Direktoratet for Kriminalforsorgen skjuler oplysninger om mulig vold og overgreb fra fængselspersonale mod indsat på isolationsafdeling i Statsfængslet Østjylland

 

Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

10. maj 2009




En advokat gjorde ved brev af 4. marts 2009 Direktoratet for Kriminalforsorgen opmærksom på, at fængselsfunktionærer på den særlige sikrede isolationsafdeling E i Statsfængslet Østjylland muligvis har begået vold og andre grove overgreb mod en indsat i maj 2008. Advokaten, der repræsenterer den indsatte, der påstår, at den indsatte er offer for den omhandlede vold, bad i samme brev om aktindsigt blandt andet med henblik på at fremsætte et eventuelt erstatningskrav mod de ansvarlige personer. 

Umiddelbart kunne man forvente, at en henvendelse med så grove anklager mod fængselspersonalet ville føre til, at Direktoratet for Kriminalforsorgen straks ville indlede en undersøgelse om, hvad der nærmere måtte være passeret den omhandlede dag i maj 2008. Dette er indtil videre ikke sket. Derimod har Direktoratet for Kriminalforsorgen i brev af 24. april 2009 (med journalnummer 08-50-0298/0299/0300) afvist begæringen om aktindsigt med en åbenbar forkert henvisning til irrelevante bestemmelser i offentlighedsloven. Da den indsatte, som advokaten repræsenterer, er part i sagen, skal sagen naturligvis behandles efter reglerne om parters aktindsigt i forvaltningsloven, hvorefter den pågældende næppe kan nægtes aktindsigt i materiale, som beskriver episoden i fængslet.

Nedenfor gengives et uddrag af brevet, som advokaten skrev til Direktoratet for Kriminalforsorgen den 4. marts 2009:
  " ... Som advokat for JHM har jeg fra denne fået oplyst, at han i 2008 mod sin vilje blev flyttet fra Statsfængslet Østjylland til Politigårdens Fængsel i København i anledning af, at fængselspersonalet beskyldte ham for overgreb mod personalet.

Min klient gør gældende, at han blev udsat for vold og overgreb fra personalet.

Jeg har fået oplyst, at episoden skulle været overværet af en fængselsfunktionær ved navn G, og at den også skulle have været overværet af en bibliotekar. Disse skulle være fremkommet med forklaringer, der støtter min klients version af det passerede. Der har mig bekendt verseret en sag, hvor en fængselsfunktionær, der ifølge min klient begik vold mod denne, skulle have klaget over den ovenfor omtalte G. Sagen har efter det oplyste også været behandlet i direktoratet.

Jeg skal bede om straks at modtage akterne i disse sager, idet min klient efter min opfattelse har en retlig interesse i at se disse blandt andet for at kunne forberede et erstatningskrav mod kriminalforsorgen. Jeg skal besøge min klient i næste uge, og jeg beder om at modtage akterne inden dette tidspunkt.

Med venlig hilsen ..."


 
Uagtet, at der - som det fremgår af brevet - blev bedt om aktindsigt med henvisning til, at den indsatte er part i sagen, nægtede Direktoratet for Kriminalforsorgen i sit brev af 24. april 2009 at imødekomme kravet med henvisning til regler i offentlighedsloven, der netop ikke angår ansøgninger om aktindsigt fra parter men fra offentligheden i almindelighed - deraf lovens navn. Direktoratet for Kriminalforsorgen skrev blandt andet følgende:
  ".. Ved brev af 4. marts 2009 til Direktoratet for Kriminalforsorgen anmodede De, på vegne af Deres klient JHM om aktindsigt i forbindelse med, at Deres klient i 2008 mod sin vilje blev flyttet fra Statsfængslet i Østjylland til Politigårdens Fængsel i København i anledning af, at fængselspersonalet beskyldte ham for overgreb mod personalet.

Direktoratet kan ikke imødekomme Deres anmodning om aktindsigt.

Direktoratet kan oplyse følgende:

Efter offentlighedslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., gælder loven ikke for sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste. Dog gælder loven efter bestemmelsens stk. 3 for oplysninger om den ansattes navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser.

