Højesteretsdom af 3. april 2007
i sag 80/2006 (2. afd.)
|
A (adv. Tyge Trier, Kbh., e.o.)
mod Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen (Km.adv. v/adv. Benedicte Galbo, Kbh.).
|
|
Østre Landsrets dom
20. december 2005 (22. afd.)
|
(Black, Ejler
Bruun, Carsten Bo Nielsen (kst.)).
|
Denne sag drejer
sig navnlig om lovligheden af en beslutning truffet af
sagsøgte 2, Direktoratet for Kriminalforsorgen (i det
følgende Direktoratet), om at overføre sagsøgeren, A, fra
sagsøgte 1, Horserød Statsfængsel (i det følgende Horserød),
til Arresthuset i Kolding (i det følgende Arresthuset), og
om sagsøgerens ret til at få aktindsigt i og begrundelse
vedrørende baggrunden for sagsøgte 2's beslutning. Endelig
drejer sagen sig om sagsøgerens krav på godtgørelse i
anledning af hendes afsoning, herunder at hun afsonede mere
end 8 uger i Arresthuset.
|
Sagsøgeren har
under sagen, der er anlagt ved Retten i Helsingør den 24.
januar 2005 og senere henvist til Østre Landsret, nedlagt
følgende påstande:
|
Principalt: |
1. Sagsøgte 1 og
sagsøgte 2 tilpligtes at anerkende, at overførslen af
sagsøgeren til Arresthuset i Kolding 16. august 2004 var
uretmæssig.
|
2. Sagsøgte 1 og
sagsøgte 2 tilpligtes at anerkende, at anvendelsen af
forvaltningslovens § 9, stk. 4, i forbindelse med overførsel
af sagsøgeren til Arresthuset i Kolding og efterfølgende er
uretmæssig, herunder at de sagsøgte skulle have givet
meroffentlighed.
|
3. Sagsøgeren
tilkendes en godtgørelse på kr. 60.000 med tillæg af
sædvanlig procesrente fra sagens anlæg, jf.
erstatningsansvarslovens § 26 og EMRK artikel 5, stk. 5. |
Subsidiært:
|
4. Sagsøgte 1 og
2 tilpligtes at anerkende, at opholdet i Arresthuset i
Kolding efter den 8. uge, fra den 11. oktober 2004 til den
11. december 2004, var ulovligt, jf. § 28, stk. 2,
sammenholdt med § 25, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf
mv.
|
4a. Sagsøgte 2
tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren skulle have været
tilbageført til åbent fængsel i december 2004, idet
betingelserne i § 25, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf
mv. for overførsel til lukket fængsel ikke var opfyldt.
|
5. Sagsøgeren
tilkendes en godtgørelse på kr. 50.000, eller et mindre
beløb fastsat efter rettens skøn, med tillæg af sædvanlig
procesrente fra sagens anlæg. |
Sagsøgte 1 har påstået frifindelse. |
Sagsøgte 2 har
over for sagsøgerens påstande 1-2 og 5 påstået frifindelse. |
Sagsøgte 2 har
over for sagsøgerens påstand 3 principalt påstået
frifindelse, subsidiært hjemvisning. |
Sagsøgte 2 har
over for sagsøgerens påstand 4 principalt påstået afvisning,
subsidiært taget bekræftende til genmæle. |
Sagsøgte 2 har
over for sagsøgerens påstand 4a principalt påstået
afvisning, subsidiært frifindelse. |
Domsforhandlingen er foretaget den 23. august og 31. oktober
2005.
|
Sagsøgerens
påstand 4a er anført i et revideret påstandsdokument af 25.
oktober 2005 og nedlagt ved retsmødets begyndelse den 31.
oktober 2005.
|
Sagsøgeren har
fri proces uden retshjælpsdækning. Den oprindelige fri
proces-bevilling blev den 4. oktober 2005 udvidet til at
omfatte påstand 4a. |
Sagens nærmere omstændigheder:
|
Sagsøgeren blev
ved Højesterets dom af 5. oktober 2001 straffet med fængsel
i 12 år og blev indsat i Statsfængslet i Ringe til afsoning.
Sagsøgeren blev pr. 1. september 2003 optaget som studerende
på - - - på Københavns Universitet.
|
I 2. halvår af
2003 og 1. halvår af 2004 havde sagsøgeren ledsagede
udgange, som forløb uden problemer. Den 18. maj 2004
afholdtes fællesmøde mellem Direktoratet og Statsfængslet i
Ringe. Til brug herfor forelå en udtalelse om sagsøgerens
forhold, hvori skolen ved Statsfængslet i Ringe blandt andet
udtalte:
|
»A blev i
sommeren 2003 optaget på sit 2. ønske på Københavns
Universitet, nemlig - - -. Hun startede på studierne i
september, og der er lavet en aftale med en medstuderende
om, at hun optager forelæsningerne på videobånd og sender
dem hertil, så hun kan gennemse dem fra en aflåst
videoafspiller. Samtidig har A i efteråret, i begrænset
omfang, fået støtte fra en dansklærer på VUC-FYN. Det har
dog været nødvendigt at udvide den støtte her i foråret, da
der er mange afleveringer, og A har brug for den hjælp, hun
ikke kan få, når hun ikke er fremmødestuderende. |
. . . |
Det helt store
problem, i forbindelse med at studere i et lukket fængsel,
er kommunikationen. Det er meget vanskeligt at kommunikere
med undervisere, når der ikke er fri adgang til internettet.
En sådan adgang kunne også gøre det muligt for A at deltage
i en studiegruppe, idet hun så vil kunne kommunikere med dem
via nettet. Det vil desuden være muligt at arrangere
gruppemøder i fængslet, hvis afstanden ikke er så stor. |
Af hensyn til
studiet bør hun overføres til Statsfængslet ved Horserød. .
. . |
. . . |
Planen er at tage
den to års grunduddannelse på - - - og derefter tage det 3.
