TfK 2011.90 VLD

V.L.D. 20. oktober 2010 i anke 10. afd. S-1561-10
 

 

Anklagemyndigheden mod T (adv. Jørn Brandenhoff Schmidt, Kolding).
(Poul Hansen, Kirsten Thorup og Rikke Holler (kst.) med domsmænd).

Retten i Hernings dom af 23. juni 2010:


Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.


Anklageskrift er modtaget den 5. maj 2010.


1.A. Alle de tiltalte


legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, for så vidt angår tiltalte T6 og T i gentagelsestilfælde jf. straffelovens § 247, stk. 1, ved i forening og efter forudgående aftale den 11. april 2010 ca. kl. 20.10, i den hensigt at afstraffe F at have indfundet sig i stuen på - - -, - - - medbringende en hjulnøgle, en hammer og en elkedel, hvorefter de slog ham i hovedet med hjulnøglen, nikkede ham flere skaller samt tildelte ham adskillige knytnæveslag i hovedet og på kroppen.


1.B. Alle de tiltalte


straffelovens § 266, ved samme tid og sted som anført i forhold 1.A, i forening at have truet A og B, der lå på sofaer i stuen, til at forholde sig passive, idet de råbte »kig ned« eller lignende til dem flere gange, og truede dem med, at de i modsat fald ville få samme tur som F, ligesom de spyttede på dem.


2. T


færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, ved den 11. februar 2010 kl. 14.00 at have ført personbil - - - ad Enighedsvej, 6950 Ringkøbing, selv om han var frakendt førerretten.


- - -


5. T


bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, ved den 19. marts 2010 kl. 11.30 i hos kæreste, C, - - -, at have været i besiddelse af 24 gram hash til eget brug.


6. T


våbenbekendtgørelsens § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1 nr. 10, ved den 19. marts 2010 kl. 11.30 i - - - uden politiets tilladelse at have besiddet en CS-gasspray.


7. T


færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 2, ved den 31. marts 2010 kl. 19.31 at have ført personbil - - - ad Ringkøbingvej mod nord fra 18,9 km-mrk. over en strækning på 978 m, Madum, 6990 Ulfborg med en gennemsnitshastighed på mindst 117 km/t., selv om hastigheden uden for tættere bebygget område ikke må overstige 80 km/t.


8. T


færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, ved den 31. marts 2010 kl. 19.31 at have ført personbil - - - ad Ringkøbingvej mod nord, Madum, 6990 Ulfborg, selv om han var frakendt førerretten.


9. De tiltalte T, T2 og T5


tyveri efter straffelovens § 276 ved den 12. april 2010 kl. 13.45 ved at være brudt ind i villa - - -, og stjålet 2.000 kr., en mappe, en krukke og en bærbar pc. mrk. HP til en samlet værdi af 9.200 kr.


10. De tiltalte T, T2, T5


tyveri efter straffelovens § 276 ved den 12. april 2010 kl. 14.30 til kl. 15.15 i forening at være brudt ind i landejendom, - - -, og stjålet 12-14.000 kr., 5-700 euro samt mindre beløb i sv.kr.


- - -


Påstande


- - -


T har nægtet sig skyldig i forhold 1 A og 1 B, 3, 4, 9 og 10 samt erkendt sig skyldig i forhold 2, 5, 6, 7 samt 8.


- - -


Af personundersøgelse af 19. april 2010 fra Retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet fremgår, at F blev undersøgt den 13. april 2010 på Regionalafsnit for Klinisk Retsmedicin, Regionshospitalet i Herning. Det fremgår, at der blev konstateret forskellige skader på F.


- - -


Tiltalte T er tidligere straffet flere gange blandt andet for personfarlig kriminalitet, overtrædelse af våbenlovgivningen, reglerne om euforiserende stoffer og kørsel i frakendelsestiden.


T er prøveløsladt den 18. december 2009 med prøvetid indtil den 18. december 2012 med en reststraf på 946 dage efter en dom af 8. september 2009 af Retten i Herning, fængselsstraf i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 126, § 285, stk. 1, jf. § 281, stk. 1, nr. 1, og § 276, jf. § 21, og § 23, stk. 1, samt færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, idet afsoningen tillige omfattede dom af 25. maj 2009, dom af 23. april 2008 og dom af 25. april 2006. Sidstnævnte dom, afsagt af Højesteret, var en fællesstraf på fængsel i 7 år, der tillige omfattede reststraf 464 dage ved en prøveløsladelse af 30. april 2004.


