Bekendtgørelse om
fuldbyrdelse af frihedsstraf
(* 1)
I henhold til § 49, stk. 1, i borgerlig straffelov, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 347 af
15. august 1967, som ændret
senest ved lov nr. 320 af
13. juni 1973, og § 997, stk
4, i lov om rettens pleje,
jfr. lovbekendtgørelse nr.
669 af 19. december 1969,
som ændret senest ved lov
nr. 320 af 13. juni 1973,
fastsættes følgende regler
om fuldbyrdelse af
frihedsstraf, der udstås i
kriminalforsorgens anstalter
og arresthusene:
Indledende bestemmelser.
§ 1.
Fængselsstraf udstås
i åben anstalt,
medmindre det af særlige
grunde findes
utilrådeligt.
Stk.
2. Fængselsstraf kan
i almindelighed ikke
udstås i arresthus
(Københavns fængsler),
medmindre
strafudståelsen bliver
kortvarig.
Stk.
3. Hæftestraf udstås
i arresthus eller i
kriminalforsorgens
anstalter.
§ 2.
Udståelse af
frihedsstraf kan først
iværksættes, når
fuldbyrdelsesordre
foreligger. Har den
domfældte efter
domsafsigelsen været
varetægtsfængslet (eller
anholdt), medregnes
dette tidsrum i
straffetiden.
§ 3.
Justitsministeriet,
direktoratet for
kriminalforsorgen,
fastsætter nærmere
regler om fordeling af
de domfældte, om
påbegyndelse og
afbrydelse af
straffuldbyrdelsen, om
iværksættelse af
strafudståelsen og om
strafberegningen.
Stk.
2. Bortset fra
tilfælde, hvor
fuldbyrdelsen af
straffen i henhold til
retsplejeloven afbrydes
efter rettens
beslutning, kan
bestemmelse om
midlertidig afbrydelse
af straffuldbyrdelsen
kun træffes af
justitsministeriet
(direktoratet for
kriminalforsorgen).
Stk.
3. Hvis den indsatte
rejser indsigelse mod
strafberegningen, skal
han gøres bekendt med
adgangen til i henhold
til retsplejelovens §
998 at indbringe
spørgsmålet for
domstolene.
Almindelige regler
for
institutionsopholdet.
§ 4.
Straffen udstås i
almindelighed i
fællesskab. Personer,
der udstår hæfte, må
ikke uden deres samtykke
anbringes i fællesskab
med andre kategorier af
indsatte.
Stk.
2. Når særlige
omstændigheder taler
derfor, kan
institutionens leder
bestemme, at den
indsatte midlertidigt
skal have ophold i
enrum. Direktoratet for
kriminalforsorgen
fastsætter nærmere
regler om adgangen til
anbringelse i enrum.
Stk.
3. Indsatte, der
ønsker at tilbringe
fritiden i enrum, skal -
hvor forholdene gør det
muligt - have adgang
hertil. De indsatte skal
så vidt muligt være i
enrum om natten.
§ 5.
Kvindelige indsatte
kan have deres børn hos
sig under
strafudståelsen, indtil
børnene er fyldt 1 år.
Hvis det må anses for
stemmende med barnets
tarv, kan institutionens
leder give tilladelse
til, at barnet forbliver
hos den indsatte ud over
dette tidspunkt.
§ 6.
Ved indsættelsen
skal den indsatte
orienteres om forholdene
i institutionen og
vejledes om reglerne for
opholdet.
§ 7.
Den indsatte gøres
bekendt med, hvilket
inventar og andet udstyr
der hører til hans
opholdsrum.
Stk.
2. Direktoratet
fastsætter nærmere
regler om udstyr m.v. af
de indsattes opholdsrum
og om, hvilken
beklædning, linned,
toiletartikler m.v. der
skal udleveres.
§ 8.
Direktoratet
fastsætter regler om
kostforplejningen.
Stk.
2. Personer, der
udstår frihedsstraf i
arresthus (Københavns
fængsler), har adgang
til selv at skaffe sig
levnedsmidler i det
omfang, det er
foreneligt med ordens-
og sikkerhedshensyn.
