Kommentarer til regler om anbringelse af dømte
i andre institutioner end fængsler og arresthuse

 


Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

Opdateret 18. juni 2011


 

§ 78. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan bestemme, at den dømte midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, når  
 
1) den dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende institution m.v.,  
 
2) der på grund af den dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den dømte i fængsel eller arresthus og  
 
3) afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus.  
 
Stk. 2. Dømte, der er under 18 år, anbringes i institution m.v. som omhandlet i stk. 1, medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus.  
 
Stk. 3. Anbringelse betinges af, at den dømte ikke begår strafbart forhold. Anbringelse kan endvidere betinges af, at den dømte i øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen.  
 
Stk. 4. Såfremt den dømte ikke overholder de vilkår, der er fastsat for anbringelsen, eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter den dømte, før tilladelsen blev givet, havde begået strafbart forhold, kan den pågældende tilbageføres eller overføres til fængsel eller arresthus.  
 
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus.  

Adgangen til finansiering kan have betydning for valget mellem ophold i fængsel eller i en anden type institution
Det hævdes undertiden, at placering af domfældte i andre institutioner end fængsler undlades, fordi kommuner og regioner vil forsøge at spare udgiften til en sådan placering. Efter de gældende bestemmelser er det en statslig myndigheden (kriminalforsorgen), som har udgiften, når en person er placeret i en fængselsinstitution. Overføres en person til en institution uden for kriminalforsorgen, er det den myndighed, som driver institutionen, som skal erholde udgiften. Se herom nærmere i Rapport fra arbejdsgruppen om grænsefladen mellem kriminalforsorgen og social- og sundhedssektoren udarbejdet af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet m. fl. i maj 2003. Under punkt 4.4 med overskriften "Finansieringsreglerne generelt" fremgår følgende:

"Selve samarbejdet mellem de involverede offentlige myndigheder forventes at finde sted som en integreret del af den enkelte myndigheds opgaveløsning – og finansieres i overensstemmelse hermed. Finansieringen i forbindelse med effektuering af de konkrete fælles handleplaner følger også de sædvanlige regler. Udgangspunktet er, at hver myndighed finansierer den del af planen, som foregår eller varetages i myndighedens regi. Det er således kriminalforsorgen, som finansierer afsoning i fængsler, herunder ophold i stoffrie afdelinger eller kontraktsafdelinger, ligesom det er kriminalforsorgen, der via tilsynsarbejdet finansierer den støtte og kontrol, som straffesystemet i den enkelte sag stiller krav om. På tilsvarende måde er det de kommunale og/eller amtskommunale myndigheder, der finansierer ophold i f.eks. socialpædagogiske opholdsteder eller misbrugsbehandlingsinstitutioner efter serviceloven (også hvor opholdet foregår som alternativ afsoning i henhold til straffuldbyrdelseslovens § 78)."


Særligt om institutioner hvor unge anbringes
Europarådet henstiller, at institutioner, hvor unge anbringes, skal være indrettet på at kunne tilgodese de individuelle behov hos den enkelte unge. Sikkerheds- og kontrolforanstaltninger skal begrænses mest muligt og skal have til formål at beskytte de unge for at skade sig selv, personalet og andre i det øvrige samfund. Livet i institutionen skal i vides muligt omfang indeholde de positive elementer, som findes i det øvrige samfund. Der skal være rigeligt med personale og de unge skal bo i mindre enheder. Institutioner for unge skal placeres således, at de unge har nem adgang til at bevare kontakten til familien. Institutionen bør være en integreret del af det sociale, økonomiske og kulturelle miljø i nærsamfundet.

Se
CM/Rec(2008)11 on the European rules for juvenile offenders subject to sanctions or measures