års tilvalgsfag på - - -. Det kan man ifølge - - - på
eksamenskontoret, afdeling for - - -, gøre uden at søge om
overførsel til - - -.
|
Det vil være af
stor vigtighed, at der gives mulighed for enkeltstående § 31
udgange til opgaveseminarer i forbindelse med skriftlig
eksamen i skoleåret 2004/2005. Det samme gælder mulighed for
frigang til Københavns Universitet i skoleåret 2005/2006 og
2006/2007.«
|
Af referatet af
fællesmødet fremgår vedrørende sagsøgeren blandt andet:
|
»På mødet blev
følgende besluttet:
|
At indsatte kan
få tilladelse til:
|
- to uledsagede
dagudgange til indsattes svigerforældre med tre ugers
mellemrum. |
- herefter
almindelig weekend udgang.
|
- overførsel til
Statsfængslet ved Horserød, når der er gennemført en
almindelig weekend udgang og pladsforholdene i øvrigt
tillader det.
|
- en uledsaget §
31 udgang til samtale med studievejleder ved Københavns
Universitet i forbindelse med fortsættelse af studiet.
|
En forudsætning
for ovenstående plan er, at politiet ikke har haft
bemærkninger hertil, og at alle udgange gennemføres uden
problemer af nogen art.«
|
Sagsøgeren
påbegyndte herefter uledsagede udgange og blev den 22. juli
2004 overflyttet til Horserød. |
Sagsøgeren blev den 13. august 2004 udelukket fra fællesskab
i Horserød. Den 16. august 2004 udarbejdede Rigspolitiet,
Afdeling A, Nationalt Efterforskningsstøttecenter, en
politirapport, hvoraf fremgår: |
»Der foreligger
til NEC oplysninger fra særdeles pålidelig kilde om, at
strafafsoner |
A |
- - - |
p.t.
Statsfængslet i Horserød |
planlægger at
unddrage sig sin fortsatte afsoning af fængselsstraf på 12
år ved at undvige til Brasilien. Undvigelsen er planlagt til
at finde sted i august 2004 muligt efter den 21. august. |
NEC har ikke
modtaget oplysninger om, hvordan flugten vil finde sted. |
Flugten er
formentlig planlagt til at skulle foregå sammen med
ægtefællen |
B |
|
p.t.
Statsfængslet i Horsens.
|
B stod for at
skulle prøveløslades pr. 21. august 2004 fra sin afsoning af
8 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 191.
Flugten forventes derfor at være planlagt til at blive
foretaget efter den 21. august 2004.
|
B blev den 11.
august 2004 imidlertid anholdt, hvor han blev sigtet for et
nyt forhold af overtrædelse af straffelovens § 191. Han blev
den 12. august 2004 varetægtsfængslet frem til den 3.
september 2004.
|
Det forventes
ikke, at fængslingen af B vil få A til at opgive sin
flugtplan. |
G |
Kriminalassistent.« |
Den 16. august 2004 blev sagsøgeren overført til Arresthuset
med henblik på efterfølgende afsoning i Statsfængslet i
Ringe. Sagsøgerens advokat rettede samme dag henvendelse til
Horserød med anmodning om en begrundelse for overførslen
samt fuld aktindsigt. Horserød svarede den 17. august 2004
blandt andet følgende:
|
»Med henvisning
til Deres fax af 16.08.2004 bekræftes, at De ved vor samtale
ikke kunne få oplyst begrundelsen for A's udelukkelse fra
fællesskab og efterfølgende overførsel til Statsfængslet i
Ringe i Kolding. Dette med hjemmel i Forvaltningslovens § 9,
stk. 4.« |
Den 25. august 2004 meddelte Direktoratet delvis aktindsigt
i sagsøgerens sag. Direktoratet henviste med hensyn til
begrænsningen i aktindsigten til forvaltningslovens § 15,
stk. 1, nr. 3, og stk. 2. |
Den 4. oktober 2004 påklagede sagsøgerens advokat Horserøds
afslag på begrundelse og aktindsigt til Direktoratet.
|
Sagsøgeren skrev
den 7. oktober 2004 om afsoningsforholdene til Arresthuset,
som den 8. oktober 2004 blandt andet svarede:
|
»I ovennævnte
skrivelse har De anmodet om:
|
1. Adgang til at
se forelæsninger optaget på bånd |
2. Udvidet besøg |
3. Adgang til
internet.
|
Ad 1. |
Arresthuset er
ikke i besiddelse af lokaliteter eller materiel, der kan
benyttes som ønsket.
|
Ad 2. |
Med 54 indsatte,
som har ret til mindst 1 times besøg/ uge, og bare 2
besøgsværelser, kan der ikke tillades ekstrabesøg til
enkelte indsatte.
|
Ad 3. |
Arresthuset har
ikke faciliteter til at indsatte kan komme til internet.
Dette tillades i kriminalforsorgen kun på åbne anstalter og
i de lukkede anstalters skoleområder.«
|
Den 8. november
2004 skrev sagsøgerens advokat til Direktoratet og henviste
til 8-ugers-grænsen i straffuldbyrdelseslovens § 28, stk. 2,
og gjorde gældende, at overførslen fra Horserød til
Arresthuset ikke var i overensstemmelse med den i lov
foreskrevne fremgangsmåde, jf. EMRK art. 5, stk. 1. Den 22.
november 2004 svarede Direktoratet blandt andet:
|
»Straffuldbyrdelseslovens § 28, stk. 2, regulerer overførsel
af indsatte fra åbent fængsel til arresthus. Deres klient er
overført fra den halvåbne afdeling i Statsfængslet i
Horserød til Arresthuset i Kolding. |
. . . |
Deres klient har
på intet tidspunkt opfyldt betingelserne for at sidde i
åbent fængsel, hvorfor bestemmelsen i
straffuldbyrdelseslovens § 28 ikke finder anvendelse.
|
For så vidt angår
overførsel fra halvåben afdeling til arresthus findes ikke
en 8 ugers regel, svarende til § 28, stk. 2, i
straffuldbyrdelsesloven.«
|
Den 8. december
2004 blev sagsøgeren genindsat i Statsfængslet i Ringe, og
samtidig blev hendes tilladelse til udgang tilbagekaldt.