Tilsvarende gælder
personer, der udstår
hæfte i
kriminalforsorgens
anstalter.
Stk.
3. Direktoratet
fastsætter regler om, i
hvilket omfang de
indsatte i øvrigt har
adgang til selv at
skaffe sig
levnedsmidler.
§ 9.
Institutionen sørger
for, at de indsatte
undergives
lægeundersøgelse,
vaccination og andre
forebyggende
foranstaltninger, som af
sundhedsmæssige hensyn
findes påkrævet.
Stk.
2. Under sygdom
behandles de indsatte af
institutionens læge. De
skal i nødvendigt omfang
undergives
speciallægebehandling.
Såfremt det af lægelige
grunde findes
tilrådeligt, indlægges
de på hospital eller
overføres til anden
institution under
kriminalforsorgen med
sygeafdeling eller
specialafdeling. Nærmere
regler herom fastsættes
af direktoratet.
Stk.
3. De indsatte skal
følge lægens
anvisninger, herunder
lade udtage blodprøve og
lignende i den
udstrækning, det findes
påkrævet for at
gennemføre en behandling
eller en almindelig
sundhedskontrol.
Stk.
4. I tilfælde af
alvorlig sygdom skal den
indsattes pårørende så
vidt muligt underrettes.
Stk.5.
Direktoratet
udfærdiger regler om de
indsattes adgang til
tandeftersyn og
tandbehandling.
§
10. Institutionens
leder fastsætter
almindelige regler om
hygiejniske forhold,
således at der
opretholdes en
forsvarlig hygiejnisk
standard.
§
11. De indsatte skal
have adgang til at
deltage i gudstjenester,
når sådanne afholdes i
institutionen, og til at
modtage besøg af en
præst, prædikant,
menighedsforstander
eller lignende.
De indsattes
beskæftigelse.
§
12. De indsatte skal
være beskæftiget med
arbejde eller uddannelse
eller - såfremt det i
det enkelte tilfælde
findes formålstjenligt -
med aktivitet af anden
karakter, herunder
eventuelt selvforskaffet
beskæftigelse, som kan
udøves under
institutionens tilsyn.
Stk.
2. Personer, der
udstår frihedsstraf i
arresthus (Københavns
fængsler), har dog
adgang til selv at
skaffe sig
beskæftigelse, som på
rimelig måde kan foregå
i institutionen.
Tilsvarende gælder
personer, der udstår
hæfte i
kriminalforsorgens
anstalter.
§
13. Valget af
beskæftigelse træffes i
hvert enkelt tilfælde på
grundlag af en samlet
vurdering af den
indsattes forhold. Der
tages hensyn til, at den
indsattes evner udnyttes
rimeligt, og til hans
egne ønsker.
Stk.
2. De indsatte bør
søges motiveret for
beskæftigelse, der er
egnet til at afbøde
manglende skolemæssige
kundskaber eller mangel
på erhvervsmæssig eller
anden uddannelse.
§
14. Den tid, som den
indsatte skal anvende
til beskæftigelse, skal
holdes inden for de til
enhver tid gældende
arbejdstidsnormer på
arbejdsmarkedet,
herunder eventuelle
normer for overarbejde.
Stk.
2. Arbejdstiden for
indsatte, der er
beskæftiget med arbejde,
som er nødvendigt for
institutionens drift,
kan dog henlægges til
andre tidsrum, end hvad
der i øvrigt gælder for
beskæftigelse i
institutionen.
Stk.
3. Indsatte, hvis
trossamfund forbyder dem
at være beskæftiget på
visse dage, skal
fritages herfor.
Institutionens leder kan
bestemme, at de på anden
måde skal opfylde
arbejdstidsnormen.
§
15. Direktoratet
fastsætter nærmere
regler for de indsattes
beskæftigelse, herunder
regler om størrelsen og
anvendelsen af
arbejdspenge.
Stk.
