Lovforslag nr. 12
fremsat den 23. februar 2005
af
justitsministeren (Lene Espersen)
Forslag
til
Lov om
ændring af lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.
(Fuldbyrdelse af straf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol samt
begrænset fællesskab for
»negativt stærke« indsatte
m.v.)
§ 1
I
lov nr. 432 af 31. maj 2000
om fuldbyrdelse af straf
m.v., som ændret ved § 2 i
lov nr. 219 af 31. marts
2004 og § 2 i lov nr. 445 af
9. juni 2004, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 8 indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
For dømte, der efter
reglerne i kapitel 13 a er
meddelt tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol, iværksættes
fuldbyrdelsen, når
kriminalforsorgen giver
meddelelse til den
pågældende herom.«
2. I overskriften til
kapitel 7 indsættes efter
»afsoningsinstitution«:
»m.v.«.
3. I
§ 20 indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
I særlige tilfælde kan
fængselsstraf endvidere
fuldbyrdes på den dømtes
bopæl under intensiv
overvågning og kontrol efter
reglerne i §§ 78 a-78 f.«
4. I
§ 33 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Justitsministeren eller
den, der bemyndiges dertil,
kan bestemme, at fællesskab
i fængselsafdelinger eller
arresthuse, som er udpeget
til anbringelse af indsatte,
hvis tilstedeværelse skaber
en særlig risiko for
overgreb på medindsatte,
personale eller andre i
institutionen, skal
gennemføres som
cellefællesskab med en anden
indsat i eget opholdsrum
efter kriminalforsorgens
nærmere bestemmelse.«
Stk. 2-5
bliver herefter stk. 3-6.
5. I
§ 33, stk. 5, som
bliver stk. 6, ændres
»stk. 1« til: »stk. 1 og 2«.
6. Efter § 33
indsættes:
» § 33 a.
Institutionens leder
eller den, der bemyndiges
dertil, kan midlertidigt
begrænse eller ophæve
fællesskabet i institutionen
eller dele af denne, når
helt ekstraordinære ordens-
eller sikkerhedsmæssige
hensyn gør det påkrævet,
herunder når det under
hensyn til en generelt
truende stemning i
institutionen er nødvendigt
af hensyn til medindsattes
eller personalets sikkerhed.
Stk. 2.
En afgørelse om
midlertidig begrænsning
eller ophævelse af
fællesskabet efter stk. 1 må
ikke have et omfang eller en
udstrækning, der er mere
vidtgående, end de
ekstraordinære ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn
nødvendiggør.
Foranstaltningen skal
ophæves, når det ordens- og
sikkerhedsmæssigt er
forsvarligt at genetablere
almindeligt fællesskab.
Stk. 3.
Begrænsningen eller
ophævelsen af fællesskabet
skal gennemføres så
skånsomt, som
omstændighederne tillader
det.
Stk. 4.
Institutionen skal
dagligt overveje, om en
foranstaltning efter stk. 1
kan ophæves eller begrænses.
Institutionen skal løbende
være opmærksom på, om der er
indsatte som, f.eks. på
baggrund af personalets
observationer i forbindelse
med den daglige kontakt med
de indsatte, bør udtages af
foranstaltningen, f.eks. ved
overførsel til anden
institution.
Stk. 5.
Institutionen skal så
hurtigt som muligt
underrette
Justitsministeriet,
Direktoratet for
Kriminalforsorgen, om en
afgørelse efter stk. 1.
Institutionen skal endvidere
dagligt underrette
direktoratet, så længe en
sådan afgørelse efter stk. 1
opretholdes.
Stk. 6.
Justitsministeren
fastsætter nærmere regler om
gennemførelse af midlertidig
begrænsning og ophævelse af
fællesskabet efter stk. 1.«
7. I
§ 75, stk. 1, ændres
»indsatte« til: »dømte«.
8. Efter § 78
indsættes som nyt kapitel
13 a:
»Kap. 13 a.
Fuldbyrdelse af straf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol
Anvendelsesområde
§ 78 a.
Justitsministeren eller den,
der bemyndiges dertil, kan
efter ansøgning fra
personer, der er idømt
fængselsstraf i indtil 3
måneder for overtrædelse af
færdselsloven, meddele
tilladelse til, at straffen
udstås på bopælen under
intensiv overvågning og
kontrol efter bestemmelserne
i dette kapitel.
Stk. 2.
Justitsministeren
fastsætter regler om den
administrative behandling af
ansøgninger om
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol.
Justitsministeren kan i
forbindelse hermed bestemme,
at der kun tillægges
ansøgninger indgivet inden
udløbet af bestemte frister
opsættende virkning, således
at straffuldbyrdelsen
udsættes.
Betingelser for meddelelse
af tilladelse
§ 78 b. Tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol kan meddeles,
hvis
1) den
dømtes boligforhold er af en
sådan beskaffenhed, at
straffuldbyrdelse på bopælen
kan gennemføres under
intensiv overvågning og
kontrol,
2) den
dømtes beskæftigelsesforhold
i form af arbejde,
uddannelse eller lignende,
er af en sådan beskaffenhed,
at straffuldbyrdelsen kan
gennemføres under intensiv
overvågning og kontrol,
3) den
dømte, når denne tidligere
har udstået straf af fængsel
efter bestemmelserne i dette
kapitel, ikke i et tidsrum
af 2 år forud for idømmelsen
af den straf, som
ansøgningen vedrører, er
idømt højere straf end bøde,
og
4)
personer, der har samme
bopæl som den dømte, og som
er over 18 år, meddeler
samtykke til, at straffen
kan fuldbyrdes på den fælles
bopæl.
Stk. 2.
Tilladelse til
strafudståelse på bopælen
nægtes meddelt, hvis denne
fuldbyrdelsesform som følge
af den dømtes forhold ikke
findes hensigtsmæssig.
Stk. 3.
Kriminalforsorgen
foretager til brug for
afgørelsen af, om den dømte
opfylder betingelserne i
stk. 1, nr. 1-4, en nærmere
undersøgelse af den dømtes
personlige forhold, herunder
vedkommendes boligforhold,
beskæftigelsesforhold samt
fysiske og psykiske
tilstand. Hvis
kriminalforsorgen finder det
fornødent, kan denne i
forbindelse med
undersøgelsens foretagelse
bestemme, at den dømte skal
aflægge udåndingsprøver og
urinprøver.
Stk. 4.
Hvis den dømte ikke
medvirker til den i stk. 3
nævnte undersøgelse, kan
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
ikke meddeles.
Vilkår
§ 78 c. Tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol meddeles på
vilkår af, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden
1) ikke
begår strafbart forhold,
2) kun
forlader sin bopæl inden for
de af tilsynsmyndigheden
fastsatte tidsrum,
3) kun
forlader sin bopæl for at
deltage i aktiviteter, som
tilsynsmyndigheden har
godkendt,
4) ikke
indtager alkohol,
euforiserende stoffer eller
andre stoffer, der er
forbudt efter den
almindelige lovgivning,
5) ikke
helt eller delvis udebliver
fra sit arbejde, uddannelse
eller lignende,
6)
deltager i et program efter
tilsynsmyndighedens nærmere
bestemmelse, der har til
formål at forbedre den
dømtes muligheder for
fremover at leve en
kriminalitetsfri tilværelse,
7)
undergiver sig
kriminalforsorgens tilsyn og
kontrol, herunder
elektronisk kontrol m.v., og
overholder de forskrifter,
som kriminalforsorgen
fastsætter til
gennemførelsen af tilsynet,
samt
8) holder
tilsynsmyndigheden
underrettet om forhold af
betydning for
straffuldbyrdelsen på
bopælen samt møder op hos
tilsynsmyndigheden efter
dennes nærmere bestemmelse.
Stk. 2.
Der kan endvidere
fastsættes andre vilkår, der
findes hensigtsmæssige,
herunder vilkår om, at den
dømte i
fuldbyrdelsesperioden
underkaster sig en
struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling.
Gennemførelse af tilsyn,
kontrol m.v.
§ 78 d. Under
fuldbyrdelsen fører
kriminalforsorgen tilsyn med
den dømte, herunder med
overholdelsen af de i § 78 c
nævnte vilkår for
tilladelsen. Inden
fuldbyrdelsen iværksættes
skal tilsynsmyndigheden
vejlede den dømte om de
rettigheder og pligter, som
tilsynet og de for
fuldbyrdelsen fastsatte
vilkår indebærer, herunder
om virkninger af
vilkårsovertrædelser.
Stk. 2.
Overtræder den dømte de
vilkår, der gælder for
straffuldbyrdelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol, opfylder den
dømte ikke længere
betingelserne herfor, eller
kan kriminalforsorgens
tilsyn og kontrol med den
dømte ikke gennemføres på
grund af dennes adfærd,
afgiver tilsynsmyndigheden
indberetning herom til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Stk. 3.
Justitsministeren
fastsætter regler om
tilsynets gennemførelse,
herunder om tilsynets
iværksættelse,
kontakthyppighed,
elektronisk overvågning,
kontrolbesøg, foretagelse af
udåndingsprøver og
urinprøver m.v.
Tilbagekaldelse af
tilladelse
§ 78 e. Tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol kan tilbagekaldes
af justitsministeren eller
den, der bemyndiges dertil,
hvis
1) den
dømte anmoder derom,
2) den
dømte inden fuldbyrdelsens
iværksættelse har begået
strafbart forhold,
3) den
dømte på tidspunktet for
fuldbyrdelsens iværksættelse
eller under denne
frihedsberøves af anden
grund end til fuldbyrdelse
af den fængselsstraf,
tilladelsen vedrører, eller
4) den
dømte på tidspunktet for
fuldbyrdelsens iværksættelse
eller under denne ikke
længere opfylder de i § 78
b, stk. 1, nr. 1, 2 og 4,
nævnte betingelser.
Stk. 2.
En tilladelse kan
endvidere tilbagekaldes,
hvis den dømte under
fuldbyrdelsen overtræder et
eller flere af de i § 78 c,
stk. 1, nr. 1-8, nævnte
vilkår. Det samme gælder,
hvis den dømte overtræder et
vilkår fastsat i medfør af
§ 78 c, stk. 2, eller hvis
kriminalforsorgens tilsyn og
kontrol med den dømte ikke
kan gennemføres på grund af
dennes adfærd.
Stk. 3.
Den dømte underrettes
snarest muligt om
tilbagekaldelsen af
tilladelsen.
§ 78 f. Tilbagekaldes en
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol efter
fuldbyrdelsens
iværksættelse, skal den
dømte overføres til fængsel
eller arresthus til afsoning
af reststraffen.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden kan
bestemme, at den dømte
midlertidigt skal overføres
til fængsel eller arresthus,
mens spørgsmålet om
tilbagekaldelse behandles.
Stk. 3.
Justitsministeren
fastsætter regler om
midlertidig overførsel af
dømte til fængsel eller
arresthus.«
9. I
§ 106 indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
En dømt, der har udstået
straf på bopælen under
intensiv overvågning og
kontrol, har ret til
erstatning efter reglerne i
retsplejelovens § 1018 a,
hvis den dømte uforskyldt
har udstået straf i for lang
tid.«
§ 2
Stk. 1. Lovens § 1,
nr. 1-3 og 7-9, træder i
kraft den 1. juli 2005 og
finder anvendelse på
personer, der idømmes
fængselsstraf efter 1. maj
2005.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 4-6,
træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 3
Stk. 1. Loven gælder
ikke for Færøerne og
Grønland.
Stk. 2.
Loven kan ved kongelig
anordning sættes i kraft
helt eller delvis for
Færøerne med de ændringer,
som de særlige færøske
forhold tilsiger.
Bemærkninger til
lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. |
Indledning
;............................................................................
.............. |
5 |
|
|
|
2. |
Fuldbyrdelse af
fængselsstraf på
bopælen under
intensiv overvågning
og kontrol
;............................................................................
....... |
6 |
2.1. |
Gældende ret
;............................................................................
............ |
6 |
2.2. |
Den svenske ordning
for fuldbyrdelse af
straf på bopælen
under intensiv
overvågning og
kontrol
;..........................................................................
|
8 |
2.2.1. |
Baggrund
;............................................................................
.................
|
8 |
2.2.2. |
Betingelser
;............................................................................
............... |
8 |
2.2.3. |
Vilkår
;............................................................................
.......................
|
9 |
2.2.4. |
Overvågning og
kontrol
;.........................................................................
|
10 |
2.2.5. |
Vilkårsovertrædelse
;............................................................................
.. |
10 |
2.2.6. |
De svenske
erfaringer
;...........................................................................
|
11 |
2.3. |
Justitsministeriets
overvejelser
...............................................................
|
13 |
2.3.1. |
Indledning
;............................................................................
.................
|
13 |
2.3.2. |
Ordningens
anvendelsesområde
.............................................................
|
13 |
2.3.3. |
Betingelser for
meddelelse af
tilladelse til
strafudståelse på
bopælen .........
|
14 |
2.3.4. |
Egnethedsundersøgelse
af den dømte
.....................................................
|
16 |
2.3.5. |
Vilkår for
straffuldbyrdelse på
bopælen
..................................................
|
16 |
2.3.6. |
Iværksættelsen af
straffuldbyrdelse på
bopælen
.......................................
|
19 |
2.3.7. |
Kriminalforsorgens
pligt til at føre
tilsyn og kontrol
med
straffuldbyrdelsen
på bopælen
;............................................................................
............... |
19 |
2.3.8. |
Tilbagekaldelse af
tilladelse til
strafudståelse på
bopælen
.........................
|
20 |
2.3.9. |
Strafafbrydelse
;............................................................................
......... |
22 |
2.3.10. |
Prøveløsladelse
;............................................................................
........ |
22 |
2.3.11. |
Undvigelse
;............................................................................
............... |
22 |
2.3.12. |
Erstatning
;............................................................................
.................
|
22 |
|
|
|
3. |
Begrænset
fællesskab for
»negativt stærke«
indsatte m.v.
............. |
23 |
3.1. |
Gældende ret
;............................................................................
............ |
23 |
3.1.1. |
Placering af dømte i
kriminalforsorgens
institutioner
................................
|
23 |
3.1.2. |
Indsattes
rettigheder og
pligter under
opholdet i
afsoningsinstitutionen
....... |
24 |
3.1.3. |
Betingelserne for
udelukkelse fra
fællesskab
...........................................
|
25 |
3.2. |
Lovforslagets
udformning
......................................................................
|
26 |
3.2.1. |
Behovet for skærpede
regler
..................................................................
|
26 |
3.2.2. |
Cellefællesskab i
særlige
fængselsafdelinger
og arresthuse
.......................
|
27 |
3.2.3. |
Midlertidig
begrænsning eller
ophævelse af
fællesskabet
..........................
|
28 |
3.3. |
Forholdet til
internationale
konventioner
..................................................
|
29 |
3.3.1. |
Indledning
;............................................................................
.................
|
29 |
3.3.2. |
Cellefællesskab i
særlige
fængselsafdelinger
og arresthuse
.......................
|
30 |
3.3.3. |
Midlertidig
begrænsning eller
ophør af
fællesskabet
.................................
|
30 |
|
|
|
4. |
Lovforslagets
økonomiske og
administrative
konsekvenser
.......... |
30 |
|
|
|
5. |
Hørte myndigheder
m.v.
....................................................................
|
31 |
1. Indledning
1.1. Formålet med
lovforslaget er at indføre
en ny afsoningsform,
hvorefter personer, der er
idømt ubetinget
fængselsstraf i indtil 3
måneder for overtrædelse af
færdselsloven, og som
opfylder en række yderligere
betingelser, kan udstå den
idømte fængselsstraf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol frem
for i fængsel eller
arresthus. Under
fuldbyrdelsen skal den dømte
bære en sender om anklen (en
såkaldt elektronisk fodlænke).
I Sverige har man haft gode
erfaringer med en lignende
ordning, der bl.a. er
karakteriseret ved, at der
blandt de omfattede
personer, som er dømt for
færdselslovovertrædelser, er
en lavere
tilbagefaldsprocent til ny
kriminalitet. De svenske
erfaringer viser endvidere,
at der bl.a. er
samfundsøkonomiske fordele
ved, at de dømte får
mulighed for at fortsætte
med at arbejde og derved kan
beholde deres job.
Formålet med lovforslaget er
endvidere at skabe en
hjemmel til generelt at
begrænse de indsattes
fællesskab til
cellefællesskab (fællesskab
mellem to indsatte på eget
opholdsrum), når afsoningen
af fængselsstraf sker i
særligt udvalgte
fængselsafdelinger og
arresthuse. Efter forslaget
vil justitsministeren
(Direktoratet for
Kriminalforsorgen) kunne
bestemme, at fællesskabet
mellem de indsatte alene
skal bestå i
cellefællesskab, uanset om
der bygningsmæssigt er
mulighed for fællesskab i
fællesskabsrum m.v. Dette
tiltag skal forbedre
kriminalforsorgens
muligheder for at imødegå en
særlig sikkerhedsmæssig
risiko for medindsatte,
personale eller andre i
afsoningsinstitutionerne.
Formålet med forslaget er
endvidere at skabe
udtrykkelig lovhjemmel til
midlertidigt at begrænse
eller ophæve fællesskabet i
alle kriminalforsorgens
fængsler, fængselsafdelinger
og arresthuse, når helt
ekstraordinære ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn gør
det påkrævet.
Nærværende lovforslag er en
genfremsættelse af det
lovforslag nr. L 147 af 15.
december 2004, jf.
Folketingstidende, Tillæg A,
sp. 4253ff., som bortfaldt
på grund af afholdelse af
valg til Folketinget den 8.
februar 2005.
1.2. Det foreslås, at
personer, der er idømt
ubetinget fængselsstraf i
indtil 3 måneder for
overtrædelse af
færdselsloven, kan ansøge
Direktoratet for
Kriminalforsorgen om
tilladelse til at udstå den
idømte fængselsstraf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol. Der
er således tale om en
frivillig ordning. Dømte,
der ikke ønsker at udstå
straf på bopælen med
elektronisk fodlænke m.v.
