|
Anklagemyndigheden mod T (adv. Jørn Brandenhoff Schmidt,
Kolding).
(Poul Hansen, Kirsten Thorup og Rikke Holler (kst.) med
domsmænd).
Retten i Hernings dom af 23. juni 2010:
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 5. maj 2010.
1.A. Alle de tiltalte
legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter
efter straffelovens § 245, stk. 1, for så vidt angår
tiltalte T6 og T i gentagelsestilfælde jf. straffelovens §
247, stk. 1, ved i forening og efter forudgående aftale den
11. april 2010 ca. kl. 20.10, i den hensigt at afstraffe F
at have indfundet sig i stuen på - - -, - - - medbringende
en hjulnøgle, en hammer og en elkedel, hvorefter de slog ham
i hovedet med hjulnøglen, nikkede ham flere skaller samt
tildelte ham adskillige knytnæveslag i hovedet og på
kroppen.
1.B. Alle de tiltalte
straffelovens § 266, ved samme tid og sted som anført i
forhold 1.A, i forening at have truet A og B, der lå på
sofaer i stuen, til at forholde sig passive, idet de råbte
»kig ned« eller lignende til dem flere gange, og truede dem
med, at de i modsat fald ville få samme tur som F, ligesom
de spyttede på dem.
2. T
færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, ved den 11. februar
2010 kl. 14.00 at have ført personbil - - - ad Enighedsvej,
6950 Ringkøbing, selv om han var frakendt førerretten.
- - -
5. T
bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. §
2, ved den 19. marts 2010 kl. 11.30 i hos kæreste, C, - - -,
at have været i besiddelse af 24 gram hash til eget brug.
6. T
våbenbekendtgørelsens § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1 nr. 10,
ved den 19. marts 2010 kl. 11.30 i - - - uden politiets
tilladelse at have besiddet en CS-gasspray.
7. T
færdselslovens § 118, jf. § 42, stk. 1, nr. 2, ved den 31.
marts 2010 kl. 19.31 at have ført personbil - - - ad
Ringkøbingvej mod nord fra 18,9 km-mrk. over en strækning på
978 m, Madum, 6990 Ulfborg med en gennemsnitshastighed på
mindst 117 km/t., selv om hastigheden uden for tættere
bebygget område ikke må overstige 80 km/t.
8. T
færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, ved den 31. marts 2010
kl. 19.31 at have ført personbil - - - ad Ringkøbingvej mod
nord, Madum, 6990 Ulfborg, selv om han var frakendt
førerretten.
9. De tiltalte T, T2 og T5
tyveri efter straffelovens § 276 ved den 12. april 2010 kl.
13.45 ved at være brudt ind i villa - - -, og stjålet 2.000
kr., en mappe, en krukke og en bærbar pc. mrk. HP til en
samlet værdi af 9.200 kr.
10. De tiltalte T, T2, T5
tyveri efter straffelovens § 276 ved den 12. april 2010 kl.
14.30 til kl. 15.15 i forening at være brudt ind i
landejendom, - - -, og stjålet 12-14.000 kr., 5-700 euro
samt mindre beløb i sv.kr.
- - -
Påstande
- - -
T har nægtet sig skyldig i forhold 1 A og 1 B, 3, 4, 9 og 10
samt erkendt sig skyldig i forhold 2, 5, 6, 7 samt 8.
- - -
Af personundersøgelse af 19. april 2010 fra Retsmedicinsk
Institut, Aarhus Universitet fremgår, at F blev undersøgt
den 13. april 2010 på Regionalafsnit for Klinisk
Retsmedicin, Regionshospitalet i Herning. Det fremgår, at
der blev konstateret forskellige skader på F.
- - -
Tiltalte T er tidligere straffet flere gange blandt andet
for personfarlig kriminalitet, overtrædelse af
våbenlovgivningen, reglerne om euforiserende stoffer og
kørsel i frakendelsestiden.