2. Til indsatte, der
på grund af
helbredstilstanden ikke
kan beskæftiges efter de
almindelige regler, ydes
der dagpenge. Nærmere
regler herom fastsættes
af direktoratet.
Fritiden.
§
16. De indsatte skal
i fritiden have passende
muligheder for at holde
sig orienteret ved
avislæsning, gennem
radio- og
fjernsynsudsendelser
m.v. Der skal være
adgang til lån af bøger
og tidsskrifter og så
vidt muligt være tilbud
om fritidsundervisning
og forskellige former
for sportsudøvelse.
Stk.
2. Institutionens
leder fastsætter regler
om, hvilke tidsrum de
indsatte dagligt kan
anvende til fælles
fritidsaktiviteter.
§
17. De indsatte skal
i almindelighed have
adgang til dagligt at
tilbringe mindst een
time i fri luft. På
arbejdsfri dage skal der
så vidt muligt være
adgang til yderligere
ophold i fri luft.
De indsattes
almindelige rettigheder
m.v.
§
18. De indsatte har
gennem valgte
repræsentanter eller på
anden måde mulighed for
at udtale sig om og øve
indflydelse på generelle
spørgsmål, der angår
deres tilværelse i
institutionen. Nærmere
regler herom fastsættes
af direktoratet.
§
19. De indsatte har
adgang til at udøve
deres almindelige
borgerlige rettigheder i
det omfang,
frihedsberøvelsen ikke i
sig selv afskærer dem
herfra.
Stk.
2. De er i
institutionen undergivet
straffelovgivningens
regler og skal overholde
alle bestemmelser, som
omfattes heraf.
Stk.
3. De skal overholde
de bestemmelser, som
institutionens leder har
fastsat af ordens- og
sikkerhedshensyn.
Stk.
4. De skal i
forholdet til personalet
og medindsatte anvende
en almindelig god
omgangstone og følge
personalets anvisninger.
§
20. Direktoratet kan
- i det omfang ordens-
og sikkerhedshensyn
taler herfor - fastsætte
begrænsninger med hensyn
til de indsattes brug af
egne effekter og deres
adgang til at disponere
over penge og ejendele i
institutionen.
§
21. Der kan ikke
uden den indsattes
samtykke
- rettes henvendelse
til pårørende eller
andre personer uden for
kriminalforsorgen,
- indhentes
oplysninger fra andre
offentlige myndigheder
end politi og
retsvæsenet
med det formål at
opnå kendskab til den
indsattes private
forhold.
Stk.
2. Direktoratet kan
fastsætte regler om, at
de indsatte skal lade
sig fotografere ved
institutionens
foranstaltning.
§
22. De indsatte har
gennem brevveksling og
besøg mulighed for at
opretholde og styrke
forbindelsen med
omverdenen. Nærmere
regler herom fastsættes
af direktoratet.
§
23. De indsatte kan
nægte at modtage besøg
af personer, der ikke
kommer som led i
udøvelsen af offentligt
hverv. De må ikke mod
deres ønske medvirke ved
gennemførelse af besøg i
institutionen, ved
radio- og
fjernsynsudsendelser
eller lignende. De kan
forlange sig fritaget
for at være til stede i
lokaliteter, der beses
eller inddrages under
sådanne arrangementer.
Besøgende kan ikke uden
den indsattes tilladelse
få adgang til hans
opholdsrum.
Stk.
2. Direktoratet
fastsætter nærmere
regler om
offentlighedens adgang
til kriminalforsorgens
anstalter og
arresthusene.
§
24. Direktoratet
fastsætter regler om
udgang. Det skal indgå i
institutionens
almindelige
overvejelser, om der bør
gives indsatte, der
efter disse regler har
mulighed herfor,
tilladelse til udgang af
hensyn til deres
oplæring, uddannelse
eller beskæftigelse.
Løsladelse.
§
25. Løsladelse, som
sker efter endt
strafudståelse, skal
finde sted på et sådant
tidspunkt, at den
løsladte ved benyttelse
af offentlige
trafikmidler kan nå til
en bopæl her i landet
inden straffetidens
udløb.
Stk.