Sagsøgeren har i foråret 2005 haft 2 ledsagede udgange uden
problemer.
|
Den 17. marts
2005 meddelte Direktoratet sagsøgerens advokat følgende:
|
». . . som svar
på Deres klage af 4. oktober 2004 skal direktoratet oplyse,
at udelukkelsen af Deres klient fra fællesskab i
Statsfængslet ved Horserød og den efterfølgende overførsel
til Arresthuset i Kolding skete efter anmodning fra
direktoratet.
|
Direktoratet
finder fortsat, at det var berettiget at Statsfængslet ved
Horserød gennemførte den af direktoratet pålagte udelukkelse
af Deres klient fra fællesskab og efterfølgende overførelse
af Deres klient til Arresthuset i Kolding.
|
Direktoratet skal
beklage, at Statsfængslet ved Horserød i brev af 16. august
2004 ikke oplyste Dem om, med hvilken hjemmel udelukkelsen
fra fællesskab blev foretaget.
|
Direktoratet
anerkender, at Deres klient burde have været overført til
Statsfængslet i Ringe senest 8 uger efter den 16. august
2004. |
. . . |
Det er . . .
reglen i forvaltningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt., som
medfører at Statsfængslet [Horserød] har undladt at give Dem
nogen yderligere begrundelse for den trufne afgørelse.
|
Direktoratet kan
imidlertid konstatere, at Statsfængslet ved Horserød ikke i
brev af 17. august 2004 har oplyst Dem om hvilken hjemmel,
der dannede grundlag for udelukkelsen fra fællesskabet.
|
Direktoratet kan
oplyse, at Deres klient blev udelukket fra fællesskabet
efter § 63, stk. 1, nr. 1, i
lov nr. 432 af 31. maj 2000
om fuldbyrdelse af straf m.v., hvorefter institutionens
leder eller den, der bemyndiges dertil, kan udelukke en
indsat fra fællesskab med andre indsatte, hvis det er
nødvendigt for at forebygge undvigelse.
|
Direktoratet har
herefter overvejet spørgsmålet om merbegrundelse jf.
princippet i offentlighedslovens § 4, stk. 1, men har ikke
fundet grundlag herfor. Direktoratet kan i den forbindelse
oplyse, at det fremgår af lovbemærkningerne til
forvaltningslovens § 9, stk. 4, at bestemmelsen i § 9, stk.
4 ikke er til hinder for, at der efter omstændighederne
gives aktindsigt i sager om udelukkelse fra fællesskab mv.,
i det omfang hverken offentlige eller private interesser
taler imod (meroffentlighed). Tilsvarende er bestemmelsen i
§ 24, stk. 3, 1. pkt. ikke til hinder for, at der kan gives
en nærmere begrundelse for afgørelsen i de tilfælde, hvor
der ikke foreligger modstående private eller offentlige
interesser (merbegrundelse).
|
For så vidt angår
overførslen af Deres klient den 16. august 2004 fra
Statsfængslet ved Horserød til Arresthuset i Kolding skete
denne med hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 25, stk. 3,
nr. 1, hvorefter en indsat i et åbent fængsel kan overføres
til lukket fængsel når der efter de nu foreliggende
oplysninger er en særlig bestyrket mistanke om, at den
indsatte ved fortsat ophold i åbent fængsel vil undvige.
|
Direktoratet har
ved fornyet gennemgang af sagen konstateret, at direktoratet
fejlagtigt var blevet oplyst om, at Deres klient under
opholdet i Statsfængslet ved Horserød havde været placeret
på halvåben afdeling.
|
Dette var
imidlertid ikke tilfældet, hvorfor direktoratet anerkender,
at A burde have været overført til Statsfængslet i Ringe
senest 8 uger efter den 16. august 2004 jf.
straffuldbyrdelseslovens § 28, stk. 2.
|
Direktoratet vil
herefter opgøre Deres klients erstatningskrav.«
|
Den 15. juli 2005
skrev Direktoratet blandt andet følgende til sagsøgerens
advokat:
|
»Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, har
opgjort Deres klients godtgørelse for at have siddet mere
end 8 uger i Arresthuset i Kolding, jf. direktoratets brev
af 17. marts 2005. |
Direktoratet skal
herefter tildele kr. 10.000,00 i godtgørelse for den tid,
som Deres klient har siddet i Arresthuset i Kolding ud over
8 uger i forbindelse med overførslen fra Statsfængslet i
Horserød til Statsfængslet i Ringe i efteråret 2004. |
. . . |
Deres klient blev
overført fra Statsfængslet i Horserød til Arresthuset i
Kolding den 16. august 2004. Deres klient blev overført fra
Arresthuset i Kolding til Statsfængslet i Ringe den 8.
december 2004. Deres klient opholdt sig således 16 uger og 2
dage i Arresthuset i Kolding, hvilket vil sige 8 uger og to
dage for meget, svarende til 58 dage.
|
En indsat har ret
til erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a,
såfremt den indsatte uforskyldt har udstået fængselsstraf i
for lang tid, været anbragt i forhørscelle, strafcelle eller
sikringscelle eller har været udelukket fra fællesskab.
Dette fremgår af § 106 i straffuldbyrdelsesloven.
|
Der tillægges
den, der under fuldbyrdelse af en straf mv. har været udsat
for andre uforskyldte indgreb end de i § 106 nævnte,
erstatning efter reglerne i retsplejelovens § 1018 a. Dette
fremgår af § 107 i straffuldbyrdelsesloven.
|
Bestemmelsen
omfatter krav på erstatning for indgreb, som
kriminalforsorgen eller andre myndigheder kan foretage over
for den dømte m.fl. i medfør af straffuldbyrdelsesloven
eller forskrifter udstedt i medfør af loven. Det er
endvidere antaget, at der skal være tale om et indgreb af en
vis konkret indgribende karakter. |
. . . |
Direktoratet
finder, at anbringelsen af Deres klient i Arresthuset i
Kolding ud over 8 uger er omfattet af
straffuldbyrdelseslovens § 107, idet Deres klient i denne
periode har været underlagt et strengere regime end det
ville have været tilfældet, såfremt Deres klient havde været
overført til Statsfængslet i Ringe.
|
Vedrørende
udmålingen af erstatningen fremgår det af kommentaren til
straffuldbyrdelseslovens § 106, jf. kommentaren til § 107,
at der ved uforskyldt anbringelse i forhørscelle, strafcelle
eller sikringscelle eller udelukkelse fra fællesskab ikke
som sådan er tale om, at frihedsberøvelsen har været
uberettiget. Det er alene den skærpede afsoningsform, der
har været uberettiget. I tidligere administrativ praksis
efter retsplejelovens § 1018 h blev godtgørelsen derfor
fastsat til differencen mellem taktsten for uberettiget
(almindelig) varetægtsfængsling og taktsten for uberettiget
varetægtsfængsling i isolation.
