Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM
Opdateret 18. juni 2011
§ 78. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan
bestemme, at den dømte midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes på hospital, i familiepleje, i egnet hjem
eller institution, når
|
|
1) den dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i
væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende institution m.v.,
|
|
2) der på grund af den dømtes alder, helbredstilstand eller andre
særlige omstændigheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller
beholde den dømte i fængsel eller arresthus og
|
|
3) afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse
uden for fængsel og arresthus.
|
|
Stk. 2. Dømte, der er under 18 år, anbringes i institution m.v. som
omhandlet i stk. 1, medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen
taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus.
|
|
Stk. 3. Anbringelse betinges af, at den dømte ikke begår strafbart
forhold. Anbringelse kan endvidere betinges af, at den dømte i
øvrigt overholder fastsatte vilkår, herunder undergiver sig tilsyn
af kriminalforsorgen. |
|
Stk. 4. Såfremt den dømte ikke overholder de vilkår, der er fastsat
for anbringelsen, eller nye oplysninger tilvejebringes, hvorefter
den dømte, før tilladelsen blev givet, havde begået strafbart
forhold, kan den pågældende tilbageføres eller overføres til fængsel
eller arresthus. |
|
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om anbringelse af dømte
i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus.
|
|
Adgangen til finansiering kan have betydning
for valget mellem ophold i fængsel eller i en anden type institution
Det hævdes undertiden, at placering af domfældte i
andre institutioner end fængsler undlades, fordi kommuner og
regioner vil forsøge at spare udgiften til en sådan placering. Efter
de gældende bestemmelser er det en statslig myndigheden
(kriminalforsorgen), som har udgiften, når en person er placeret i
en fængselsinstitution. Overføres en person til en institution uden
for kriminalforsorgen, er det den myndighed, som driver
institutionen, som skal erholde udgiften. Se herom nærmere i
Rapport fra arbejdsgruppen om grænsefladen mellem kriminalforsorgen
og social- og sundhedssektoren udarbejdet af Justitsministeriet,
Direktoratet for Kriminalforsorgen, Indenrigs- og
Sundhedsministeriet m. fl. i maj 2003. Under punkt 4.4 med
overskriften "Finansieringsreglerne generelt" fremgår følgende:
"Selve samarbejdet mellem de involverede offentlige myndigheder
forventes at finde sted som en integreret del af den enkelte
myndigheds opgaveløsning – og finansieres i overensstemmelse hermed.
Finansieringen i forbindelse med effektuering af de konkrete fælles
handleplaner følger også de sædvanlige regler. Udgangspunktet er, at
hver myndighed finansierer den del af planen, som foregår eller
varetages i myndighedens regi. Det er således kriminalforsorgen, som
finansierer afsoning i fængsler, herunder ophold i stoffrie
afdelinger eller kontraktsafdelinger, ligesom det er
kriminalforsorgen, der via tilsynsarbejdet finansierer den støtte og
kontrol, som straffesystemet i den enkelte sag stiller krav om. På
tilsvarende måde er det de kommunale og/eller amtskommunale
myndigheder, der finansierer ophold i f.eks. socialpædagogiske
opholdsteder eller misbrugsbehandlingsinstitutioner efter
serviceloven (også hvor opholdet foregår som alternativ afsoning i
henhold til straffuldbyrdelseslovens § 78)."
Særligt om institutioner hvor unge anbringes
Europarådet henstiller, at institutioner, hvor unge
anbringes, skal være indrettet på at kunne tilgodese de individuelle
behov hos den enkelte unge. Sikkerheds- og kontrolforanstaltninger
skal begrænses mest muligt og skal have til formål at beskytte de
unge for at skade sig selv, personalet og andre i det øvrige
samfund. Livet i institutionen skal i vides muligt omfang indeholde
de positive elementer, som findes i det øvrige samfund. Der skal
være rigeligt med personale og de unge skal bo i mindre enheder.
Institutioner for unge skal placeres således, at de unge har nem
adgang til at bevare kontakten til familien. Institutionen bør være
en integreret del af det sociale, økonomiske og kulturelle miljø i
nærsamfundet.
Se
CM/Rec(2008)11 on the European rules for juvenile
offenders subject to sanctions or measures
|