T er prøveløsladt den 18. december 2009 med prøvetid indtil
den 18. december 2012 med en reststraf på 946 dage efter en
dom af 8. september 2009 af Retten i Herning, fængselsstraf
i 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 126, § 285,
stk. 1, jf. § 281, stk. 1, nr. 1, og § 276, jf. § 21, og §
23, stk. 1, samt færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf.
stk. 1, idet afsoningen tillige omfattede dom af 25. maj
2009, dom af 23. april 2008 og dom af 25. april 2006.
Sidstnævnte dom, afsagt af Højesteret, var en fællesstraf på
fængsel i 7 år, der tillige omfattede reststraf 464 dage ved
en prøveløsladelse af 30. april 2004.
- - -
Tiltalte T har om sine personlige forhold forklaret, at han
inden anholdelsen havde fået ansættelse på - - - på et
projekt, som et par af hans kammerater havde fået i
entreprise. Han skulle på kursus og havde lånt penge hertil.
Kommunen ville også betale penge hertil. Han vil tro, at han
stadig har jobbet, hvis han maksimalt får op til ca. 10
måneders fængsel. Han ved ikke, om han stadig har sin
kæreste, men han kan bo hos sin mor i - - -. Han er blevet
far til et par tvillinger. Der har været en faderskabssag
ved retten. Moren til tvillingerne har besøgt ham i arresten
hver uge sammen med de to babyer.
- - -
De tiltalte har under sagen været frihedsberøvet således:
- - -
Tiltalte T fra den 12. april 2010 og fortsat.
- - -
Rettens begrundelse og afgørelse
Ad forhold 1 A og 1 B:
Retten lægger til grund, at der i tiltalte T4's lejlighed
var blevet drøftet trusler fra forurettede mod tiltalte T2
og tiltalte T3, at de tiltalte otte personer i 2 biler kørte
ud til forurettede, at tiltalte T2 under vejs pr. sms blandt
andet sikrede sig, at forurettede var hjemme, at de 2 biler
blev parkeret, så de ikke kunne ses fra det hus, hvori
forurettede opholdt sig, at alle 8 tiltalte gik ind i huset
og videre ind i stuen, og at i hvert fald nogle af de
tiltalte vidste, at der blev taget en hammer og en el-kedel
med ind i stuen, og at tiltalte T3 vidste, at han havde en
hjulnøgle med. Under disse omstændigheder har de tiltalte
været klar over, at der skulle udøves vold mod forurettede i
hvert fald allersenest, da de 2 tilstedeværende vidner blev
anmodet om at kigge ned eller lignende, og da der blev
udøvet vold mod forurettede, har alle tiltalte været helt
klar over, at det ikke drejede sig om at få afleveret nogle
ting til forurettede og om at T2 kunne tale med ham, men om
voldsudøvelsen mod ham, herunder § 245 - vold, da ingen af
de tiltalte tog afstand enten ved at gribe ind for at stoppe
det eller ved at i det mindste at forlade stedet, er alle i
forening skyldig i den mod forurettede begåede vold. Det
findes bevidst ved forurettedes forklaring sammenholdt med
de lægelige oplysninger og sammenholdt med flere af de
tiltaltes forklaringer om voldsudøvelsen, at voldsudøvelsen
har haft det i forhold 1. A beskrevne omfang, og at der i
forhold 1.B er fremsat en trussel, der ganske vist ikke så
meget har ligget i selve de benyttede ord om at kigge ned
eller lignende og om at kunne få samme tur, men har ligget i
situationen, hvor 8 personer er trængt ind til 3 personer,
der befandt sig i privat hjem. I det beskrevne omfang skal
der ske domfældelse af alle de tiltalte, således sker
domfældelsen også »for i forening og efter forudgående
aftale« i forhold 1.A og 1.B.
- - -
I forhold 2, 5, 6, 7, 8 og 12 domfældes efter de
foreliggende erkendelser efter anklageskriftet, idet
tiltalen findes bestyrket ved de i øvrigt foreliggende
oplysninger.
- - -
I forhold 9 og 10 domfældes efter anklageskriftet efter
tiltalte T's forklaring sammenholdt med navnlig tiltalte
T5's tidligere forklaring og hendes nu opståede
hukommelsesproblemer.
