TfK 2010.451/2 VLD

V.L.D. 17. februar 2010 i anke 15. afd. S-2927-09
 

 

Anklagemyndigheden mod T (adv. Kim Stensgård, Ringkøbing).

(John Lundum, Lis Sejr og Lene H. Mortensen (kst.) med domsmænd).

Retten i Hernings dom af 7. december 2009:

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 6. november 2009.

T er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 245, stk. 1, ved den 5. oktober 2009 ca. kl. 17.18 på - - -, at have stukket en kniv i lægmusklen på F med et syningskrævende sår til følge.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af to knive hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

- - -

Sagens oplysninger

Tiltalte, T, har forklaret, at det er korrekt, at han ved et uheld kom til at ramme F med en kniv den pågældende dag. F var på besøg hos tiltalte, idet de er kammerater og har været det længe. Han har dog ikke talt med ham siden episoden. Tiltalte havde en veninde på besøg, og de sad og spillede playstation. På et tidspunkt ringede F's veninde, A, og spurgte, om hun måtte komme på besøg hos ham. Tiltalte sagde, at hun ikke skulle tage F med. Der havde været kontroverser mellem hende og F, og det ville hun gerne snakke med tiltalte om. Ca. ½ time senere kom A, og hun havde alligevel taget F med. De sad alle fire inde i stuen, hvor de drak en øl. Han og F kom til at snakke om gamle dage, og F bebrejdede tiltalte, at han var smuttet med hans kæreste. Tiltalte og F kom nu op at skændes, og de blev enige om, at det skulle prøves af, hvem der kunne banke hvem. De gik derfor nedenunder, og tiltalte gik forrest ned ad trappen. Tiltalte havde dog regnet med, at de skulle nedenunder for at snakke i fred og ro over en øl. Tiltalte fornemmede imidlertid, at F ikke mente det for sjov. Han gik derfor ud i køkkenet og tog to store kødknive, som han holdt op med knivbladet fremad, idet han var blevet bange for F. F stod på trappen, og da han så knivene, vendte han om og løb op ad trappen. Tiltalte løb efter ham med den ene kniv i venstre hånd, idet han havde smidt den kniv, som han havde haft i højre hånd, fra sig. Tiltalte er højrehåndet. Tiltalte snublede på vej op ad trappen, og derved ramte kniven ved et uheld ind i F's læg. Da han løb op ad trappen, var kniven hævet. Tiltalte kan ikke mindes, om der var kraft på kniven, da han stak. Han var beruset, men han kan sagtens huske, hvad der skete den pågældende dag. Tiltalte skyndte sig at trække F ned ad trappen, idet han næsten var kommet helt op. Han fik F ud i køkkenet, hvor han fik hans bukser af ham og anbragt hans ben opad, hvorefter han prøvede at standse blødningen. Der blev herefter ringet efter ambulancen.

Tiltalte har stadig mén efter uheldet, og han går fortsat til genoptræning. Han har brugt krykker indtil for 14 dage siden.

Vedrørende sine personlige forhold har han oplyst, at han bor alene. Han har fire børn, og han har fælles forældremyndighed med deres mor over dem. Han har børnene hver anden weekend og om onsdagen.

F har forklaret, at han den pågældende dag var på besøg hos tiltalte. Han har kendt tiltalte, siden de var 10-12 år. Han kom den pågældende dag ved 17.00-tiden, og hans kæreste, A, var med. Vidnet havde ringet til tiltalte og spurgt, om de måtte komme forbi. Der var en pige på besøg hos tiltalte, og de sad og spillede på computer. Tiltalte kom ned og lukkede vidnet og A ind, og de gik alle sammen ovenpå. Tiltalte virkede beruset, og vidnet var ædru. Tiltalte lagde på et tidspunkt armen omkring A, og vidnet blev irriteret over dette og sagde, at tiltalte skulle lade være med det, og de kom op at diskutere om en gammel episode, hvor de var kommet op at slås. Stemningen blev dårlig, og det udviklede sig til mundhuggeri. Tiltalte sagde, at vidnet ikke kunne klare ham, og han sagde, at vidnet kunne komme med udenfor. Dette sagde tiltalte i alvor. Vidnet sagde, at det var i orden. Tiltalte gik herefter ned ad trappen først, og da han lige var kommet ned, gik han ud i køkkenet og hentede to store slagterknive, som han holdt op foran sig. Vidnet, som stod på sidste trin af trappen, blev bange og sagde: »Stop, stop«, og han gik tilbage sidelæns op ad trappen med tiltalte lige efter sig. Tiltalte gik efter, og han begyndte at hugge ud efter vidnet med begge knive. Vidnet prøvede at få øjenkontakt med tiltalte, da han var på vej opad. Vidnet havde lige fået sit højre ben op på gangen, da han mærkede et stik i sit venstre ben, der stadig var på trappen. Han rev benet til sig og fik bukserne af, og han så, at han var blevet stukket med kniven, og det blødte kraftigt fra benet. Vidnet gik ned i køkkenet, hvor han lagde benet op på radiatoren og bandt noget stramt omkring, så blødningen kunne standse. Gjort bekendt med, at tiltalte havde forklaret, at det var et uheld, udtalte vidnet, at der ikke var tale om et uheld. Vidnet så ikke, at tiltalte skulle være faldet op ad trappen. Vidnet bad tiltalte om hjælp, hvilket han også fik.

