§ 116 regulerer sagens behandling i retten. Under pkt. 1 nedenfor redegøres for reglerne om, hvorvidt sagen skal behandles på skriftligt eller mundtligt grundlag. Under pkt. 2 behandles spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for sagens oplysning, og under pkt. 3 uddybes reglerne om behandlingen af oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt under Kriminalforsorgens sagsbehandling. Endelig knyttes under pkt. 4 nogle bemærkninger til spørgsmålet om kære af rettens afgørelse vedrørende den dømtes adgang til at gøre sig bekendt med oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt.

1. Rådets forslag om skriftlig eller mundtlig behandling

Efter § 116, stk. 1, 1. pkt., behandles sagen på skriftligt grundlag, medmindre retten bestemmer andet. Udgangspunktet er således skriftlig behandling. Rådets lovudkast afviger herved fra § 110, stk. 1, 2. pkt., i arbejdsgruppens endelige lovudkast, hvorefter retten kan bestemme, at sagen skal behandles skriftligt, jf. betænkningen, bd III, s. 674 og 746. I arbejdsgruppens oprindelige lovudkast er det derimod forudsat, at retten som udgangspunkt skal træffe afgørelse umiddelbart på grundlag af det foreliggende skriftlige materiale, jf. betænkningen, bd. I, s. 415 og 488.

Som det fremgår af afsnit 9.2. i betænkningens kapitel 5 om klageregler m.v., finder Straffelovrådet, at det bør overlades til retten at træffe bestemmelse om, hvorvidt en sag efter sin karakter bør behandles mundtligt. Der er efter rådets opfattelse grund til at tro, at et stort antal sager allerede ved modtagelsen vil være tilstrækkeligt oplyst, således at retten i mange tilfælde umiddelbart vil kunne træffe afgørelse, efter at den dømte eller dennes advokat i et skriftligt indlæg har haft lejlighed til at udtale sig om Kriminalforsorgens begrundelse for den pågældende afgørelse.

Det er således rådets opfattelse, at en meget stor del af de sager, der er omfattet af klageordningen, efter deres karakter vil være egnede til skriftlig behandling. Med henblik på at opnå en hurtig og ikke alt for ressourcekrævende behandling af sagerne har rådet derfor fundet det hensigtsmæssigt og forsvarligt at foreslå, at sagerne, selv om hovedprincippet i retsplejen er mundtlighed, som udgangspunkt behandles skriftligt, men således at retten - også af egen drift - kan træffe bestemmelse om mundtlig behandling.

2. Rådets forslag om ansvaret for sagens oplysning

Efter § 116, stk. 1, 2. pkt., 1. led, i rådets lovudkast kan retten stille krav om tilvejebringelse af yderligere oplysninger. Behandles sagen mundtligt, træffer retten bestemmelse om afhøring af den dømte og andre og om tilvejebringelse af beviser i øvrigt, ligesom retten indkalder parter og vidner, jf. § 116, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Rådet forslag indebærer, at parterne ikke på samme måde som i de almindelige civile sager selv kan tilrettelægge sagen og beslutte, hvilke oplysninger der skal forelægges retten. Det påhviler derimod retten at sikre, at de relevante oplysninger tilvejebringes, således at retten har et tilstrækkeligt grundlag for at afgøre sagen.

3. Flertallets forslag om den dømtes adgang til at gøre sig bekendt med oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt

Som det fremgår af afsnit 9.2. i betænkningens kapitel 5 om klageregler m.v., bygger forslaget om den dømtes adgang til oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt under Kriminalforsorgens sagsbehandling, på en flertalsopfattelse (Jacques Hermann, Torsten Hesselbjerg, Kaspar Linkis, Annemette Møller, Christian Trønning og Sven Ziegler) i rådet. Et mindretal (Jørgen Bang og Vagn Greve) fraråder at gennemføre ændringer i de nugældende regler vedrørende aktindsigt m.v.

