TfK 2011.277 ØLK

Ø.L.K. 14. december 2010 i kære 9. afd. B-3347-10
 

 

Anklagemyndigheden mod D.
(Karen-Anke Tørring, Inge Neergaard Jessen og Kåre Mønsted (kst.)).

Helsingør Rets kendelse af 26. oktober 2010:



Direktoratet for Kriminalforsorgen har påstået stadfæstelse af afgørelsen af 28. maj 2010, meddelt skriftligt den 11. juni 2010, hvorved det blev bestemt, at D ikke kunne løslades på prøve efter udståelse af to tredjedele af straffen.


Direktoratet for Kriminalforsorgen har subsidiært påstået sagen hjemvist med henblik på fastsættelse af vilkår.


Sagens oplysninger


Det fremgår af sagen, at D ved Østre Landsrets ankedom af 18. september 2007 blev idømt fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 3, og § 224, jf. § 222, stk. 2.


Der foreligger ikke oplysninger om personundersøgelser foretaget i forbindelse med sagen, og D var ikke frihedsberøvet under sagen.


D blev indkaldt til afsoning den 14. januar 2010 og mødte i overensstemmelse med indkaldelsen ved Anstalten ved Herstedvester, hvor han havde ophold, til han den 1. marts 2010 blev overført til Statsfængslet ved Horserød.


To tredjedele af straffen var afsonet den 14. maj 2010 og straffen var fuldt afsonet den 14. juli 2010.


Der foreligger ikke samlede udtalelser fra Anstalten ved Herstedvester, men følgende fremgår af handleplanen udarbejdet af Horserød Statsfængsel, senest redigeret den 23. marts 2010:


»Anstalten ved Herstedvester har tidligere skrevet: »Indsatte har en ven. Her ud over består hans netværk af kollegaer fra arbejdspladsen, som indsatte giver indtryk af at have en begrænset relation til. Desuden giver indsatte indtryk af ikke at have haft eller have et ønske om et engagement i at etablere forhold til jævnaldrende kvinder efter skilsmisse. Endelig vurderes indsattes benægtelse af kriminaliteten og den vrede han har forbundet heri at være en barriere.«


Anstalten ved Herstedvester har tidligere vurderet recidivrisiko: »Indsattes recidivrisiko kan ikke i helhed vurderes i tilstrækkelig grad på baggrund af foreliggende oplysninger. Det skal dog påpeges at overgrebet er foregået intrafamiliært, og at indsatte ikke har kontakt til forurettede eller for nuværende indgår i relationer, hvor der er piger under 15 år. I den forbindelse skal det dog ekspliciteres, at indsatte siden skilsmissen ikke har haft forhold til jævnaldrende kvinder, og han ønsker ikke at indgå i sådanne forhold og nedtoner dertil hans seksuelle behov. Del vurderes at så længe indsatte indgå i en fast ramme, vil han indordne sig under dennes kontrol. Indsatte har hertil over ventet over et år på at afsone og mødte upåvirket op til afsoning. På baggrund af det begrænsede kendskab til indsatte, vurderes han ikke umiddelbart at være i højrisiko for ligeartet kriminalitet, da indsatte ikke er tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet.«


Anstalten ved Herstedvester har i Deres konklusion og formål med den forestående indsats vurderet: »Indsatte vurderes at være personlighedsmæssigt egnet til psykiatrisk-sexologisk behandling, men hans benægtelse af kriminaliteten og garderede fremtoning begrænser hans egnethed til at indgå i behandlingsforløb vedrørende det pådømte. Hvorvidt der er et behandlingsbehov kan ikke vurderes i helhed i tilstrækkelig grad på baggrund af de begrænsede oplysninger. Indsatte kan dog beskriver ikke at ønske at engagerer sig i forhold til jævnaldrende kvinder og beskriver et nedtonet seksuelt behov. Endvidere er indsatte ikke motiveret for psykiatrisk-sexologisk behandling«.«


Herefter er i handleplanen anført


»Konkrete indsatser - prioritering, hvem gør hvad, hvornår:


Spørgsmålet om udgang og prøveløsladelse skal afklares. D har underskrevet samtykke til at høre de sociale myndigheder. Høring vedr. udgang og prøveløsladelse er afsendt. Der er endvidere sendt høring til Anstalten ved Herstedvester med henblik på deres vurdering.


