Bekendtgørelse om
fuldbyrdelse af frihedsstraf
(* 1)

 


 

I henhold til § 49, stk. 1, i borgerlig straffelov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 347 af 15. august 1967, som ændret senest ved lov nr. 320 af 13. juni 1973, og § 997, stk 4, i lov om rettens pleje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 669 af 19. december 1969, som ændret senest ved lov nr. 320 af 13. juni 1973, fastsættes følgende regler om fuldbyrdelse af frihedsstraf, der udstås i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene:

Indledende bestemmelser.

§ 1. Fængselsstraf udstås i åben anstalt, medmindre det af særlige grunde findes utilrådeligt.

Stk. 2. Fængselsstraf kan i almindelighed ikke udstås i arresthus (Københavns fængsler), medmindre strafudståelsen bliver kortvarig.

Stk. 3. Hæftestraf udstås i arresthus eller i kriminalforsorgens anstalter.

§ 2. Udståelse af frihedsstraf kan først iværksættes, når fuldbyrdelsesordre foreligger. Har den domfældte efter domsafsigelsen været varetægtsfængslet (eller anholdt), medregnes dette tidsrum i straffetiden.

§ 3. Justitsministeriet, direktoratet for kriminalforsorgen, fastsætter nærmere regler om fordeling af de domfældte, om påbegyndelse og afbrydelse af straffuldbyrdelsen, om iværksættelse af strafudståelsen og om strafberegningen.

Stk. 2. Bortset fra tilfælde, hvor fuldbyrdelsen af straffen i henhold til retsplejeloven afbrydes efter rettens beslutning, kan bestemmelse om midlertidig afbrydelse af straffuldbyrdelsen kun træffes af justitsministeriet (direktoratet for kriminalforsorgen).

Stk. 3. Hvis den indsatte rejser indsigelse mod strafberegningen, skal han gøres bekendt med adgangen til i henhold til retsplejelovens § 998 at indbringe spørgsmålet for domstolene.

Almindelige regler for institutionsopholdet.

§ 4. Straffen udstås i almindelighed i fællesskab. Personer, der udstår hæfte, må ikke uden deres samtykke anbringes i fællesskab med andre kategorier af indsatte.

Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan institutionens leder bestemme, at den indsatte midlertidigt skal have ophold i enrum. Direktoratet for kriminalforsorgen fastsætter nærmere regler om adgangen til anbringelse i enrum.

Stk. 3. Indsatte, der ønsker at tilbringe fritiden i enrum, skal - hvor forholdene gør det muligt - have adgang hertil. De indsatte skal så vidt muligt være i enrum om natten.

§ 5. Kvindelige indsatte kan have deres børn hos sig under strafudståelsen, indtil børnene er fyldt 1 år. Hvis det må anses for stemmende med barnets tarv, kan institutionens leder give tilladelse til, at barnet forbliver hos den indsatte ud over dette tidspunkt.

§ 6. Ved indsættelsen skal den indsatte orienteres om forholdene i institutionen og vejledes om reglerne for opholdet.

§ 7. Den indsatte gøres bekendt med, hvilket inventar og andet udstyr der hører til hans opholdsrum.

Stk. 2. Direktoratet fastsætter nærmere regler om udstyr m.v. af de indsattes opholdsrum og om, hvilken beklædning, linned, toiletartikler m.v. der skal udleveres.

§ 8. Direktoratet fastsætter regler om kostforplejningen.

Stk. 2. Personer, der udstår frihedsstraf i arresthus (Københavns fængsler), har adgang til selv at skaffe sig levnedsmidler i det omfang, det er foreneligt med ordens- og sikkerhedshensyn. Tilsvarende gælder personer, der udstår hæfte i kriminalforsorgens anstalter.

Stk. 3. Direktoratet fastsætter regler om, i hvilket omfang de indsatte i øvrigt har adgang til selv at skaffe sig levnedsmidler.

§ 9. Institutionen sørger for, at de indsatte undergives lægeundersøgelse, vaccination og andre forebyggende foranstaltninger, som af sundhedsmæssige hensyn findes påkrævet.

Stk. 2. Under sygdom behandles de indsatte af institutionens læge. De skal i nødvendigt omfang undergives speciallægebehandling. Såfremt det af lægelige grunde findes tilrådeligt, indlægges de på hospital eller overføres til anden institution under kriminalforsorgen med sygeafdeling eller specialafdeling. Nærmere regler herom fastsættes af direktoratet.

