TfK 2009.120/1 VLD
 

  V.L.D. 12. november 2008 i anke 6. afd. S-1098-08

(Kristian Petersen, Henrik Bjørnager, Sophia van Binsbergen (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T (adv. Jan Schneider, Århus).

Retten i Aalborgs dom 14. april 2008.

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift og tillægsanklageskrift er modtaget henholdsvis den 15. januar og 30. januar 2008.

T og T2 er tiltalt for overtrædelse af

1.

T

straffelovens § 244, vold, ved den 25. december 2007 ca. kl. 23.55 på. Mariagervej ved nr. 2 i Hobro at have slået F en gang i ansigtet med knyttet hånd, hvorved han ramte højre kæbe

2.

T

ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, ved den 29. december 2001 ca. kl. 05.00 ved værtshuset Bræddehytten, Adelgade i Hobro, som deltager i en sammenstimlen at have optrådt voldeligt ved at blande sig i tumult på stedet, hvilket var egnet til at forstyrre den offentlige orden

3.

begge

straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, og § 124, stk. 2. jf. § 21, husfredskrænkelse og forsøg på befrielse af anholdt, ved den 29. december 2007 ca. kl. 05.20 i forening ad flere gange uberettiget at have skaffet sig adgang til Hobro Politistation, Adelgade 75 i Hobro, med henblik på at få befriet A, der var blevet anholdt af politiet i forbindelse med den i forhold 2 beskrevne episode.


Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Under sagen er der afgivet forklaring af de tiltalte samt vidnerne F, J, L, pa. P1 og pa. P2.

Forklaringerne er i retsbogen gengivet således: 1)

- - - 

Der har været fremlagt politiattest, hvoraf fremgår, at F den 26. december 2007 kl. 18.30 blev undersøgt af Helene Elsborg på Hobro Skadestue, efter at han ifølge det oplyste den 25. december 2007 kl. 00.00 på Mariagervej, Hobro, var blevet slået i ansigtet. Under objektive fund er anført:

»Pt. virker chokeret over det skete.

Der er let diffus palpationsømhed af højre underkæbe.

Ingen fraktur mistanke.«

Rettens bemærkninger:


Forhold 1

Efter vidnerne F, J og L's forklaringer samt politiattesten lægges det til grund, at vidnerne samt yderligere kammerater blev anråbt af en mand, der efterfølgende tildelte F et knytnæveslag, der ramte F på højre kæbe. Efter tiltaltes egen beskrivelse af episoden på det pågældende sted, der i det væsentligste er sammenfaldende med vidnernes beskrivelse, sammenholdt med vidnet F's identifikation af tiltalte T i retten, kan det med tilstrækkelig sikkerhed lægges til grund, at tiltalte er identisk med den person, der tildelte F et knytnæveslag. Tiltalte T kendes derfor skyldig i forhold 1.

Forhold 2

Efter tiltalte T's egen forklaring sammenholdt med politiassistenternes forklaringer om tumulten uden for Bræddehytten lægges det til grund, at tiltalte blandede sig i tumulten uden for Bræddehytten, hvilket var egnet til at forstyrre den offentlige orden. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 2.

Forhold 3

Efter vidnerne pa. P1 og pa. P2's forklaringer kan det lægges til grund, at de tiltalte af politiassistenterne flere gange blev bedt om at forlade politistationen, at de tiltalte herefter af vidnerne blev smidt ud, at de tiltalte blev gjort bekendt med, at politistationen var lukket, og at de tiltalte igen indfandt sig på politistationen. Det kan endvidere lægges til grund, at der ikke ved døren var tegn på opbrud.

Retten lægger endvidere efter de tiltaltes forklaringer, anmeldelsesrapportens beskrivelse af forløbet samt politiassisternes forklaringer til grund, at de tiltalte ved henvendelsen til politiassistenterne på politistationen ønskede at anmelde politiassistenterne for vold, og at de ønskede en forklaring på, hvorfor A var blevet anholdt.

2 voterende finder, at de tiltalte under disse omstændigheder har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1.

1 voterende finder ikke, at de tiltalte, der indfandt sig på en bemandet politistation for at indgive en anmeldelse om vold, og hvor der ikke er tegn på opbrud, har overtrådt straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1.

De tiltalte findes således efter stemmeflertallet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1.

Efter de tiltaltes og politiassistenternes forklaringer sammenholdt med anmeldelsesrapporten kan det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed lægges til grund, at de tiltalte indfandt sig på politistationen for at befri den anholdte A. De tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 2. jf. § 21.

Straffen fastsættes for T til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 244, og 8 dagbøder på hver 250 kr., jf. straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, samt ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1.

Retten har ved fastsættelsen af frihedsstraffen særlig lagt vægt på, at volden er udøvet uprovokeret på offentlig gade.

Der er ikke grundlag for at gøre frihedsstraffen helt eller delvist betinget - heller ikke på vilkår om samfundstjeneste.

Straffen fastsættes for T2 til 4 dagbøder på hver 250 kr., jf. straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1.

Vestre Landsrets dom.

Retten i Aalborg, 22. afdeling, har den 14. april 2008 afsagt dom i 1. instans - - -.