2. Når særlige
omstændigheder taler
derfor, er
institutionens leder
bemyndiget til at
iværksætte løsladelsen,
herunder
prøveløsladelse, indtil
3 dage før
løsladelsesdatoen.
Stk.
3. Personer, der
udstår straf af fængsel
i 3 måneder eller
derover kan efter
bestemmelse, der træffes
af institutionens leder,
løslades indtil 5 dage
før jul, såfremt
løsladelsesdatoen
(prøveløsladelsesdatoen)
falder i tidsrummet fra
den 23. december til den
10 januar. Det er dog en
forudsætning for
løsladelsen, at der er
sikret den pågældende
passende ophold og
arbejde eller andet
underhold, og at der i
øvrigt ikke foreligger
omstændigheder, som gør
fremrykning af
løsladelsestidspunktet
utilrådeligt.
Institutionens
sagsbehandling.
§
26. Spørgsmålet om
den indsattes
beskæftigelse, om
overførsel til fortsat
strafudståelse i anden
institution, om
benådning eller
løsladelse på prøve og
andre væsentlige
spørgsmål vedrørende den
indsatte skal i
almindelighed behandles
af et råd, bestående af
funktionærer ved
institutionen.
Stk.
2. Rådet består
fortrinsvis af
funktionærer, som har
særligt kendskab til den
indsatte, hvis forhold
skal drøftes. I
drøftelserne kan
endvidere deltage
lederne af de enkelte
personalegrupper og
læger, psykologer,
præster m.fl. enten som
faste mødedeltagere,
eller således at de kan
tilkaldes i det omfang,
det skønnes af
betydning.
Stk.
3. Institutionens
leder bestemmer, om der
ved institutionen skal
være et eller flere
sådanne råd, og hvilke
funktionærer der skal
være faste deltagere.
Lederen fastsætter
tillige de nærmere
regler om arbejds- og
sagsfordeling og om
rådenes virksomhed.
Stk.
4. Rådet afgiver
indstilling til
institutionens leder.
Indstillingen skal være
udførligt begrundet og
gengive eventuelle
divergerende
synspunkter.
Stk.
5. Institutionens
leder træffer afgørelse
eller afgiver
indstilling til
direktoratet på grundlag
af indstillingerne fra
rådet.
§
27. Indsatte, hvis
forhold behandles i
rådet, har adgang til at
komme til stede og
redegøre for deres
synspunkter.
Begrundelsespligt,
klagevejledning m.v.
§
28. De indsatte skal
snarest muligt gøres
bekendt med de
afgørelser, der træffes
vedrørende deres
forhold, og efter
anmodning underrettes om
begrundelsen for
afgørelsen. På
tilsvarende måde skal de
orienteres om
indstillinger i
spørgsmål, som ikke
afgøres af institutionen
og om begrundelsen for
indstillingen. Stk. 2. I
forbindelse med afslag
skal de indsatte gøres
bekendt med adgangen til
at forelægge spørgsmålet
for direktoratet.
§
29. De indsatte har
adgang til at få
institutionens leder og
andre ledende
funktionærer i tale.
Anmodning om samtaler
skal imødekommes snarest
muligt.
Stk.
2. De skal have
adgang til samtale med
direktøren for
kriminalforsorgen, når
denne er til stede i
institutionen.
Visitation,
anvendelse af
sikringsmidler m.v.
§
30. De indsatte kan
undergives visitation,
foretaget af
institutionens
funktionærer. Ved
visitation forstås en
nøje undersøgelse af,
hvilke effekter den
pågældende har i sin
besiddelse i
opholdsrummet eller på
sin person. Visitation
kan foretages i det
omfang, det er
nødvendigt af
sikkerhedshensyn og til
kontrol med, at
ordensbestemmelser og
andre regler overholdes.
Stk.
2. Visitation sker
efter regler, der
fastsættes af
direktoratet.
§
31. Såfremt det er
nødvendigt for at
afværge truende vold,
betvinge voldsom
modstand eller for at
hindre selvmord eller
anden selvbeskadigelse,
kan den indsatte
hensættes i særlig
sikringscelle, der er
godkendt hertil af
direktoratet.