- - -


Tiltalte T har om sine personlige forhold forklaret, at han inden anholdelsen havde fået ansættelse på - - - på et projekt, som et par af hans kammerater havde fået i entreprise. Han skulle på kursus og havde lånt penge hertil. Kommunen ville også betale penge hertil. Han vil tro, at han stadig har jobbet, hvis han maksimalt får op til ca. 10 måneders fængsel. Han ved ikke, om han stadig har sin kæreste, men han kan bo hos sin mor i - - -. Han er blevet far til et par tvillinger. Der har været en faderskabssag ved retten. Moren til tvillingerne har besøgt ham i arresten hver uge sammen med de to babyer.


- - -


De tiltalte har under sagen været frihedsberøvet således:


- - -


Tiltalte T fra den 12. april 2010 og fortsat.


- - -


Rettens begrundelse og afgørelse



Ad forhold 1 A og 1 B:


Retten lægger til grund, at der i tiltalte T4's lejlighed var blevet drøftet trusler fra forurettede mod tiltalte T2 og tiltalte T3, at de tiltalte otte personer i 2 biler kørte ud til forurettede, at tiltalte T2 under vejs pr. sms blandt andet sikrede sig, at forurettede var hjemme, at de 2 biler blev parkeret, så de ikke kunne ses fra det hus, hvori forurettede opholdt sig, at alle 8 tiltalte gik ind i huset og videre ind i stuen, og at i hvert fald nogle af de tiltalte vidste, at der blev taget en hammer og en el-kedel med ind i stuen, og at tiltalte T3 vidste, at han havde en hjulnøgle med. Under disse omstændigheder har de tiltalte været klar over, at der skulle udøves vold mod forurettede i hvert fald allersenest, da de 2 tilstedeværende vidner blev anmodet om at kigge ned eller lignende, og da der blev udøvet vold mod forurettede, har alle tiltalte været helt klar over, at det ikke drejede sig om at få afleveret nogle ting til forurettede og om at T2 kunne tale med ham, men om voldsudøvelsen mod ham, herunder § 245 - vold, da ingen af de tiltalte tog afstand enten ved at gribe ind for at stoppe det eller ved at i det mindste at forlade stedet, er alle i forening skyldig i den mod forurettede begåede vold. Det findes bevidst ved forurettedes forklaring sammenholdt med de lægelige oplysninger og sammenholdt med flere af de tiltaltes forklaringer om voldsudøvelsen, at voldsudøvelsen har haft det i forhold 1. A beskrevne omfang, og at der i forhold 1.B er fremsat en trussel, der ganske vist ikke så meget har ligget i selve de benyttede ord om at kigge ned eller lignende og om at kunne få samme tur, men har ligget i situationen, hvor 8 personer er trængt ind til 3 personer, der befandt sig i privat hjem. I det beskrevne omfang skal der ske domfældelse af alle de tiltalte, således sker domfældelsen også »for i forening og efter forudgående aftale« i forhold 1.A og 1.B.


- - -


I forhold 2, 5, 6, 7, 8 og 12 domfældes efter de foreliggende erkendelser efter anklageskriftet, idet tiltalen findes bestyrket ved de i øvrigt foreliggende oplysninger.


- - -


I forhold 9 og 10 domfældes efter anklageskriftet efter tiltalte T's forklaring sammenholdt med navnlig tiltalte T5's tidligere forklaring og hendes nu opståede hukommelsesproblemer.


- - -


Straffen for tiltalte T fastsættes til fængsel i 4 år som fællesstraf med reststraffen fra prøveløsladelse af 18. december 2009, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.


- - -


Straffebestemmelserne for så vidt angår alle de tiltalte er straffelovens § 245, stk. 1, for så vidt angår tiltalte T6 og T, jf. straffelovens § 247, stk. 1, og straffelovens § 266. De tiltalte T, T2 og T5 straffes endvidere i medfør af straffelovens § 276, jf. § 285, stk. 1.


De tiltalte T og T3 straffes endvidere efter bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2.


Tiltalte T straffes endvidere for overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, og våbenbekendtgørelsens § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, nr.10.


Retten har med hensyn til strafudmålingerne for så vidt angår forhold 1 A og B lagt vægt på de tiltaltes forskellige roller og aktivitetsniveau og desuden henset til det, de tiltalte i øvrigt er fundet skyldig i for så vidt angår de tiltalte, der er dømt for andre forhold.