- - -
Straffen for tiltalte T fastsættes til fængsel i 4 år som
fællesstraf med reststraffen fra prøveløsladelse af 18.
december 2009, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61,
stk. 2.
- - -
Straffebestemmelserne for så vidt angår alle de tiltalte er
straffelovens § 245, stk. 1, for så vidt angår tiltalte T6
og T, jf. straffelovens § 247, stk. 1, og straffelovens §
266. De tiltalte T, T2 og T5 straffes endvidere i medfør af
straffelovens § 276, jf. § 285, stk. 1.
De tiltalte T og T3 straffes endvidere efter bekendtgørelse
om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2.
Tiltalte T straffes endvidere for overtrædelse af
færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, og
våbenbekendtgørelsens § 43, stk. 4, jf. § 14, stk. 1, nr.10.
Retten har med hensyn til strafudmålingerne for så vidt
angår forhold 1 A og B lagt vægt på de tiltaltes forskellige
roller og aktivitetsniveau og desuden henset til det, de
tiltalte i øvrigt er fundet skyldig i for så vidt angår de
tiltalte, der er dømt for andre forhold.
Særligt for så vidt angår tiltalte T har retten fundet det
rettest at udløse reststraffen efter prøveløsladelsen efter
den 18. december 2009, henset til det hurtige recidiv,
uanset at reststraffen til dels vedrører temmelig gamle
forhold, og forhold der ikke alle er ganske tilsvarende det
nu foreliggende.
- - -
For så vidt angår de tiltalte, der har fået ubetingede
straffe, er tillagt vægt, at udgangspunktet ved vold er
ubetinget fængselsstraf, at de tiltalte T3 og T har udøvet
vold, og at tiltalte T6, selvom han ikke selv har udøvet
vold, har haft den rolle at sikre, at forurettedes 2
kammerater ikke søgte at gribe ind, samt for så vidt angår
tiltalte T og T6, at de tidligere er straffet for vold.
- - -
Vestre Landsrets dom:
Retten i Herning har den 23. juni 2010 afsagt dom i 1.
instans (- - -).
Påstande
Tiltalte T har påstået frifindelse i forhold 1. A og 1. B og
i øvrigt formildelse, navnlig således, at straffen ikke
fastsættes som en fællesstraf med reststraffen på 946 dage.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalens
forhold 6, således at der henvises til våbenbekendtgørelsens
§ 44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 11.
- - -
Forklaringer
Tiltalte og vidnerne F, T5, T8, T2, A og B har for
landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte T har supplerende forklaret, at han var på besøg
hos T4 den 11. april 2010. T4, T3 og T2 var blevet truet af
F. Tiltalte vidste ikke helt, at T3 var lidt utilregnelig.
Om F vidste han, at han sammen med nogle andre havde smadret
én med en kølle, at han var psykopat, og at F måske havde
rockerrelationer. Det havde T2 vist sagt. Tiltalte
betragtede ham som en halvfarlig fyr. T3 var træt af at være
blevet truet og ville give F nogen på hovedet, hvis han
fortsatte med at true. Det kan godt være, at ordet »slagte«
ikke blev nævnt, sådan som han har forklaret i
grundlovsforhøret den 13. april 2010, men det skulle i hvert
fald have en ende. Tiltalte tog med hen til F netop for at
forhindre, at der skete noget voldsomt. T4, der er hans
forlovedes søsters søn, ville med, og tiltalte, der
frygtede, at tingene ville eskalere, tog med for at sikre,
at der »blev ro på«. Han havde T4 og et par af T4's
kammerater med i sin bil. T4 ville tage af sted med de
andre, hvis tiltalte ikke tog med. Det var ikke på forhånd
aftalt, hvor de skulle parkere. Han holdt bare bag den anden
bil. T4 havde en lidt uheldig omgangskreds, og tiltalte
ville modvirke, at der skete andet, end at F fik at vide, at
han skulle stoppe med truslerne. Tiltalte er ikke klar over,
at de ikke gik ind ad hovedindgangen til - - -. Han havde jo
ikke været der før. Han havde ikke set hjulnøglen, da de gik
ind. Han så først elkedlen inde i stuen. Der var én, der tog
en hammer ud af en værktøjskasse i baggangen, men tiltalte
fik den fra ham. De stod måske et par skridt fra døren ind
til stuen, da han tog hammeren. Han tog kun 2-3 skridt med
hammeren ind i stuen, før han smed den fra sig. T2 smed
computeren ned til F og råbte, at han ikke skulle true
hende. Der var diskussion frem og tilbage mellem dem.