Hensættelse i
sikringscelle må kun
anvendes, når forholdene
gør det absolut
påkrævet, og når andre
lempeligere midler,
herunder udelukkelse fra
fællesskab, har været
forsøgt eller åbenbart
vil være
utilstrækkelige.
Stk.
2. Direktoratet
fastsætter nærmere
regler om anvendelse af
sikringsmidler.
§
32. Magtanvendelse
over for indsatte må kun
finde sted, når det er
absolut nødvendigt
- for at afværge
truende vold, betvinge
voldsom modstand eller
for at hindre selvmord
eller anden
selvbeskadigelse,
- for at hindre
undvigelse eller standse
undvegne i tilfælde,
hvor der er grund til at
tro, at dette ikke kan
gennemføres på anden
måde,
- for at gennemtvinge
en påbudt
foranstaltning, hvis
øjeblikkelige
gennemførelse er
nødvendig, i tilfælde,
hvor indsatte afviser
eller forsætligt
undlader at følge
personalets anvisninger.
Stk.
2. De nærmere regler
om magtanvendelse
fastsættes af
direktoratet.
Disciplinærstraf m.v.
§
33. Der kan ikendes
den indsatte
disciplinærstraf
- for overtrædelse af
§ 12, stk. 1, § 19, stk.
2 og 4, og de regler,
som direktoratet har
fastsat i henhold til §
8, stk. 3, § 20, § 21,
stk. 2, § 22 og § 24,
- for overtrædelse af
ordensbestemmelser m.v.,
som institutionens leder
har fastsat, jfr. § 19,
stk. 3, og andre regler,
som institutionens leder
har udfærdiget i henhold
til bestemmelser,
fastsat af direktoratet,
og
- i tilfælde, hvor
den indsatte søger at
unddrage sig den
fortsatte
strafudståelse.
§
34. Den disciplinære
myndighed er hos
institutionens leder
eller den, han
bemyndiger til på sit
ansvar at udøve den. Den
omfatter ikke adgang til
at påkende forhold, der
vedrører tiden, hvor den
indsatte endnu var
undergivet reglerne for
varetægtsfængslede,
eller tidsrum under
strafudståelsen, hvor
den indsatte er
udleveret til politiet.
Stk.
2. Den disciplinære
myndighed er ophævet
under den indsattes
fravær fra
institutionen, såfremt
straffuldbyrdelsen anses
for afbrudt.
Stk.
3.
Institutionslederens
disciplinære myndighed
ophører, når den
indsatte løslades.
Stk.
4. Overføres den
indsatte til fortsat
strafudståelse i anden
anstalt eller i et
arresthus, overgår
disciplinærmyndigheden
hertil.
§
35. Til brug for
disciplinærsagens
afgørelse skal der
foreligge fyldestgørende
indberetninger om de
formodede overtrædelser
og foretages de
nødvendige undersøgelser
i sagen, herunder
eventuelle afhøringer.
Den indsatte skal have
lejlighed til at udtale
sig.
Stk.
2. Om
disciplinærsagers
gennemførelse og
afgørelse gøres notat i
en særlig protokol.
Stk.
3. Direktoratet
fastsætter nærmere
regler om gennemførelsen
af disciplinær
forfølgning, herunder om
den indsattes
rettigheder.
§
36. Hvis det efter
sagens omstændigheder
ikke er påkrævet, at en
ikendt disciplinærstraf
umiddelbart fuldbyrdes,
kan det bestemmes, at
fuldbyrdelsen af
straffen eller en del af
denne udsættes, således
at et nærmere bestemt
tidsrum, eventuelt den
resterende del af
opholdstiden i
institutionen,
fastsættes som prøvetid.
Stk.
2. Når
omstændighederne taler
derfor, kan der i stedet
for ikendelse af
disciplinærstraf
tildeles en advarsel.
Stk.
3. Direktoratet
fastsætter regler om
anvendelse og
fuldbyrdelse af
disciplinærstraffe.