|
Det fremgår af
Rigsadvokatens Meddelelse nr. 1/2004 af 2. januar 2004,
Erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a, at
taksten for uberettiget frihedsberøvelse, bortset fra det
første døgn, er 600,00 kr., og at taksten for uberettiget
frihedsberøvelse i isolation er 800,00 kr. Differencen er
således 200,00 kr.
|
Direktoratet har
lagt til grund, at Deres klient har siddet 58 dage for længe
i Arresthuset i Kolding.
|
Direktoratet er
bekendt med, at Arresthuset i Kolding ikke har en egentlig
fællesskabsafdeling, hvorfor Deres klient har været låst
inde på sin celle i 23 timer i døgnet dog med mulighed for
cellefællesskab og fællesskab i kondirummet og under
gårdtur. Deres klients regime under opholdet i Arresthuset i
Kolding har dog ikke været strengere end regimet for de
øvrige indsatte i arresthuset.
|
Ved udmålingen af
godtgørelsen har direktoratet taget udgangspunkt i taksten
på 200,00 kr. pr. døgn, jf. ovenfor, idet Deres klient ikke
har været uberettiget frihedsberøvet. Direktoratet har ved
fastsættelsen af godtgørelsens størrelse endvidere lagt vægt
på, at forskellen
på regimet i Statsfængslet i Ringe og Arresthuset i Kolding
er mindre end forskellen på en institutions normale regime
og regimet, hvis man er anbragt i forhørscelle, strafcelle
eller sikringscelle eller udelukket fra fællesskab.
Direktoratet har særligt lagt vægt på, at Deres klient har
haft mulighed for cellefællesskab, fællesskab på gårdtur og
i kondirummet, hvilket ikke er tilfældet for indsatte, som
er anbragt i forhørscelle, strafcelle eller sikringscelle
eller udelukket for fællesskab. Direktoratet finder derfor,
at der bør ske en mindre reduktion i forhold til taksten på
200,00 kr. pr. dag.
|
Direktoratet har herefter ud fra
en samlet skønsmæssig vurdering fastsat Deres klients
godtgørelse til kr. 10.000,00.
|
Direktoratet skal
derfor anmode Dem om at oplyse, hvortil beløbet skal
udbetales.«
|
Sagsøgeren har
under domsforhandlingen oplyst, at udbetalingssted ikke er
oplyst Direktoratet, og at kravet indgår i påstandene under
denne sag. |
|
Forklaringer mv.
|
Der er afgivet
partsforklaring af sagsøgeren og vidneforklaringer af C, D,
E, F, G, H og I.
|
Sagsøgeren har
forklaret, at studieforholdene i Statsfængslet i Ringe var
vanskelige, navnlig på grund af begrænsningerne i adgangen
til almindelig kommunikation og til internettet. I 2004
begyndte hun at få uledsagede udgange. Hun ønskede at blive
overført til Horserød, da det er det åbne fængsel for
kvinder, som ligger tættest på Københavns Universitet. Hun
ventede frivilligt længere i Ringe for at kunne blive
overført direkte til den afdeling i Horserød, som var bedst
egnet til studerende. Efter overførslen til Horserød i juli
2004 sad hun i åben afdeling og kunne gå i skole og deltage
på løbehold i skoven to gange om ugen.
|
Da hun blev
udelukket fra fællesskabet den 13. august 2004, bad hun om
forhør, hvilket hun blev nægtet. Hun har først under
retssagen fået en forklaring på sin overførsel til
Arresthuset.
|
Opholdet i
Arresthuset var meget belastende, blandt andet fordi hun sad
på etage med flere mandlige seksualforbrydere. Dagen efter
hun ankom, fik hun at vide, at »foreløbig« afsoning i
Arresthuset betød på ubestemt tid. Hun havde problemer med
at få sit studiemateriale med fra Horserød. Hun måtte alene
have et begrænset antal bøger i cellen. Hun kunne ikke se
forelæsningerne på video, og der var ikke internet-adgang.
På grund af forholdene i Arresthuset kom hun et semester
bagud i studierne.
|
Hendes daværende,
siden april 2005 fraseparerede, ægtefælle B fik tilbagekaldt
sin overførsel til pension, og han gav over for hende udtryk
for at have »problemer«. Hun forventede derfor ikke, at B
ville blive prøveløsladt i august 2004. Selv havde hun efter
over 5 års frihedsberøvelse udsigt til prøveløsladelse i
løbet af få år, hvorfor hun ikke var flugttruet. Hun har
indtryk af, at der efter december 2004, hvor hun blev
overflyttet til Ringe, skete en opblødning i
fængselsmyndighedernes holdning til, om hun var flugttruet.
|
C har forklaret,
at han er leder af Arresthuset. Sagsøger havde ikke adgang
til video eller internet i cellen. Sagsøger har - uanset
sine studier - afsonet på samme vilkår som andre indsatte i
arresten. Man kunne hjælpe hende med hensyn til studiebøger
og eventuelt også med hensyn til telefonsamtaler, men ellers
kunne man ikke tage specielle hensyn.
|
D har forklaret,
at hun siden 1989 har været leder af Statsfængslet i Ringe.
Beslutninger om overførsel til andet afsoningssted og om
uledsaget udgang træffes af Direktoratet. Alle indsatte har
en fængselsfunktionær som kontaktperson, for A's vedkommende
var det E. Udtalelsen til fællesmødet laves af
kontaktpersonen med bidrag fra blandt andre fængslets skole
og med indstilling fra fængslets leder. De indsatte har
mulighed for en drøftelse af deres forhold med en
medarbejder fra Direktoratet, inden fællesmødet afholdes.