Stk. 3. De indsatte skal følge lægens anvisninger, herunder lade udtage blodprøve og lignende i den udstrækning, det findes påkrævet for at gennemføre en behandling eller en almindelig sundhedskontrol.

Stk. 4. I tilfælde af alvorlig sygdom skal den indsattes pårørende så vidt muligt underrettes.

Stk.5. Direktoratet udfærdiger regler om de indsattes adgang til tandeftersyn og tandbehandling.

§ 10. Institutionens leder fastsætter almindelige regler om hygiejniske forhold, således at der opretholdes en forsvarlig hygiejnisk standard.

§ 11. De indsatte skal have adgang til at deltage i gudstjenester, når sådanne afholdes i institutionen, og til at modtage besøg af en præst, prædikant, menighedsforstander eller lignende.

De indsattes beskæftigelse.

§ 12. De indsatte skal være beskæftiget med arbejde eller uddannelse eller - såfremt det i det enkelte tilfælde findes formålstjenligt - med aktivitet af anden karakter, herunder eventuelt selvforskaffet beskæftigelse, som kan udøves under institutionens tilsyn.

Stk. 2. Personer, der udstår frihedsstraf i arresthus (Københavns fængsler), har dog adgang til selv at skaffe sig beskæftigelse, som på rimelig måde kan foregå i institutionen. Tilsvarende gælder personer, der udstår hæfte i kriminalforsorgens anstalter.

§ 13. Valget af beskæftigelse træffes i hvert enkelt tilfælde på grundlag af en samlet vurdering af den indsattes forhold. Der tages hensyn til, at den indsattes evner udnyttes rimeligt, og til hans egne ønsker.

Stk. 2. De indsatte bør søges motiveret for beskæftigelse, der er egnet til at afbøde manglende skolemæssige kundskaber eller mangel på erhvervsmæssig eller anden uddannelse.

§ 14. Den tid, som den indsatte skal anvende til beskæftigelse, skal holdes inden for de til enhver tid gældende arbejdstidsnormer på arbejdsmarkedet, herunder eventuelle normer for overarbejde.

Stk. 2. Arbejdstiden for indsatte, der er beskæftiget med arbejde, som er nødvendigt for institutionens drift, kan dog henlægges til andre tidsrum, end hvad der i øvrigt gælder for beskæftigelse i institutionen.

Stk. 3. Indsatte, hvis trossamfund forbyder dem at være beskæftiget på visse dage, skal fritages herfor. Institutionens leder kan bestemme, at de på anden måde skal opfylde arbejdstidsnormen.

§ 15. Direktoratet fastsætter nærmere regler for de indsattes beskæftigelse, herunder regler om størrelsen og anvendelsen af arbejdspenge.

Stk. 2. Til indsatte, der på grund af helbredstilstanden ikke kan beskæftiges efter de almindelige regler, ydes der dagpenge. Nærmere regler herom fastsættes af direktoratet.

Fritiden.

§ 16. De indsatte skal i fritiden have passende muligheder for at holde sig orienteret ved avislæsning, gennem radio- og fjernsynsudsendelser m.v. Der skal være adgang til lån af bøger og tidsskrifter og så vidt muligt være tilbud om fritidsundervisning og forskellige former for sportsudøvelse.

Stk. 2. Institutionens leder fastsætter regler om, hvilke tidsrum de indsatte dagligt kan anvende til fælles fritidsaktiviteter.

§ 17. De indsatte skal i almindelighed have adgang til dagligt at tilbringe mindst een time i fri luft. På arbejdsfri dage skal der så vidt muligt være adgang til yderligere ophold i fri luft.

De indsattes almindelige rettigheder m.v.

§ 18. De indsatte har gennem valgte repræsentanter eller på anden måde mulighed for at udtale sig om og øve indflydelse på generelle spørgsmål, der angår deres tilværelse i institutionen. Nærmere regler herom fastsættes af direktoratet.

§ 19. De indsatte har adgang til at udøve deres almindelige borgerlige rettigheder i det omfang, frihedsberøvelsen ikke i sig selv afskærer dem herfra.

Stk. 2. De er i institutionen undergivet straffelovgivningens regler og skal overholde alle bestemmelser, som omfattes heraf.

Stk. 3. De skal overholde de bestemmelser, som institutionens leder har fastsat af ordens- og sikkerhedshensyn.