§
37. I sager om
konfiskation finder
reglerne i § 34 og § 35
tilsvarende anvendelse.
Stk.
2. Ved konfiskation
inddrages det
konfiskerede til fordel
for statskassen, til
nyttiggørelse i
institutionen eller
destrueres.
§
38. Det kan pålægges
den indsatte at betale
erstatning for
skadevoldelse, som han
efter almindelige
erstatningsregler er
ansvarlig for, herunder
såvel skade på person
som beskadigelser af
institutionens
bygninger, maskiner,
inventar, bøger,
arbejds- og
undervisningsmaterialer
og andre genstande, der
tilhører institutionen.
Stk.
2.
Erstatningsbeløbet
indeholdes i den
indsattes arbejdspenge,
herunder
løsladelsesbeløbet.
Stk.
3. § 35 finder
tilsvarende anvendelse.
§
39. Direktoratet er
bemyndiget til, hvor
særlige forhold taler
derfor, eventuelt for
enkelte institutioner,
at fravige foranstående
regler i det omfang, det
må anses for ønskeligt
at indføre lempeligere
ordninger.
§
40. De indsatte skal
have adgang til at få
udleveret et eksemplar
af denne bekendtgørelse
og de regler, der er
udfærdiget i tilslutning
hertil.
Stk.
2. Tilsvarende
gælder de af Europarådet
fastsatte
standardminimumregler om
behandlingen af
indsatte.
§
41. Bekendtgørelsen
træder i kraft den 1.
juli 1973.
Stk.
2. Samtidig ophæves
Anordning nr. 328 af
1. november 1933
angående behandling af
kvinder der indsættes i
arbejdshus.
Anordning nr. 403 af
17. november 1939 om
statens
helbredelsesanstalt for
drankere i Nordby på
Fanø.
Bekendtgørelse nr.
415 af 23. november
1939: Reglement for
statens
helbredelsesanstalt for
drankere i Nordby på
Fanø.
Anordning nr. 680 af
18. december 1940
angående
forvaringsanstalten for
psykopater i
Herstedvester, som
ændret ved anordning nr.
9 af 9. januar 1942.
Bekendtgørelse nr.
681 af 18. december
1940: Reglement for
forvaringsanstalten for
psykopater i
Herstedvester.
Anordning nr. 389 af
3. september 1948
angående fuldbyrdelse af
fængselsstraf i
arresthus, som ændret
senest ved anordning nr.
25 af 2. februar 1970.
Anordning nr. 388 af
3. september 1948
angående fuldbyrdelse af
hæftestraf, som ændret
senest ved anordning nr.
25 af 2. februar 1970.
Anordning nr. 464 af
27. november 1951 om
fuldbyrdelse af
ungdomsfængsel over for
mandspersoner, som
ændret senest ved
anordning nr. 25 af 2.
februar 1970.
Anordning nr. 245 af
21. juli 1958 angående
behandling af
mandspersoner der
indsættes i arbejdshus,
som ændret senest ved
anordning nr. 25 af 2.
februar 1970.
Anordning nr. 249 af
3. juli 1962 om
fuldbyrdelse af
fængselsstraf i
statsfængsel, som ændret
senest ved anordning nr.
25 af 2. februar 1970.
Anordning nr. 349 af
30. september 1966 om
fuldbyrdelse af
fængselsstraf i
særfængsel, som ændret
ved anordning nr. 433 af
27. november 1967.
Anordning nr. 542 af
9. december 1969 om
fuldbyrdelse af
sikkerhedsforvaring.
Bekendtgørelse nr.
114 af 18. april 1955 om
anvendelse af løsladte
fangers opsparede
arbejdspenge m.v.
Bekendtgørelse nr. 11
af 14. januar 1964 om
beregning af straffetid
for personer, som har
været undergivet
varetægtsfængsel efter
straffesagens
afslutning, som ændret
ved bekendtgørelse nr.
408 af 13. december
1968.
Justitsministeriet,
den 21. juni 1973.
K. Axel Nielsen.
/ J. Waagensen.