(eller ikke opfylder
betingelserne herfor, jf.
nedenfor), vil skulle afsone
straffen på normal vis, dvs.
i fængsel eller arresthus.
Tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol kan efter
forslaget meddeles, hvis den
dømte opfylder en række
betingelser og samtidig
indvilger i at overholde
nogle nærmere angivne vilkår
og undergive sig en nærmere
fastlagt intensiv
overvågning og kontrol.
Efter
forslaget skal
kriminalforsorgen
(Kriminalforsorgen i Frihed)
føre tilsyn med den dømte
under straffuldbyrdelsen på
bopælen med elektronisk
fodlænke m.v. Kontrollen
med, at den dømte overholder
vilkårene for
strafudståelsen, vil dels
foregå elektronisk, dels ved
kontrolbesøg, opkald pr.
telefon m.v.
Overtræder den dømte ét
eller flere af de fastsatte
vilkår for
straffuldbyrdelsen på
bopælen, vil tilladelsen
hertil som altovervejende
hovedregel straks blive
tilbagekaldt, og den dømte
vil blive overført til
fortsat afsoning i fængsel
eller arresthus m.v. Det
samme gælder, hvis den dømte
ikke længere opfylder
betingelserne for at kunne
udstå fængselsstraf på
bopælen, eller hvis tilsynet
og kontrollen med den dømte
ikke kan gennemføres på
grund af den dømtes adfærd.
Endvidere foreslås det, at
der indsættes en hjemmel i
straffuldbyrdelseslovens
§ 33 (lovforslagets § 1, nr.
4) til at gennemføre
fællesskab alene som
cellefællesskab mellem to
indsatte i
fængselsafdelinger og
arresthuse, der er særligt
udpeget til at huse
»negativt stærke« indsatte,
dvs. indsatte, der ikke kan
rummes i
institutioner/afdelinger med
en højere grad af
fællesskab.
Endelig foreslås det, at der
som en ny bestemmelse i
straffuldbyrdelseslovens
§ 33 a (lovforslagets § 1,
nr. 6) indsættes en
udtrykkelig lovhjemmel til,
at der i alle
afsoningsinstitutioner
bliver mulighed for
midlertidigt at ophæve eller
begrænse fællesskabet, når
helt ekstraordinære ordens-
og sikkerhedsmæssige hensyn
gør det påkrævet.
2. Fuldbyrdelse af
fængselsstraf på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol
2.1. Gældende ret
2.1.1. Reglerne om
fuldbyrdelse af
fængselsstraf, bødestraffe,
betingede domme,
samfundstjeneste og
forvaring findes i
straffuldbyrdelsesloven, jf.
lov nr. 432 af 31. maj 2000
om fuldbyrdelse af straf
m.v. med senere ændringer.
Lovens afsnit II indeholder
bestemmelser, der særligt
tager sigte på fuldbyrdelsen
af fængselsstraf.
Efter
lovens § 8, stk. 1, skal
fuldbyrdelsen af
fængselsstraf iværksættes
snarest muligt. For dømte,
der er på fri fod efter
dommen, iværksættes
fuldbyrdelsen ved den dømtes
modtagelse i en institution
under kriminalforsorgen,
mens fuldbyrdelsen for
dømte, der er
varetægtsfængslet efter
dommen eller allerede udstår
fængselsstraf, iværksættes
ved kriminalforsorgens
meddelelse herom til den
dømte, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 8, stk. 2 og 3.
Efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 20, stk. 1, fuldbyrdes
fængselsstraf som
altovervejende hovedregel i
fængsel eller arresthus.
Fængselsstraf kan dog i
særlige tilfælde fuldbyrdes
i kriminalforsorgens
pensioner og i institutioner
m.v. uden for
kriminalforsorgen, f.eks.
hvis den dømte er under 18
år, eller den dømte har
behov for særlig behandling
eller pleje m.v., jf. lovens
§ 78.
Afgørelse om
afsoningsinstitution træffes
som hovedregel af
Justitsministeriet,
Direktoratet for
Kriminalforsorgen, jf.
bekendtgørelse nr. 385 af
19. maj 2004 om
iværksættelse af
fængselsstraf, forvaring, og
forvandlingsstraf for bøde i
fængsel eller arresthus
(iværksættelsesbekendtgørelsen).
Efter
iværksættelsesbekendtgørelsen
indkaldes den dømte med et
varsel på normalt 1 måned
til at møde i en bestemt
afsoningsinstitution. Den
dømte skal i indkaldelsen
bl.a. vejledes om muligheden
for at ansøge om udsættelse
af fuldbyrdelsen eller
benådning, herunder om
reglerne om opsættende
virkning af en sådan
ansøgning.
Efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 10, stk. 1, kan
justitsministeren eller den,
der bemyndiges dertil,
bestemme, at fuldbyrdelsen
af en fængselsstraf eller en
del af denne skal udsættes,
når hensynet til den dømte,
herunder dennes arbejds-,
uddannelses-, familie- eller
helbredsmæssige forhold
taler herfor, og hensynet
til retshåndhævelsen ikke
taler imod udsættelse af
straffuldbyrdelsen.
Straffuldbyrdelseslovens
regler om udsættelse gælder
fra det tidspunkt, hvor der
er givet fuldbyrdelsesordre,
og indtil fuldbyrdelsen er
iværksat. Hvis den dømte
efter fuldbyrdelsens
iværksættelse ønsker at
afbryde fuldbyrdelsen,
gælder reglerne om
strafafbrydelse, jf.
nedenfor i pkt. 2.1.3.
I
medfør af
straffuldbyrdelseslovens
§ 11, hvorefter
justitsministeren fastsætter
regler om behandlingen af
sager om udsættelse og
benådning, er der udstedt
bekendtgørelse nr. 364 af
17. maj 2001 om udsættelse
med fuldbyrdelse af
fængselsstraf og den
administrative behandling af
sager om benådning
(udsættelses- og
benådningsbekendtgørelsen).
Efter § 1 i udsættelses- og
benådningsbekendtgørelsen
træffer politiet afgørelse
om udsættelse af
fuldbyrdelsen. Udsættelse
kan herudover i særlige
tilfælde meddeles af
justitsministeren
(Direktoratet for
Kriminalforsorgen) med
henblik på eventuel
efterfølgende benådning, jf.
bekendtgørelsens § 3,
stk. 1, eller hvis den dømte
er ramt af en alvorlig
lidelse, jf. § 4, stk. 1.
En
tilladelse til udsættelse
betinges af, at den dømte
ikke begår strafbart
forhold. I tilladelsen kan
endvidere fastsættes
yderligere vilkår, herunder
f.eks. vilkår om tilsyn, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 13. Den meddelte
udsættelse skal som
udgangspunkt begrænses til
et bestemt tidsrum, jf.
bekendtgørelsens § 2,
stk. 2.
Efter
udsættelses- og
benådningsbekendtgørelsens
§ 5 skal en ansøgning om
udsættelse tillægges
opsættende virkning, hvis
ansøgningen er indgivet
rettidigt, dvs. er modtaget
af politiet eller
Direktoratet for
Kriminalforsorgen senest 20
dage før datoen for fremmøde
til udståelse af
fængselsstraf. Ansøgningen
har opsættende virkning,
indtil afgørelse er truffet.
2.1.2. I
straffuldbyrdelseslovens
kapitel 14 er spørgsmålet om
løsladelse reguleret.
Løsladelse sker efter lovens
§ 79, stk. 1, efter endt
strafudståelse eller i
forbindelse med
prøveløsladelse,
strafafbrydelse eller
benådning.
Efter
straffelovens § 38, stk. 1,
afgør justitsministeren
eller den, der bemyndiges
dertil, om den dømte skal
løslades på prøve, når to
tredjedele af straffetiden,
dog mindst 2 måneder, er
udstået. Efter straffelovens
§ 38, stk. 2, kan løsladelse
på prøve ske tidligere end
nævnt i § 38, stk. 1, når
særlige omstændigheder taler
derfor, og den dømte har
udstået halvdelen af
straffetiden, dog mindst 2
måneder. Når halvdelen af
straffetiden, dog mindst 4
måneder, er udstået, kan
justitsministeren eller den,
der bemyndiges dertil, efter
straffelovens § 40 a
endvidere beslutte, at den
dømte skal løslades på
prøve, hvis hensynet til
retshåndhævelsen ikke taler
imod det, og den dømte har
ydet en særlig indsats for
ikke at begå ny
kriminalitet, herunder ved
at deltage i behandlings-
eller uddannelsesforløb,
eller den dømtes forhold
taler derfor.
Efter
straffelovens § 38, stk. 5,
forudsætter løsladelse på
prøve, at den dømtes forhold
ikke gør løsladelsen
utilrådelig, at der er
sikret den pågældende
passende ophold og arbejde
eller andet underhold, samt
at den pågældende erklærer
at ville overholde de vilkår
for løsladelsen, som
fastsættes efter
straffelovens § 39, stk. 2,
herunder f.eks. vilkår om
tilsyn.
Prøveløsladelse efter
straffelovens § 38, stk. 1,
sker som et regelmæssigt led
i fuldbyrdelsen af
fængselsstraffe på 3 måneder
og derover. Vurderes
risikoen for recidiv
(tilbagefald til
kriminalitet) som væsentlig,
vil prøveløsladelse dog være
udelukket.
2.1.3. Kriminalforsorgen
fastlægger ved en beregning
af straffetiden tidspunktet
for løsladelse efter
udståelse af hele straffen
samt tidspunktet for
eventuel prøveløsladelse
efter udståelse af to
tredjedele af en tidsbestemt
straf, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 14, stk. 1, nr. 1 og 2. I
strafberegningsbekendtgørelsen,
jf. bekendtgørelse nr. 383
af 19. maj 2004 om beregning
af straffetiden m.v., er der
fastsat regler for denne
strafberegning.
Fuldbyrdelse af
fængselsstraf anses for
påbegyndt, når den dømte
modtages eller anholdes med
henblik på
straffuldbyrdelsens
iværksættelse, jf. lovens
§ 14, stk. 3. Efter lovens
§ 15 skal den dømte snarest
muligt efter, at
fuldbyrdelsen af
fængselsstraffen er
iværksat, gøres bekendt med
straffetidsberegningen.
Fuldbyrdelse af
fængselsstraf afbrydes, hvis
den indsatte udebliver,
undviger eller i øvrigt
selvforskyldt unddrager sig
straffuldbyrdelsen eller
anholdes eller
varetægtsfængsles i mindst
24 timer, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 75, stk. 1, nr. 1 og 2.
Straffuldbyrdelse kan
endvidere afbrydes
midlertidigt efter
tilladelse fra
justitsministeren eller den,
der bemyndiges dertil, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 76, stk. 1. En sådan
tilladelse kan meddeles,
hvis ganske særlige
omstændigheder af f.eks.
arbejds-, uddannelses-,
familie- eller
helbredsmæssig karakter
taler imod en umiddelbar
fortsættelse af
straffuldbyrdelsen, fare for
misbrug ikke antages at
foreligge, og hensynet til
retshåndhævelsen ikke taler
imod strafafbrydelse.
Strafafbrydelse indebærer,
at den periode, hvor
straffuldbyrdelsen er
afbrudt, ikke medregnes i
straffetiden. Ved
straffuldbyrdelsens
genoptagelse, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 77, skal der derfor
foretages en ny
straffetidsberegning.
2.1.4. Efter
straffelovens § 124, stk. 1,
straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år den, der
som anholdt eller fængslet
flygter. Bestemmelsen
omfatter indsatte i
arresthuse og fængsler,
herunder indsatte i såvel
åbne som lukkede fængsler.
Desuden omfatter
bestemmelsen personer, der i
medfør af
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 udstår fængselsstraf på
hospital, i familiepleje, i
egnet hjem eller institution
(alternative
afsoningsformer) og
personer, der i medfør af
udgangsbekendtgørelsens § 50
udstår fængselsstraf under
udstationering fra fængsel
eller arresthus.
Herudover omfatter
bestemmelsen personer, der i
medfør af straffelovens § 74
a, stk. 1, efter rettens
bestemmelse skal undergive
sig en struktureret,
kontrolleret
socialpædagogisk behandling
(ungdomssanktion), ligesom
bestemmelsen omfatter
varetægtsarrestanter, der i
medfør af retsplejelovens
§ 765, stk. 2, nr. 3, efter
rettens bestemmelse har
ophold i egnet hjem eller
institution
(surrogatanbragt), eller som
i medfør af retsplejelovens
§ 777 er anbragt i anstalt
for personer, der udstår
fængselsstraf eller
forvaring, eller i hospital
m.v. (overført til
fuldbyrdelsesanstalt m.v.).
Bestemmelsen omfatter kun
tilfælde, hvor den anholdte
eller fængslede »flygter«.
Heri ligger, at den anholdte
eller den fængslede aktivt
unddrager sig den
frihedsberøvelse, som den
pågældende i anledning af en
mistanke om et strafbart
forhold eller fuldbyrdelsen
af en fængsels- eller
forvandlingsstraf for bøde
m.v. er underlagt.
En
varetægtsfængslet, der er
surrogatanbragt, eller en
indsat, der er anbragt i et
åbent fængsel eller under
alternative afsoningsformer,
f.eks. i sikrede
institutioner for børn og
unge eller i
kriminalforsorgens
pensioner, anses for
flygtet, hvis den pågældende
forlader anbringelsesstedet
uden tilladelse. Det samme
gælder, hvis en indsat i
forbindelse med transport
eller under ledsaget udgang
undviger fra transporten
eller den ledsagende
fængselsfunktionær. Derimod
er det ikke strafbart, hvis
en indsat udebliver fra
fængslet efter uledsaget
udgang.
2.1.5. Efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 106 har en indsat, der
uforskyldt har udstået
fængselsstraf i for lang
tid, uforskyldt har været
anbragt i forhørscelle eller
sikringscelle, eller
uforskyldt har været
udelukket fra fællesskab,
ret til erstatning efter
reglerne i retsplejelovens
§ 1018 a. Der er tale om en
obligatorisk erstatning på
objektivt grundlag.
Efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 107 er der mulighed for at
tillægge erstatning på
objektivt grundlag i
anledning af andre
uforskyldte indgreb under
fuldbyrdelsen af straf m.v.
end de i § 106 nævnte. De
indgreb, der omfattes af
§ 107, er indgreb, som
kriminalforsorgen eller
andre myndigheder kan
foretage over for den dømte
m.fl. i medfør af
bestemmelserne i
straffuldbyrdelsesloven
eller bestemmelser fastsat i
medfør af denne lov. Med
bestemmelsen sigtes til
foranstaltninger af en vis
konkret, indgribende
karakter. Som eksempel kan
nævnes uberettiget
overførsel fra åben til
lukket institution og
uberettiget tilbagekaldelse
af en tilladelse til udgang.
Hvis
dømte m.fl. udsættes for
foranstaltninger, der ikke
omfattes af
straffuldbyrdelseslovens
§ 106 eller § 107 om
erstatning på objektivt
grundlag, må et eventuelt
erstatningskrav i givet fald
rejses på normal måde på
grundlag af dansk rets
almindelige
erstatningsregler.
2.1.6. Klage over
afgørelser truffet af de
lokale
kriminalforsorgsmyndigheder
(afdelinger, pensioner,
arresthuse og fængsler)
eller politiet i henhold til
straffuldbyrdelsesloven kan
påklages til
justitsministeren (dvs.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen), jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 111, stk. 1. Klage til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen skal efter
bestemmelsens stk. 2
iværksættes inden to måneder
efter, at afgørelsen er
meddelt den dømte. En klage
har som hovedregel ikke
opsættende virkning, jf.
§ 111, stk. 3, men såvel den
lokale
kriminalforsorgsmyndighed
som politiet og Direktoratet
for Kriminalforsorgen kan
bestemme, at klagen skal
have opsættende virkning.
Når
der er tale om visse af
kriminalforsorgens særligt
indgribende afgørelser i
henhold til
straffuldbyrdelsesloven, kan
den dømte efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 112 kræve, at den trufne
afgørelse indbringes for
retten. Fristen for at
fremsætte anmodning om
domstolsprøvelse er 4 uger
efter, at den dømte har fået
meddelelse om den endelige
administrative afgørelse.
Opregningen af de
afgørelser, der kan
indbringes for retten efter
bestemmelsen i § 112, er
udtømmende. Bl.a. kan
følgende afgørelser begæres
indbragt for retten efter
lovens § 112:
Strafberegning,
disciplinærstraf i form af
strafcelle i mere end 7
dage, konfiskation, nægtelse
af prøveløsladelse efter 2/3
af en tidsbestemt straf,
nægtelse af erstatning i
anledning af uforskyldt
udståelse af straf i for
lang tid m.v.
2.2. Den svenske ordning
vedrørende fuldbyrdelse af
straf på bopælen under
intensiv overvågning og
kontrol
2.2.1. Baggrund
I
modsætning til i Danmark,
hvor fængselsstraf alene kan
fuldbyrdes i
kriminalforsorgens
institutioner eller
institutioner uden for
kriminalforsorgen, jf.
ovenfor under pkt. 2.1.1.,
har man i Sverige i flere år
haft en ordning, hvorefter
dømte kan udstå kortere,
ubetingede fængselsstraffe
på bopælen under intensiv
overvågning med elektronisk
kontrol. I Sverige er
ordningen benævnt IÖV (en
forkortelse af ordet
»intensivövervakning«).
IÖV-ordningen blev indført i
Sverige den 1. august 1994
som en 2-årig forsøgsordning
geografisk afgrænset til
seks lokalområder, jf. lov
(1994:451) om
forsøgsvirksomhed med
intensivovervågning med
elektronisk kontrol
(herefter benævnt
IÖV-loven). I
forsøgsperioden fik
personer, der boede i et af
de seks lokalområder
omfattet af
forsøgsordningen, og som var
idømt en ubetinget
fængselsstraf på op til 2
måneder, mulighed for at
ansøge kriminalforsorgen om
at udstå den idømte straf på
bopælen under intensiv
overvågning med elektronisk
kontrol.