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om udførelse af samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Tiltalte og vidnerne F og politiassistent P1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han ikke ramte nogen, da han under diskussionen med personen fægtede med armene. Han gik efter personen for at sige, at pågældende skulle blande sig udenom. Han mener ikke, at han slog den pågældende. Han husker ikke, hvilket fodtøj han havde på, men det kan godt være, at det var badesandaler. Da han mødte i byretten og så vidnet F, kunne han se, at det ikke var ham, tiltalte havde diskuteret med. De 10 øl havde han drukket i løbet af dagen. Han råbte højlydt uden for Bræddehytten, fordi der var en ubehagelig og højlydt stemning. Han råbte derfor for at få de tilstedeværende til at falde til ro. Han råbte også højlydt, fordi han var ophidset over den hårde behandling, som A fik af politiet i forbindelse med anholdelsen. Der var mange af de tilstedeværende, der var utilfredse med politiets optræden. Han har ofte været på politistationen både om dagen og om aftenen, og der har altid været åbent. Han har dog hørt noget om, at stationen på visse tidspunkter af døgnet skal være lukket. Han husker ikke, hvornår han har hørt dette. Som han husker det i dag, var han og T2 nok inde på stationen to gange. Den første gang fik de at vide, at de ikke skulle komme igen før dagen efter. De gik dog ind på ny, da de ville anmelde betjentene for vold. Døren ind til stationen var ikke på noget tidspunkt låst.

F har supplerende forklaret, at han føler sig rimelig sikker på, at tiltalte er gerningsmanden, men det var mørkt, så han kunne ikke helt tydeligt se personen, der slog. Han husker, at personen havde afslappet tøj på. Af en af sine venner har han fået at vide, at gerningsmanden havde badesandaler på. Da personen råbte, begyndte de bare at gå væk fra stedet, da de fornemmede, at der var optræk til noget, der ikke var godt. Han er sikker på, at der var tale om et bevidst slag, som var rimeligt hårdt. Han mener ikke, at han på nogen måde havde givet anledning til slaget, idet han i så fald ikke ville have anmeldt episoden. Han ringede og anmeldte episoden senere samme nat, men betjenten, han talte med, henviste ham til at indgive anmeldelse dagen efter. Foreholdt anmeldelsesrapport af 27. december 2007, side 4, har vidnet forklaret, at han kan henholde sig til det signalement af gerningsmanden, som er anført i rapporten.

Politiassistent P1 har supplerende forklaret, at tiltalte var blandt de personer, som uden for Bræddehytten optrådte aggressivt og højtråbende, da A blev anholdt, og der var en noget truende og ubehagelig stemning. Flere af personerne og også tiltalte blandede sig i anholdelsen, og tiltalte kom herunder i klammeri med vidnets makker. Vidnet og kollegaen bad flere gange personerne om at dæmpe sig og forlade stedet, men det ville personerne ikke. Efter anholdelsen førte de herefter A til stationen, der ligger ca. 100 meter fra Bræddehytten. Han er helt sikker på, at tiltalte og T2, da de kom indenfor i ekspeditionen første gang, blev bedt om at forlade stedet, og at det blev sagt til dem, at stationen var lukket. Han er også sikker på, at han og kollegaen låste hoveddøren, efter at tiltalte og T2 var gået. Han er usikker på, om døren var låst, inden de havde været inde første gang. Der var ikke tegn på opbrud af døren, og han ved ikke, hvordan det lykkedes dem at komme ind igen. Husker ikke, om der på det tidspunkt ved hoveddøren var et skilt eller en seddel med stationens åbningstider.

Tiltalte har om sine personlige forhold bl.a. forklaret, at han fortsat har arbejde som chauffør. Efter at han blev gift i 2006, har han fået godt styr på sit liv, og han indtager nu kun sjældent alkohol.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Ad forhold 1.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at der ikke er rimelig tvivl om, at det var tiltalte, der var gerningsmanden, og at han i øvrigt er fundet skyldig som sket.

Ad forhold 2.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at tiltalte i forbindelse med tumulten uden for værtshuset blandede sig i anholdelsen og optrådte truende. Det kan efter forklaringerne om episoden ikke antages, at anholdelsen blev gennemført på en sådan måde, at tiltaltes adfærd ikke var retsstridig, og det tiltrædes herefter, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1.

Ad forhold 3.

Tiltalte har forklaret, at døren til politistationen ikke var låst, da han og T2 to gange kom ind på stationen. Der er ikke fundet tegn på opbrud af døren, og der er heller ikke anden forklaring på, hvordan det anden gang lykkedes de tiltalte at komme ind på stationen. Det er herefter ikke godtgjort, at døren til politistationen var låst, og at det som følge heraf måtte stå klart for tiltalte og T2, at de ikke var berettigede til at skaffe sig adgang til stationen.

Efter bevisførelsen er det usikkert, om politistationens åbningstid fremgik af skiltning. Det er efter bevisførelsen også usikkert, om det på anden måde blev gjort klart for tiltalte og T2, der kom ind ad hoveddøren, at stationen var lukket. Herefter og under hensyn til aftenens forudgående forløb er det betænkeligt at fastslå, at det, da tiltalte og T2 kom ind, måtte stå dem klart, at stationen var lukket.

Tiltalte frifindes derfor i forhold 3.

Med samme begrundelse frifindes også T2, jf. retsplejelovens § 927, stk. 2.

Fængselsstraffen er passende udmålt til fængsel i 40 dage.

Efter forholdets karakter er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

Der er ikke efter straffelovens § 88, stk. 2, grundlag for ved siden af den ubetingede fængselsstraf at idømme bøde. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.