Særligt for så vidt angår tiltalte T har retten fundet det rettest at udløse reststraffen efter prøveløsladelsen efter den 18. december 2009, henset til det hurtige recidiv, uanset at reststraffen til dels vedrører temmelig gamle forhold, og forhold der ikke alle er ganske tilsvarende det nu foreliggende.


- - -


For så vidt angår de tiltalte, der har fået ubetingede straffe, er tillagt vægt, at udgangspunktet ved vold er ubetinget fængselsstraf, at de tiltalte T3 og T har udøvet vold, og at tiltalte T6, selvom han ikke selv har udøvet vold, har haft den rolle at sikre, at forurettedes 2 kammerater ikke søgte at gribe ind, samt for så vidt angår tiltalte T og T6, at de tidligere er straffet for vold.


- - -

Vestre Landsrets dom:



Retten i Herning har den 23. juni 2010 afsagt dom i 1. instans (- - -).


Påstande


Tiltalte T har påstået frifindelse i forhold 1. A og 1. B og i øvrigt formildelse, navnlig således, at straffen ikke fastsættes som en fællesstraf med reststraffen på 946 dage.


Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.


Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalens forhold 6, således at der henvises til våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 11.


- - -


Forklaringer


Tiltalte og vidnerne F, T5, T8, T2, A og B har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.


Tiltalte T har supplerende forklaret, at han var på besøg hos T4 den 11. april 2010. T4, T3 og T2 var blevet truet af F. Tiltalte vidste ikke helt, at T3 var lidt utilregnelig. Om F vidste han, at han sammen med nogle andre havde smadret én med en kølle, at han var psykopat, og at F måske havde rockerrelationer. Det havde T2 vist sagt. Tiltalte betragtede ham som en halvfarlig fyr. T3 var træt af at være blevet truet og ville give F nogen på hovedet, hvis han fortsatte med at true. Det kan godt være, at ordet »slagte« ikke blev nævnt, sådan som han har forklaret i grundlovsforhøret den 13. april 2010, men det skulle i hvert fald have en ende. Tiltalte tog med hen til F netop for at forhindre, at der skete noget voldsomt. T4, der er hans forlovedes søsters søn, ville med, og tiltalte, der frygtede, at tingene ville eskalere, tog med for at sikre, at der »blev ro på«. Han havde T4 og et par af T4's kammerater med i sin bil. T4 ville tage af sted med de andre, hvis tiltalte ikke tog med. Det var ikke på forhånd aftalt, hvor de skulle parkere. Han holdt bare bag den anden bil. T4 havde en lidt uheldig omgangskreds, og tiltalte ville modvirke, at der skete andet, end at F fik at vide, at han skulle stoppe med truslerne. Tiltalte er ikke klar over, at de ikke gik ind ad hovedindgangen til - - -. Han havde jo ikke været der før. Han havde ikke set hjulnøglen, da de gik ind. Han så først elkedlen inde i stuen. Der var én, der tog en hammer ud af en værktøjskasse i baggangen, men tiltalte fik den fra ham. De stod måske et par skridt fra døren ind til stuen, da han tog hammeren. Han tog kun 2-3 skridt med hammeren ind i stuen, før han smed den fra sig. T2 smed computeren ned til F og råbte, at han ikke skulle true hende. Der var diskussion frem og tilbage mellem dem. Tiltalte stod bare bag ved sofaen. T3 begyndte at blande sig og råbe, at F ikke skulle true ham. Tiltalte hørte ikke, at de to vidner fik besked på at »kigge ned«. Pludselig - som ud af den blå luft - trak T3 en hjulnøgle frem af sine bukser og slog F med den. Tiltalte mener, at T3 ramte et par gange. Tiltalte løb hen til de to, da andet eller tredje slag var på vej. På et tidspunkt råbte tiltalte: »Smid det våben«, og T3 smed hjulnøglen. Tiltalte tog fat i F og holdt ham ned i sofaen for at holde ham i ro. T3 faldt over i fjernsynet. Mens tiltalte holdt F nede, fornemmede han, at T3 var lige bag ham. Det var hans fornemmelse, at F forsøgte at række ud efter noget på bordet. Der lå bl.a. flasker og askebægre, og tiltalte slog ham tre gange med knyttet hånd i hovedet. Det kan også have været to eller fire slag. Tiltalte slog bare fra sig. Han mener ikke, at han ramte F på tænderne, men nok på kæben og på begge sider af hovedet. Det var »korte« slag, fordi de var så tæt på hinanden. Så var der en, der sagde stop, og de tog derfra. Tiltalte var taget derud for at dæmpe gemytterne, men han greb det forkert an.