Ved
lov (1996:784) om ændring af
IÖV-loven blev
forsøgsordningen forlænget i
to år. Ved samme lov blev
ordningens geografiske
anvendelsesområde udvidet
til at gælde hele Sverige,
ligesom ordningen blev
udvidet til at omfatte
ubetinget fængselsstraf i
indtil 3 måneder. I 1999
blev ordningen gjort
permanent, jf. lov
(1998:618) om ændring af
IÖV-loven.
Ved
proposition af 21. oktober
2004 (Regeringens
proposition 2004/05:34 Ökad
användning av
intensivövervakning med
elektronisk kontroll) har
den svenske regering fremsat
forslag om, at ordningen
udvides til at omfatte
personer, der idømmes
ubetinget fængselsstraf i
indtil 6 måneder.
Siden
1. oktober 2001 har som en
3-årig forsøgsordning også
personer idømt
længerevarende
fængselsstraffe (fængsel i
mindst 2 år) som et led i
udslusningen fra fængslet
kunnet udstå de sidste 4
måneder af straffen på
bopælen under intensiv
overvågning med elektronisk
kontrol. I Sverige benævnes
denne supplerende ordning
IÖV-utsluss.
Ved
den ovenfor omtalte
regeringsproposition af 21.
oktober 2004 (2004/05:34)
har den svenske regering
fremsat forslag om, at
ordningen med IÖV-utsluss
gøres permanent og udvides,
således at personer idømt
fængselsstraf på mindst 1 år
og 6 måneder skal kunne
udstå op til de sidste 4
måneder på bopælen under
intensivovervågning med
elektronisk kontrol, mens
personer idømt fængselsstraf
i mindst 2 års fængsel skal
kunne udstå op til de sidste
6 måneder af straffen på
bopælen under
intensivovervågning med
elektronisk kontrol.
De
følgende afsnit vedrører
alene IÖV-ordningen.
2.2.2. Betingelser
Efter
IÖV-lovens § 2, stk. 1, skal
en ansøgning om udståelse på
bopælen af ubetinget
fængselsstraf på op til 3
måneder imødekommes af
kriminalforsorgen, medmindre
den dømte er frihedsberøvet
af andre grunde end til
udståelse af den straf, som
ansøgningen vedrører, eller
andre særlige grunde taler
imod fuldbyrdelse af den
idømte fængselsstraf uden
for kriminalforsorgens
institutioner.
Loven
finder udelukkende
anvendelse på personer, der
er idømt ubetinget
fængselsstraf i indtil 3
måneder. En person, der ved
f.eks. to domme er idømt
ubetingede fængselsstraffe
på op til tre måneder
samlet, kan udstå
fængselsstraffen på bopælen
under intensiv overvågning
med elektronisk kontrol.
Derimod kan en person, der
er idømt en delvist betinget
dom en såkaldt
kombinationsdom ikke
meddeles tilladelse til at
udstå den ubetingede del af
straffen på bopælen, ligesom
forvandlingsstraf for bøder
heller ikke kan fuldbyrdes
på denne måde.
Som
anført må den dømte ikke
være frihedsberøvet af andre
grunde end til udståelse af
den straf, som ansøgningen
vedrører. Udstår den dømte
således på tidspunktet for
ansøgningens indgivelse
ubetinget fængselsstraf i
henhold til en tidligere
dom, eller er den pågældende
varetægtsfængslet vedrørende
andet strafbart forhold, er
strafudståelse på bopælen
ikke muligt.
Tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
med elektronisk kontrol kan
endvidere ikke meddeles,
hvis der foreligger andre
særlige grunde. I
forarbejderne er der nærmere
redegjort for, hvilke
særlige grunde der kan
begrunde meddelelse af
afslag på en ansøgning om
udståelse af fængselsstraf
på bopælen, jf. proposition
1993/94:184, side 33-35:
For
det første stilles der krav
om, at den dømte har egnede
boligforhold. Det er ikke et
krav, at den dømte har egen
bolig, men boligen skal være
af permanent beskaffenhed.
Den dømte skal endvidere
have adgang til telefon med
tilhørende abonnement i
boligen, idet den
elektroniske overvågning og
kontrol er indrettet
således, at den fungerer
over telenettet, ligesom der
i fuldbyrdelsesperioden
bl.a. foretages telefoniske
kontrolopkald. Der skal
desuden være indlagt
elektricitet i boligen.
En
eventuel ægtefælle eller
samlever samt hjemmeboende
børn over 18 år skal desuden
meddele samtykke til, at den
dømte kan fuldbyrde den
idømte fængselsstraf på den
fælles bopæl. Herudover må
den dom af fængsel, som den
pågældende ansøger om at
udstå på bopælen, ikke være
idømt for strafbart forhold
begået mod en eller flere
personer i husstanden.
Det er
endvidere et krav, at den
dømte har ordnede
beskæftigelsesforhold,
f.eks. som lønmodtager,
selvstændig
erhvervsdrivende,
uddannelsessøgende eller
lignende. Er den dømte uden
egnet beskæftigelse, vil den
pågældende blive meddelt
afslag på sin ansøgning om
strafudståelse på bopælen.
Kriminalforsorgen skal dog i
sådanne tilfælde være den
dømte behjælpelig med at
finde egnet beskæftigelse.
Den dømte kan, hvis den
pågældende findes egnet
dertil, efter
omstændighederne tilbydes
ulønnet beskæftigelse på et
samfundstjenestested.
Efter
IÖV-lovens § 2, stk. 2, er
det for dømte, der tidligere
har udstået en ubetinget
fængselsstraf på bopælen
under intensivovervågning
med elektronisk kontrol,
desuden en betingelse, at
den dømte ikke i et tidsrum
af 3 år forud for
ansøgningens indgivelse har
begået en strafbar handling,
for hvilken den pågældende
er idømt strengere straf end
bøde.
Ud
over at undersøge, om den
dømte opfylder ovennævnte
betingelser, foretager
kriminalforsorgen en mere
overordnet vurdering af, om
den dømte er egnet til at
udstå straf på bopælen,
herunder om den pågældende
må antages at ville
overholde de vilkår, som
fuldbyrdelse på bopælen
under intensiv overvågning
med elektronisk kontrol er
betinget af, jf. nedenfor
under pkt. 2.2.3. Det er i
lovbemærkningerne, jf.
proposition 1993/94:184, i
den forbindelse angivet, at
adgangen til at udelukke
personer fra udståelse af
fængselsstraf på bopælen bør
have undtagelsens karakter.
Har ansøger dog f.eks. et
aktivt misbrug af narkotiske
stoffer, vil den pågældende
blive meddelt afslag på
ansøgningen om
strafudståelse på bopælen
under intensiv elektronisk
overvågning. Det samme er
tilfældet, hvis den dømte
adskillige gange tidligere
har udstået straf på
bopælen.
I
praksis foretages
egnethedsundersøgelsen af
den dømte på dennes bopæl.
Som altovervejende
hovedregel aflægger
kriminalforsorgen endvidere
sammen med den dømte et
besøg på den dømtes
arbejdsplads. Hvis den dømte
ikke ønsker at deltage i
nævnte
egnethedsundersøgelse, vil
den pågældende blive meddelt
afslag på sin ansøgning om
strafudståelse på bopælen
under intensiv elektronisk
overvågning.
2.2.3. Vilkår
Et
vilkår for udståelse af
straf på bopælen under
intensiv overvågning med
elektronisk kontrol er, at
den dømte ikke forlader sin
bolig uden for de af
kriminalforsorgen fastsatte
tidsrum og med andet formål
end deltagelse i aktiviteter
godkendt af
kriminalforsorgen (f.eks.
arbejde, studier,
behandling, nødvendige
indkøb m.v.), jf. IÖV-lovens
§ 3 og § 8, stk. 1, nr. 3.
Om kriminalforsorgens
kontrol med overholdelsen af
dette vilkår, henvises til
pkt. 2.2.4. nedenfor.
Det er
endvidere et vilkår, at den
dømte i
fuldbyrdelsesperioden
afholder sig fra indtagelse
af alkohol og brug af andre
rusmidler, herunder
narkotiske stoffer og
dopingmidler, jf. IÖV-lovens
§ 4. Om kriminalforsorgens
kontrol med overholdelsen af
dette vilkår, henvises til
pkt. 2.2.4. nedenfor.
Efter
lovens § 6, stk. 1, 2. pkt.,
skal kriminalforsorgen under
fuldbyrdelsen bistå den
dømte med støtte og hjælp
med henblik på, at den dømte
ikke bagefter begår ny
kriminalitet. Det er bl.a.
derfor et vilkår, at den
dømte under fuldbyrdelsen
deltager i enten et
alkoholprogram
(foredragsrække vedrørende
misbrug af alkohol) eller et
såkaldt
»påvirkningsprogram«, der
har til formål at forbedre
den dømtes muligheder for
efterfølgende at leve en
kriminalitetsfri tilværelse.
Efter
IÖV-lovens § 5, stk. 1, og
§ 8, stk. 1, nr. 5, skal den
dømte endvidere betale et
gebyr, hvis den pågældendes
beskæftigelses- og
indtægtsforhold i
fuldbyrdelsesperioden
muliggør dette. Gebyret
udgør op til 50 kr. pr.
døgn, dog maksimalt 3.000,00
kr. Gebyret, der skal
betales forud, tilfalder en
særlig erstatningsfond for
ofre for forbrydelser.
Det er
desuden et vilkår, at den
dømte under fuldbyrdelsen
holder kriminalforsorgen
underrettet om forhold, der
kan have betydning for den
pågældendes udståelse af den
idømte fængselsstraf på
bopælen, ligesom den dømte
har pligt til at indfinde
sig hos kriminalforsorgen,
når den pågældende anmodes
derom, jf. lovens § 7.
2.2.4. Overvågning og
kontrol
Den
overvågning og kontrol, der
finder sted med henblik på
at sikre, at den dømte ikke
forlader bopælen uden for de
af kriminalforsorgen
fastsatte tidsrum, består i
elektronisk overvågning,
uanmeldte hjemmebesøg,
kontrolopkald pr. telefon
m.v.
Det
elektroniske overvågnings-
og kontrolsystem består af
tre enheder: En sender, som
den dømte skal bære under
hele fuldbyrdelsesforløbet,
en modtager, som placeres i
den dømtes hjem, hvor den
tilsluttes telenettet og
elforsyningen, samt en
centralcomputer placeret hos
kriminalforsorgen. Senderen,
der fastgøres til den dømtes
ankel, afgiver kontinuerligt
kodede radiosignaler. Bliver
senderen fjernet eller
manipuleret med, alarmeres
centralcomputeren.
Centralcomputeren alarmeres
endvidere, hvis den dømte
uden for de af
kriminalforsorgen fastsatte
tidsrum bevæger sig uden
for modtagerens rækkevidde.
I
centralcomputeren lagres de
oplysninger, som computeren
modtager. Samtidig
sammenholdes i hele
fuldbyrdelsesperioden de
modtagne oplysninger med det
aktivitetsskema, der er
indkodet i modtageren og
centralcomputeren for den
dømte.
I
fuldbyrdelsesperioden
kontrolleres det endvidere,
at den dømte overholder sin
beskæftigelsesforpligtelse.
Den dømte har som
udgangspunkt pligt til at
være beskæftiget i mindst 20
timer og maksimalt 40 timer
ugentlig. Inden
fuldbyrdelsens iværksættelse
underrettes den dømtes
arbejdsgiver eller
uddannelsesinstitution om
den dømtes forpligtelse til
at være beskæftiget i
fuldbyrdelsesperioden,
ligesom der udpeges en
kontaktperson, der
forpligter sig til at
underrette kriminalforsorgen
i tilfælde af den dømtes
udeblivelse fra
arbejdspladsen eller
uddannelsesinstitutionen.
Der foretages endvidere
lejlighedsvise kontrolbesøg
og kontrolopkald pr. telefon
på arbejdspladsen eller
uddannelsesinstitutionen.
Til
kontrol af, at den dømte
afholder sig fra brug af
alkohol og andre rusmidler,
herunder afholder sig fra
brug af narkotiske stoffer,
dopingmidler m.v., foretages
der i fuldbyrdelsesperioden
bl.a. udåndings- og
urinprøver på den dømte. Den
dømte har pligt til at
deltage i disse
kontrolforanstaltninger, jf.
IÖV-lovens § 4, stk. 2.
Antallet af uanmeldte
hjemmebesøg og andre
kontroller, herunder
foretagelse af urin- og
udåndingsprøver, afpasses i
hvert enkelt tilfælde efter
en konkret vurdering.
Endvidere afgøres det
konkret i hvert enkelt
tilfælde, hvilken
programvirksomhed det findes
mest hensigtsmæssigt at
iværksætte for den dømte.
Den
dømte meddeles 2-4 timers
ophold uden for bopælen
ugentlig til personlige
indkøb, tøjvask m.v. På
dage, hvor den dømte ikke
har aktiviteter uden for
boligen (f.eks. i weekender
og på helligdage),
fastsættes i
aktivitetsskemaet 1 times
dagligt ophold uden for
boligen. I gennemsnit
tilbringer de dømte ugentlig
i alt ca. 45 timer uden for
boligen.
2.2.5. Vilkårsovertrædelse
Efter
IÖV-lovens § 14, stk. 1, 1.
pkt., skal en tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
med elektronisk kontrol
tilbagekaldes, hvis det ikke
længere er muligt at
opretholde den elektroniske
overvågning. Dette vil
f.eks. være tilfældet, hvis
den dømte ikke længere har
noget sted at bo,
elforsyningen ophører m.v.
Indlægges den dømte på
hospital eller lignende, vil
fuldbyrdelsen dog kunne
fortsætte, uanset at det
ikke under
hospitalsindlæggelsen er
muligt at overvåge den dømte
elektronisk, jf. lovens
§ 14, stk. 1, 2. pkt.
En
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
skal efter lovens § 14,
stk. 2, nr. 1, endvidere
tilbagekaldes, hvis den
dømte overtræder de vilkår,
som kriminalforsorgen har
fastsat i medfør af loven.
Dette gælder dog ikke, hvis
den skete overtrædelse er af
»mindre betydning«.
I
forarbejderne til IÖV-loven,
jf. proposition 1993/94:184,
side 44-45, er det anført,
at tolerancen over for
vilkårsovertrædelser
forudsættes at være lav.
Indtager den dømte således
f.eks. alkohol eller andre
rusmidler, skal tilladelsen
til strafudståelse på
bopælen som altovervejende
hovedregel tilbagekaldes.
Det samme er tilfældet, hvis
den dømte enten gentagne
gange eller i et
enkeltstående tilfælde, hvis
den skete overskridelse er
væsentlig kommer senere
hjem end forudsat, og dette
kan lægges den dømte til
last. Nægter den dømte
kriminalforsorgen adgang til
boligen i forbindelse med
kontrolbesøg eller nægter
den dømte i øvrigt at
medvirke til kontroller, bør
dette ligeledes medføre, at
tilladelsen tilbagekaldes.
En
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
skal endvidere
tilbagekaldes, hvis den
dømte anmoder om det. Det
samme er tilfældet, hvis den
dømte ikke medvirker til
fuldbyrdelsens iværksættelse
på det af kriminalforsorgen
fastsatte tidspunkt, eller
den dømte på tidspunktet
for foranstaltningens
iværksættelse er
frihedsberøvet af anden
grund end til fuldbyrdelse
af den fængselsstraf, som
tilladelsen vedrører, jf.
lovens § 14, stk. 2, nr. 3.
En
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
skal desuden tilbagekaldes,
hvis den dømte inden
fuldbyrdelsens iværksættelse
på ny idømmes straf af
fængsel, hvorved den samlede
straf overstiger fængsel i 3
måneder, eller den dømte
overtræder vilkår i henhold
til en betinget dom med den
konsekvens, at fængselsstraf
skal fastsættes, jf.
IÖV-lovens § 14, stk. 2, nr.
4.
Kompetencen til at
tilbagekalde en tilladelse
til strafudståelse på
bopælen er tillagt
Overvågningsnævnet, jf.
lovens § 15. Nævnet træffer
afgørelse efter indberetning
fra kriminalforsorgen. Ved
Overvågningsnævnets
tilbagekaldelse af en
tilladelse skal den dømte
afsone straffen på normal
vis, dvs. i et fængsel. Er
straffuldbyrdelsen på
bopælen allerede iværksat på
det tidspunkt, hvor
tilladelsen tilbagekaldes,
skal den dømte alene udstå
reststraffen. Af den grund
skal Overvågningsnævnet
fastsætter reststraffen ved
tilbagekaldelsen af en
tilladelse til
strafudståelse på bopælen.
Kriminalforsorgen skal ikke
nødvendigvis afvente
Overvågningsnævnets
tilbagekaldelse af en
tilladelse, før der kan
gribes ind over for
vilkårsovertrædelser m.v.
Således kan
kriminalforsorgen f.eks. i
tilfælde af den dømtes
undvigelse lade den
pågældende eftersøge ved
politiets foranstaltning med
henblik på overførsel til
fængsel eller arresthus af
den dømte ved dennes
pågribelse.
Kriminalforsorgen kan
endvidere straks lade den
pågældende overføre til
fængsel eller arresthus,
hvis det f.eks. i
forbindelse med et
kontrolbesøg på den dømtes
bopæl konstateres, at den
dømte er påvirket af
alkohol.
2.2.6. De svenske erfaringer
Siden
forsøgsordningens indførelse
i 1994 har
Brottsförebyggande rådet
(BRÅ) gennemført flere
undersøgelser af, hvordan
den svenske ordning med
straffuldbyrdelse på bopælen
under intensiv overvågning
med elektronisk kontrol
fungerer.
