UfR 1997.1293/2 ØLD
 

  Ø.L.D. 19. juni 1997 i anke 9. afd. nr. S-1488-97
                
(Kjær, Jytte Scharling (kst.), Mogens Heide-Jørgensen (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T (adv. Marianne Bitsch, Fredericia, e.o.).

Af sagen fremgik, at 32-årig T, der ikke var straffet af betydning for sagen, var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 260 nr. 1, jf. § 21, ved den 20. januar 1997 mellem kl. 11.30 og 11.50 i firma – – – ved vold og trussel om vold at have forsøgt at tvinge S til at udbetale sig et K påstået tilgodehavende stort kr. 45.448 incl. renter, gebyr og incassoomkostninger, idet han, da forurettede afviste kravet, blandt andet sagde, »at hvis han gik uden skillinger, ville han komme igen og ikke alene, at han ville give forurettede tæsk, at han vidste, hvor forurettede bor, og at han har en sød kone og to dejlige børn, at forurettede ville fortryde at have smidt ham ud, og at han var ligeglad med at få 3 måneder, men det var forurettede, der resten af livet skulle gå rundt med et smadret ansigt«, hvorpå han gav S et slag på venstre side af hovedet som en vareprøve.
I Middelfart Rets dom af 24. marts 1997 anføres:

Retten finder, når henses til formålet med tiltaltes henvendelse til vidnet S og vidnernes forklaring om det passerede, tiltalens rigtighed således bestyrket, at tiltalte findes skyldig, uden at det dog præcist kan fastslås, hvilket truende ordvalg tiltalte har anvendt.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 260, nr. 1, jf. § 21, til hæfte i 20 dage.

Østre Landsrets dom.

Middelfart Rets dom af 24. marts 1997 – – – er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Der er i landsretten afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne S og A, der alle har forklaret i det væsentlige som for byretten.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke tidligere har beskæftiget sig med incassovirksomhed, bortset fra, at han for nogle år siden har hjulpet en god ven, der havde en restaurant i Odense, med at inddrive tilgodehavender. K henvendte sig til tiltalte om hjælp, da tiltalte er større og kraftigere end K og dermed bedre kunne understrege alvoren i incassosagen. Tiltalte skulle have 20 % af det inddrevne beløb.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de i dommen anførte grunde skyldig efter anklageskriftet.

Efter forholdets karakter forhøjes straffen til fængsel i 40 dage.