A har forklaret, at hun kender tiltalte, ligesom hun også kender vidnet F. Den pågældende dag var hun sammen med F på besøg hos tiltalte. Hun havde den samme dag talt med ham i telefonen, og F havde også talt i telefon med tiltalte, inden de kom derud. Hun mener at kunne huske, at tiltalte havde sagt til hende i telefonen, at han ville fortælle hende noget under fire øjne, og det skulle F ikke høre. De kom ud til tiltalte sidst på eftermiddagen, og de sad i en stue på første sal i huset og snakkede. Tiltalte virkede fjendtligt stemt over for F, og det blev ved, mens de var der. De snakkede om gamle tider og gamle kærester, og stemningen blev meget trykket. Vidnet sagde, at de skulle stoppe, men hun fik at vide, at hun ikke skulle blande sig. Vidnet var bange for, at de ville komme op at slås. Tiltalte sagde på et tidspunkt til F, at de kunne gå udenfor for at få det ordnet. De gik ned ad trappen, og pludselig hørte vidnet, at der var én der råbte: »av, av« og »hjælp«. Vidnet tænkte, at hun ikke ville blande sig, men på et tidspunkt, da hun hørte, at der blev råbt: »Ring efter en ambulance«, reagerede hun. Hun så ikke, at F blev ramt af kniven. Hun gik ned ad trappen og ud i køkkenet, og hun så nu, at F lå med benet op ad en radiator, og tiltalte sad ved siden af og hjalp ham.

Det fremgår af politirapport, at patruljevognen ankom til adressen samtidig med ambulancefolkene. I køkkenet var forurettede, F, som skønnedes rolig, lettere beruset og med en skade på venstre skinneben, angiveligt efter et knivstik. Tiltalte, som blev antruffet, var lettere forvirret, beruset i middelgrad og smurt ind i blod. Han blev alkometertestet med en promille på 2,23.

Forurettede, F henvendte sig den 5. oktober 2009 kl. 18.00 på skadestuen. Det fremgår af politiattesten, at han var lidt bleg. Ve. Ben: Øverst på siden af ve. læg ses sår - ca. 9 cm langt, let gabende med blødning. I bunden af såret ses muskelfibre. Der vurderes normal følesans og blodforsyning på underben og i fod.

Rettens begrundelse og afgørelse


Efter forurettedes forklaring lægger to dommere til grund, at tiltalte tog de to knive i køkkenet og fulgte efter forurettede op ad trappen, medens hans huggede ud efter forurettede og herunder ramte denne i lægmusklen med den ene kniv. Disse dommere finder, at knivstikket i benet var forsætligt og ikke, at det skete ved et uheld. Det findes således godtgjort, at tiltalte har forset sig som beskrevet i anklageskriftet. Disse voterende stemmer derfor for at dømme tiltalte.

En dommer finder tiltaltes forklaring troværdig, idet han lægger til grund, at tiltalte snublede op ad trappen og derved ramte forurettede uforsætligt med kniven. Denne voterende stemmer derfor for at frifinde tiltalte.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

Straffen fastsættes til fængsel i 6 måneder efter straffelovens § 245, stk. 1.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

- - -

Vestre Landsrets dom:

Retten i Herning har den 7. december 2009 afsagt dom i 1. instans (- - -).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

- - -

Forklaringer

Tiltalte og vidnet F har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at det godt kan passe, at han den pågældende dag havde indtaget alkohol svarende til en promille på 2,23. Han kan ikke huske, hvem der foreslog, at han og F skulle gå udenfor for at klare deres uoverensstemmelse. Begge de knive, han hentede i køkkenet, var spidse, og ingen af dem var savtakket. Da F så ham med de to knive, kunne tiltalte se, at F blev bange, og F råbte »stop, stop«. Han løb efter F, fordi denne ikke skulle tro, at han kunne banke tiltalte i eget hjem. Det slog nok lidt klik for ham. Han kan ikke forklare, hvorfor han smed den ene kniv, før han løb op ad trappen, måske skulle han gribe fat i gelænderet med højre hånd. De havde ikke øjenkontakt, da tiltalte løb efter F.

F har supplerende forklaret, at han ikke forud for episoden havde fået at vide, at tiltalte havde sagt til vidnets kæreste, A, at hun skulle komme alene. Tiltalte sagde noget om, at vidnet ikke behandlede sine kærester ordentligt, og der udviklede sig en diskussion. Tiltalte havde tidligere forsøgt at få A til at komme alene over til ham. Da tiltalte havde hentet knivene i køkkenet, kom han farende hen imod vidnet. Vidnet gik med siden til op ad trappen, imens tiltalte gik efter ham. Han havde øjnene på tiltalte, imens han trak sig tilbage op ad trappen. Tiltalte havde et vildt udtryk i øjnene. Tiltalte faldt ikke på trappen. Han huggede ud efter vidnet. Det er muligt, at tiltalte har smidt den ene af knivene fra sig på vej op ad trappen, men han havde to knive, da han begyndte at løbe op ad trappen. Da tiltalte havde stukket vidnet, løb tiltalte straks ned ad trappen igen. Han har fortsat mén efter skaden, blandt andet er hans venstre fod til dels følelesesløs.

Landsrettens begrundelse og resultat


Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Under hensyn til, at voldsudøvelsen er sket ved anvendelse af kniv, der efter karakteren af skaden er ført med en vis kraft, findes straffen uanset den forudgående uoverensstemmelse mellem tiltalte og forurettede, hvilken må anses for fremprovokeret af tiltalte, passende bestemt.

Dommens bestemmelse om konfiskation stadfæstes.

- - -

Landsretten stadfæster derfor dommen.

- - -