Afgørelser, som træffes i forbindelse med fællesmøderne,
træffes af Direktoratet. Hun kan bekræfte, at hun til brug
for det seneste fællesmøde i maj 2005 har udtalt, at
sagsøgeren ikke er flugttruet.
|
E har forklaret,
at han i 2½ år har været daglig leder af det fængselsafsnit,
hvori sagsøgeren var anbragt i Statsfængslet i Ringe. I er
hans chef. Sagsøgeren kunne i sin tid være blevet overført
tidligere til Horserød, men overførslen afventede, at der
blev plads på den rigtige afdeling.
|
F har forklaret,
at han var sikkerhedskonsulent ved Horserød, da sagsøger
afsonede her i 2004, men nu er pensioneret. Meroffentlighed
og merbegrundelse blev overvejet af vidnet og
fængselsinspektør J, da sagsøgerens advokat ønskede
oplysninger om sagsøgerens overførsel til afsoning i
Arresthuset. |
G, Rigspolitiet,
Afdeling A, Nationalt Efterforskningsstøttecenter, har
forklaret, at han har skrevet politirapporten af 16. august
2004. Den er sendt til Direktoratet. Så vidt han husker, har
han ikke underskrevet rapporten, men blot anført sit navn
under teksten.
|
H har forklaret,
at hun efter barselsorlov begyndte i Direktorates
klientkontor i september 2004. Hun har således ikke
behandlet sagsøgerens overførsel til Arresthuset. Horserød
havde telefonisk oplyst, at sagsøgeren havde afsonet på
halvåben afdeling, hvilket hun lagde til grund ved
Direktoratets brev af 22. november 2004. Da der senere blev
rejst tvivl herom, kontaktede hun igen Horserød, som nu
oplyste, at sagsøgeren havde afsonet på åben afdeling.
|
I har forklaret,
at han er afdelingsleder ved Statsfængslet i Ringe. Han har
ikke beskæftiget sig med
sagsøgerens overførsel til andet afsoningssted. Sagsøgeren
begyndte i 2003 at få ledsagede udgange, i begyndelsen med 2
betjente. Sagsøgeren ønskede at komme til en specialafdeling
i Horserød, hvilket formentlig har forsinket hendes
overførsel hertil. Han har ikke kendskab til baggrunden for
beslutningen om at tilbageføre hende til Statsfængslet i
Ringe.
|
Sagsøgeren har
anmodet landsretten om at pålægge kriminalassistent G at
afgive vidneforklaring om nogle spørgetemaer, som har
relation til politirapporten af 16. august 2004, og som er
omfattet af vidnets tavshedspligt. |
Landsretten har på baggrund af en fortrolig redegørelse fra
Rigspolitiet ikke fundet, at hensynet til hemmeligholdelse
af kildeoplysningerne vedrørende politirapporten af 16.
august 2004 burde vige for hensynet til sagens oplysning,
jf. retsplejelovens § 169, stk. 2, 2. pkt., hvorfor
kriminalassistent G ikke er pålagt at afgive vidneforklaring
om forhold omfattet af hans tavshedspligt.
|
Rigspolitiet har
i skrivelse af 20. september 2005 oplyst følgende vedrørende
de af sagsøgeren formulerede spørgetemaer til brug for den
ønskede afhøring af kriminalassistent G om politirapporten
af 16. august 2004:
|
»Ad 1) Baggrunden
for, at kilden til oplysningerne var
kvalificeret som »særdeles pålidelig«. |
Rigspolitiet kan
generelt oplyse, at der benyttes en international
systematik, der tager udgangspunkt i vedlagte matrix. |
Rigspolitiet
finder ikke over for sagens parter at kunne redegøre for den
konkrete baggrund for det skøn, som er udøvet i forbindelse
med kvalificeringen/klassificeringen.
|
Ad 2) Karakteren af kilden, men ikke navnet
eller anden identifikation. |
Der henvises til
det anførte ad spørgetema 1.
|
Ad 3) Baggrunden for oplysningen om
Brasilien. |
Der henvises til
det anførte ad spørgetema 1.
|
Ad 4) Hvorvidt B var sigtet for overtrædelse
af straffeloven i anledning af flugtplaner. |
Rigspolitiet kan
oplyse, at der ikke er rejst sigtelse i denne sammenhæng mod
B.
|
Ad 5) Baggrunden for oplysning om, at B's
anholdelse ikke forventelig ville få A til at opgive sin
flugtplan. |
Der er i den
forbindelse udøvet et skøn på baggrund af de for politiet
foreliggende oplysninger. |
Rigspolitiet skal
supplerende henlede opmærksomheden på, at A og B i dag er
skilt. |
Der henvises i
øvrigt til det anførte ad spørgetema 1.
|
Ad 6) Hvilken dialog, der forud for
rapportens udfærdigelse måtte have været med andre
myndigheder. |
Rigspolitiet kan
oplyse, at Rigspolitiet har været i dialog med andre
politienheder, men ikke med andre myndigheder.
|
Der henvises i
øvrigt til det anførte ad spørgetema 1.«
|
Den vedlagte
matrix havde med hensyn til kilders pålidelighed følgende
indhold: |
»Kildevurdering |
KILDENS PÅLIDELIGHED
|
A. TROVÆRDIG - ELLER HISTORISK PÅLIDELIG
|
Hvor der er
ingen tvivl om informationskildens
troværdighed, eller hvor kilden i tidligere tilfælde
har vist sig at være troværdig i alle tilfælde. (Politi,
Toldere og andre offentlige myndigheder betragtes generelt
som A kilder, men det forudsætter at du ikke har grund til
at tvivle på troværdigheden).
|
B. OFTEST PÅLIDELIG
|
En kilde, fra
hvem informationer i tidligere tilfælde har vist sig
i de fleste tilfælde, at være
troværdige.
|
C. OFTEST IKKE PÅLIDELIG
|
Hvor kilden i
tidligere tilfælde har vist sig, i de
fleste tilfælde, ikke at være troværdige.
|
X. KAN IKKE VURDERES
|
Hvis du
ikke kan bedømme
kildens troværdighed eller hvis kilden
ikke har
været brugt før.« |
|
Sagsøgerens procedure: |
Angående påstand 1:
|
Sagsøgeren har
gjort gældende, at der ikke forelå særlig bestyrket mistanke
om flugtfare mv., jf. straffuldbyrdelseslovens § 25, stk. 3,
hverken den 16. august 2004 ved flytningen til Arresthuset
eller den 8. december 2004 ved flytningen til Statsfængslet
i Ringe. |
Sagsøgeren blev
nægtet adgang til aktindsigt i grundlaget for beslutningen
om overførslen, blev ikke partshørt inden afgørelsen og blev
nægtet en begrundelse for beslutningen. De sagsøgte har
heller ikke for landsretten fremlagt eventuelle beviser for
flugtfaren. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
forbyder arbitrære afgørelser og magtmisbrug. Det påhviler
derfor de sagsøgte at bevise, at der forelå flugtfare.