Af
Brottsförebyggande rådets
rapport 1999:4 fremgår
bl.a., at der i Sverige i
1997 blev afsagt i alt ca.
9.000 byretsdomme på
maksimalt tre måneders
fængsel. Omkring 65 pct. af
de 9.000 dømte fik tilbud om
at ansøge om at udstå
straffen på bopælen, og af
disse ansøgte 75 pct.
Tilladelse blev meddelt 87
pct. af de personer, der
ansøgte. Stort set samtlige
6.243 dømte, der fik
tilladelse til
strafudståelse på bopælen,
påbegyndte ordningen.
6 pct.
af de personer, der
påbegyndte udståelsen af
straf på bopælen,
gennemførte ikke
strafudståelsen. De
hyppigste grunde til, at
fuldbyrdelsesforløbet på
bopælen blev bragt til
ophør, var overtrædelse af
alkoholforbuddet (50 pct.),
brug af narkotiske stoffer
(19 pct.) og undvigelse (13
pct.).
Af
rapporten fremgår endvidere,
at 85 pct. af de dømte under
udståelsen havde
erhvervsarbejde, 9 pct. var
studerende, mens 4 pct.
udførte arbejde i
kriminalforsorgens regi.
Generelt er kvotienten for
recidiv (tilbagefald til
kriminalitet) for personer,
der har benyttet muligheden
for strafudståelse på
bopælen under intensiv
overvågning med elektronisk
kontrol, omtrent den samme
som for personer, der har
udstået straf i fængsel.
Imidlertid er der for
personer, der er dømt for
spirituskørsel, et markant
lavere recidiv hos den
gruppe, der har udstået
fængselsstraf på bopælen
frem for i et fængsel.
Ifølge
Brottsförebyggande rådets
rapport 1999:4 har ordningen
med straffuldbyrdelse på
bopælen under intensiv
elektronisk overvågning
endvidere vist sig at være
en betydelig billigere
afsoningsform end fængsel.
Dels er kriminalforsorgens
omkostninger lavere (500-850
svenske kroner pr. døgn),
dels medfører ordningen
samfunds- og
privatøkonomiske fordele,
idet de dømte ved at
opretholde deres arbejde kan
undgå indkomstbortfald.
Oplysning om køn, alder,
kriminalitetstype,
fængselsstraffens længde
m.v. for dømte, der i
perioden fra januar 1997 til
juni 1998 fik tilbud om
at ansøge om strafudståelse
på bopælen, kan illustreres
således, jf. BRÅ-rapport
1999:4, side 51:
|
Tilbud om
straffuldbyrdelse
på bopælen |
Andel af de
personer, der efter
tilbud om deltagelse
ansøgte herom
|
Andel af de
ansøgere, hvis
ansøgninger blev
bevilget |
Andel af de
personer, hvis
ansøgninger blev
bevilget, der
påbegyndte ordningen
|
Andel af de
personer, der efter
at have påbegyndt
ordningen fuldførte
denne |
|
|
Ja
(pct.) |
Nej
(pct.) |
Ja
(pct.) |
Nej
(pct.) |
Ja
(pct.) |
Nej
(pct.) |
Ja
(pct.) |
Nej
(pct.) |
Køn |
Mand |
8.663 |
74 |
26 |
87 |
13 |
99 |
1 |
94 |
6 |
Kvinde |
588 |
75 |
25 |
88 |
12 |
99 |
1 |
95 |
5 |
Alder |
17-30 år |
3.152 |
79 |
21 |
91 |
9 |
100 |
-- |
96 |
4 |
31-50 år |
4.632 |
71,5 |
28,5 |
85 |
15 |
98 |
2 |
92 |
7 |
51-79 år |
1.467 |
71 |
29 |
88,5 |
11,5 |
99,5 |
0,5 |
94 |
6 |
Tidligere
straffet |
Nej |
3.115 |
84 |
16 |
94 |
6 |
99 |
1 |
97 |
3 |
Ja |
6.136 |
68 |
32 |
83 |
17 |
98 |
2 |
93 |
7 |
Tidligere
fuldbyrdet
fængselsstraf
|
Nej |
4.711 |
82 |
18 |
93 |
7 |
99 |
1 |
96 |
4 |
Ja |
4.540 |
65 |
35 |
80 |
20 |
98 |
2 |
91 |
9 |
Aktuel
forbrydelse
|
Vold |
1.715 |
78 |
22 |
88 |
12 |
99 |
1 |
96 |
4 |
Berigelseskriminalitet
|
878 |
53 |
47 |
70 |
30 |
98 |
2 |
88 |
12 |
Spirituskørsel |
4.296 |
79 |
21 |
92 |
8 |
100 |
-- |
95 |
5 |
Narkokriminalitet
|
367 |
55 |
45 |
74 |
26 |
99 |
1 |
83 |
17 |
Andet |
1.959 |
70 |
30 |
83* |
13* |
99 |
1 |
95 |
5 |
Aktuel straf
|
<30 dage |
519 |
74 |
26 |
90 |
10 |
100 |
-- |
97 |
3 |
30 dage |
5.751 |
76 |
24 |
90 |
10 |
99 |
1 |
96 |
4 |
45 dage |
165 |
78 |
22 |
87 |
13 |
100 |
-- |
90 |
10 |
60 dage |
1.774 |
69 |
31 |
81 |
19 |
98 |
2 |
91 |
9 |
3 måneder |
1.042 |
66 |
34 |
78 |
22 |
98 |
2 |
89 |
11 |
*
Fejlangivelse i opgørelsen
(mangler 4 pct.)
Personer, som var bevilget
strafudståelse på bopælen
under intensivovervågning
med elektronisk kontrol, men
som på tidspunktet for
dataindsamlingen ikke havde
påbegyndt og/eller fuldført
udståelsen, indgår ikke i
tallene, hvilket kan påvirke
resultatet marginalt.
Særligt om gruppen af
spritbilister fremgår af
tabellen bl.a., at denne
gruppe udgjorde 46 pct.
(4.296 personer) af samtlige
de personer, der fik tilbud
om at ansøge. Af disse 4.296
spritbilister ansøgte 79
pct. om deltagelse i
ordningen. I 92 pct. af
tilfældene blev tilladelse
til strafudståelse på
bopælen under intensiv
overvågning med elektronisk
kontrol meddelt, og samtlige
de personer, hvis
ansøgninger blev
imødekommet, påbegyndte
udståelse af straf på
bopælen. Heraf gennemførte
96 pct. strafudståelsen på
bopælen.
De
nyeste tal fra den svenske
kriminalforsorg viser, at af
samtlige de personer, der i
2003 blev meddelt tilladelse
til at udstå fængselsstraf
på bopælen, var ca. 55 pct.
dømt for spirituskørsel,
mens ca. 9 pct. var dømt for
andre
færdselslovovertrædelser.
2.3. Justitsministeriets
overvejelser
2.3.1. Indledning
Som
anført ovenfor under pkt.
2.2.1. har man i Sverige
haft gode erfaringer med en
ordning, hvorefter personer,
der idømmes kortere,
ubetingede fængselsstraffe,
har mulighed for at udstå
straffen på bopælen under
intensiv overvågning og
kontrol. Undersøgelser
foretaget af det svenske
kriminalpræventive råd viser
bl.a., at der blandt
personer, der idømmes
ubetinget fængselsstraf for
spirituskørsel, er et
markant lavere recidiv
(tilbagefald til
kriminalitet) hos den
gruppe, der udstår straf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol frem
for i et fængsel.
De
svenske erfaringer viser
endvidere, at
straffuldbyrdelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol er mindre
udgiftskrævende end
straffuldbyrdelse i fængsel.
Hertil kommer de
samfundsøkonomiske og
resocialiseringsmæssige
fordele ved, at den dømte
under udståelsen kan
fortsætte i sit job og
dermed undgå
indkomstbortfald.
Justitsministeriet vil
samtidig med dette forslag
fremsætte et lovforslag om
ændring af færdselsloven
(Sanktionsfastsættelse i
sager om spirituskørsel
m.v.), som bl.a. vil medføre
strengere straffe for
spirituskørsel og kørsel i
frakendelsestiden, ligesom
anvendelsen af betingede
domme med vilkår om enten
samfundstjeneste eller
alkoholistbehandling vil
blive indskrænket
betydeligt. Lovforslaget vil
således bl.a. indebære, at
der fremover som
udgangspunkt kun kan idømmes
én betinget dom med vilkår
om samfundstjeneste eller
alkoholistbehandling.
Med en
udvidet anvendelse af
ubetingede, relativt korte
fængselsstraffe på
færdselslovområdet vil der
efter Justitsministeriets
opfattelse være en relevant
og afgrænset målgruppe, som
gør det hensigtsmæssigt at
påbegynde anvendelsen her i
landet af en ordning med
fuldbyrdelse af
fængselsstraf på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol.
På den
baggrund foreslås det, at
der indføres mulighed for,
at personer, der er idømt
kortere, ubetinget
fængselsstraf for
overtrædelse af
færdselsloven, skal kunne
udstå straffen på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol i stedet for i
fængsel eller arresthus.
Den
foreslåede ordning er ikke
en ny strafferetlig
sanktion, men en alternativ
afsoningsform, som bør
reguleres på linje med de
øvrige afsoningsformer med
hensyn til idømte
frihedsstraffe i
straffuldbyrdelsesloven.
Straffuldbyrdelseslovens
gældende bestemmelser om
fuldbyrdelse i
kriminalforsorgens
institutioner, pensioner
samt i institutioner m.v.
uden for kriminalforsorgen
overlader det i vidt omfang
til justitsministeren at
fastsætte nærmere regler om
den administrative og
praktiske gennemførelse af
straffuldbyrdelsen.
Justitsministeriet har
imidlertid ved udformningen
af lovforslaget fundet det
rigtigt, at anvendelsen af
den helt nye afsoningsform
på bopælen reguleres
forholdsvis detaljeret i
loven. Dette indebærer ingen
ændringer med hensyn til
reguleringen af de øvrige
afsoningsformer.
2.3.2. Ordningens
anvendelsesområde
2.3.2.1. Efter forslaget
vil en tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol kunne meddeles
personer, der er idømt
ubetinget fængselsstraf i
indtil 3 måneder, jf. den
foreslåede § 78 a, stk. 1
(lovforslagets § 1, nr.
8). Tilladelse vil således
ikke kunne meddeles
personer, der ved en eller
flere andre domme er idømt
fængselsstraf i mere end 3
måneder, ligesom tilladelse
ikke vil kunne meddeles
personer, der skal afsone
forvandlingsstraf, jf.
straffelovens § 53.
Det
bør efter
Justitsministeriets
opfattelse ikke være et
krav, at den fængselsstraf,
som den dømtes ansøgning
vedrører, er idømt ved samme
dom, når blot den samlede
fængselsstraf, som den
pågældende er blevet idømt
for overtrædelse af
færdselsloven, ikke
overstiger 3 måneder.
Således vil som udgangspunkt
f.eks. en person, der er
idømt ubetinget
fængselsstraf i 30 dage for
at have ført motordrevet
køretøj i spirituspåvirket
tilstand, og som senere
men inden tilladelse til
strafudståelse på bopælen af
de 30 dages fængsel er
meddelt idømmes 40 dages
ubetinget fængsel for på ny
at have ført motordrevet
køretøj i spirituspåvirket
tilstand, kunne udstå den
samlede straf af fængsel i
70 dage på bopælen med
elektronisk fodlænke m.v.
Da
ordningen vedrører
fuldbyrdelse af
fængselsstraf, vil en
bødestraf ikke afskære den
pågældende fra at kunne
meddeles tilladelse til at
udstå den idømte
fængselsstraf på bopælen med
elektronisk fodlænke m.v.,
uanset om bøden er idømt
eller vedtaget før, samtidig
med eller efter dommen. Er
en person således f.eks.
idømt en fængselsstraf på 3
måneder for overtrædelse af
færdselsloven og ved samme
dom en bøde på 10.000 kr.
for en overtrædelse af
miljøbeskyttelsesloven, kan
den pågældende udstå
fængselsstraffen på 3
måneder på bopælen, hvis
betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt, jf.
nedenfor under pkt. 2.3.3.1.
og 2.3.3.2.
2.3.2.2. Efter den
foreslåede § 78 a, stk. 1
, i
straffuldbyrdelsesloven
(lovforslagets § 1, nr. 8)
er det yderligere en
betingelse, at den
fængselsstraf, en ansøgning
om strafudståelse på bopælen
vedrører, er idømt for
overtrædelse af
færdselsloven.
Justitsministeriet finder,
at en ordning med
straffuldbyrdelse på bopælen
i første omgang bør
begrænses til denne gruppe
af lovovertrædere, som i
Sverige også udgør langt den
største enkeltgruppe af de
dømte, der får tilladelse
til at udstå straf på
bopælen med elektronisk
fodlænke m.v. I Sverige har
man samlet set haft de mest
positive erfaringer med
denne gruppe af dømte.
Langt
størstedelen af de domme,
hvorved en person her i
landet idømmes fængselsstraf
for overtrædelse af
færdselsloven, vedrører
overtrædelser af
færdselslovens bestemmelser
om spirituskørsel og kørsel
i frakendelsestiden.
Fængselsstraf kan imidlertid
også idømmes for
overtrædelse af andre af
færdselslovens bestemmelser.
Efter
strafbestemmelsen i
færdselslovens § 117,
stk. 5, kan under skærpende
omstændigheder, f.eks. i
gentagelsestilfælde, en
overtrædelse af
færdselslovens § 9, stk. 1
(undladelse af at yde hjælp
til tilskadekomne ved
færdselsuheld), § 54, stk. 1
(kørsel med motordrevet
køretøj i en sådan tilstand,
at dette ikke er
forsvarligt, f.eks. på grund
af sygdom, svækkelse m.v.),
§ 56, stk. 1 (kørsel med
motordrevet køretøj uden at
have erhvervet kørekort),
§ 62, stk. 1 (kørsel med
traktor og motorredskab uden
at have erhvervet kørekort
dertil), eller § 63 a
(kørsel med
registreringspligtig
knallert uden at have
erhvervet kørekort) straffes
med fængsel i indtil 1 år.
Fængselsstraf for
overtrædelse af
færdselsloven kan desuden
idømmes efter
strafbestemmelsen i
færdselslovens § 118,
stk. 6. Denne bestemmelse,
der blev indsat ved lov nr.
498 af 7. juni 2001 om
ændring af færdselsloven
(Skærpelse af straffen for
grove
færdselslovovertrædelser og
indførelse af
kørselsforbud), indeholder
hjemmel til at idømme
fængsel for en hel række af
færdselslovovertrædelser,
når den pågældende uden at
forholdet er af en sådan
karakter, at det samtidig
omfattes af straffelovens
§ 241 om uagtsomt manddrab,
§ 249 om uagtsom
legemsbeskadigelse eller
§ 252 om forsætlig
fareforvoldelse forsætligt
har forvoldt skade på andres
person eller ting,
forsætligt har fremkaldt
nærliggende fare herfor
eller i øvrigt har ført
motordrevet køretøj på
særlig hensynsløs måde.
I 2002
blev der afsagt i alt ca.
110 domme af ubetinget
fængsel i indtil 3 måneder
efter strafbestemmelserne i
færdselslovens § 117,
stk. 5, og § 118, stk. 6.
Heraf vedrørte ca. 100 af
dommene kørsel med
motordrevet køretøj uden at
have erhvervet kørekort. Til
sammenligning blev der i
2002 afsagt i alt ca. 1.150
domme af ubetinget fængsel i
indtil 3 måneder for
spirituskørsel og kørsel i
frakendelsestiden.
Der er
således relativt få af de
ubetingede fængselsdomme for
overtrædelse af
færdselsloven, der vedrører
andet end spirituskørsel og
kørsel i frakendelsestiden,
og de fleste af
lovovertrædelserne har
lighedspunkter med kørsel i
frakendelsestiden.
Justitsministeriet finder på
den baggrund, at også
personer, der efter
strafbestemmelserne i
færdselslovens § 117,
stk. 5, eller § 118, stk. 6,
er idømt ubetinget
fængselsstraf i indtil 3
måneder, bør kunne meddeles
tilladelse til at udstå
straffen på bopælen med
elektronisk fodlænke m.v.
2.3.2.3. Regler om den
administrative behandling af
ansøgninger om
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol foreslås nærmere
reguleret i forskrifter
udstedt af
justitsministeren, jf.
forslagets § 1, nr. 8 (den
foreslåede § 78 a,
stk. 2, 1. pkt. , i
straffuldbyrdelsesloven).
Efter den foreslåede
§ 78, stk. 2, 2. pkt.,
vil justitsministeren i
forbindelse hermed kunne
bestemme, at der kun
tillægges ansøgninger
indgivet inden udløbet af
bestemte frister opsættende
virkning, således at
straffuldbyrdelsen udsættes.
De
administrative forskrifter,
som vil blive udstedt i
medfør af den foreslåede
§ 78 a, stk. 2 , vil i
vidt omfang svare til de
administrative regler, der
er udstedt i medfør af de
gældende bestemmelser i
straffuldbyrdelseslovens
§§ 11 og 12 om udsættelse af
straffuldbyrdelsen, jf.
ovenfor under pkt. 2.1.1.
2.3.3. Betingelser for
meddelelse af tilladelse til
strafudståelse på bopælen
Som
der nærmere er redegjort for
under pkt. 2.3.2. ovenfor,
finder den foreslåede
ordning anvendelse i forhold
til personer, der er idømt
indtil 3 måneders ubetinget
fængsel for overtrædelse af
færdselsloven. Det foreslås,
at den dømte ligesom efter
den svenske ordning
herudover skal opfylde en
række betingelser for at
kunne få tilladelse til
strafudståelse på bopælen,
jf. forslagets § 1, nr. 8
(den foreslåede § 78 b
i
straffuldbyrdelsesloven).