Stk. 4. De skal i forholdet til personalet og medindsatte anvende en almindelig god omgangstone og følge personalets anvisninger.

§ 20. Direktoratet kan - i det omfang ordens- og sikkerhedshensyn taler herfor - fastsætte begrænsninger med hensyn til de indsattes brug af egne effekter og deres adgang til at disponere over penge og ejendele i institutionen.

§ 21. Der kan ikke uden den indsattes samtykke

- rettes henvendelse til pårørende eller andre personer uden for kriminalforsorgen,

- indhentes oplysninger fra andre offentlige myndigheder end politi og retsvæsenet

med det formål at opnå kendskab til den indsattes private forhold.

Stk. 2. Direktoratet kan fastsætte regler om, at de indsatte skal lade sig fotografere ved institutionens foranstaltning.

§ 22. De indsatte har gennem brevveksling og besøg mulighed for at opretholde og styrke forbindelsen med omverdenen. Nærmere regler herom fastsættes af direktoratet.

§ 23. De indsatte kan nægte at modtage besøg af personer, der ikke kommer som led i udøvelsen af offentligt hverv. De må ikke mod deres ønske medvirke ved gennemførelse af besøg i institutionen, ved radio- og fjernsynsudsendelser eller lignende. De kan forlange sig fritaget for at være til stede i lokaliteter, der beses eller inddrages under sådanne arrangementer. Besøgende kan ikke uden den indsattes tilladelse få adgang til hans opholdsrum.

Stk. 2. Direktoratet fastsætter nærmere regler om offentlighedens adgang til kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

§ 24. Direktoratet fastsætter regler om udgang. Det skal indgå i institutionens almindelige overvejelser, om der bør gives indsatte, der efter disse regler har mulighed herfor, tilladelse til udgang af hensyn til deres oplæring, uddannelse eller beskæftigelse.

Løsladelse.

§ 25. Løsladelse, som sker efter endt strafudståelse, skal finde sted på et sådant tidspunkt, at den løsladte ved benyttelse af offentlige trafikmidler kan nå til en bopæl her i landet inden straffetidens udløb.

Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, er institutionens leder bemyndiget til at iværksætte løsladelsen, herunder prøveløsladelse, indtil 3 dage før løsladelsesdatoen.

Stk. 3. Personer, der udstår straf af fængsel i 3 måneder eller derover kan efter bestemmelse, der træffes af institutionens leder, løslades indtil 5 dage før jul, såfremt løsladelsesdatoen (prøveløsladelsesdatoen) falder i tidsrummet fra den 23. december til den 10 januar. Det er dog en forudsætning for løsladelsen, at der er sikret den pågældende passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at der i øvrigt ikke foreligger omstændigheder, som gør fremrykning af løsladelsestidspunktet utilrådeligt.

Institutionens sagsbehandling.

§ 26. Spørgsmålet om den indsattes beskæftigelse, om overførsel til fortsat strafudståelse i anden institution, om benådning eller løsladelse på prøve og andre væsentlige spørgsmål vedrørende den indsatte skal i almindelighed behandles af et råd, bestående af funktionærer ved institutionen.

Stk. 2. Rådet består fortrinsvis af funktionærer, som har særligt kendskab til den indsatte, hvis forhold skal drøftes. I drøftelserne kan endvidere deltage lederne af de enkelte personalegrupper og læger, psykologer, præster m.fl. enten som faste mødedeltagere, eller således at de kan tilkaldes i det omfang, det skønnes af betydning.

Stk. 3. Institutionens leder bestemmer, om der ved institutionen skal være et eller flere sådanne råd, og hvilke funktionærer der skal være faste deltagere. Lederen fastsætter tillige de nærmere regler om arbejds- og sagsfordeling og om rådenes virksomhed.

Stk. 4. Rådet afgiver indstilling til institutionens leder. Indstillingen skal være udførligt begrundet og gengive eventuelle divergerende synspunkter.

Stk. 5. Institutionens leder træffer afgørelse eller afgiver indstilling til direktoratet på grundlag af indstillingerne fra rådet.

§ 27. Indsatte, hvis forhold behandles i rådet, har adgang til at komme til stede og redegøre for deres synspunkter.

Begrundelsespligt, klagevejledning m.v.