Politirapporten er fejlbehæftet. Sagsøgeren har ingen
tilknytning til Brasilien, og hendes daværende ægtefælle
stod ikke for at blive prøveløsladt den 21. august 2004.
Sagsøgeren har bestridt, at betingelserne for overførsel var
opfyldt, og de sagsøgte har ikke bevist, at dette var
tilfældet. |
Overførslen til
afsoning i Arresthuset hindrede sagsøgerens
universitetsstudier og udgør dermed et indgreb i sagsøgerens
privatliv, som beskyttes af Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8. |
Angående påstand 2:
|
Sagsøgeren har
gjort gældende, at hun ikke er en »negativ stærk« fange, da
der ikke er risiko for, at hun vil udsætte medindsatte eller
fængselspersonale for vold eller trusler. Det er derfor
uretmæssigt, at de sagsøgte ikke gav hende aktindsigt, jf.
princippet om meroffentlighed. De sagsøgte har bevisbyrden
for, at den manglende
aktindsigt ikke udgør et arbitrært indgreb, og denne
bevisbyrde er ikke løftet. |
Angående påstand 3 og 5:
|
Sagsøgeren har
mistet weekendorlov og har desuden haft andre væsentlige
gener ved overflytningen til Arresthuset og senere til
lukket fængsel, blandt andet forsinkelse med og skade på
studieforløbet. I strid med § 13 i bkg. 572:2002 om
anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå
fængsel eller forvaring, blev hun ikke hørt inden
overførslen til Arresthuset. Overskridelsen af tidsgrænsen
på 8 uger for afsoning i arresthus, jf.
straffuldbyrdelseslovens § 28, stk. 2, indebærer, at
afsoningen ikke overholder de krav til lovhjemmel, som
følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I
praksis vedrørende Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions art. 5 og 8 er der i flere
tilfældet givet erstatning på over GBP 10.000, og de krævede
godtgørelsesbeløb er derfor velbegrundede. |
Angående påstand 4:
|
Sagsøgeren har
retlig interesse i at få medhold i denne påstand, idet
sagsøgte 2 først efter sagens anlæg har erkendt, at der
foreligger et lovbrud. |
Angående påstand 4a:
|
Som anført
vedrørende påstand 1 forelå der ikke særlig bestyrket
mistanke om flugtfare ved flytningen til Statsfængslet i
Ringe den 8. december 2004. Påstand 4a vedrører således
faktiske forhold, som i forvejen indgik i sagen, og sagsøgte
2 var i øvrigt bekendt med, at sagsøgeren havde søgt fri
proces til denne påstand, som der først sent blev givet fri
proces til. Påstanden bør derfor tillades fremsat og bør
tages til følge. |
Sagsøgte 1's procedure:
|
Sagsøgte 1 har
gjort gældende, at Horserød ikke er rette sagsøgte.
Sagsøgeren blev udelukket fra fællesskab og overført fra
Horserød først til Arresthuset og dernæst til Statsfængslet
i Ringe efter anmodning fra sagsøgte 2. Det er derfor alene
sagsøgte 2's afgørelser, som kan danne grundlag for
domstolsprøvelsen. |
Sagsøgte 2's procedure:
|
Ad sagsøgerens påstand 1:
|
Sagsøgte 2 har
gjort gældende, at Direktoratets beslutning om at overføre
sagsøgeren til lukket fængsel har hjemmel i
straffuldbyrdelseslovens § 25, stk. 3, nr. 1. Det fremgår af
den fremlagte politirapport af 16. august 2004 fra Nationalt
Efterforskningsstøttecenter, at det fra særdeles pålidelig
kilde var oplyst, at sagsøgeren planlagde at unddrage sig
sin fortsatte afsoning. Der forelå derfor en særlig
bestyrket mistanke herom. Det er ikke i strid med
menneskerettighederne at forebygge flugt, når der er en
særlig bestyrket mistanke om, at en indsat agter at unddrage
sig afsoningen. Der er ikke påvist uvedkommende eller
usaglige hensyn, og manglende forhør er konkret uvæsentligt,
når sagsøger ikke havde krav på at få oplyst det faktiske
grundlag for afgørelsen.
|
Ad sagsøgerens påstand 2:
|
Sagsøgte 2 har
gjort gældende, at det er berettiget, at Direktoratet har
nægtet sagsøgeren aktindsigt i dokumenterne, som lå til
grund for beslutningen om at overføre hende til et lukket
fængsel, da forvaltningslovens § 9, stk. 4, er generel og
ikke begrænset til bestemte grupper af indsatte. Undladelsen
af at give meraktindsigt og merbegrundelse beror på et skøn,
som ikke kan tilsidesættes, når beslutningen herom ikke er
truffet på et mangelfuldt grundlag og ikke er båret af
usaglige hensyn. Begrænsninger i aktindsigt er ikke i strid
med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, idet
praksis tillader begrænsninger i aktindsigt, når
tungtvejende samfundshensyn, herunder hensyn til politiets
efterforskning, taler herfor.
|
Ad sagsøgerens påstand 3:
|
Da Direktoratets
beslutninger er berettigede, skal sagsøgte 2 frifindes for
sagsøgerens påstand om godtgørelse. Hvis landsretten finder,
at godtgørelse skal gives, bør sagen hjemvises til
Direktoratets udmåling.
|
Ad sagsøgerens påstand 4:
|
Sagsøgte 2 har
til støtte for afvisningspåstanden gjort gældende, at
sagsøgeren ingen retlig interesse har i domstolsprøvelse af
denne påstand, da der ikke er tvist mellem parterne om
rigtigheden af påstanden. |
Ad sagsøgerens påstand 4a:
|
Sagsøgte 2 har
til støtte for afvisningspåstanden gjort gældende, at
påstand 4a ikke skal tillades fremsat, da den først er
nedlagt under domsforhandlingen, og ingen af betingelserne i
retsplejelovens § 363, stk. 1, er opfyldt. Sagsøgte 2 har i
øvrigt heller ikke i december 2004 truffet nogen afgørelse
om, hvorvidt sagsøgeren skulle overføres til åbent fængsel
igen, hvorfor der ikke foreligger nogen afgørelse, som kan
efterprøves. Til støtte for den subsidiære
frifindelsespåstand har sagsøgte 2 gjort gældende, at det
ikke er retsstridigt, at sagsøgeren måtte forblive i lukket
fængsel også efter december 2004. |
Ad sagsøgerens påstand 5:
|
Sagsøgte 2 har
gjort gældende, at Direktoratets afgørelse af 15. juli 2005,
hvorefter sagsøgeren er tildelt 10.000 kr. i godtgørelse, er
truffet efter sædvanlige principper, og at der ikke er
grundlag for at tilkende sagsøgeren en højere godtgørelse. |
Landsrettens begrundelse og resultat:
|
Vedrørende søgsmålet mod sagsøgte 1.
