikke kunne klare ham,
og han sagde, at vidnet kunne komme med udenfor. Dette sagde
tiltalte i alvor. Vidnet sagde, at det var i orden. Tiltalte
gik herefter ned ad trappen først, og da han lige var kommet
ned, gik han ud i køkkenet og hentede to store slagterknive,
som han holdt op foran sig. Vidnet, som stod på sidste trin
af trappen, blev bange og sagde: »Stop, stop«, og han gik
tilbage sidelæns op ad trappen med tiltalte lige efter sig.
Tiltalte gik efter, og han begyndte at hugge ud efter vidnet
med begge knive. Vidnet prøvede at få øjenkontakt med
tiltalte, da han var på vej opad. Vidnet havde lige fået sit
højre ben op på gangen, da han mærkede et stik i sit venstre
ben, der stadig var på trappen. Han rev benet til sig og fik
bukserne af, og han så, at han var blevet stukket med
kniven, og det blødte kraftigt fra benet. Vidnet gik ned i
køkkenet, hvor han lagde benet op på radiatoren og bandt
noget stramt omkring, så blødningen kunne standse. Gjort
bekendt med, at tiltalte havde forklaret, at det var et
uheld, udtalte vidnet, at der ikke var tale om et uheld.
Vidnet så ikke, at tiltalte skulle være faldet op ad
trappen. Vidnet bad tiltalte om hjælp, hvilket han også fik.
A har forklaret, at hun kender tiltalte, ligesom hun også
kender vidnet F. Den pågældende dag var hun sammen med F på
besøg hos tiltalte. Hun havde den samme dag talt med ham i
telefonen, og F havde også talt i telefon med tiltalte,
inden de kom derud. Hun mener at kunne huske, at tiltalte
havde sagt til hende i telefonen, at han ville fortælle
hende noget under fire øjne, og det skulle F ikke høre. De
kom ud til tiltalte sidst på eftermiddagen, og de sad i en
stue på første sal i huset og snakkede. Tiltalte virkede
fjendtligt stemt over for F, og det blev ved, mens de var
der. De snakkede om gamle tider og gamle kærester, og
stemningen blev meget trykket. Vidnet sagde, at de skulle
stoppe, men hun fik at vide, at hun ikke skulle blande sig.
Vidnet var bange for, at de ville komme op at slås. Tiltalte
sagde på et tidspunkt til F, at de kunne gå udenfor for at
få det ordnet. De gik ned ad trappen, og pludselig hørte
vidnet, at der var én der råbte: »av, av« og »hjælp«. Vidnet
tænkte, at hun ikke ville blande sig, men på et tidspunkt,
da hun hørte, at der blev råbt: »Ring efter en ambulance«,
reagerede hun. Hun så ikke, at F blev ramt af kniven. Hun
gik ned ad trappen og ud i køkkenet, og hun så nu, at F lå
med benet op ad en radiator, og tiltalte sad ved siden af og
hjalp ham.
Det fremgår af politirapport, at patruljevognen ankom til
adressen samtidig med ambulancefolkene. I køkkenet var
forurettede, F, som skønnedes rolig, lettere beruset og med
en skade på venstre skinneben, angiveligt efter et knivstik.
Tiltalte, som blev antruffet, var lettere forvirret, beruset
i middelgrad og smurt ind i blod. Han blev alkometertestet
med en promille på 2,23.
Forurettede, F henvendte sig den 5. oktober 2009 kl. 18.00
på skadestuen. Det fremgår af politiattesten, at han var
lidt bleg. Ve. Ben: Øverst på siden af ve. læg ses sår - ca.
9 cm langt, let gabende med blødning. I bunden af såret ses
muskelfibre. Der vurderes normal følesans og blodforsyning
på underben og i fod.
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter forurettedes forklaring lægger to dommere til grund,
at tiltalte tog de to knive i køkkenet og fulgte efter
forurettede op ad trappen, medens hans huggede ud efter
forurettede og herunder ramte denne i lægmusklen med den ene
kniv. Disse dommere finder, at knivstikket i benet var
forsætligt og ikke, at det skete ved et uheld. Det findes
således godtgjort, at tiltalte har forset sig som beskrevet
i anklageskriftet. Disse voterende stemmer derfor for at
dømme tiltalte.
En dommer finder tiltaltes forklaring troværdig, idet han
lægger til grund, at tiltalte snublede op ad trappen og
derved ramte forurettede uforsætligt med kniven. Denne
voterende stemmer derfor for at frifinde tiltalte.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder efter
straffelovens § 245, stk. 1.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf.
straffelovens § 75, stk. 2.
- - -
Vestre Landsrets dom:
Retten i Herning har den 7. december 2009 afsagt dom i 1.
instans (- - -).
Påstande
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
- - -
Forklaringer
Tiltalte og vidnet F har for landsretten i det væsentlige
forklaret som i 1. instans.
Tiltalte har supplerende forklaret, at det godt kan passe,
at han den pågældende dag havde indtaget alkohol svarende
til en promille på 2,23. Han kan ikke huske, hvem der
foreslog, at han og F skulle gå udenfor for at klare deres
uoverensstemmelse. Begge de knive, han hentede i køkkenet,
var spidse, og ingen af dem var savtakket. Da F så ham med
de to knive, kunne tiltalte se, at F blev bange, og F råbte
»stop, stop«. Han løb efter F, fordi denne ikke skulle tro,
at han kunne banke tiltalte i eget hjem. Det slog nok lidt
klik for ham. Han kan ikke forklare, hvorfor han smed den
ene kniv, før han løb op ad trappen, måske skulle han gribe
fat i gelænderet med højre hånd. De havde ikke øjenkontakt,
da tiltalte løb efter F.
F har supplerende forklaret, at han ikke forud for episoden
havde fået at vide, at tiltalte havde sagt til vidnets
kæreste, A, at hun skulle komme alene. Tiltalte sagde noget
om, at vidnet ikke behandlede sine kærester ordentligt, og
der udviklede sig en diskussion. Tiltalte havde tidligere
forsøgt at få A til at komme alene over til ham. Da tiltalte
havde hentet knivene i køkkenet, kom han farende hen imod
vidnet. Vidnet gik med siden til op ad trappen, imens
tiltalte gik efter ham. Han havde øjnene på tiltalte, imens
han trak sig tilbage op ad trappen. Tiltalte havde et vildt
udtryk i øjnene. Tiltalte faldt ikke på trappen. Han huggede
ud efter vidnet. Det er muligt, at tiltalte har smidt den
ene af knivene fra sig på vej op ad trappen, men han havde
to knive, da han begyndte at løbe op ad trappen. Da tiltalte
havde stukket vidnet, løb tiltalte straks ned ad trappen
igen. Han har fortsat mén efter skaden, blandt andet er hans
venstre fod til dels følelesesløs.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også
efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet
skyldig som sket.
Under hensyn til, at voldsudøvelsen er sket ved anvendelse
af kniv, der efter karakteren af skaden er ført med en vis
kraft, findes straffen uanset den forudgående
uoverensstemmelse mellem tiltalte og forurettede, hvilken må
anses for fremprovokeret af tiltalte, passende bestemt.
Dommens bestemmelse om konfiskation stadfæstes.
- - -
Landsretten stadfæster derfor dommen.
- - -
|