3.1 Ved skriftlig behandling

Efter § 116, stk. 1, 2. pkt, 2. led, skal retten, når sagen behandles skriftligt, som led i sagens oplysning træffe afgørelse om, i hvilket omfang den dømte skal gøres bekendt med oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt i medfør af forvaltningslovens § 9, stk. 3, 2. pkt., eller § 15, stk. 1, nr. 3. Om forvaltningslovens § 9, stk. 3, 2. pkt., henvises til § 1, nr. 1, i udkastet til lov om ændring af forvaltningsloven, der er optaget som bilag 1 til rådets udtalelse om aktindsigt i sager om straffuldbyrdelse. Udtalelsen er optaget som bilag 3 til denne betænkning.

At den dømte ikke uden videre har adgang til at gøre sig bekendt med samtlige sagens oplysninger, når sagen er indbragt for retten, er en fravigelse fra de almindelige regler om behandlingen af civile sager. Baggrunden for bestemmelsen er imidlertid de særlige hensyn, der gør sig gældende i sager om straffuldbyrdelse. Uden den pågældende bestemmelse ville den dømte således ved at fremsætte anmodning om domstolsprøvelse kunne gøre krav på at blive gjort bekendt med oplysninger, som Kriminalforsorgen med hjemmel i forvaltningsloven har undtaget fra partsaktindsigt, jf. herved afsnit 9.2. i kapitel 5 om klageregler m.v.

§ 116, stk. 1, 2. pkt., 2. led, indebærer, at retten skal foretage en selvstændig vurdering af, om domstolsprøvelsen lader sig gennemføre på et forsvarligt grundlag, uden at den dømte helt eller delvis gøres bekendt med de oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt under Kriminalforsorgens sagsbehandling.

Heri ligger bl.a., at retten, når en sag undtagelsesvis må anses for omfattet af den strafferetlige del af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, må tage stilling til, om en undladelse af at gøre den dømte bekendt med de pågældende oplysninger konkret vil være i strid med artikel 6, jf. herved afsnit 9.2. i kapitel 5 om klageregler m.v.

Også i de tilfælde, hvor sagen ikke anses for omfattet af den strafferetlige del af artikel 6, eller artikel 6 ikke kan antages at være til hinder for, at den dømte afskæres fra aktindsigt, skal retten imidlertid vurdere, om domstolsprøvelsen kan gennemføres på forsvarligt grundlag, uden at den dømte bliver gjort bekendt med oplysningerne.

I denne vurdering indgår bl.a. sagens karakter. Sagens omstændigheder, herunder om der foreligger modstridende oplysninger, som det er af afgørende betydning, at den dømte får lejlighed til at imødegå under rettens prøvelse, spiller også en væsentlig rolle. Som nævnt ovenfor er der dog grund til at tro, at et stort antal sager allerede ved modtagelsen vil være tilstrækkeligt oplyst, således at retten i mange tilfælde umiddelbart vil kunne træffe afgørelse, efter at den dømte eller dennes advokat i et skriftligt indlæg har haft lejlighed til at kommentere Kriminalforsorgens begrundelse for den pågældende afgørelse.

I de tilfælde, hvor retten i medfør af § 116, stk. 1, 2. pkt., 2. led, har bestemt, at den dømte ikke må gøres bekendt med oplysninger i sagen, må den advokat, der varetager den dømtes interesser under sagen, jf. herved § 115, stk. 2, ikke videregive de pågældende oplysninger til den dømte, jf. § 116, stk. 4. Tilsidesættelse af rettens bestemmelse vil være strafbar, jf. retsplejelovens § 129 og straffelovens § 152.

3.2. Ved mundtlig behandling

Finder retten, at der efter sagens karakter og de foreliggende omstændigheder er behov for, at sagen behandles mundtligt, gælder i stedet § 116, stk. 2, 3. pkt., i rådets lovudkast. (l op)

Det indebærer, at den dømte som udgangspunkt skal gøres bekendt med alle oplysninger i sagen. Efter denne bestemmelse kan retten således kun, når særlige omstændigheder taler for det, bestemme, at den dømte ikke må overvære bevisførelsen eller en del af denne. Den pågældende skal i så fald som udgangspunkt gøres bekendt med de oplysninger, der er fremkommet under bevisførelsen, inden sagen afgøres. Det gælder dog ikke, hvis dette ville stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen, jf. § 116, stk. 2, 4. pkt.