Sagen afventer høringssvar.


Handleplansmøde afholdt d. 10.03.10. med deltagelse af D, kontaktperson - - - og socialrådgiver - - -.«


Af Statsfængslet ved Horserøds indstilling af 10. maj 2010 vedrørende prøveløsladelse fremgår blandt andet, at D har en lejet lejlighed på - - -, 4281 Gørlev Sjælland, at han har arbejde, og at hans arbejdsgiver har givet ham orlov under afsoningen.


Under afsnittet om fængslets indstilling og utilrådelighedsvurdering er anført:


»For løsladelse taler at D har bolig og er sikret forsørgelse enten via dagpenge eller lønindtægt. D er førstegangsafsoner og har ingen verserende sager. D har intet misbrug.


I mod løsladelse taler at D ikke har nogen erkendelse af kriminaliteten. Del har ikke været muligt for AH at vurdere et evt. sexologisk/psykiatrisk behandlingsbehov, hvilket vurderes at tillægges negativ betydning i forhold til prøveløsladelse.


Statsfængslet har bedt Anstalten ved Herstedvester uddybe deres vurdering af behandlingsbehov og recidivrisiko.


D. 05.05.10 er der indgået følgende svar fra Cand. Psych. - - -:


»På tidspunktet for D's ophold i Anstalten ved Herstedvester var indsatte nægtende i forhold til den pådømte kriminalitet samt var garderet og forsvarspræget, hvorfor vi ikke kan beskrive en recidivrisiko eller behandlingsbehov nærmere, og på den baggrund kan en recidivrisiko ikke udelukkes.«


Sagen har været drøftet med inspektør - - - og afdelingen. Der er enighed om at meddele afslag på prøveløsladelse idet risiko for recidiv ikke kan udelukkes. Endvidere tillægges det negativ betydning at Anstalten ved Herstedvester ikke har kunne vurdere/beskrive behandlingsbehovet.«


Der foreligger ikke yderligere oplysninger om D's psykiske forhold.


Den 10. maj 2010 meddelte Statsfængslet ved Horserød D afslag på prøveløsladelse.


D klagede over afgørelsen, der den 21. maj 2010 blev indbragt for Direktoratet for Kriminalforsorgen.


Den 11. juni 2010 bekræftede Direktoratet for Kriminalforsorgen over for D, at direktoratet den 28. maj 2010 telefonisk havde meddelt statsfængslet, at direktoratet ikke ændrede statsfængslets afslag på prøveløsladelse.


D meddelte den 15. juni 2010, at han ønskede sagen indbragt for retten.


Sagen blev modtaget i retten den 7. juli 2010.


Direktoratet for Kriminalforsorgen har under sagens oplysning i retten fremlagt direktoratets svar af 8. juli 2010 til D vedrørende klage over sagsbehandlingen i forbindelse med sagen.


Det fremgår heraf, at statsfængslet i en udtalelse til Direktoratet for Kriminalforsorgen i forbindelse med klagesagen har oplyst, at D ved en kombineret handleplans- og prøveløsladelsessamtale den 10. marts blev orienteret om de generelle regler for udgang og prøveløsladelse, herunder den skærpede praksis for sædelighedsdømte.


Dette fremgår imidlertid ikke af den fremlagte handleplan.


D er ikke tidligere straffet.


Parternes synspunkter


D har i en klage bilagt sagen blandt andet anført:


»Efter visitation på Anstalten ved Herstedvester blev jeg anbragt på fængslet ved Horserød den 1-3-2010. Den 18-3-2010 blev der afholdt handleplansmøde jævnfør Handleplanscirkulæret af 9-5-2006 § 5 stk. 4 og da der er blevet afholdt handleplansmøde, må min sag være færdig visiteret fra Anstalten ved Herstedvester, og burde som sådan ikke giver anledning til besvær.


På handleplansmødet blev der på intet tidspunkt nævnt, at løsladelse på 2/3 skulle være et problem, og der blev heller ikke nævnt eller nedskrevet om hvordan min afsoning skulle forløbe for at opnå prøveløsladelse.


På Anstalten ved Herstedvester blev jeg ikke tilbudt nogen form for behandling, jeg blev godt nok spurgt om jeg havde brug for behandling, men da jeg ikke er uddannet sexolog, overlod jeg dene vurdering til eksperterne på Anstalten ved Herstedvester, og da jeg ikke er startet på behandling gik jeg udfra at disse eksperter havde vurderet at der ikke var et behov.