Tiltalte stod bare bag ved sofaen. T3 begyndte at blande sig
og råbe, at F ikke skulle true ham. Tiltalte hørte ikke, at
de to vidner fik besked på at »kigge ned«. Pludselig - som
ud af den blå luft - trak T3 en hjulnøgle frem af sine
bukser og slog F med den. Tiltalte mener, at T3 ramte et par
gange. Tiltalte løb hen til de to, da andet eller tredje
slag var på vej. På et tidspunkt råbte tiltalte: »Smid det
våben«, og T3 smed hjulnøglen. Tiltalte tog fat i F og holdt
ham ned i sofaen for at holde ham i ro. T3 faldt over i
fjernsynet. Mens tiltalte holdt F nede, fornemmede han, at
T3 var lige bag ham. Det var hans fornemmelse, at F forsøgte
at række ud efter noget på bordet. Der lå bl.a. flasker og
askebægre, og tiltalte slog ham tre gange med knyttet hånd i
hovedet. Det kan også have været to eller fire slag.
Tiltalte slog bare fra sig. Han mener ikke, at han ramte F
på tænderne, men nok på kæben og på begge sider af hovedet.
Det var »korte« slag, fordi de var så tæt på hinanden. Så
var der en, der sagde stop, og de tog derfra. Tiltalte var
taget derud for at dæmpe gemytterne, men han greb det
forkert an.
F har supplerende forklaret, at han boede hos A. Den 11.
april 2010 lå B, A og han selv og sov. Han vågnede ved, at
T2 stod i stuen og skreg sammen med 7-8 mennesker. Han
kendte T4 og T6 og en af de 16-årige drenge. Han havde også
mødt T5. T2 beskyldte ham for at have truet hende og hendes
familie og for at have banket hende. Hun stod ca. en meter
fra sofaen. Dagen før havde han skrevet til T2, at hun
skulle lade ham være, for han havde fået en ny kæreste. Han
nåede kun at sige, at hun var fuld af løgn, før først T3 og
derefter T overfaldt ham. De kom fra hver sin side rundt om
sofaen. Til sidst stod de sammen med flere af de andre
ligesom i en bue uden om ham. På det tidspunkt kendte han
ikke T. T3 slog ham med en hjulnøgle, som han ramte ham med
på skulderen. Vidnet skubbede ham væk. T kom fra den anden
side. En af dem gav ham en knytnæve og en skalle, og han fik
slag med en lægtehammer med gult skaft. Det var T, der slog
med hammeren. T3 sagde, at vidnet havde truet ham. Det er
løgn. Det er noget, T2 havde bildt dem ind. Slaget med
hammeren ramte tænderne. Så »gik lyset ud«. Han havde ikke
råd til at få lavet tænderne. Derfor anmeldte han det. Han
går stadig til tandbehandling.
Da han afgav forklaring i byretten, havde han det meget
dårligt på grund af medicin. Han var ved at falde i søvn
flere gange. Når han i byretten forklarede, at han ikke
vidste, hvem der stod med hammeren, skyldes det, at han ikke
huskede klart. I dag husker han bedre end ved
hovedforhandlingen i byretten. Det skyldes, at han i dag er
korrekt medicineret. Ud fra tandskadens bredde regner han
med, at det er et slag med en hammer, der har forårsaget
den, og han kan også huske, at T slog ham med en hammer. Han
var ved fuld bevidsthed, da han blev slået med hjulnøglen.