At betingelserne for at afskære den dømte fra at gøre sig bekendt med oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt, skærpes, når sagen behandles mundtligt, skyldes, at det i disse tilfælde har formodningen for sig, at den dømte skal gøres bekendt med alle oplysninger, for at retten kan træffe afgørelse på et fyldestgørende grundlag. Baggrunden for, at sagen behandles mundtligt, kan f.eks. være, at der foreligger modstridende oplysninger i relation til det hændelsesforløb, der har ført til Kriminalforsorgens afgørelse. Under sådanne omstændigheder kan det være af afgørende betydning bl.a. for vurderingen af et vidnes troværdighed, at den dømte får lejlighed til personligt at imødegå de foreliggende oplysninger.

Retten skal derfor foretage konkret vurdering af, om de hensyn til f.eks. beskyttelse af et vidne, der har begrundet, at den dømte under Kriminalforsorgens sagsbehandling er nægtet aktindsigt, også under domstolsprøvelsen er så tungtvejende, at den dømte fortsat helt eller delvis skal afskæres fra at gøre sig bekendt med dem.

I de særlige tilfælde, hvor sagen må anses for omfattet af den strafferetlige del af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, må der også tages stilling til, om en undladelse af at gøre den dømte bekendt med de omhandlede oplysninger konkret vil være i strid med konventionens artikel 6, jf. herved afsnit 9.2. i kapitel 5 om klageregler m.v.

Også i de tilfælde, hvor sagen ikke anses for omfattet af artikel 6, eller artikel 6 ikke antages at være til hinder for at undlade at gøre den dømte bekendt med oplysningerne, må det imidlertid vurderes, om domstolsprøvelsen kan gennemføres på forsvarligt grundlag uden den dømtes kendskab til oplysningerne.

I vurderingen af, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at den dømte skal afskæres fra at blive gjort bekendt med de omhandlede oplysninger, kan bl.a. indgå vidnets stilling. En fængselsfunktionær må således som udgangspunkt stå frem og vedstå de iagttagelser, som den pågældende har gjort i forbindelse med sit arbejde. Er der tale om en medindsat, kan der dog også være grund til at lade den dømte overvære den medindsattes forklaring, navnlig hvis der er grund til at tro, at den medindsattes forklaring skyldes et ønske om at hævne sig på den dømte.

I overvejelserne kan desuden indgå, om der på tidspunktet for domstolsprøvelsen verserer en straffesag i anledning af det hændelsesforløb, som har ført til den afgørelse, der prøves i retten. F.eks. kan det forekomme, at den dømte er sigtet eller tiltalt for trusler eller vold samtidig med, at Kriminalforsorgen har truffet afgørelse om disciplinærstraf i anledning af det passerede. I disse tilfælde vil den dømte i sin egenskab af tiltalt senest efter at have afgivet forklaring under domstolsbehandlingen i straffesagen have krav på at blive gjort bekendt med den forurettedes forklaring, jf. retsplejelovens § 748, stk. 6, sidste pkt., og § 848.

I de tilfælde, hvor retten i medfør af § 116, stk. 2, 3.-4. pkt., har bestemt, at den dømte er afskåret fra at gøre sig bekendt med de fremkomne oplysninger, må advokaten ikke videregive oplysningerne til den dømte, jf. § 116, stk. 4. Tilsidesættelse af rettens bestemmelse vil være strafbar, jf. retsplejelovens § 129 og straffelovens § 152.

4. Flertallets forslag om kære af rettens afgørelse om den dømtes adgang til at gøre sig bekendt med oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt

Efter § 116, stk. 3, træffes rettens afgørelse om den dømtes adgang til at gøre sig bekendt med alle oplysninger, der fremkommer under sagens behandling, efter anmodning ved kendelse, når den påklagede afgørelse er omfattet af § 121, stk. 2.