§ 28. De indsatte skal snarest muligt gøres bekendt med de afgørelser, der træffes vedrørende deres forhold, og efter anmodning underrettes om begrundelsen for afgørelsen. På tilsvarende måde skal de orienteres om indstillinger i spørgsmål, som ikke afgøres af institutionen og om begrundelsen for indstillingen. Stk. 2. I forbindelse med afslag skal de indsatte gøres bekendt med adgangen til at forelægge spørgsmålet for direktoratet.

§ 29. De indsatte har adgang til at få institutionens leder og andre ledende funktionærer i tale. Anmodning om samtaler skal imødekommes snarest muligt.

Stk. 2. De skal have adgang til samtale med direktøren for kriminalforsorgen, når denne er til stede i institutionen.

Visitation, anvendelse af sikringsmidler m.v.

§ 30. De indsatte kan undergives visitation, foretaget af institutionens funktionærer. Ved visitation forstås en nøje undersøgelse af, hvilke effekter den pågældende har i sin besiddelse i opholdsrummet eller på sin person. Visitation kan foretages i det omfang, det er nødvendigt af sikkerhedshensyn og til kontrol med, at ordensbestemmelser og andre regler overholdes.

Stk. 2. Visitation sker efter regler, der fastsættes af direktoratet.

§ 31. Såfremt det er nødvendigt for at afværge truende vold, betvinge voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse, kan den indsatte hensættes i særlig sikringscelle, der er godkendt hertil af direktoratet. Hensættelse i sikringscelle må kun anvendes, når forholdene gør det absolut påkrævet, og når andre lempeligere midler, herunder udelukkelse fra fællesskab, har været forsøgt eller åbenbart vil være utilstrækkelige.

Stk. 2. Direktoratet fastsætter nærmere regler om anvendelse af sikringsmidler.

§ 32. Magtanvendelse over for indsatte må kun finde sted, når det er absolut nødvendigt

- for at afværge truende vold, betvinge voldsom modstand eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse,

- for at hindre undvigelse eller standse undvegne i tilfælde, hvor der er grund til at tro, at dette ikke kan gennemføres på anden måde,

- for at gennemtvinge en påbudt foranstaltning, hvis øjeblikkelige gennemførelse er nødvendig, i tilfælde, hvor indsatte afviser eller forsætligt undlader at følge personalets anvisninger.

Stk. 2. De nærmere regler om magtanvendelse fastsættes af direktoratet.

Disciplinærstraf m.v.

§ 33. Der kan ikendes den indsatte disciplinærstraf

- for overtrædelse af § 12, stk. 1, § 19, stk. 2 og 4, og de regler, som direktoratet har fastsat i henhold til § 8, stk. 3, § 20, § 21, stk. 2, § 22 og § 24,

- for overtrædelse af ordensbestemmelser m.v., som institutionens leder har fastsat, jfr. § 19, stk. 3, og andre regler, som institutionens leder har udfærdiget i henhold til bestemmelser, fastsat af direktoratet, og

- i tilfælde, hvor den indsatte søger at unddrage sig den fortsatte strafudståelse.

§ 34. Den disciplinære myndighed er hos institutionens leder eller den, han bemyndiger til på sit ansvar at udøve den. Den omfatter ikke adgang til at påkende forhold, der vedrører tiden, hvor den indsatte endnu var undergivet reglerne for varetægtsfængslede, eller tidsrum under strafudståelsen, hvor den indsatte er udleveret til politiet.

Stk. 2. Den disciplinære myndighed er ophævet under den indsattes fravær fra institutionen, såfremt straffuldbyrdelsen anses for afbrudt.

Stk. 3. Institutionslederens disciplinære myndighed ophører, når den indsatte løslades.

Stk. 4. Overføres den indsatte til fortsat strafudståelse i anden anstalt eller i et arresthus, overgår disciplinærmyndigheden hertil.

§ 35. Til brug for disciplinærsagens afgørelse skal der foreligge fyldestgørende indberetninger om de formodede overtrædelser og foretages de nødvendige undersøgelser i sagen, herunder eventuelle afhøringer. Den indsatte skal have lejlighed til at udtale sig.

Stk. 2. Om disciplinærsagers gennemførelse og afgørelse gøres notat i en særlig protokol.

Stk. 3. Direktoratet fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af disciplinær forfølgning, herunder om den indsattes rettigheder.