T3 slog ham på skulderen og nikkede ham en skalle. Han er
helt sikker på, at det var T, der slog ham mod tænderne med
en lægtehammer med gult skaft. T væltede hen over ham.
Vidnet lå nederst. Vidnet forsøgte ikke at få fat i noget at
slå med. De var jo 8 mod ham. Da han kom til sig selv,
fossede blodet ud af munden. Han så sig i spejlet og troede,
at han ikke havde flere tænder.
T5 har supplerende forklaret, at T2 skulle ud og aflevere
nogle ting til F. Der var ikke snak om, at F skulle have
tæsk. Hun ved ikke, hvorfor de tog otte mennesker derud. Det
var nok for at forhindre slagsmål. T2 var bange for F. T2
havde fået at vide, at F var hos A. Der var ingen, der
sagde, at de ikke ville med. Hun ved ikke, hvorfor de holdt
et stykke fra huset. Hun så én tage en hammer i bryggerset.
Det var vist T. Hun så også én tage en elkedel. T2 gik hen
til F, der lå på en af sofaerne, og afleverede tingene. De
skændtes. F rejste sig op. T3 og F begyndte at skændes. Så
begyndte de at slås. Hun tror, at T3 slog først. Hun så
ikke, at der blev slået med en hjulnøgle. T gav også et
slag. Han slog flere gange, men hun ved ikke, om han ramte,
for hun kiggede ikke direkte. Inde i stuen så hun kun
hjulnøglen. T havde ingenting i hånden, da han gik over mod
F. F og T3 var stadig oppe at slås, da T kom til. De væltede
rundt. Hun ved ikke, hvor mange gange T slog. Da de holdt
med at slås, lå F ned. Så gik de. Da hun blev afhørt af
politiet den 14. april 2010, forklarede hun, at T3 slog F
med hjulnøglen. Hun så det ikke, men hun så, at han tog
sådan en op af lommen. Når hun i rapporten er citeret for at
have forklaret, at T slog og slog og blev ved, har hun
forklaret sådan. I dag kan hun ikke huske det. Hun kan dog
huske, at man kunne høre, at kæben gav lyde fra sig. I dag
kan hun huske lyden, men ikke antallet af slag. Der blev
sagt til de to andre, at de skulle kigge ned. T8 spyttede
også på den ene af dem. Den 19. april 2010 blev hun afhørt i
arresten i Århus. Hun forklarede, at T var den, der slog
mest, og at T overhovedet ikke forsøgte at stoppe det, men i
dag kan hun ikke huske det. Det var T, der råbte: »Ingen
våben«, men hun kan ikke huske hvornår i forløbet.
T8 har supplerende forklaret, at de snakkede om F's trusler
mod T2 og T3 ude hos T4. T3 ville have fat i F. Vidnet
sagde, at han tog med. F har aldrig truet ham. T4 var
kæreste med T2 dengang. Derfor tog T4 også med. Han husker
ikke, at T forsøgte at forhindre T4 i at tage med. Han kan
ikke huske, at han den 20. april 2010 sagde til politiet, at
han havde en idé om, at T3 ville slå F. At de tog »med for
en sikkerheds skyld«, som han forklarede, betød nok bare, at
der ville ske mindre, hvis de var flere. Han havde ikke en
idé om, at der skulle være slagsmål. Alle tog bare med. De
holdt et stykke fra huset for at sikre sig, at F ikke stak
af. Han så ikke nogen tage noget i køkkenet, men han så dem
stå med det inde i stuen. Han så, at T holdt en hammer, og
T6 holdt en elkedel. Inde i stuen stillede han sig bag de
andre. Han og T6 sagde til de to i sofaerne, at de skulle
blive liggende, og vidnet spyttede på en af dem for at få
ham til at forstå det. F benægtede, at han havde truet T2.