2.3.3.1.
Straffuldbyrdelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol er en alternativ
måde at udstå en idømt
fængselsstraf på, og derfor
bør denne afsoningsform
indebære stort set samme
begrænsning i den dømtes
bevægelsesfrihed som
strafafsoning i et fængsel.
Dette forudsætter ikke blot,
at den dømte har en bolig,
hvor den pågældende kan
pålægges at opholde sig
under udståelsen, men
ligeledes, at boligen er af
en sådan beskaffenhed, at
det er praktisk muligt at
kontrollere, om den
pågældende i
fuldbyrdelsesperioden
opholder sig på bopælen i de
tidsrum, som
tilsynsmyndigheden
foreskriver.
Det er
derfor efter forslaget en
betingelse, at den dømtes
boligforhold er af en sådan
beskaffenhed, at
straffuldbyrdelsen rent
praktisk kan finde sted
under intensiv overvågning
og kontrol, jf. den
foreslåede § 78 b,
stk. 1, nr. 1. Bor den
dømte f.eks. på hotel,
herberg, i campingvogn eller
lignende boligforhold af
midlertidig karakter, vil
denne betingelse som
udgangspunkt ikke være
opfyldt. Der må imidlertid i
hvert enkelt tilfælde
foretages en konkret
vurdering af den dømtes
boligforhold med henblik på
at afklare, om
straffuldbyrdelsen kan finde
sted under den fornødne
intensive overvågning og
kontrol.
Den
modtager, der som led i den
elektroniske overvågning og
kontrol med den dømte skal
placeres i dennes hjem, jf.
nedenfor under pkt.
2.3.5.1., skal tilsluttes
strømforsyningen, hvorfor
det er et krav, at der i den
dømtes bolig er indlagt
strøm. Er dette ikke
tilfældet, må den dømte
meddeles afslag på sin
ansøgning.
Fuldbyrdelse af straf på
bopælen med elektronisk
fodlænke m.v. er efter
forslaget endvidere betinget
af, at den dømte har
beskæftigelse i form af
arbejde, uddannelse eller
lignende, og at dette
foregår under sådanne
forhold, at
straffuldbyrdelsen rent
praktisk kan gennemføres
under intensiv overvågning
og kontrol, jf. den
foreslåede § 78, stk. 1,
nr. 2.
Beskæftigelseskravet er
bl.a. begrundet i
resocialiseringshensyn samt
hensynet til, at den dømte
ikke i fuldbyrdelsesperioden
isoleres på bopælen.
Er den
dømte arbejdsløs, vil den
pågældende ligesom efter
den svenske ordning som
udgangspunkt ikke kunne
meddeles tilladelse til
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke.
Kriminalforsorgen bør dog i
sådanne tilfælde formidle
kontakt til myndigheder,
institutioner eller
personer, der efter anden
lovgivning kan være den
dømte behjælpelig med at
finde et arbejde eller
lignende. Andre personer
uden beskæftigelse, f.eks.
folkepensionister,
førtidspensionister og
efterlønsmodtagere, vil
kunne anses for at opfylde
beskæftigelseskravet ved
deltagelse i
dagcenteraktiviteter,
programvirksomhed i
kriminalforsorgens regi
eller lignende.
En
person bør endvidere ikke på
ny meddeles tilladelse til
at udstå fængselsstraf på
bopælen med elektronisk
fodlænke m.v., hvis den
pågældende efter kortere tid
er faldet tilbage i ny
alvorlig kriminalitet efter
at have benyttet denne
alternative afsoningsform.
Efter
forslaget er det derfor en
betingelse for meddelelse af
tilladelse til
strafudståelse på bopælen,
at den dømte, når denne
tidligere har udstået straf
på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, i et
tidsrum af 2 år forud for
den straf, som ansøgningen
vedrører, ikke er idømt
højere straf end bøde, jf.
den foreslåede § 78 b,
stk. 1, nr. 3. Den
tidsmæssige grænse på 2 år
svarer til den prøvetid, som
normalt fastsættes i
betingede domme med vilkår
om alkoholistbehandling og i
sager om prøveløsladelse.
Det er
efter forslaget endvidere en
betingelse, at personer, der
har samme bopæl som den
dømte, og som er over 18 år,
meddeler samtykke til, at
straffuldbyrdelsen kan finde
sted på den fælles bopæl,
jf. den foreslåede § 78
b, stk. 1, nr. 4.
Samtykke fra f.eks. den
dømtes ægtefælle, samlever,
hjemmeboende børn over 18 år
m.fl., der er direkte berørt
af den dømtes strafudståelse
på bopælen, vil således
skulle indhentes. Dette
skyldes bl.a., at der i
boligen skal installeres
elektronisk
overvågningsudstyr, ligesom
den overvågning og kontrol,
der vil finde sted i
fuldbyrdelsesperioden,
består i uanmeldte
kontrolbesøg på bopælen.
Disse
fuldbyrdelsesforanstaltninger
nødvendiggør, at
kriminalforsorgen har adgang
til den dømtes bopæl.
2.3.3.2. I visse
tilfælde kan der gøre sig
særlige konkrete forhold
gældende, som medfører, at
der ikke bør gives
tilladelse til
strafudståelse på bopælen,
skønt den dømte opfylder de
ovenfor nævnte betingelser.
Det
foreslås derfor, at
tilladelse skal nægtes
meddelt, hvis denne
fuldbyrdelsesform som følge
af den dømtes forhold ikke
findes hensigtsmæssig, jf.
den foreslåede § 78 b,
stk. 2.
Om
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v. skal nægtes meddelt
efter denne bestemmelse vil
bero på en konkret vurdering
af den dømtes forhold i
hvert enkelt tilfælde samt
mulighederne for
gennemførelse af den
intensive overvågning og
kontrol med den dømte.
Det
forudsættes, at tilladelse
f.eks. nægtes meddelt, hvis
der konkret er grund til at
antage, at den dømte ikke
vil overholde de vilkår, der
gælder for fuldbyrdelse på
bopælen, jf. nedenfor under
pkt. 2.3.5., navnlig fordi
dette tidligere er sket,
eller hvis den dømte
adskillige gange tidligere
har udstået straf på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v.
Tilladelse bør herudover
nægtes meddelt, hvis den
dømte f.eks. på grund af et
massivt alkoholmisbrug eller
misbrug af euforiserende
stoffer eller andre stoffer,
der er forbudt efter den
almindelige lovgivning, må
antages at være ude af stand
til at overholde de vilkår,
der gælder for denne
afsoningsform.
Tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol bør endvidere
nægtes meddelt, hvis der
foreligger en begrundet
mistanke om, at den dømte
ud over den
færdselslovovertrædelse, der
danner grundlag for den
straf, ansøgningen om
strafudståelse på bopælen
vedrører har begået en
lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre straf af
fængsel, og det efter en
konkret vurdering må
antages, at den pågældende,
hvis denne kendes skyldig,
vil blive idømt
fængselsstraf. En undtagelse
herfra gælder dog dels i
tilfælde, hvor den
begrundede mistanke vedrører
en færdselslovovertrædelse,
når det i øvrigt må antages,
at der samlet set ikke
vil blive tale om
fængselsstraf på over 3
måneder, dels i tilfælde,
hvor den begrundede mistanke
vedrører en anden
lovovertrædelse, når det må
antages, at ansøger
vedrørende denne
lovovertrædelse ikke vil
blive idømt højere straf end
bøde, jf. ovenfor under pkt.
2.3.2.1.
Endvidere bør tilladelse til
strafudståelse på bopælen
nægtes meddelt, hvis årsagen
til, at ansøger er blevet
idømt en ubetinget
fængselsstraf i stedet for
en betinget dom med vilkår
om samfundstjeneste eller
alkoholistbehandling, alene
er, at den pågældende har
nægtet at deltage i en
personundersøgelse til brug
for rettens eventuelle
udmåling af en betinget dom
med vilkår om
samfundstjeneste eller
alkoholistbehandling, eller
at den dømte i øvrigt har
erklæret sig uvillig til at
udføre samfundstjeneste
eller underkaste sig en
struktureret, kontrolleret
behandling mod misbrug af
alkohol.
2.3.3.3. Ud over at
opfylde betingelserne nævnt
i den foreslåede bestemmelse
i § 78 b er det en
forudsætning for at kunne
afsone på bopælen med
elektronisk fodlænke m.v.,
at der er ledig kapacitet
til fuldbyrdelsens
iværksættelse, jf. nedenfor
under pkt. 4, hvorefter der
i første omgang etableres
150 overvågede
afsoningspladser. En person
har således ikke, uanset at
den pågældende opfylder
betingelserne i § 78 b, et
retskrav på at kunne udstå
den idømte fængselsstraf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, hvis
der ikke er ledig kapacitet
i ordningen. Det betyder
bl.a., at i tilfælde, hvor
straffen er tæt på at
bortfalde pga.
ventetidsbenådning, vil den
pågældende ikke kunne kræve,
at fuldbyrdelsen sker på
bopælen med elektronisk
fodlænke m.v. Overstiger
antallet af dømte, der
opfylder betingelserne for
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v., den ledige kapacitet i
ordningen, vil det afgørende
kriterium være datoen for
ansøgningens indgivelse.
2.3.4. Egnethedsundersøgelse
af den dømte
Med
henblik på afgørelsen af, om
den dømte opfylder
betingelserne for at kunne
meddeles tilladelse til
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v., skal kriminalforsorgen
foretage en nærmere
undersøgelse af den dømtes
personlige forhold, herunder
vedkommendes boligforhold,
beskæftigelsesforhold samt
fysiske og psykiske
tilstand, jf. den foreslåede
§ 78 b, stk. 3, 1. pkt.
Ud
over at afdække, om den
dømte opfylder de
betingelser, der gælder for
meddelelse af tilladelse til
strafudståelse på bopælen,
har egnethedsundersøgelsen
til formål at afdække, om
den dømte har et
behandlingskrævende
alkoholmisbrug eller andet
misbrug, f.eks. misbrug af
euforiserende stoffer eller
lignende. Med dette formål
foreslås det i § 78 b,
stk. 3, 2. pkt., at
kriminalforsorgen, hvis man
finder det fornødent, kan
bestemme, at den dømte som
led i egnethedsundersøgelsen
skal aflægge udåndingsprøver
og urinprøver.
Om der
er grundlag for at træffe
bestemmelse om aflæggelse af
udåndingsprøver og
urinprøver i forbindelse med
egnethedsundersøgelsens
foretagelse må bero på en
konkret vurdering i hvert
enkelt tilfælde.
Den
dømtes nægtelse af at
deltage i den i § 78 b,
stk. 3 , nævnte
undersøgelse vil efter
forslaget medføre, at den
pågældende meddeles afslag
på sin ansøgning om
strafudståelse på bopælen,
jf. den foreslåede § 78
b, stk. 4. Dette gælder
ikke kun i tilfælde, hvor
den dømte inden
undersøgelsens iværksættelse
tilkendegiver, at den
pågældende ikke ønsker at
medvirke ved undersøgelsens
foretagelse, eller hvor den
dømte udebliver herfra, men
ligeledes i tilfælde, hvor
den dømte ikke samarbejder
fornødent ved undersøgelsens
foretagelse.
2.3.5. Vilkår for
straffuldbyrdelse på bopælen
Som
anført under pkt. 2.3.3.1.
er straffuldbyrdelse på
bopælen med elektronisk
fodlænke m.v. et alternativ
til straffuldbyrdelse i
fængsel, og afsoningsformen
bør derfor efter
Justitsministeriets
opfattelse indrettes på en
sådan måde, at den dømtes
bevægelsesfrihed m.v. i
fuldbyrdelsesperioden stort
set indskrænkes i samme
omfang som ved strafafsoning
i fængsel. Bl.a. med henblik
herpå foreslås en række
vilkår for straffuldbyrdelse
på bopælen.
2.3.5.1. Efter den
foreslåede § 78 c,
stk. 1, nr. 1 , er det
et vilkår, at den dømte ikke
i fuldbyrdelsesperioden
begår strafbart forhold.
Dette vilkår svarer til,
hvad der f.eks. gælder for
dømte, der prøveløslades,
jf. straffelovens § 39,
stk. 1, dømte, der meddeles
tilladelse til udsættelse af
straffuldbyrdelsen, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 13, stk. 1, og dømte, der
meddeles tilladelse til
midlertidigt eller for hele
eller resten af straffetiden
anbringes på hospital, i
familiepleje, i egnet hjem
eller institution, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 78, stk. 3.
Efter
forslaget er det endvidere
et vilkår, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden kun
forlader sin bopæl inden for
de af tilsynsmyndigheden
fastsatte tidsrum, jf. den
foreslåede § 78 c,
stk. 1, nr. 2.
Tilsynsmyndigheden vil inden
fuldbyrdelsens iværksættelse
i samarbejde med den dømte
udarbejde et aktivitetsskema
for den dømte. Af skemaet
vil det bl.a. fremgå, inden
for hvilke tidsrum den dømte
har pligt til at opholde sig
på bopælen, inden for hvilke
tidsrum den dømte skal
befinde sig på sit arbejde,
uddannelsesinstitution eller
lignende, samt inden for
hvilke tidsrum den dømte
skal deltage i
programvirksomhed,
behandling, kontrolbesøg hos
tilsynsmyndigheden m.v.
Ligesom det er tilfældet
efter den svenske ordning,
vil det i den dømtes
aktivitetsskema endvidere
blive fastsat, inden for
hvilke tidsrum den dømte kan
forlade sin bopæl med
henblik på foretagelse af
personlige indkøb, tøjvask
m.v. (2-4 timer ugentlig),
ligesom det i
aktivitetsskemaet vil blive
fastsat, at den dømte på
dage, hvor den pågældende
ikke har aktiviteter uden
for sin bopæl (f.eks. i
weekender og på helligdage),
har tilladelse til 1 times
dagligt ophold uden for
boligen.
I
fuldbyrdelsesperioden vil
tilsynsmyndigheden herudover
kunne meddele den dømte
tilladelse til, at
vedkommende forlader sin
bopæl af dels humanitære
grunde (f.eks. med henblik
på at besøge en nærstående
person, som er alvorligt
syg, eller deltagelse i en
nærstående persons
begravelse) og dels i
tilfælde, hvor den dømtes
tilstedeværelse er påkrævet,
f.eks. med henblik på at
møde i retten som vidne.
Efter
forslaget er det desuden et
vilkår, at den dømte kun
forlader sin bopæl for at
deltage i aktiviteter, som
tilsynsmyndigheden har
godkendt, jf. den foreslåede
§ 78 c, stk. 1, nr. 3.
Som anført ovenfor vil
det af den dømtes
aktivitetsskema bl.a.
fremgå, hvor den pågældende
i fuldbyrdelsesperioden skal
befinde sig på ethvert
givent tidspunkt.
Det er
efter forslaget herudover et
vilkår, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden ikke
indtager alkohol,
euforiserende stoffer eller
andre stoffer, der er
forbudt efter den
almindelige lovgivning,
herunder f.eks.
dopingmidler, jf. den
foreslåede § 78 c,
stk. 1, nr. 4.
Efter
den foreslåede § 78 c,
stk. 1, nr. 5, er det
herudover et vilkår, at den
dømte ikke helt eller delvis
udebliver fra sit arbejde,
uddannelse eller lignende i
fuldbyrdelsesperioden.
Det er
endvidere et vilkår, at den
dømte deltager i et program
efter tilsynsmyndighedens
nærmere bestemmelse, der har
til formål at forbedre den
dømtes muligheder for
fremover at leve en
kriminalitetsfri tilværelse,
jf. den foreslåede § 78
c, stk. 1, nr. 6.
Hvilken programvirksomhed,
den dømte skal pålægges at
deltage i, vil blive afgjort
af tilsynsmyndigheden efter
en konkret vurdering af den
dømtes behov for bistand,
støtte og vejledning. Der
kan være tale om deltagelse
i et egentligt
kursusprogram, hvor
elementer som f.eks.
holdninger til kriminalitet,
kommunikation, evne til
problemløsning og
forebyggelse af tilbagefald
m.v. indgår.
Programvirksomheden vil også
kunne bestå i f.eks.
deltagelse i en særlig
foredragsrække eller
lignende.
Programvirksomhedens
tidsmæssige omfang vil
ligeledes afhænge af en
konkret vurdering af den
dømtes behov. Er den dømtes
sociale og personlige
forhold af en sådan
karakter, at behovet for
deltagelse i
programvirksomhed er
begrænset, vil
programvirksomhedens
tidsmæssige omfang kunne
indskrænkes til f.eks. 1-2
timer ugentlig.
I den
foreslåede § 78 c,
stk. 1, nr. 7, er det
fastsat, at det desuden er
et vilkår, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden
undergiver sig
kriminalforsorgens tilsyn og
kontrol, herunder
elektronisk kontrol m.v.,
samt overholder de
forskrifter, som
kriminalforsorgen fastsætter
til gennemførelsen af
tilsynet med den dømte.
Som
anført nedenfor under pkt.
2.3.7.1., vil tilsynet med
den dømte i
fuldbyrdelsesperioden blive
gennemført af
kriminalforsorgen
(Kriminalforsorgen i
Frihed), jf. den foreslåede
§ 78 d, stk. 1.
Tilsynsarbejdet har generelt
to funktioner, dels at
støtte og vejlede den dømte
med henblik på at forbedre
den pågældendes muligheder
for at leve en
kriminalitetsfri tilværelse,
dels at udøve kontrol med,
at den dømte overholder de
vilkår, som gælder for
straffuldbyrdelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol.