§ 36. Hvis det efter sagens omstændigheder ikke er påkrævet, at en ikendt disciplinærstraf umiddelbart fuldbyrdes, kan det bestemmes, at fuldbyrdelsen af straffen eller en del af denne udsættes, således at et nærmere bestemt tidsrum, eventuelt den resterende del af opholdstiden i institutionen, fastsættes som prøvetid.

Stk. 2. Når omstændighederne taler derfor, kan der i stedet for ikendelse af disciplinærstraf tildeles en advarsel.

Stk. 3. Direktoratet fastsætter regler om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraffe.

§ 37. I sager om konfiskation finder reglerne i § 34 og § 35 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved konfiskation inddrages det konfiskerede til fordel for statskassen, til nyttiggørelse i institutionen eller destrueres.

§ 38. Det kan pålægges den indsatte at betale erstatning for skadevoldelse, som han efter almindelige erstatningsregler er ansvarlig for, herunder såvel skade på person som beskadigelser af institutionens bygninger, maskiner, inventar, bøger, arbejds- og undervisningsmaterialer og andre genstande, der tilhører institutionen.

Stk. 2. Erstatningsbeløbet indeholdes i den indsattes arbejdspenge, herunder løsladelsesbeløbet.

Stk. 3. § 35 finder tilsvarende anvendelse.

§ 39. Direktoratet er bemyndiget til, hvor særlige forhold taler derfor, eventuelt for enkelte institutioner, at fravige foranstående regler i det omfang, det må anses for ønskeligt at indføre lempeligere ordninger.

§ 40. De indsatte skal have adgang til at få udleveret et eksemplar af denne bekendtgørelse og de regler, der er udfærdiget i tilslutning hertil.

Stk. 2. Tilsvarende gælder de af Europarådet fastsatte standardminimumregler om behandlingen af indsatte.

§ 41. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1973.

Stk. 2. Samtidig ophæves

Anordning nr. 328 af 1. november 1933 angående behandling af kvinder der indsættes i arbejdshus.

Anordning nr. 403 af 17. november 1939 om statens helbredelsesanstalt for drankere i Nordby på Fanø.

Bekendtgørelse nr. 415 af 23. november 1939: Reglement for statens helbredelsesanstalt for drankere i Nordby på Fanø.

Anordning nr. 680 af 18. december 1940 angående forvaringsanstalten for psykopater i Herstedvester, som ændret ved anordning nr. 9 af 9. januar 1942.

Bekendtgørelse nr. 681 af 18. december 1940: Reglement for forvaringsanstalten for psykopater i Herstedvester.

Anordning nr. 389 af 3. september 1948 angående fuldbyrdelse af fængselsstraf i arresthus, som ændret senest ved anordning nr. 25 af 2. februar 1970.

Anordning nr. 388 af 3. september 1948 angående fuldbyrdelse af hæftestraf, som ændret senest ved anordning nr. 25 af 2. februar 1970.

Anordning nr. 464 af 27. november 1951 om fuldbyrdelse af ungdomsfængsel over for mandspersoner, som ændret senest ved anordning nr. 25 af 2. februar 1970.

Anordning nr. 245 af 21. juli 1958 angående behandling af mandspersoner der indsættes i arbejdshus, som ændret senest ved anordning nr. 25 af 2. februar 1970.

Anordning nr. 249 af 3. juli 1962 om fuldbyrdelse af fængselsstraf i statsfængsel, som ændret senest ved anordning nr. 25 af 2. februar 1970.

Anordning nr. 349 af 30. september 1966 om fuldbyrdelse af fængselsstraf i særfængsel, som ændret ved anordning nr. 433 af 27. november 1967.

Anordning nr. 542 af 9. december 1969 om fuldbyrdelse af sikkerhedsforvaring.

Bekendtgørelse nr. 114 af 18. april 1955 om anvendelse af løsladte fangers opsparede arbejdspenge m.v.

Bekendtgørelse nr. 11 af 14. januar 1964 om beregning af straffetid for personer, som har været undergivet varetægtsfængsel efter straffesagens afslutning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 408 af 13. december 1968.

Justitsministeriet, den 21. juni 1973.

K. Axel Nielsen.

/ J. Waagensen.

Redaktionel note
  • (* 1) Forskriften er optaget i Kriminalforsorgens cirkulæresamling (KC) (E-2-1)

    Den gamle regelsamling ("Den blå samling") findes i Landsforeningen KRIMs bibliotek