På møde afholdt den 5-5-2010 (7 dage før min 2/3 dels tid) fik jeg at vide at prøveløsladelse var afslået med begrundelse i at fængslet ved Horserød ikke kunne finde ud af hvad Anstalten ved Herstedvester mente og det så nok var bedre at afslå prøveløsladelse.«


I forbindelse med sagens behandling i retten har D supplerende anført:


»Jeg har indbragt Horserøds afgørelse for retten fordi jeg mener man har skudt langt over målet i denne afgørelse, dels fordi jeg aldrig har været varetægtsfængslet og aldrig har været i arrest. Jeg har efter min ankedom i østre landsret gået i ca. 2,5 år på fri fod og passet mit arbejde. Jeg undre mig derfor over at en phykolograpport alene afgør om jeg skulle løslades på prøve, en phykolograpport jeg mener er totalt misvisende, idet denne rapport er fremkommet efter to gange 15 min samtale med ahs phykolog.«


Direktoratet for Kriminalforsorgen har i forbindelse med indbringelsen af sagen anført:


»…


Efter bestemmelsen i straffelovens § 38, stk. 5, lovbekendtgørelse nr. 1034 af 29. oktober 2009, forudsætter løsladelse på prøve, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at den pågældende er sikret passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter § 39, stk. 2.


I straffuldbyrdelsesloven § 80, stk. 2, er justitsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om behandling af sager om prøveløsladelse. I tilknytning hertil er udstedt Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 318 af 19. april 2006 samt Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens vejledning nr. 29 af 19. april 2006.


Straffuldbyrdelsesloven indeholder endvidere i § 112, nr. 6, en bestemmelse om, at endelige administrative afgørelser inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte, af denne kræves indbragt til prøvelse for retten, hvis der er tale om en afgørelse efter § 80 om nægtelse af prøveløsladelse i henhold til straffelovens § 38, stk. 1.


Indbringelse af sagen sker for byretten i den retskreds, hvor den institution, som har truffet den oprindelige afgørelse, er beliggende, jf. herved § 113, stk. 1.


Det fremgår af punkt 6 i Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens vejledning nr. 29 af 19. april 2006 om løsladelse af indsatte, der udstår fængsel, at prøveløsladelse efter § 38, stk. 5, forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør prøveløsladelse utilrådelig. Dette betyder, at der ikke må foreligge en væsentlig risiko for recidiv til ikke-bagatelagtig kriminalitet, som ikke formodes at kunne begrænses ved tilsyn og eventuelle særvilkår. Om kriminaliteten kan betragtes som bagatelagtig beror på en konkret vurdering. I denne vurdering indgår kriminalitetens art, tidligere kriminalitet og den indsattes personlige forhold.


I alle tilfælde foretages en konkret og aktuel utilrådelighedsvurdering, hvor der tages stilling til, hvor stor vægt de forskellige omstændigheder skal tillægges i den aktuelle sag.


Det fremgår af punkt 11 i vejledningen, at kriminalitetens art vil have en vis betydning for bedømmelsen af risikoen for ny kriminalitet. Risikoen for tilbagefald til personfarlig kriminalitet vil med større vægt tale imod prøveløsladelse end risiko for tilbagefald (ikke professionel) berigelseskriminalitet.


Det følger af punkt 12 i samme vejledning, at den indsattes forhold under afsoningen skal tillægges vægt i det omfang, disse kan give anledning til at formode, at der er risiko for recidiv til fornyet kriminalitet. Dette kan eksempelvis være oplysninger om ny kriminalitet under afsoningen, stofmisbrug, misbrug af udgang og eventuelle undvigelser.


Af vejledningens punkt 43 fremgår vedrørende særvilkår ved prøveløsladelse, at for seksualkriminelle vil der hyppigt være behov for at fastsætte vilkår om fortsat behandling. Vil en seksualkriminel ikke acceptere et relevant vilkår om i prøvetiden at fortsætte en påbegyndt psykiatrisk behandling, eventuelt kombineret med kønsdriftsdæmpende medicin, vil dette i højere grad end sædvanligt medføre, at der gives afslag på prøveløsladelse.