Kontrollen med den dømtes
overholdelse af vilkåret om
at opholde sig på bopælen i
de tidsrum, hvor den
pågældende har pligt hertil,
vil foregå døgnet rundt og
bl.a. finde sted
elektronisk. Teknikken med
den elektroniske overvågning
vil komme til at bestå af
tre enheder: En
batteridrevet sender, som
den dømte skal bære i hele
fuldbyrdelsesperioden
(elektronisk fodlænke), en
modtager med indbygget
modem, der tilsluttes
elforsyningen i den dømtes
bolig, samt en
centralcomputer placeret i
en døgnbemandet
overvågningscentral hos
Direktoratet for
Kriminalforsorgen. Det er
ikke en forudsætning, at den
dømte har fastnettelefon.
Senderen monteres om den
dømtes ankel i forbindelse
med fuldbyrdelsens
iværksættelse, jf. nedenfor
under pkt. 2.3.6. Senderen
vil kontinuerligt afgive
kodede signaler, som kan
opfanges af den modtager,
der forud for fuldbyrdelsens
iværksættelse er blevet
installeret på den dømtes
bopæl.
I
modtageren vil den dømtes
aktivitetsskema, som
tilsynsmyndigheden forud for
fuldbyrdelsens iværksættelse
har udarbejdet i samarbejde
med den dømte, være
indkodet. Er den dømte ikke
i de tidsrum, hvor den
pågældende har pligt til at
opholde sig på sin bopæl,
inden for modtagerens
rækkevidde, dvs. inden for
en afstand af typisk 25-40
meter fra modtageren, vil
der straks gå en alarm til
centralcomputeren.
Tilsvarende vil der gå en
alarm til centralcomputeren,
hvis den dømte forsøger at
fjerne eller manipulere med
enten senderen eller
modtageren.
I
centralcomputeren
registreres samtlige
indgående alarmer fra
modtagerne placeret i de
dømtes hjem.
Overvågningscentralens
medarbejdere vil ved
modtagelse af en alarm
underrette den
kriminalforsorgsafdeling,
der fører tilsyn med den
dømte, således at
tilsynsmyndigheden kan tage
kontakt til den dømte med
henblik på indgriben over
for eventuelle
vilkårsovertrædelser, jf.
nærmere herom nedenfor under
pkt. 2.3.8.5. og 2.3.8.6.
Tilsynet med den dømte i
fuldbyrdelsesperioden vil
ikke blot bestå i
elektronisk overvågning, men
ligeledes i bl.a. uanmeldte
kontrolbesøg på bopælen og
kontrolopkald pr. telefon.
Uanmeldte kontrolbesøg på
bopælen har flere formål.
Dels vil tilsynsmyndigheden
være i tæt kontakt med den
dømte med henblik på at yde
den pågældende støtte og
vejledning i
fuldbyrdelsesperioden, dels
vil tilsynsmyndigheden
løbende kontrollere, at det
elektroniske
overvågningssystem fungerer,
som det skal, og dels vil
tilsynsmyndigheden
kontrollere, at den dømte
overholder vilkårene for
fuldbyrdelsen. Der vil
således under uanmeldte
kontrolbesøg kunne foretages
udåndingsprøver på den
dømte, ligesom den dømte vil
kunne pålægges at aflægge
urinprøver til kontrol af,
at den dømte ikke indtager
alkohol eller bruger
euforiserende stoffer eller
andre stoffer, der er
forbudt efter den
almindelige lovgivning.
Hyppigheden af uanmeldte
kontrolbesøg afgøres af
tilsynsmyndigheden efter en
konkret vurdering i hvert
enkelt tilfælde. Det
forudsættes imidlertid, at
der ligesom i Sverige
foretages 1-3 ugentlige
uanmeldte kontrolbesøg på
den dømtes bopæl eller
flere, hvis forholdene
tilsiger det.
Kontrolbesøg vil ligeledes
kunne finde sted på den
dømtes arbejdsplads,
uddannelsesinstitution eller
lignende. Arbejdsgiveren
eller
uddannelsesinstitutionen vil
som altovervejende
hovedregel, inden
fuldbyrdelsen iværksættes,
blive gjort bekendt med den
dømtes
beskæftigelsesforpligtelse i
fuldbyrdelsesperioden, og
der vil på arbejdspladsen
eller
uddannelsesinstitutionen
blive udpeget en
kontaktperson, som kan
underrette
tilsynsmyndigheden, hvis den
dømte helt eller delvis
udebliver fra sit arbejde,
uddannelse eller lignende.
Underretning af
arbejdsgiveren vil dog efter
omstændighederne kunne
undlades, hvis den fornødne
overvågning og kontrol med,
at den dømte overholder sin
beskæftigelsesforpligtelse,
i øvrigt kan finde sted på
fuldt betryggende vis uden
underretning af
arbejdsgiveren.
Efter
den foreslåede § 78 c,
stk. 1, nr. 8, er det
desuden et vilkår, at den
dømte holder
tilsynsmyndigheden
underrettet om forhold af
betydning for
straffuldbyrdelsen på
bopælen samt møder hos
tilsynsmyndigheden efter
dennes nærmere bestemmelse.
Ligesom det er tilfældet med
antallet af uanmeldte besøg,
udtagelse af udåndingsprøver
og urinprøver m.v.,
overlades det til
tilsynsmyndigheden at
bestemme konkret i hvert
enkelt tilfælde, hvor ofte
den dømte skal møde op hos
tilsynsmyndigheden.
2.3.5.2. Efter den
foreslåede § 78 c,
stk. 2, kan
tilsynsmyndigheden fastsætte
andre vilkår, som
tilsynsmyndigheden måtte
finde hensigtsmæssige,
herunder vilkår om, at den
dømte i
fuldbyrdelsesperioden
underkaster sig en
struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling.
Er det
i forbindelse med
egnethedsundersøgelsen af
den dømte, jf. ovenfor under
pkt. 2.3.4., blevet
afdækket, at den dømte har
et behandlingskrævende
alkoholmisbrug, skal der i
en tilladelse til
strafudståelse på bopælen
som hovedregel fastsættes
vilkår om, at den dømte
underkaster sig en
struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling.
Kriminalforsorgen kan
herudover f.eks. fastsætte
vilkår om, at en dømt, der
har psykiske problemer, skal
undergive sig behandling.
Er den
idømte straf så kort, at det
ikke har noget formål at
fastsætte vilkår om
behandling som nævnt
ovenfor, vil sådanne vilkår
kunne undlades. Som anført
under pkt. 2.3.3.2. ovenfor,
bør tilladelse til
strafudståelse på bopælen
imidlertid nægtes meddelt,
hvis den dømte f.eks. på
grund af et massivt
alkoholmisbrug eller misbrug
af euforiserende stoffer
eller andre stoffer, der er
forbudt efter den
almindelige lovgivning,
vurderes at være ude af
stand til at overholde de
vilkår, der gælder for denne
afsoningsform.
2.3.5.3.
Justitsministeriet har
overvejet, om det ligesom i
Sverige bør fastsættes som
et vilkår, at personer, der
ønsker at udstå
fængselsstraf på bopælen med
elektronisk fodlænke m.v.,
skal forudbetale et samlet
gebyr for at anvende denne
fuldbyrdelsesform.
Et
vilkår om gebyrbetaling
måtte i givet fald
forudsætte, at der også kan
træffes afgørelse om, at
gebyret kan nedsættes eller
helt bortfalde i tilfælde,
hvor den dømte ikke er i
stand til at betale, idet
personer, hvis økonomiske
forhold er meget vanskelige,
ikke på forhånd bør være
afskåret fra at kunne udstå
straf på bopælen under
intensiv overvågning og
kontrol, hvis de i øvrigt
opfylder betingelserne
herfor. En forpligtelse for
kriminalforsorgen til i
hvert enkelt tilfælde at
opstille budgetter m.v. for
at afdække, om den dømte er
i stand til at betale et
samlet gebyr, vil imidlertid
medføre en særskilt
administrativ byrde, der
efter Justitsministeriets
opfattelse ikke står i
forhold til betydningen af
at opkræve et sådant gebyr.
På den
baggrund har
Justitsministeriet besluttet
ikke at stille forslag om
gebyrbetaling.
2.3.6. Iværksættelsen af
straffuldbyrdelse på bopælen
Kompetencen til at meddele
tilladelser til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol vil blive henlagt
til Direktoratet for
Kriminalforsorgen. Efter
konstatering af, at den
dømte opfylder betingelserne
efter den foreslåede § 78 a,
vil direktoratet sende
ansøgningen til
Kriminalforsorgen i Frihed
med henblik på foretagelse
af en egnethedsundersøgelse
af den dømte, jf. den
foreslåede § 78 b, stk. 3.
Når
egnethedsundersøgelsen er
foretaget, vil Direktoratet
for Kriminalforsorgen træffe
afgørelse om, hvorvidt
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol kan meddeles,
herunder om der i
tilladelsen skal fastsættes
vilkår i medfør af
forslagets § 78 c, stk. 2,
om, at den dømte f.eks. skal
underkaste sig en
kontrolleret, struktureret
alkoholbehandling.
Efter
den foreslåede nye
bestemmelse i § 8,
stk. 4, iværksættes
straffuldbyrdelsen på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol på
det tidspunkt, hvor
kriminalforsorgen giver
meddelelse herom til den
pågældende.
Kriminalforsorgen
(Kriminalforsorgen i Frihed)
vil herefter skulle foretage
en beregning af straffetiden
efter den almindelige regel
i straffuldbyrdelseslovens
§ 14, jf. ovenfor under pkt.
2.1.3.
I
praksis vil
straffuldbyrdelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol blive iværksat
ved, at tilsynsmyndigheden
på en forud fastsat dato
møder op på den dømtes bopæl
og installerer modtageren i
den dømtes hjem samt
monterer den sender på den
dømtes ankel (den
elektroniske fodlænke), som
den pågældende skal bære i
fuldbyrdelsesperioden.
Herefter vil afprøvning af
det elektroniske
overvågningssystem finde
sted. Efter afprøvning af
det elektroniske
overvågningssystem meddeles
den dømte, at fuldbyrdelsen
iværksættes.
2.3.7. Kriminalforsorgens
pligt til at føre tilsyn og
kontrol med
straffuldbyrdelsen på
bopælen
2.3.7.1. Efter den
foreslåede § 78 d,
stk. 1, 1. pkt., skal
kriminalforsorgen
(Kriminalforsorgen i Frihed)
føre tilsyn med dømte, der
udstår straf af fængsel på
bopælen med elektronisk
fodlænke, herunder føre
tilsyn med den dømtes
overholdelse af de i § 78 c
nævnte vilkår for
tilladelsen. Om tilsynet og
kontrollen med den dømte i
fuldbyrdelsesperioden,
herunder den elektroniske
kontrol, henvises til pkt.
2.3.5.1. ovenfor.
Tilsynsmyndigheden skal
inden fuldbyrdelsens
iværksættelse vejlede den
dømte om de rettigheder og
pligter, som tilsynet og de
for straffuldbyrdelsen
fastsatte vilkår indebærer,
herunder om virkninger af
vilkårsovertrædelser, jf.
den foreslåede § 78 d,
stk. 1, 2. pkt.
2.3.7.2. Efter den
foreslåede § 78 d,
stk. 2, afgiver
tilsynsmyndigheden
indberetning til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen, hvis den
dømte ikke længere opfylder
betingelserne for
straffuldbyrdelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol, hvis den dømte
overtræder de vilkår, der
gælder for fuldbyrdelsen,
eller hvis
kriminalforsorgens tilsyn og
kontrol med den dømte ikke
kan gennemføres på grund af
dennes adfærd. Indberetning
skal finde sted med henblik
på, at Direktoratet for
Kriminalforsorgen kan tage
stilling til, om den
meddelte tilladelse skal
tilbagekaldes, jf. nedenfor
under pkt. 2.3.8.
Som
anført nedenfor under pkt.
2.3.8.5., forudsættes det,
at tolerancen over for
vilkårsovertrædelser skal
være meget lav.
Tilsynsmyndighedens
afgørelse af, om
indberetning til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen skal finde
sted, vil dog naturligvis
være forbundet med et vist
skøn, f.eks. hvis
tilsynsmyndigheden finder,
at en for sen hjemkomst til
bopælen ikke kan lægges den
dømte til last, eller hvis
tilsynsmyndigheden f.eks.
på grund af pludselig
opstået sygdom hos den dømte
eller dennes børn finder
det undskyldeligt, at den
dømte uden at give besked
herom ikke er mødt på
arbejde eller ikke er mødt
op hos tilsynsmyndigheden.
Nærmere regler om tilsynets
gennemførelse, herunder
dettes iværksættelse,
kontakthyppighed,
elektronisk overvågning,
kontrolbesøg, foretagelse af
udåndingsprøver og
urinprøver m.v., foreslås
reguleret i administrative
forskrifter, der udstedes af
justitsministeren, jf. den
foreslåede § 78 d,
stk. 3.
2.3.8. Tilbagekaldelse af
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
Som
det er tilfældet efter den
svenske ordning for
straffuldbyrdelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol, kan en
tilladelse til
straffuldbyrdelse på bopælen
efter forslaget
tilbagekaldes i en række
tilfælde, jf. nedenfor under
pkt. 2.3.8.1.-2.3.8.6.
Kompetencen til at træffe
afgørelse om tilbagekaldelse
vil ligesom det er
tilfældet med kompetencen
til at meddele tilladelsen
blive henlagt til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Direktoratet for
Kriminalforsorgen skal
træffe afgørelse om
tilbagekaldelse hurtigst
muligt efter det tidspunkt,
hvor direktoratet har
modtaget indberetning fra
tilsynsmyndigheden. Den
dømte skal hvis
straffuldbyrdelsen på
bopælen på tidspunktet for
tilbagekaldelsen allerede er
iværksat straks overføres
til fortsat afsoning i
fængsel eller arresthus,
idet overførsel bør finde
sted hurtigst muligt efter,
at de omstændigheder, der
begrunder tilbagekaldelsen,
er indtruffet.
Inden
der træffes afgørelse om
tilbagekaldelse af en
tilladelse til
strafudståelse på bopælen,
skal den dømte efter
almindelige
forvaltningsretlige regler
have lejlighed til at udtale
sig. Den dømte bør i den
forbindelse meddeles en
frist til at fremsætte
eventuelle bemærkninger, men
en sådan frist kan efter
omstændighederne være meget
kort. Den dømte skal snarest
muligt efter, at afgørelse
om tilbagekaldelse er
truffet, underrettes herom,
jf. den foreslåede § 78
e, stk. 3.
2.3.8.1. En tilladelse
til strafudståelse på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol vil
for det første blive
tilbagekaldt, hvis den dømte
enten inden fuldbyrdelsens
iværksættelse eller under
denne anmoder
tilsynsmyndigheden herom,
jf. den foreslåede § 78
e, stk. 1, nr. 1.
2.3.8.2. En tilladelse
kan efter § 78 e, stk. 1,
nr. 2, endvidere
tilbagekaldes, hvis den
dømte inden fuldbyrdelsens
iværksættelse har begået
strafbart forhold.
Tilbagekaldelse vil kunne
finde sted ikke alene i
tilfælde, hvor det strafbare
forhold er begået i
tidsrummet mellem, at
tilladelsen blev givet og
fuldbyrdelsen iværksættes,
men ligeledes i tilfælde,
hvor det strafbare forhold
er begået forud for
tilladelsen, herunder i
tilfælde, hvor det strafbare
forhold er begået forud for
den dom, som tilladelsen til
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke
vedrører. Bestemmelsen
gælder, selv om den
pågældende endnu ikke er
dømt for det strafbare
forhold.
Om
tilbagekaldelse bør finde
sted, vil afhænge af en
konkret vurdering i hvert
enkelt tilfælde. Er den
begåede lovovertrædelse af
bagatelagtig karakter
f.eks. en bøde for kørsel på
cykel uden lys eller
lignende bør
tilbagekaldelse ikke finde
sted.
Tilbagekaldelse bør ikke ske
i tilfælde, hvor straffen
for den konkrete
lovovertrædelse ikke
overstiger eller vil
overstige bøde, se dog pkt.
2.3.8.6. om indtagelse af
euforiserende stoffer eller
andre stoffer, der er
forbudt efter den
almindelige lovgivning. Der
bør heller ikke ske
tilbagekaldelse, hvis der er
tale om en
færdselslovovertrædelse,
medmindre den pågældende
idømmes eller må antages at
ville blive idømt en
fængselsstraf, der
sammenlagt med den
fængselsstraf, som den
allerede meddelte tilladelse
til strafudståelse på
bopælen vedrører
overstiger 3 måneder, jf.
ovenfor under pkt. 2.3.2.1.
2.3.8.3. En tilladelse
til strafudståelse på
bopælen med elektronisk
fodlænke m.v. kan endvidere
tilbagekaldes, hvis den
dømte på tidspunktet for
fuldbyrdelsens iværksættelse
eller under denne
frihedsberøves af anden
grund end til udståelse af
den fængselsstraf, som den
meddelte tilladelse
vedrører, jf. den foreslåede
§ 78 e, stk. 1, nr. 3.
2.3.8.4. En tilladelse
kan desuden tilbagekaldes,
hvis den dømte på
tidspunktet for
straffuldbyrdelsens
iværksættelse eller under
denne ikke længere opfylder
de i § 78 b, stk. 1, nr. 1,
2 og 4, nævnte betingelser
for straffuldbyrdelse på
bopælen, jf. § 78 e,
stk. 1, nr. 4. Også her
vil det afhænge af et
konkret skøn, om den skete
ændring i den pågældendes
forhold medfører, at det
ikke længere er muligt at
fortsætte straffuldbyrdelsen
på bopælen med elektronisk
fodlænke m.v.
F.eks.
kan tilladelsen
tilbagekaldes, hvis den
pågældendes boligforhold
ikke længere af en sådan
beskaffenhed, at
fuldbyrdelse på bopælen kan
finde sted under intensiv
overvågning og kontrol, hvis
en person, der har samme
bopæl som den dømte, og som
er over 18 år, tilbagekalder
sit samtykke til
straffuldbyrdelse på den
fælles bopæl, eller hvis den
dømte ikke længere har
beskæftigelse i form af
arbejde, uddannelse eller
lignende.