Så blandede T3 sig, og »F og T3 gik amok på hinanden«. T3
slog med hjulnøglen. T tog fat i F og kastede ham ned fra
sofaen. Han så, at T smed hammeren, inden han slog på F. T
kom til, da han kunne se, at T3 havde problemer i sit
slagsmål med F. T slog F med knytnæve i hovedet. T fik et
sår på knoerne. I grundlovsforhøret den 20. april 2010 har
han forklaret, at T slog med begge hænder i hovedet og i
maven, men i dag kan han ikke huske, at slagene ramte i
maven og var med begge hænder. Han husker tre slag. T2 råbte
»stop«, og at han havde fået nok. Så tog de hjem.
T2 har supplerende forklaret, at hun blev truet af F, da hun
slog op med ham. Hun ville aflevere computeren om søndagen,
for F havde sagt, at han ville hente den om mandagen. T3 var
også blevet truet. Det var han sur over. Hun ville aflevere
tingene for at få det hele afsluttet. Hun arrangerede ikke,
at de skulle med alle 8. Hun var ikke kæreste med T4 på det
tidspunkt. Hun ved ikke, hvorfor T også tog med. Hun havde
nok i baghovedet, at det kunne ende galt, for F blev tit
rimelig sur, når der kom mange ind i hans hjem. Det var
vigtigt, at F ikke så, at de kom. T6 tog en elkedel, som han
kastede, da han kom ind i stuen. Hun har ikke set nogen
hammer. Hun gik ind i stuen og stod og råbte til F om
truslerne. T3 slog F, men hun så ikke, hvor slagene ramte,
og at han slog med en hjulnøgle. På et tidspunkt råbte hun
stop. Hun så, at T var ovre ved F, men hun så ham ikke slå.
Når hun til politiet den 12. april 2010 ifølge
politirapporten har forklaret, at T gav F 4-5 knytnæveslag,
må det være rigtigt. I dag kan hun bare ikke huske det.
A har supplerende forklaret, at han blev vækket ved, at T2
råbte. I dag er han ikke sikker på, hvor mange der kom ind.
Der var to, der kom hen til F fra hver sin side. Vidnet fik
besked på at kigge den anden vej. Ellers ville han få samme
tur eller noget i den retning. Vidnet blev ræd. Han så ikke,
hvad der skete, men kunne høre, at F fik nogle slag. Han så
hjulnøglen, men ikke, om den, der havde den, brugte den til
at slå. Han kiggede væk. De fandt en elkedel og en
køkkenkniv bagefter. Der var en, der tabte en hammer under
bordet. Det var den samme, der havde sagt til ham, at han
skulle blive liggende. Det stoppede vist, da T2 sagde, at
det var nok. Da de var gået, gik F ud på badeværelset for at
se, hvor slemt det var. B sagde, at der var blevet spyttet
på ham.
B har supplerende forklaret, at T3 og F stod og råbte af
hinanden og skubbede til hinanden. Vidnet fik besked på at
blive liggende. Ellers ville han få samme tur. Der blev
spyttet på ham af en af dem, der stod bag sofaen. F fik et
skub af T3 og røg derved ind i T, der tabte hammeren ned på
glasbordet. De bankede løs på hinanden. Der var en, der
råbte stop, og så stoppede det. Blodet stod ud af munden på
F. I dag kan han ikke huske, om T tabte hammeren eller smed
den. Der var på et tidspunkt en, der råbte: »Ingen våben«.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans
liv har ændret sig. Samme dag som han fik byrettens dom, fik
han svar på blodprøverne, så han er far til et tvillingepar.
Moderen har besøgt ham regelmæssigt i fængslet. Han har
bestemt sig for at være far for sine børn og er gået i
behandling mod sit stofmisbrug. Han er optaget på
behandlingsafdelingen i - - -.
Tiltalte er tidligere straffet adskillige gange for
berigelseskriminalitet, personfarlig kriminalitet,
overtrædelse af våbenlovgivningen, lovgivningen om
euforiserende stoffer og færdselsloven.
Ved Højesterets dom af 25. april 2006 blev tiltalte idømt en
fællesstraf på fængsel i 7 år for bl.a. overtrædelse af
straffelovens § 191, § 260 og § 244, jf. § 247, stk. 1.