Oplysninger om disciplinære reaktioner er kun omfattet af offentlighedsloven for ansatte i chefstillinger, og det er en forudsætning, at det forhold, der har medført disciplinære reaktioner , er begået i en sådan stilling. Ved chefstilling forstås typisk kontorchef (lønramme 36) og derover. Da stillingen som fængselsfunktionær ikke er en chefstilling er eventuelle disciplinære sanktioner mod fængselsfunktionæren ikke omfattet af offentlighedsloven.

Direktoratet har overvejet, om De bør meddeles aktindsigt efter princippet i meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. Direktoratet har imidlertid ikke fundet grundlag herfor. Direktoratet har herved lagt vægt på de hensyn, som ligger bag undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 2.

Efter forvaltningslovens § 9 kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Som udgangspunkt er Deres klient ikke part i de omhandlede sager. Ifølge Karnovs note 36 til forvaltningsloven omfatter lovens partsbegreb ansøgere, klagere og andre, der har en væsentlig retlig interesse i sagens afgørelse. Direktoratet har derfor overvejet, om Deres klient har en væsentlig retlig interesse i at se akterne, og således skal anses som part i sagen. Direktoratet mener ikke, at dette er tilfældet, idet man er af den opfattelse, at Deres klient alene har en indirekte interesse i at se akterne. Endvidere er det direktoratets opfattelse, at hensynet til fortroligheden overfor Kriminalforsorgens ansatte vejer tungere end Deres klients interesse i at se akterne.

Direktoratet agter på baggrund af ovenstående ikke at foretage yderligere i sagen vedrørende aktindsigt. ..."

 
Som nævnt ovenfor er direktoratets henvisning til Offentlighedslovens regler om aktindsigt i personalesager efter min opfattelse ganske irrelevant i ovennævnte sag.

Det er korrekt, at Offentlighedsloven i 1998 - navnlig efter pres fra Dansk Fængselsforbund - blev ændret, således at borgerne ikke længere skulle have adgang til at efterkontrollere underordnede offentligt ansattes disciplinære forhold, strafbare forhold mv. Af brevet fra direktoratet gengivet ovenfor kan man få det indtryk, at sagsbehandleren i direktoratet faktisk har studeret forarbejderne til reglerne om aktindsigt i personalesager i offentlighedsloven. Hun har imidlertid overset 2. afsnit i de "almindelige bemærkninger", der fulgte lovforslaget, da dette blev behandlet og senere vedtaget i Folketinget. Af de almindelige bemærkninger (2. afsnit) fremgår blandt andet:
  "... Lovforslaget indebærer alene en ændring af offentlighedsloven og har derfor kun betydning for offentlighedens adgang til aktindsigt i personalesager. Lovforslaget berører ikke de særlige regler om partsaktindsigt i forvaltningslovens kapitel 4. Indgår der f.eks. i en klagesag i forvaltningen oplysninger om de pågældende medarbejderes personalemæssige forhold med henblik på at supplere det faktiske afgørelsesgrundlag, vil disse oplysninger ligesom i dag være undergivet aktindsigt for sagens parter efter forvaltningsloven. .."

Det fremgår således udtrykkeligt af lovforarbejderne, at offentlighedslovens begrænsning i aktindsigt i offentlige ansattes personalesager ikke er gældende i en sag som den omhandlede, hvor en borger ønsker aktindsigt i de disciplinære følger for en offentlig ansat, som måtte være en følge af den offentlige ansattes overgreb og vold mod samme borger.

Det er min opfattelse, at direktoratet ikke fejltolker loven som følge af uvidenhed men som følge af angst for fængselsfunktionærernes magtfulde faglige organisation, Dansk Fængselsforbund. I de senere år er det kommet offentligt frem fra mange forskellige kilder, at såvel Direktoratet for Kriminalforsorgen som lederne af fængslerne frygter denne organisation, som af ansatte i kriminalforsorgen for nyligt er blevet betegnet som en organisation, der benytter "gangstermetoder".  

Fejltolkningen af offentlighedsloven er efter min opfattelse således alene et forsøg fra Direktoratet for kriminalforsorgen på at undgå, at mulige kriminelle gerninger fra fængselspersonale på den særligt sikrede afdeling E i Statsfængslet Østjylland kommer til offentlighedens kundskab.