Tilbagekaldelse vil ikke
være nødvendig i tilfælde,
hvor den dømte indlægges på
hospital eller lignende. Den
dømte vil i et sådant
tilfælde kunne fortsætte
fuldbyrdelsen under
indlæggelsen, uanset at det
ikke i indlæggelsesperioden
er muligt at overvåge den
pågældende elektronisk.
Dette svarer til, hvad der i
øvrigt gælder for udståelse
af fængselsstraf i
kriminalforsorgens
institutioner, hvor der
heller ikke sker afbrydelse
i straffuldbyrdelsen, hvis
den dømte indlægges på
hospital.
2.3.8.5. Efter forslaget
kan en tilladelse til
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke
herudover tilbagekaldes,
hvis den dømte overtræder de
i § 78 c, stk. 1, nr. 1-8,
nævnte vilkår, jf. den
foreslåede § 78 e,
stk. 2, 1. pkt. Det
samme gælder, hvis den dømte
overtræder et vilkår fastsat
i medfør af § 78 c, stk. 2,
eller hvis
kriminalforsorgens tilsyn og
kontrol med den dømte ikke
kan gennemføres på grund af
dennes adfærd, jf. den
foreslåede § 78 e,
stk. 2, 2. pkt.
Det
afhænger af et konkret skøn,
om der er sket en
vilkårsovertrædelse, der
skal medføre
tilbagekaldelse, men det
forudsættes, at tolerancen
over for
vilkårsovertrædelser skal
være meget lav, jf. pkt.
2.3.7.2. ovenfor. Opholder
den dømte sig f.eks. ikke på
sin bopæl inden for de af
tilsynsmyndigheden fastsatte
tidsrum, udebliver den dømte
helt eller delvist fra sit
arbejde, uddannelse eller
lignende, møder den dømte
ikke op til den
programvirksomhed eller det
behandlingsprogram, som det
er blevet pålagt den
pågældende at deltage i,
eller overholder den dømte
ikke vilkåret om ikke at
indtage alkohol,
euforiserende stoffer eller
andre stoffer, der er
forbudt efter den
almindelige lovgivning, skal
tilladelsen til
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v. som altovervejende
hovedregel tilbagekaldes.
Er den
dømtes overtrædelse
enkeltstående og helt
bagatelagtig, eller
foreligger der i øvrigt
særlige omstændigheder, kan
tilbagekaldelse af den
meddelte tilladelse til
strafudståelse på bopælen
dog undlades.
2.3.8.6. Tilbagekaldes
en tilladelse til
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v., skal den dømte afsone
resten af fængselsstraffen
på normal vis, dvs. i
fængsel eller arresthus.
I
overensstemmelse hermed
foreslås det i § 78 f,
stk. 1, at den dømte
skal overføres til fængsel
eller arresthus til afsoning
af reststraffen, hvis en
tilladelse til udståelse af
straf på bopælen under
intensiv overvågning og
kontrol efter fuldbyrdelsens
iværksættelse tilbagekaldes.
Det
forudsættes, at der hurtigt
gribes ind over for dømte,
hvis tilladelse til
strafudståelse på bopælen
tilbagekaldes som følge af,
at den pågældende ikke
længere opfylder
betingelserne for denne
afsoningsform, eller at den
dømte har overtrådt de
vilkår, som gælder for denne
afsoningsform. Dette gælder
ikke mindst i tilfælde, hvor
straffuldbyrdelsen på
bopælen med elektronisk
fodlænke m.v. allerede er
iværksat. I disse tilfælde
bør overførsel til fængsel
eller arresthus derfor finde
sted i umiddelbar
forbindelse med, at den
dømte underrettes om
afgørelsen.
Er
afgørelsen om
tilbagekaldelse truffet
inden straffuldbyrdelsens
iværksættelse, bør den dømte
indsættes til afsoning i
fængsel eller arresthus
snarest muligt efter den
almindelige regel i
straffuldbyrdelseslovens
§ 8, stk. 1.
I
nogle tilfælde vil det
allerede på
indberetningstidspunkt stå
klart for
tilsynsmyndigheden, at den
meddelte tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol skal
tilbagekaldes. Dette vil
f.eks. være tilfældet, hvis
tilsynsmyndigheden under et
kontrolbesøg kan konstatere,
at den dømte er påvirket af
alkohol, euforiserende
stoffer eller lignende,
eller f.eks. nægter at få
foretaget en udåndingsprøve
eller aflægge en urinprøve
til kontrol af, at den
pågældende ikke er påvirket
af alkohol, euforiserende
stoffer eller lignende. Det
samme gælder, hvis den dømte
ikke længere har et sted at
bo, eller hvis den dømte
uden begrundelse kommer hjem
længe efter det tidspunkt,
hvor den pågældende i
henhold til sit
aktivitetsskema skulle have
indfundet sig på bopælen.
Med
henblik på at hindre, at den
dømte i sådanne tilfælde kan
fortsætte strafudståelsen på
bopælen, indtil afgørelse om
tilbagekaldelse er truffet
og overførsel til fængsel
eller arresthus kan finde
sted, foreslås det i § 78
f, stk. 2, at
tilsynsmyndigheden skal
kunne bestemme, at den dømte
midlertidigt skal overføres
til fængsel eller arresthus,
mens spørgsmålet om
tilbagekaldelse behandles.
Er der
derimod tale om en
vilkårsovertrædelse, hvor
det ikke er åbenbart, at den
meddelte tilladelse til
strafudståelse på bopælen
skal tilbagekaldes, bør
tilsynsmyndigheden ikke
træffe afgørelse om
midlertidig overførsel til
fængsel eller arresthus
efter § 78 f, stk. 2.
I
tilfælde, hvor
tilsynsmyndigheden har
besluttet midlertidigt at
overføre den dømte til
fængsel eller arresthus, og
Direktoratet for
Kriminalforsorgen
efterfølgende træffer
afgørelse om, at den dømtes
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
skal tilbagekaldes,
fortsætter den dømte
strafafsoningen i fængsel
eller arresthus, indtil hele
straffen er udstået.
Træffer Direktoratet for
Kriminalforsorgen omvendt
afgørelse om, at den dømtes
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
ikke skal tilbagekaldes, kan
den dømte straks genoptage
strafudståelsen på bopælen
med elektronisk fodlænke.
2.3.9. Strafafbrydelse
Den
almindelige regel i
straffuldbyrdelseslovens
§ 76, hvorefter
straffuldbyrdelse kan
afbrydes midlertidigt efter
tilladelse fra
justitsministeren eller den,
der bemyndiges dertil, hvis
ganske særlige
omstændigheder af f.eks.
arbejds-, uddannelses-,
familie- eller
helbredsmæssig karakter
taler imod en umiddelbar
fortsættelse af
straffuldbyrdelsen, fare for
misbrug ikke antages at
foreligge og hensynet til
retshåndhævelsen ikke taler
imod strafafbrydelse, skal
finde tilsvarende anvendelse
på dømte, der udstår
fængselsstraf på bopælen.
2.3.10. Prøveløsladelse
De
almindelige retningslinier
for prøveløsladelse finder
tilsvarende anvendelse på
dømte, der udstår
fængselsstraf på bopælen med
elektronisk fodlænke m.v.,
jf. ovenfor under pkt.
2.1.2.
Kompetencen til at træffe
afgørelse om prøveløsladelse
af dømte, der udstår straf
på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, vil
blive henlagt til
Kriminalforsorgen i Frihed,
der har det daglige tilsyn
med den dømte.
2.3.11. Undvigelse
Efter
straffelovens § 124, stk. 1,
straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år den, der
som anholdt eller fængslet
flygter. Som anført under
pkt. 2.1.4. omfatter denne
bestemmelse ikke udelukkende
indsatte i arresthuse,
fængsler, kriminalforsorgens
institutioner m.v., men
ligeledes personer i
forvaring samt personer, der
i stedet for
varetægtsfængsel, i
forbindelse med
straffuldbyrdelse uden for
kriminalforsorgen eller i
medfør af straffelovens § 74
a er frihedsberøvet i
institution m.v., jf.
straffelovens § 124, stk. 4.
Straffelovens § 124, stk. 4,
omfatter også tilfælde, hvor
en idømt fængselsstraf
udstås på bopælen under
intensiv overvågning og
kontrol efter de foreslåede
regler. En dømt, der under
strafudståelsen på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol, flygter, vil
derfor kunne straffes efter
straffelovens § 124, stk. 1.
Som
anført under pkt. 2.1.4.
forstås ved begrebet
»flygter«, at den anholdte
eller den fængslede aktivt
unddrager sig den
frihedsberøvelse, som den
pågældende er underlagt. En
person, der udstår straf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, må
anses for flygtet, hvis den
pågældende i
fuldbyrdelsesperioden
forlader sin bopæl uden for
de af tilsynsmyndigheden
fastsatte tidsrum med
henblik på at unddrage sig
frihedsberøvelsen. Dette
svarer til, hvad der gælder
for indsatte i arresthuse og
fængsler, samt f.eks.
personer, der i medfør af
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 udstår fængselsstraf på
hospital, i familiepleje, i
egnet hjem eller institution
(alternative
afsoningsformer).
En
person, der udstår straf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, og
som har forladt sin bopæl på
det i aktivitetsskemaet
fastsatte tidspunkt, men
ikke vender tilbage til sin
bopæl på det tidspunkt, hvor
vedkommende efter
aktivitetsskemaet har pligt
dertil, anses derimod ikke
for flygtet med den følge,
at vedkommende kan straffes
efter straffelovens § 124,
stk. 1. Dette svarer til,
hvad der gælder for en
indsat, der udebliver fra
fængslet efter uledsaget
udgang. Der vil i et sådant
tilfælde imidlertid
foreligge en
vilkårsovertrædelse, der vil
medføre, at den meddelte
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol kan
tilbagekaldes, jf. den
foreslåede § 78 e, stk. 2.
Den dømte vil i så fald
skulle afsone den resterende
del af straffen i fængsel
eller arresthus.
2.3.12. Erstatning
Efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 106 har en indsat, der
uforskyldt har udstået
fængselsstraf i for lang
tid, uforskyldt har været
anbragt i forhørscelle eller
sikringscelle, eller
uforskyldt har været
udelukket fra fællesskab,
ret til erstatning efter
reglerne i retsplejelovens
§ 1018 a. Der er tale om en
obligatorisk erstatning på
objektivt grundlag.
En
dømt, der udstår straf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, vil
uforskyldt kunne komme til
at udstå frihedsstraf i for
lang tid, f.eks. i tilfælde,
hvor kriminalforsorgen har
foretaget en fejlagtig
straffetidsberegning.
Det
foreslås, at også dømte, der
har udstået straf på bopælen
med elektronisk fodlænke,
skal være berettiget til
erstatning på objektivt
grundlag i tilfælde af, at
den pågældende uforskyldt
har udstået straf i for lang
tid, jf. den foreslåede
§ 106, stk. 2, i
straffuldbyrdelsesloven
(forslagets § 1, nr. 9).
Som
anført ovenfor under pkt.
2.1.5., er der mulighed for
efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 107 at tillægge erstatning
på objektivt grundlag i
anledning af andre
uforskyldte indgreb under
fuldbyrdelsen af straf m.v.
end de i § 106 nævnte. Denne
bestemmelse vil ligeledes
finde anvendelse på dømte,
der udstår straf på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol.
3. Begrænset fællesskab for
»negativt stærke« indsatte
m.v.
3.1. Gældende ret
3.1.1. Placering af dømte i
kriminalforsorgens
institutioner
Kapitel 7 i lov nr. 432 af
31. maj 2000 om en lov om
fuldbyrdelse af straf
(straffuldbyrdelsesloven),
som ændret ved lov nr. 219
af 31. marts 2004 og lov nr.
445 af 9. juni 2004,
indeholder reglerne om valg
af afsoningsinstitution og
senere overførsel mellem
afsoningsinstitutionerne.
Et af
de hensyn, som varetages af
lovens bestemmelser om valg
af afsoningssted eller
overførsel, er hensynet til
at forebygge overgreb på
medindsatte, personale eller
andre i institutionen.
Hermed sigtes bl.a. til
tilfælde, hvor der ved
anmeldelsen til afsoning
foreligger eller under
indsættelsen opstår kendskab
til, at den dømte hører til
gruppen af »negativt stærke«
indsatte.
Ved
»negativt stærke« indsatte
forstås indsatte, som ved
brug af vold, trusler,
økonomisk udnyttelse eller
anden form for udnyttelse er
en styrende faktor i forhold
til medindsatte, eller på
samme måde søger at få
personalet til at foretage
eller undlade handlinger.
Udtrykkes anvendes navnlig
(men ikke udelukkende) om
klart afgrænsede grupper af
indsatte, herunder rockere
og deres støttegrupper, som
erfaringsmæssigt på den
nævnte måde individuelt
eller som gruppe skaber sig
en magtposition i fængslet,
og som ved hjælp af
gruppemedlemmer uden for
fængslet kan udstrække deres
magt til trusler og pres på
de indsattes eller
personalets familier m.v.
I de
særlige regler om
anbringelse og overførsel af
»negativt stærke« indsatte
ligger blandt andet, at
valget af afsoningssted
eller overførsel kan ske
alene med henvisning til den
»negativt stærke« indsattes
blotte fremtræden kombineret
med institutionens eller de
medindsattes kendskab til et
eventuelt
gruppetilhørsforhold og det
forhold, at der er risiko
for, at der af den
pågældende gruppe vil blive
begået overgreb mod f.eks.
medindsatte.
Det
følger af
straffuldbyrdelseslovens
§ 21, at fængselsstraf
normalt fuldbyrdes i
fængsel. Fængselsstraf kan
dog i særlige situationer,
herunder bl.a. hvis det må
anses for nødvendigt for at
forebygge overgreb på
medindsatte, personale eller
andre i institutionen,
fuldbyrdes i et arresthus.
Med udtrykket »overgreb«
sigtes ikke alene til
fysiske overgreb eller
trusler herom, men tillige
til f.eks. økonomisk
udnyttelse og overgreb på
medindsattes handlefrihed
inden for fængslets lovlige
rammer, herunder til at
afsone i fællesskab og til
at vælge mellem fængslets
tilbud om beskæftigelse,
herunder skolegang,
fritidsaktiviteter m.v.
Risiko for overgreb kan også
foreligge, når den indsatte
gennem sin magtposition
forsøger at påvirke
personalet til at gøre eller
undlade noget, herunder
undlade at foretage de
nødvendige sikkerheds- og
kontrolforanstaltninger.
Fuldbyrdelse af straf sker
normalt i åbent fængsel, men
fuldbyrdelse i lukket
fængsel kan bl.a. ske, hvis
det må anses for nødvendigt
for at forebygge overgreb på
medindsatte, personale eller
andre i institutionen, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 22.
Det
fremgår af
straffuldbyrdelseslovens
§ 25, stk. 1, at en indsat i
et åbent fængsel kan
overføres til lukket
fængsel, når 1) den
pågældende er undveget eller
har forsøgt herpå, 2) den
pågældende er fundet i
besiddelse af en ikke
ubetydelig mængde
euforiserende stoffer, 3)
der er bestemte grunde til
at antage, at den pågældende
har indsmuglet eller handlet
med euforiserende stoffer,
eller 4) der er bestemte
grunde til at antage, at den
pågældende har udøvet
overgreb på medindsatte,
personale eller andre i
institutionen.
Efter
§ 25, stk. 2, kan en indsat
i et åbent fængsel endvidere
overføres til lukket
fængsel, hvis det må anses
for nødvendigt for at
forebygge overgreb på
medindsatte, personale eller
andre i institutionen. Det
samme gælder, når der efter
de foreliggende oplysninger
er en særlig bestyrket
mistanke om, at den indsatte
ved fortsat ophold i åbent
fængsel vil 1) undvige eller
2) begå grovere strafbart
eller groft disciplinært
forhold eller udvise anden
adfærd, der er åbenbart
uforenelig med fortsat
ophold i åbent fængsel, jf.
stk. 3.
Straffuldbyrdelseslovens
§ 26 regulerer overførsel af
indsatte mellem ensartede
institutioner. Efter § 26,
stk. 1, nr. 4 og 5, kan en
indsat bl.a. overføres
mellem lukkede fængsler for
at forebygge overgreb på
medindsatte, personale eller
andre i institutionen, og
hvis der er bestemte grunde
til at antage, at den
indsatte har udøvet overgreb
på medindsatte, personale
eller andre i institutionen.
Derudover indeholder
straffuldbyrdelseslovens
§§ 27-28 nærmere regler om
overførsel af indsatte fra
arresthus til fængsel og
overførsel af indsatte fra
fængsel til arresthus. Efter
§ 28, stk. 1, nr. 1, kan en
indsat overføres fra fængsel
til arresthus, hvis det må
anses for nødvendigt for at
forebygge overgreb på
medindsatte, personale eller
andre i institutionen.
Justitsministeren har bl.a.
i medfør af
straffuldbyrdelseslovens
§ 30 udstedt bekendtgørelse
nr. 572 af 5. juli 2002 om
anbringelse og overførsel af
personer, som skal udstå
fængselsstraf eller
forvaring (anbringelses- og
overførselsbekendtgørelsen)
og vejledning nr. 69 af 5.
juli 2002 om anbringelse og
overførsel af personer, som
skal udstå fængselsstraf
eller forvaring
(anbringelses- og
overførselsvejledningen),
hvori der nærmere er
redegjort for reglerne om
anbringelse og overførsel af
dømte.
3.1.2. Indsattes rettigheder
og pligter under opholdet i
afsoningsinstitutionen
3.1.2.1. Af
straffuldbyrdelsesloven
fremgår, dels på hvilken
måde straffuldbyrdelsen
indvirker på de almindelige
rettigheder, som gælder for
borgerne, dels hvilke øvrige
rettigheder og pligter som
gælder i kriminalforsorgens
institutioner.