Denne dom omfattede en reststraf på 464 dage efter en
prøveløsladelse den 30. april 2004 efter afsoning af domme
af 6. februar 2003 (vedrørende lov om euforiserende
stoffer), af 2. april 2003 (vedrørende bl.a. røveri og
straffelovens § 191) og af 27. november 2003 (vedrørende lov
om euforiserende stoffer).
Tiltalte er senest straffet ved dom afsagt af Retten i
Herning den 8. september 2009 med fængsel i 6 måneder for
overtrædelse af straffelovens § 123, § 285, stk. 1, jf. §
281, stk. 1, nr. 1, og § 276, jf. § 21, og § 23, stk. 1,
samt færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1.
Afsoningen efter denne dom omfattede tillige den nævnte
højesteretsdom af 25. april 2006 samt domme af 23. april
2008 (vedrørende færdselsloven) og 25. maj 2009 (vedrørende
færdselsloven).
Tiltalte blev som anført i byrettens dom prøveløsladt den
18. december 2009 med en prøvetid indtil den 18. december
2012 og med en reststraf på 946 dage.
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldspørgsmålet:
De grunde, som byretten har anført for at finde tiltalte
skyldig i forhold 1.A og 1.B, er bestyrket efter
bevisførelsen for landsretten, herunder også tiltaltes
forklaring om sin aktive deltagelse i voldsudøvelsen.
Der er intet grundlagt for at statuere, at tiltalte har
handlet i nødværge.
Det tiltrædes således også efter bevisførelsen for
landsretten, at tiltalte i forhold 1.A er fundet skyldig i -
i forening med de medtiltalte og efter forudgående aftale -
at have indfundet sig hos F i den hensigt at afstraffe F og
medbringende en hjulnøgle, en hammer og en elkedel. Efter
bevisførelsen lægger landsretten til grund, at
voldsudøvelsen omfattede slag med en hjulnøgle, uden at det
dog kan lægges til grund, at netop disse slag ramte F's
hoved, samt skaller og adskillige knytnæveslag i hovedet og
på kroppen som anført i anklageskriftet.
Det tiltrædes ligeledes af de grunde, som byretten har
anført, også efter bevisførelsen for landsretten, at
tiltalte er fundet skyldig i forhold 1.B.
Strafudmålingen:
Landsretten har ved strafudmålingen vedrørende forhold 1.A
og 1.B lagt vægt på omstændighederne ved volden, herunder at
volden er udøvet af flere i forening ved indtrængen i et
privat hjem, at tiltalte udøvede en meget aktiv rolle, at F
efter det oplyste er blevet påført alvorlige tandskader, og
at tiltalte er straffet adskillige gange for personfarlig
kriminalitet.
Vedrørende forhold 2 og forhold 8 har landsretten lagt vægt
på, at der er tale om to 10.-gangs-tilfælde af kørsel i
frakendelsestiden.
Vedrørende forhold 9 og 10 har landsretten lagt vægt på, at
tiltalte er straffet adskillige gange for
berigelseskriminalitet.
Straffen fastsættes i medfør af straffelovens § 245, stk. 1,
jf. § 247, stk. 1, § 266 og § 285, stk. 1, jf. § 276,
færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, og § 118,
stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 2, lov om euforiserende
stoffer § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende
stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, og våbenbekendtgørelsens §
44, stk. 4, jf. § 15, stk. 1, nr. 11.
Det tiltrædes, at straffen er udmålt som en fællesstraf, der
tillige omfatter reststraffen på fængsel i 946 dage, uanset
at reststraffen omfatter til dels meget gamle forhold og
forhold af ikke ligeartet kriminalitet. Under hensyn hertil
og med henvisning til det, der er anført vedrørende de
forhold, der nu er til pådømmelse, nedsættes fællesstraffen
til fængsel i 3 år 6 måneder.
Da tiltalte er idømt en langvarig frihedsstraf, finder
landsretten ikke grundlag for - som påstået af
anklagemyndigheden - tillige at udmåle en tillægsbøde
vedrørende forhold 6 og 7, jf. for så vidt angår forhold 7
færdselslovens § 118a, stk. 5.
- - -
Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.
Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
- - -
|