|
Beslutningen om
at overføre sagsøgeren til Arresthuset blev truffet af
sagsøgte 2, og det tilkom tillige sagsøgte 2 at beslutte en
senere placering af sagsøgeren. Sagsøgte 1's afslag af 17.
august 2004 på anmodningen om begrundelse og aktindsigt
vedrørende sagsøgerens >> 1780 >>
overførsel til Arresthuset blev påklaget til sagsøgte 2, som
havde fuld prøvelsesadgang vedrørende disse spørgsmål.
|
Sagsøgte 1's
frifindelsespåstand tages herefter til følge, idet denne
sagsøgte ikke er rette sagvolder, jf. retsplejelovens § 255,
stk. 1.
|
Med hensyn til
sagsomkostninger forholdes under hensyn til sagens forløb og
udfald som nedenfor bestemt. |
Vedrørende søgsmålet mod sagsøgte 2.
|
Vedrørende sagsøgerens påstand 1:
|
Landsretten
finder ikke grundlag for at tilsidesætte sagsøgte 2's
vurdering, hvorefter der på baggrund af politirapporten af
16. august 2004 fra Nationalt Efterforskningsstøttecenter
forelå særlig bestyrket mistanke om, at sagsøgeren planlagde
at undvige. Landsretten finder heller ikke grundlag for at
antage, at sagsøgte 2's beslutning om at overføre sagsøgeren
til afsoning i Arresthuset var båret af usaglige hensyn
eller på anden måde uretmæssig. |
Idet
bestemmelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
ikke kan føre til noget andet resultat, frifindes sagsøgte 2
herefter for denne påstand. |
Vedrørende sagsøgerens påstand 2:
|
Idet
anvendelsesområdet for forvaltningslovens § 9, stk. 4, ikke
kan indskrænkes til bestemte grupper af indsatte, og der
ikke findes grundlag for at tilsidesætte sagsøgte 2's skøn,
med hensyn til om sagsøgeren skulle gives meroffentlighed og
merbegrundelse, frifindes sagsøgte 2 for denne påstand. |
Vedrørende sagsøgerens påstand 4.
|
Idet sagsøgte 2
først efter sagens anlæg har erkendt, at der foreligger et
lovbrud, tages sagsøgerens påstand til følge. |
Vedrørende sagsøgerens påstand 4a.
|
Landsretten
finder ikke, at det er undskyldeligt, at denne påstand først
er nedlagt under domsforhandlingen, og finder ikke, at
sagsøgte 2 har haft tilstrækkelig mulighed for at varetage
sine interesser, ligesom nægtelse af tilladelse til den ny
påstand ikke findes at ville kunne påføre sagsøgeren et
uforholdsmæssigt tab. |
Sagsøgte 2's afvisningspåstand tages derfor til følge.
|
Vedrørende sagsøgerens påstande 3 og 5.
|
Sagsøgte 2 har
den 15. juli 2005 tildelt sagsøgeren en godtgørelse på
10.000 kr. for den tid, hun sad i Arresthuset ud over 8
uger. Idet der ikke foreligger andre uretmæssige forhold, og
da landsretten finder det tildelte godtgørelsesbeløb
passende, tages sagsøgerens påstande om godtgørelse til
følge med 10.000 kr.
|
Under hensyn til
sagens forløb og udfald tilkendes der sagsøgte 2
omkostninger som nedenfor bestemt. Der er ved afgørelsen
lagt vægt på, at sagsøgeren i det væsentlige har tabt sagen,
og at sagsøgte 2 undervejs i processen har tilbudt
sagsøgeren, hvad der tilkommer hende, jf. retsplejelovens §
312, stk. 3. Omkostningsbeløbet er fastsat til dækning af
advokatbistand og to materialesamlinger. |
Thi kendes for ret
|
Horserød
Statsfængsel frifindes.
|
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
tilpligtes at anerkende, at A's ophold i Arresthuset i
Kolding efter den 8. uge, fra den 11. oktober 2004 til den
11. december 2004, var ulovligt, jf. § 28, stk. 2,
sammenholdt med § 25, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf
m.v.
|
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal
betale A 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 24.
januar 2005.
|
A's påstand om,
at Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
skal anerkende, at hun i december 2004 skulle være
tilbageført i åbent fængsel, tages ikke under påkendelse i
nærværende sag.
|
I øvrigt
frifindes Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
|
Statskassen skal
i sagsomkostninger betale 15.000 kr. til Horserød
Statsfængsel og 30.000 kr. til Justitsministeriet,
Direktoratet for Kriminalforsorgen. |
Højesterets dom.
|
I tidligere
instans er afsagt dom af Østre Landsrets 22. afdeling den
20. december 2005. |
I pådømmelsen har
deltaget fem dommere: Poul Sørensen, Marianne Højgaard
Pedersen, Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen og Jens Peter
Christensen. |
Påstande
|
Appellanten, A,
har påstået:
|
1. Indstævnte,
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal
anerkende, at overførslen af A til Arresthuset i Kolding den
16. august 2004 var uretmæssig. |
2. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
skal anerkende, at anvendelsen af forvaltningslovens § 9,
stk. 4, i forbindelse med overførsel af A til Arresthuset i
Kolding og efterfølgende er uretmæssig, herunder at
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
skulle have givet meroffentlighed.
3. Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, skal anerkende, at A skulle have
været tilbageført til åbent fængsel i december 2004,
idet betingelserne i § 25, stk. 3, i lov om
fuldbyrdelse af straf mv. for overførsel til lukket
fængsel ikke var opfyldt. |
4. Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, skal betale A en godtgørelse på
60.000 kr. eller et mindre beløb med procesrente fra
sagens anlæg.
|
Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, har - med de ændringer, der
følger af nedennævnte
brev af 18. juli 2006 - påstået stadfæstelse over
for påstand 1, 2 og 4 og frifindelse for påstand 3. |
Supplerende sagsfremstilling
|
I brev af
18. juli 2006 fra Kriminalforsorgen hedder det
bl.a.:
|
»Ved brev
af 20. januar 2006 tilkendte Justitsministeriet,
Direktoratet for Kriminalforsorgen Dem en erstatning
på kr. 10.937,39 som følge af, at De havde haft
ophold i Arresthuset i Kolding i mere end 8 uger.
|
Direktoratet er efter en gennemlæsning af Østre
Landsrets dom af 20. december 2005, hvor De havde
sagsøgt Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen samt Statsfængslet i Horserød for
uberettiget overførsel fra åbent til lukket fængsel,
imidlertid blevet opmærksom på, at De har fået for
lidt i erstatning, idet Deres overførsel fra
Statsfængslet i Horserød til Arresthuset i Kolding
skete med hjemmel i straffuldbyrdelseslovens § 25,
stk. 3, nr. 1, jf. stk. 5 og ikke, som anført, i
bl.a. dommen, med hjemmel i lovens § 28, stk. 2.
|
De er
derfor berettiget til yderligere erstatning i
henhold til straffuldbyrdelseslovens § 107. |
. . . |
Direktoratet er af den opfattelse, at overførslen af
Dem den 16. august 2004 fra Statsfængslet i Horserød
til Arresthuset i Kolding var en overførsel, der
skete med henblik på overførsel til lukket fængsel,
idet det allerede på dette tidspunkt havde
formodningen imod sig, at De skulle tilbageføres til
åbent fængsel. Det var således meningen, at De
skulle overføres til lukket fængsel, så snart der
var plads. De var dermed rettelig omfattet af § 25,
stk. 5, jf. 25, stk. 3, nr. 1 i
straffuldbyrdelsesloven.
|
Da De
ikke er omfattet af § 28, stk. 2 i
straffuldbyrdelsesloven gælder der ikke en 8 ugers
regel. Derimod burde De have været overført til
Statsfængslet i Ringe, så snart der var plads til
Dem dér og der ikke forelå andre omstændigheder, der
talte imod overførsel dertil.
|
Statsfængslet i Ringe har oplyst, at De kunne have
været overført til fængslet den 31. august 2004.
|
Da De
imidlertid først blev overført til Statsfængslet i
Ringe den 11. [rettelig 8.] december 2004, er De
berettiget til erstatning fra det tidspunkt, hvor De
kunne have været overført til Statsfængslet i Ringe
og til overførslen faktisk fandt sted, hvilket vil
sige fra den 31. august 2004 til den 11. december
2004.
|
Da De
allerede har fået erstatning for perioden 11.
oktober 2004 til den 11. december 2004, jf.
direktoratets brev af 20. januar 2006 skal
direktoratet hermed udbetale erstatning for perioden
31. august 2004 til den 10. oktober 2004, svarende
til 40 dage, udmålt efter samme retningslinier, som
anført i direktoratets brev af 20. januar 2006,
(10.000/58 x 40) med procesrente fra den 24. januar
2005 til den 1. april 2006, i alt kr. 7.024,90.« |
I brev af 23. januar 2007 fra Kriminalforsorgen til
advokat Tyge Trier hedder det bl.a.:
|
»Direktoratets beslutning om at overføre Deres
klient fra åbent til lukket fængsel blev truffet
umiddelbart forud for overførslen.
|
Overførslen af Deres klient den 16. august 2004
skete i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 25,
stk. 5, jf. § 25, stk. 3, nr. 1, jf. også
direktoratets skrivelse af 18. juli 2006 til Deres
klient.
|
Straffuldbyrdelseslovens § 25, stk. 5 om midlertidig
anbringelse i arresthus antages i praksis at finde
anvendelse også på den situation, at overførsel til
lukket fængsel - på grund af pladsmangel - ikke kan
finde sted straks efter at beslutningen herom er
truffet.« |
Højesterets
begrundelse og resultat
|
A har
heller ikke for Højesteret gennem reglerne om
edition søgt at få nærmere oplysninger om grundlaget
for Kriminalforsorgens afgørelse af 16. august 2004
om tilbageførslen til lukket fængsel. Med denne
bemærkning og i øvrigt af de grunde, der er anført
af landsretten, tiltræder Højesteret, at
Kriminalforsorgen er frifundet for påstand 1.
|
Af de
grunde, der er anført af landsretten, tiltræder
Højesteret endvidere, at A ikke havde krav på
aktindsigt, herunder ved meroffentlighed, og at
Kriminalforsorgen derfor er frifundet for påstand 2.
|
For
perioden fra overførslen af A til Arresthuset i
Kolding den 16. august 2004 frem til december 2004
er der ikke oplyst omstændigheder, hvorefter
Kriminalforsorgen burde have revurderet beslutningen
om at tilbageføre A til lukket fængsel. Højesteret
frifinder derfor Kriminalforsorgen for påstand 3.
|
For den
tid, A uretmæssigt var indsat i arresten, har
Kriminalforsorgen - i overensstemmelse med
landsrettens dom - udbetalt godtgørelse på 10.937,39
kr. inkl. procesrente. Den 18. juli 2006 har
Kriminalforsorgen forhøjet godtgørelsesbeløbet med
7.024,90 kr. inkl. procesrente. Da der ikke
foreligger forhold, der kan begrunde højere
godtgørelse, frifinder Højesteret Kriminalforsorgen
for A's krav herom.
|
Efter det
anførte stadfæster Højesteret dommen for så vidt
angår påstand 1 og 2, og Højesteret frifinder
Kriminalforsorgen for påstand 3 og for yderligere
krav vedrørende påstand 4.
|
Under
henvisning til Kriminalforsorgens brev af 18. juli
2006 finder Højesteret ikke tilstrækkeligt grundlag
for at pålægge A at betale sagsomkostninger for
Højesteret. |
Thi kendes
for ret:
|
Landsrettens dom stadfæstes for så
vidt angår påstand 1 og 2, og Justitsministeriet,
Direktoratet for
Kriminalforsorgen, frifindes for påstand 3 og for
yderligere krav vedrørende påstand 4.
|
Landsrettens afgørelse om
sagsomkostninger stadfæstes.
|
Ingen af parterne skal betale
sagsomkostninger til den anden part for Højesteret. |
|