|
|
||
Mere om De Europæiske Fængselsregler
55. En påstået strafbar handling begået i et fængsel skal efterforskes på samme måde, som den ville blive efterforsket i det omgivende samfund, og skal behandles i overensstemmelse med national lovgivning. Disciplin og straf 56.1 Disciplinære foranstaltninger skal anvendes som sidste udvej. 56.2 Når det er muligt, skal fængselsmyndighederne anvende genoprettelses- og mæglingsprocedurer til at løse stridigheder med og mellem de indsatte. 57.1 Kun opførsel, der kan udgøre en trussel mod orden eller sikkerhed, må anses for at være en disciplinær forseelse. 57.2 Følgende skal fastsættes ved national
lovgivning: 58. Enhver påstand om en indsats overtrædelse af de disciplinære regler skal straks indberettes til den kompetente myndighed, som uden unødigt ophold skal undersøge sagen. 59. Indsatte, der anklages for disciplinære
forseelser, skal: 60.1 Straffe til indsatte, der er fundet skyldige i en disciplinær forseelse, skal være i overensstemmelse med national lovgivning. 60.2 Straffens strenghed skal stå i rimeligt forhold til forseelsen. 60.3 Kollektiv afstraffelse, korporlig afstraffelse, afstraffelse ved anbringelse i en mørk celle og alle andre former for umenneskelig eller nedværdigende straf skal være forbudt. 60.4 Straffen må ikke omfatte et totalt forbud mod kontakt med familien. 60.5 Isolation må kun ikendes som straf i ganske særlige tilfælde og kun for et bestemt tidsrum, som skal være så kort som muligt. 60.6 Sikringsmidler må aldrig anvendes som straf. 61. En indsat, som er fundet skyldig i en disciplinær forseelse, skal kunne indbringe afgørelsen for en kompetent og uafhængig højere myndighed. 62. Indsatte må ikke beskæftiges eller tildeles kompetence i fængslet i en disciplinær funktion. Dobbeltstraf 63. Indsatte må ikke straffes to gange for samme handling eller opførsel. |
|||
|
|||