F har supplerende forklaret, at han boede hos A. Den 11. april 2010 lå B, A og han selv og sov. Han vågnede ved, at T2 stod i stuen og skreg sammen med 7-8 mennesker. Han kendte T4 og T6 og en af de 16-årige drenge. Han havde også mødt T5. T2 beskyldte ham for at have truet hende og hendes familie og for at have banket hende. Hun stod ca. en meter fra sofaen. Dagen før havde han skrevet til T2, at hun skulle lade ham være, for han havde fået en ny kæreste. Han nåede kun at sige, at hun var fuld af løgn, før først T3 og derefter T overfaldt ham. De kom fra hver sin side rundt om sofaen. Til sidst stod de sammen med flere af de andre ligesom i en bue uden om ham. På det tidspunkt kendte han ikke T. T3 slog ham med en hjulnøgle, som han ramte ham med på skulderen. Vidnet skubbede ham væk. T kom fra den anden side. En af dem gav ham en knytnæve og en skalle, og han fik slag med en lægtehammer med gult skaft. Det var T, der slog med hammeren. T3 sagde, at vidnet havde truet ham. Det er løgn. Det er noget, T2 havde bildt dem ind. Slaget med hammeren ramte tænderne. Så »gik lyset ud«. Han havde ikke råd til at få lavet tænderne. Derfor anmeldte han det. Han går stadig til tandbehandling.


Da han afgav forklaring i byretten, havde han det meget dårligt på grund af medicin. Han var ved at falde i søvn flere gange. Når han i byretten forklarede, at han ikke vidste, hvem der stod med hammeren, skyldes det, at han ikke huskede klart. I dag husker han bedre end ved hovedforhandlingen i byretten. Det skyldes, at han i dag er korrekt medicineret. Ud fra tandskadens bredde regner han med, at det er et slag med en hammer, der har forårsaget den, og han kan også huske, at T slog ham med en hammer. Han var ved fuld bevidsthed, da han blev slået med hjulnøglen. T3 slog ham på skulderen og nikkede ham en skalle. Han er helt sikker på, at det var T, der slog ham mod tænderne med en lægtehammer med gult skaft. T væltede hen over ham. Vidnet lå nederst. Vidnet forsøgte ikke at få fat i noget at slå med. De var jo 8 mod ham. Da han kom til sig selv, fossede blodet ud af munden. Han så sig i spejlet og troede, at han ikke havde flere tænder.


T5 har supplerende forklaret, at T2 skulle ud og aflevere nogle ting til F. Der var ikke snak om, at F skulle have tæsk. Hun ved ikke, hvorfor de tog otte mennesker derud. Det var nok for at forhindre slagsmål. T2 var bange for F. T2 havde fået at vide, at F var hos A. Der var ingen, der sagde, at de ikke ville med. Hun ved ikke, hvorfor de holdt et stykke fra huset. Hun så én tage en hammer i bryggerset. Det var vist T. Hun så også én tage en elkedel. T2 gik hen til F, der lå på en af sofaerne, og afleverede tingene. De skændtes. F rejste sig op. T3 og F begyndte at skændes. Så begyndte de at slås. Hun tror, at T3 slog først. Hun så ikke, at der blev slået med en hjulnøgle. T gav også et slag. Han slog flere gange, men hun ved ikke, om han ramte, for hun kiggede ikke direkte. Inde i stuen så hun kun hjulnøglen. T havde ingenting i hånden, da han gik over mod F. F og T3 var stadig oppe at slås, da T kom til. De væltede rundt. Hun ved ikke, hvor mange gange T slog. Da de holdt med at slås, lå F ned. Så gik de. Da hun blev afhørt af politiet den 14. april 2010, forklarede hun, at T3 slog F med hjulnøglen. Hun så det ikke, men hun så, at han tog sådan en op af lommen. Når hun i rapporten er citeret for at have forklaret, at T slog og slog og blev ved, har hun forklaret sådan. I dag kan hun ikke huske det. Hun kan dog huske, at man kunne høre, at kæben gav lyde fra sig. I dag kan hun huske lyden, men ikke antallet af slag. Der blev sagt til de to andre, at de skulle kigge ned. T8 spyttede også på den ene af dem. Den 19. april 2010 blev hun afhørt i arresten i Århus. Hun forklarede, at T var den, der slog mest, og at T overhovedet ikke forsøgte at stoppe det, men i dag kan hun ikke huske det. Det var T, der råbte: »Ingen våben«, men hun kan ikke huske hvornår i forløbet.