I denne sag udstår D fængsel i 6 måneder for personfarlig kriminalitet (sædelighedskriminalitet begået mod hans datter).


D har ikke erkendt den pådømte kriminalitet, og på baggrund af den manglende erkendelse har det ikke været muligt for Anstalten ved Herstedvester og Statsfængslet ved Horserød at vurdere hans behandlingsbehov og dermed foretage en endelig afklaring af behandlingsbehovet.


Dette forhold sammenholdt med kriminalitetens art findes at medføre, at prøveløsladelse efter udståelse af to tredjedele af straffen findes utilrådelig.


På den baggrund gøres det gældende, at Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen med rette har findet, at betingelserne for at prøveløslade af D ikke var opfyldt, da afgørelse herom blev truffet den 28. maj 2010, meddelt skriftligt den 1. juni 2010.«


Retten bemærkede, at afgørelsen som tidligere anført retteligt er meddelt D den 11. juni 2010.


Rettens bemærkninger



Prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, forudsætter jf. § 38, stk. 5, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at den pågældende er sikret passende ophold og arbejde og at den pågældende erklærer at ville overholde vilkår.


D havde på tidspunktet for stillingtagen til prøveløsladelse bolig og arbejde, og der er intet anført om, at han blev anmodet om at tage stilling til vilkår.


Sagen drejer sig således alene om, hvorvidt D's forhold i øvrigt gjorde løsladelse utilrådelig.


Som det er anført af Direktoratet for Kriminalforsorgen skal afgørelsen herom efter løsladelsesvejledningen træffes efter en konkret vurdering af en række nærmere anførte omstændigheder, således at der kan tages stilling til, om der foreligger en væsentlig risiko for recidiv til ikke-bagatelagtig kriminalitet.


D er idømt fængsel i 6 måneder for sædelighedskriminalitet, og sådan kriminalitet er efter sin karakter som udgangspunkt ikke bagatelagtig. Imidlertid var D ikke fængslet under sagen, og der forløb 2½ år fra dommen i ankeinstansen, før D blev indkaldt til afsoning. Endvidere har D ikke hverken før eller efter den sag, han blev dømt for, været involveret i straffesager. Disse omstændigheder bør efter rettens opfattelse tillægges betydning ved vurderingen af risikoen for recidiv.


Der er intet anført i handleplanen af 23. marts 2010 om, at D var gjort bekendt med en skærpet praksis for prøveløsladelse af sædelighedsdømte, og sådan oplysning fremgår heller ikke af fængslets indstilling af 10. maj 2010. Retten finder det derfor ikke bevist, at D var gjort bekendt med en særlig praksis for prøveløsladelse af sædelighedsdømte.


Den manglende erkendelse af den pådømte kriminalitet, som fremgår af udtalelsen fra Anstalten ved Herstedvester, afgivet mere end to måneder efter, at D forlod anstalten, bør ikke i sig selv medføre, at der foreligger en væsentlig risiko for recidiv.


På denne baggrund finder retten, at der ikke ved afgørelsen var grundlag for at statuere, at prøveløsladelse var utilrådelig, jf. straffelovens § 38, stk. 5.


Under hensyn til, at D den 14. juli 2010 - 7 dage efter sagens indbringelse for retten - blev løsladt efter fuld afsoning, er der heller ikke grundlag for at tage Direktoratet for Kriminalforsorgens subsidiære påstand om hjemvisning til fastsættelse af vilkår til følge.

Derfor bestemmes:


Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 11. juni 2010 ophæves.

Østre Landsrets kendelse:


På anmodning fra Statsfængslet ved Horserød vurderede Anstalten ved Herstedvester den 5. maj 2010 navnlig på grund af indkæredes benægtende holdning til den pådømte kriminalitet, at man ikke kunne udelukke en recidivrisiko. Landsretten finder, at dette ikke i sig selv, når alle andre relevante momenter i sagen, herunder navnlig den lange tid der forløb mellem dommen og afsoningen, pegede i modsat retning, kan føre til en vurdering af, at der forelå en væsentlig risiko for recidiv til ikke-bagatelagtig kriminalitet og dermed, at prøveløsladelse var utilrådelig, jf. straffelovens § 38, stk. 5. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten,

bestemmes:


Byrettens afgørelse stadfæstes.