Anordning nr. 169 af 13. april
1948 angaaende Fuldbyrdelse af
Fængselsstraf for Personer, der
er dømt efter Lov Nr. 395 af 12.
Juli 1946 om Straf for
Krigsforbrydelser.
Vi Frederik
den Niende, af Guds Naade Konge
til Danmark, de Venders og
Goters, Hertug til Slesvig,
Holsten, Stormarn, Ditmarsken,
Lauenborg og Oldenborg, Gør
vitterligt:
I Medfør af § 7 i Lov Nr. 395 af 12. Juli
1946 om Straf for
Krigsforbrydelser fastsættes
herved følgende Bestemmelser
angaaende Fuldbyrdelse af
Fængselsstraf for Personer, der
er dømt efter fornævnte Lov.
§ 1
Fængselsstraf idømt i
Henhold til Lov Nr. 395 af
12. Juli 1946 om Straf for
Krigsforbrydelser fuldbyrdes
efter de i kongelig
Anordning af 10. Maj 1947
angaaende Fuldbyrdelse af
Fængselsstraf i Statsfængsel
fastsatte Regler.
§ 2
Denne
Anordning træder i Kraft
straks.
Hvorefter alle vedkommende
sig have at rette.
Givet
paa Christiansborg, den 13.
April 1948.
Under Vor
Kongelige Haand og Segl.
Frederik
R.