T8 har supplerende forklaret, at de snakkede om F's trusler mod T2 og T3 ude hos T4. T3 ville have fat i F. Vidnet sagde, at han tog med. F har aldrig truet ham. T4 var kæreste med T2 dengang. Derfor tog T4 også med. Han husker ikke, at T forsøgte at forhindre T4 i at tage med. Han kan ikke huske, at han den 20. april 2010 sagde til politiet, at han havde en idé om, at T3 ville slå F. At de tog »med for en sikkerheds skyld«, som han forklarede, betød nok bare, at der ville ske mindre, hvis de var flere. Han havde ikke en idé om, at der skulle være slagsmål. Alle tog bare med. De holdt et stykke fra huset for at sikre sig, at F ikke stak af. Han så ikke nogen tage noget i køkkenet, men han så dem stå med det inde i stuen. Han så, at T holdt en hammer, og T6 holdt en elkedel. Inde i stuen stillede han sig bag de andre. Han og T6 sagde til de to i sofaerne, at de skulle blive liggende, og vidnet spyttede på en af dem for at få ham til at forstå det. F benægtede, at han havde truet T2. Så blandede T3 sig, og »F og T3 gik amok på hinanden«. T3 slog med hjulnøglen. T tog fat i F og kastede ham ned fra sofaen. Han så, at T smed hammeren, inden han slog på F. T kom til, da han kunne se, at T3 havde problemer i sit slagsmål med F. T slog F med knytnæve i hovedet. T fik et sår på knoerne. I grundlovsforhøret den 20. april 2010 har han forklaret, at T slog med begge hænder i hovedet og i maven, men i dag kan han ikke huske, at slagene ramte i maven og var med begge hænder. Han husker tre slag. T2 råbte »stop«, og at han havde fået nok. Så tog de hjem.


T2 har supplerende forklaret, at hun blev truet af F, da hun slog op med ham. Hun ville aflevere computeren om søndagen, for F havde sagt, at han ville hente den om mandagen. T3 var også blevet truet. Det var han sur over. Hun ville aflevere tingene for at få det hele afsluttet. Hun arrangerede ikke, at de skulle med alle 8. Hun var ikke kæreste med T4 på det tidspunkt. Hun ved ikke, hvorfor T også tog med. Hun havde nok i baghovedet, at det kunne ende galt, for F blev tit rimelig sur, når der kom mange ind i hans hjem. Det var vigtigt, at F ikke så, at de kom. T6 tog en elkedel, som han kastede, da han kom ind i stuen. Hun har ikke set nogen hammer. Hun gik ind i stuen og stod og råbte til F om truslerne. T3 slog F, men hun så ikke, hvor slagene ramte, og at han slog med en hjulnøgle. På et tidspunkt råbte hun stop. Hun så, at T var ovre ved F, men hun så ham ikke slå. Når hun til politiet den 12. april 2010 ifølge politirapporten har forklaret, at T gav F 4-5 knytnæveslag, må det være rigtigt. I dag kan hun bare ikke huske det.


A har supplerende forklaret, at han blev vækket ved, at T2 råbte. I dag er han ikke sikker på, hvor mange der kom ind. Der var to, der kom hen til F fra hver sin side. Vidnet fik besked på at kigge den anden vej. Ellers ville han få samme tur eller noget i den retning. Vidnet blev ræd. Han så ikke, hvad der skete, men kunne høre, at F fik nogle slag. Han så hjulnøglen, men ikke, om den, der havde den, brugte den til at slå. Han kiggede væk. De fandt en elkedel og en køkkenkniv bagefter. Der var en, der tabte en hammer under bordet. Det var den samme, der havde sagt til ham, at han skulle blive liggende. Det stoppede vist, da T2 sagde, at det var nok. Da de var gået, gik F ud på badeværelset for at se, hvor slemt det var. B sagde, at der var blevet spyttet på ham.


B har supplerende forklaret, at T3 og F stod og råbte af hinanden og skubbede til hinanden. Vidnet fik besked på at blive liggende. Ellers ville han få samme tur. Der blev spyttet på ham af en af dem, der stod bag sofaen. F fik et skub af T3 og røg derved ind i T, der tabte hammeren ned på glasbordet. De bankede løs på hinanden. Der var en, der råbte stop, og så stoppede det. Blodet stod ud af munden på F. I dag kan han ikke huske, om T tabte hammeren eller smed den. Der var på et tidspunkt en, der råbte: »Ingen våben«.


Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans liv har ændret sig. Samme dag som han fik byrettens dom, fik han svar på blodprøverne, så han er far til et tvillingepar. Moderen har besøgt ham regelmæssigt i fængslet. Han har bestemt sig for at være far for sine børn og er gået i behandling mod sit stofmisbrug. Han er optaget på behandlingsafdelingen i - - -.


Tiltalte er tidligere straffet adskillige gange for berigelseskriminalitet, personfarlig kriminalitet, overtrædelse af våbenlovgivningen, lovgivningen om euforiserende stoffer og færdselsloven.


Ved Højesterets dom af 25. april 2006 blev tiltalte idømt en fællesstraf på fængsel i 7 år for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 191, § 260 og § 244, jf. § 247, stk. 1. Denne dom omfattede en reststraf på 464 dage efter en prøveløsladelse den 30. april 2004 efter afsoning af domme af 6. februar 2003 (vedrørende lov om euforiserende stoffer), af 2. april 2003 (vedrørende bl.a. røveri og straffelovens § 191) og af 27. november 2003 (vedrørende lov om euforiserende stoffer).


Tiltalte er senest straffet ved dom afsagt af Retten i Herning den 8. september 2009 med fængsel i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 123, § 285, stk. 1, jf. § 281, stk. 1, nr. 1, og § 276, jf. § 21, og § 23, stk. 1, samt færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1.


Afsoningen efter denne dom omfattede tillige den nævnte højesteretsdom af 25. april 2006 samt domme af 23. april 2008 (vedrørende færdselsloven) og 25. maj 2009 (vedrørende færdselsloven).


Tiltalte blev som anført i byrettens dom prøveløsladt den 18. december 2009 med en prøvetid indtil den 18. december 2012 og med en reststraf på 946 dage.


Landsrettens begrundelse og resultat



Skyldspørgsmålet:


De grunde, som byretten har anført for at finde tiltalte skyldig i forhold 1.A og 1.B, er bestyrket efter bevisførelsen for landsretten, herunder også tiltaltes forklaring om sin aktive deltagelse i voldsudøvelsen.


Der er intet grundlagt for at statuere, at tiltalte har handlet i nødværge.


Det tiltrædes således også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte i forhold 1.A er fundet skyldig i - i forening med de medtiltalte og efter forudgående aftale - at have indfundet sig hos F i den hensigt at afstraffe F og medbringende en hjulnøgle, en hammer og en elkedel. Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at voldsudøvelsen omfattede slag med en hjulnøgle, uden at det dog kan lægges til grund, at netop disse slag ramte F's hoved, samt skaller og adskillige knytnæveslag i hovedet og på kroppen som anført i anklageskriftet.


Det tiltrædes ligeledes af de grunde, som byretten har anført, også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1.B.


Strafudmålingen:



Landsretten har ved strafudmålingen vedrørende forhold 1.A og 1.B lagt vægt på omstændighederne ved volden, herunder at volden er udøvet af flere i forening ved indtrængen i et privat hjem, at tiltalte udøvede en meget aktiv rolle, at F efter det oplyste er blevet påført alvorlige tandskader, og at tiltalte er straffet adskillige gange for personfarlig kriminalitet.


Vedrørende forhold 2 og forhold 8 har landsretten lagt vægt på, at der er tale om to 10.-gangs-tilfælde af kørsel i frakendelsestiden.


Vedrørende forhold 9 og 10 har landsretten lagt vægt på, at tiltalte er straffet adskillige gange for berigelseskriminalitet.


Straffen fastsættes i medfør af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 266 og § 285, stk. 1, jf. § 276, færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, og § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 2, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, og våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 11.


Det tiltrædes, at straffen er udmålt som en fællesstraf, der tillige omfatter reststraffen på fængsel i 946 dage, uanset at reststraffen omfatter til dels meget gamle forhold og forhold af ikke ligeartet kriminalitet. Under hensyn hertil og med henvisning til det, der er anført vedrørende de forhold, der nu er til pådømmelse, nedsættes fællesstraffen til fængsel i 3 år 6 måneder.


Da tiltalte er idømt en langvarig frihedsstraf, finder landsretten ikke grundlag for - som påstået af anklagemyndigheden - tillige at udmåle en tillægsbøde vedrørende forhold 6 og 7, jf. for så vidt angår forhold 7 færdselslovens § 118a, stk. 5.


- - -


Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.


Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.


- - -