Begrænsninger i de
almindelige borgerlige
rettigheder sker oftest med
henvisning til ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn.
Kriminalforsorgens
sikkerhedsmæssige virksomhed
består i »at fastholde
frihedsberøvelsen ved at
forebygge og forhindre, at
de indsatte undviger og at
forebygge kriminalitet ved
at modvirke, at indsatte
begår kriminalitet under
afsoningen, f.eks. i form af
trusler eller vold mod
personale eller medindsatte,
fængselsoptøjer, handel med
og indsmugling af narkotika
og lignende i forbindelse
med besøg og udgang«, jf.
side 106 i bind I,
betænkning nr. 1181/1989 om
en lov om fuldbyrdelse af
straf.
Med
ordensmæssige hensyn
forstås »foranstaltninger
mod brand, tingsødelæggelse,
støj, sundhedsfarlige
forhold, arbejdsskader og
lignende miljøfarlige
forhold samt
foranstaltninger til
opretholdelse af et fysisk
og psykisk godt miljø og
trivsel i vid forstand såvel
mellem de indsatte indbyrdes
som i forholdet til
personalet«, jf. side 106 i
bind I, betænkning nr.
1181/1989 om en lov om
fuldbyrdelse af straf.
Straffuldbyrdelseslovens
§ 33 indeholder de nærmere
regler om adgangen til
fællesskab under afsoningen,
herunder en bemyndigelse til
justitsministeren til at
fastsætte administrative
regler om den praktiske
gennemførelse af
fællesskabet, dvs. adgangen
til at låse de indsatte inde
i arbejdstiden, i fritiden
og om natten. § 33 regulerer
derimod ikke spørgsmålet om
institutionens adgang til at
udelukke den indsatte fra
fællesskab med andre
indsatte, idet regler herom
er fastsat i
straffuldbyrdelseslovens
§§ 63 og 64, jf. nærmere
pkt. 3.1.3. nedenfor.
Af
straffuldbyrdelseslovens
§ 33, stk. 1, fremgår det,
at en indsat så vidt muligt
skal have adgang til
fællesskab med andre
indsatte. I bestemmelsen,
som vedrører fællesskab i
arbejdstid og fritid ,
er der ikke fastsat
generelle krav til det
nærmere omfang af
fællesskabet, som i praksis
kan variere fra institution
til institution. Med
udtrykket »så vidt muligt«
sigtes ifølge forarbejderne
til bestemmelsen til, at der
ved fuldbyrdelse af straf i
arresthus på grund af de
fysiske forhold er
begrænsede muligheder for at
tilbyde fællesskab. I
arresthusene er
udgangspunktet således, at i
det omfang, der er
bygningsmæssige muligheder
herfor, skal der for
eksempel indrettes
fællesskabsrum m.v., hvor
indsatte kan have
fællesskab. Dette gælder,
uanset hvilket klientel, der
er indsat i arresthuset.
Hvis
den indsatte selv fremsætter
ønske herom, og forholdene
tillader det, fuldbyrdes
fængselsstraf uden eller med
begrænset fællesskab, jf.
§ 33, stk. 2. Endvidere
fuldbyrdes fængselsstraf
uden fællesskab med indsatte
af modsat køn, bortset fra
fællesskab i arbejdstiden,
hvis den indsatte selv
fremsætter ønske herom, og
forholdene tillader det, jf.
§ 33, stk. 3.
Endelig følger det af § 33,
stk. 4, at fængselsstraf i
øvrigt kun kan fuldbyrdes
uden fællesskab efter
reglerne i §§ 63 og 64.
Efter
§ 33, stk. 5, fastsætter
justitsministeren regler om
gennemførelse af fællesskab
efter stk. 1, herunder om
adgangen til at låse de
indsatte inde, og om de
indsattes adgang til at
kunne aflåse eget
opholdsrum. De hensyn der
ligger bag bestemmelsen i
§ 33, stk. 5, er efter
forarbejderne til
bestemmelsen ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn.
Retten
til fællesskab i § 33 er
ikke ubetinget. Bestemmelsen
medfører således ikke, at de
indsatte selv kan vælge,
hvem de vil være sammen med,
ligesom bestemmelsen ikke
giver ret til at være sammen
med alle andre indsatte i
institutionen. Den stadig
højere grad af sektionering
af fængslerne vil i sig selv
medføre færre muligheder for
fællesskab på tværs af
afdelingerne og vil også
indebære mindre afdelinger
med ganske få pladser.
Af
bemærkninger til § 33,
stk. 5, jf. forslag til lov
om fuldbyrdelse af straf
m.v. (L 145) fremsat den 8.
december 1999
(Folketingsåret 1999-2000)
fremgår det, at det
forudsættes, at
institutionerne som hidtil
kan træffe afgørelse om, på
hvilken af institutionernes
forskellige afdelinger de
enkelte indsatte skal
placeres. Videre anføres
det, at dette også gælder
placering på særlige
afdelinger for bestemte
kategorier af indsatte,
f.eks. stofmisbrugere,
indsatte med tilknytning til
visse organiserede grupper,
herunder rockergrupper,
eller indsatte med særligt
lange eller særligt korte
straffe.
Justitsministeren har bl.a.
i medfør af
straffuldbyrdelseslovens
§ 33, stk. 5, udstedt
bekendtgørelse nr. 573 af 5.
juli 2002 om indsattes
adgang til fællesskab m.v.
med andre indsatte i
kriminalforsorgens
institutioner
(fællesskabsbekendtgørelsen)
og vejledning nr. 72 af 5.
juli 2002 om indsattes
adgang til fællesskab m.v.
med andre indsatte i
kriminalforsorgens
institutioner
(fællesskabsvejledningen).
Af
fællesskabsbekendtgørelsens
§ 2 fremgår det bl.a., at
fængslets eller arresthusets
leder under hensyn til
forholdene i den enkelte
institution fastsætter
regler om gennemførelsen af
indsattes adgang til
fællesskab med andre
indsatte.
Derudover er der i kapitel 4
i fællesskabsbekendtgørelsen
fastsat særlige regler om
fællesskab i arresthusene
(Københavns Fængsler). Heraf
fremgår det bl.a. af § 9, at
i det omfang, der er
bygningsmæssige muligheder
herfor, skal arresthuset
indrette fællesskabsrum
m.v., hvor indsatte kan have
fællesskab. Hvis der i
arresthuset er etableret
fællesskabsrum eller
etableret mulighed for
fritidsaktiviteter på
gangarealer og lignende, kan
indsatte få adgang hertil i
fritiden i det omfang, det
under hensyn til forholdene
i den enkelte institution
skønnes ordens- og
sikkerhedsmæssigt
forsvarligt, jf. § 10.
Hvis
der i arresthuset er
etableret fællessrum, hvor
indsatte beskæftiges ved
arbejde eller undervisning,
kan indsatte få adgang
hertil i det omfang, det
under hensyn til forholdene
i den enkelte institution
skønnes ordens- og
sikkerhedsmæssigt
forsvarligt, jf. § 11.
Hvis
den indsatte ikke har
fællesskab efter § 10, skal
den indsatte have adgang til
cellefællesskab (styret
fællesskab med en anden
indsat i eget opholdsrum) i
fritiden. Det er en
forudsætning, at der er en
medindsat, der ønsker
cellefællesskab med den
pågældende. Hvis det findes
ordens- og sikkerhedsmæssigt
forsvarligt, kan
cellefællesskab mellem flere
end to indsatte
undtagelsesvis tillades, jf.
§ 15.
De
regler, som arresthusets
leder fastsætter efter § 2,
skal indeholde bestemmelser
om, i hvilket tidsrum de
indsatte har adgang til
fællesskab efter §§ 10-11 og
§ 15. Der skal være adgang
til fællesskab i fritiden
efter enten § 10 eller § 15
mindst to timer dagligt og
så vidt muligt mere. Hvis
ganske særlige ordens- og
sikkerhedsmæssige forhold
gør sig gældende, kan
varigheden af fællesskab i
fritiden efter § 10 eller
§ 15 være mindre end to
timer.
Af
forarbejderne til § 33
fremgår det, at muligheden
for fællesskab i
arresthusene er begrænsede
på grund af de
bygningsmæssige forhold. De
beskrevne administrative
regler om fællesskab i
arresthusene er således
fastlagt ud fra, at de
indsatte i arresthusene skal
have adgang til fællesskab i
det omfang, det er
bygningsmæssigt muligt. I
overensstemmelse hermed, er
der så vidt det er
bygningsmæssigt muligt ud
over cellefællesskab i
begrænset omfang mulighed
for fællesskab i
fællesskabsrum i
arrestafdelingen i
Politigårdens Fængsel.
3.1.2.2. Retten til
fællesskab er således ikke
absolut, bl.a. på grund af
adgangen til af ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn at
låse de indsatte inde i
arbejdstiden, i fritiden og
om natten, jf. pkt. 3.1.2.1.
ovenfor, samt adgangen til
under visse omstændigheder
at udelukke indsatte fra
fællesskab, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§§ 63 og 64, som omtalt
nedenfor under pkt. 3.1.3.
Endvidere er der i medfør af
§ 3, stk. 1, i
fællesskabsbekendtgørelsen
mulighed for at begrænse
eller ophæve fællesskabet
midlertidigt, når helt
ekstraordinære ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn gør
det nødvendigt, f.eks. i
forbindelse med
bombetrusler, oprør og
lignende. Den midlertidige
begrænsning eller ophævelse
af fællesskabet efter § 3,
stk. 1, må dog ikke have et
omfang eller udstrækning,
der er mere vidtgående end
de ekstraordinære ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn
nødvendiggør, jf. § 3,
stk. 2.
3.1.2.3. Europarådet har
udarbejdet rekommandation
nr. R (87) 3 »De Europæiske
Fængselsregler« om
minimumsregler for
behandlingen af indsatte,
jf. revideret udgave
vedtaget af Ministerkomiteen
den 12. februar 1987.
Af
pkt. 67, nr. 3, 1. pkt., i
De Europæiske
Fængselsregler, fremgår det,
at det er nødvendigt at
sikre, at de indsatte
anbringes med behørigt
hensyn til sikkerhed og
kontrol, men sådanne
foranstaltninger bør holdes
på det minimum, der er
foreneligt med sikkerhed, og
bør tage hensyn til den
indsattes særlige behov. Af
den forklarende rapport til
rekommandationen fremgår
det, at bestemmelsen bl.a.
tager særligt sigte på
farlige indsatte, hvor
isolation benyttes oftere.
3.1.3. Betingelserne for
udelukkelse fra fællesskab
med andre indsatte
Straffuldbyrdelseslovens
kapitel 10 regulerer
betingelserne for og
fremgangsmåden ved en række
forskelligartede indgreb af
forebyggende, sikrende og
kontrollerende art over for
den enkelte indsatte. Disse
indgreb er bl.a.
undersøgelse af den
indsattes person,
magtanvendelse og
udelukkelse fra fællesskab.
Betingelserne for at benytte
indgrebene varierer, men i
alle tilfælde skal de være
nødvendige for at opfylde
ordens- og sikkerhedsmæssige
formål, f.eks. afværge
truende vold, hindre
selvmord eller
selvbeskadigelse eller
forebygge undvigelse,
kriminalitet eller
indsmugling.
Fælles
for indgrebene er også, at
de begrænses af to vigtige
grundsætninger om
henholdsvis proportionalitet
og skånsomhed. Institutionen
er således forpligtet til i
det enkelte tilfælde at
foretage en afvejning af
indgrebets formål over for
den krænkelse og det ubehag,
som indgrebet må antages at
forvolde. Endvidere skal
lempeligere midler være
forsøgt eller være åbenbart
utilstrækkelige til at opnå
det ønskede formål med
indgrebet. Endelig skal
indgrebet gennemføres så
skånsomt og så lidt
krænkende for den indsatte,
som omstændighederne
tillader.
Som
udgangspunkt udstås
frihedsstraf i fællesskab
med andre indsatte.
Straffuldbyrdelseslovens
§ 63 indeholder regler for,
hvornår institutionens leder
kan træffe bestemmelse om
udelukkelse fra fællesskab.
Det
fremgår af § 63, stk. 1, at
institutionens leder eller
den, der bemyndiges dertil,
kan udelukke en indsat fra
fællesskab med andre
indsatte, hvis det er
nødvendigt 1) for at
forebygge undvigelse,
strafbar virksomhed eller
voldsom adfærd, 2) for at
gennemføre foranstaltninger,
der er nødvendige af
sikkerhedshensyn eller
påkrævet for at gennemføre
en almindelig
sundhedskontrol eller
forebygge smittefare, eller
3) fordi den indsatte
udviser grov eller oftere
gentagen utilladelig adfærd,
som er åbenbart uforenelig
med fortsat ophold i
fællesskab med andre
indsatte.
En
indsat, der udelukkes fra
fællesskab, placeres i
opholdsrum på særlig
afdeling, i eget opholdsrum
eller i et arresthus, jf.
§ 63, stk. 3. Udelukkelse
fra fællesskab må ikke
foretages, hvis udelukkelsen
efter indgrebets formål og
den krænkelse og det ubehag,
som indgrebet må antages at
forvolde, ville være et
uforholdsmæssigt indgreb,
jf. § 63, stk. 4. Endvidere
skal udelukkes fra
fællesskab gennemføres så
skånsomt, som
omstændighederne tillader,
jf. § 63, stk. 5.
Enhver
udelukkelse fra fællesskab
skal straks bringes til
ophør, når betingelserne
herfor ikke længere er
opfyldt. Institutionen skal
mindst én gang om ugen
overveje spørgsmålet om helt
eller delvis at bringe
udelukkelsen fra fællesskab
til ophør, jf. § 63, stk. 7.
Bestemmelserne i
straffuldbyrdelseslovens
§ 63 omfatter ikke
institutionens afgørelse om,
at 1) en indsat kortvarigt
af ordens- og
sikkerhedsmæssige grunde
skal opholde sig i eget
opholdsrum eller i særlig
observationscelle, eller 2)
en indsat, der nægter at
være beskæftiget med en af
institutionen godkendt
aktivitet, skal opholde sig
i eget opholdsrum eller på
anden anvist opholdssted i
arbejdstiden, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 64, stk. 1.
Bestemmelsen i § 64, stk. 1,
nr. 2, skal ses i sammenhæng
med straffuldbyrdelseslovens
§ 42 og forarbejderne
hertil, hvorefter
normalreaktionen ved
beskæftigelsesvægring alene
skal være af økonomisk
karakter. Der er derfor også
forudsat, at institutionens
bestemmelse om, at den
indsatte skal opholde sig på
særligt anvist sted i
arbejdstiden, herunder
eventuelt i en særlig
afdeling for indsatte, som
er udelukket fra fællesskab,
skal træffes ud fra ordens-
og sikkerhedsmæssige hensyn,
f.eks. fordi der ikke er
personale på
opholdsafdelingerne i
arbejdstiden. Afgørelsen må
derimod ikke træffes med
pønalt sigte eller som
pression for at få den
indsatte til at påtage sig
beskæftigelse.
Justitsministeren har bl.a.
i medfør af
straffuldbyrdelseslovens
§ 63, stk. 8, og § 64,
stk. 2, udstedt
bekendtgørelse nr. 673 af 9.
juli 2003 om udelukkelse af
indsatte fra fællesskab,
herunder anbringelse i
observationscelle m.v., i
fængsler og arresthuse
(bekendtgørelse om
udelukkelse fra fællesskab)
og vejledning nr. 84 af 9.
juli 2003 om udelukkelse af
indsatte fra fællesskab,
herunder anbringelse i
observationscelle m.v., i
fængsler og arresthuse
(vejledning om udelukkelse
fra fællesskab), hvori der
nærmere er redegjort for
reglerne om udelukkelse fra
fællesskab og
sagsbehandlingen.
3.2. Lovforslagets
udformning
3.2.1. Behovet for skærpede
regler
I det
seneste år er rockere og
andre »negativt stærke«
indsatte blevet stadigt
vanskeligere at håndtere i
fængslerne. Regeringen
finder det helt
uacceptabelt, at bestemte
grupper af indsatte
systematisk forsøger at
undgå at følge de regler,
der gælder for afsoningen,
og optræder voldeligt og
truende i kriminalforsorgens
institutioner.
Regeringen ønsker derudover
at sikre kriminalforsorgen
bedre muligheder for at
gribe effektivt ind for at
forebygge fangeoprør m.v.
Som
beskrevet ovenfor under pkt.
3.1.1., indeholder
straffuldbyrdelseslovens
kapitel 7 regler, der giver
kriminalforsorgen vide
muligheder for at overføre
negativt stærke indsatte
mellem forskellige
institutionstyper, herunder
fra fængsel til arresthus,
hvis det må anses for
nødvendigt for at forebygge
overgreb på medindsatte,
personale eller andre i
institutionen.
Siden
1999 har der i Vestre
Fængsel og i Statsfængslerne
i Vridsløselille, Nyborg og
Horsens været etableret
særlige afdelinger for
rockerne og andre negativt
stærke indsatte. Navnlig på
grund af en generel truende
stemning på stærkeafdelingen
i Statsfængslet i Nyborg
samt flere meget brutale
overfald på personale i
fængslet, har det imidlertid
vist sig nødvendigt med
yderligere tiltag over for
de negativt stærke indsatte.
Regeringen og Dansk
Folkeparti indgik i foråret
2004 en aftale om at
etablere yderligere 175
fængselspladser. De første
pladser, 25 særligt sikrede
pladser i arrestafdelingen i
Politigårdens Fængsel, blev
taget i brug i september
2004.
Hidtil
har der manglet et sted at
placere negativt stærke
indsatte, som er voldelige
og truende, men efter
ibrugtagningen af de 25
pladser i arrestafdelingen i
Politigårdens Fængsel har
kriminalforsorgen nu
mulighed for øjeblikkeligt
at overføre negativt stærke
indsatte til mere
restriktive forhold i
arrestafdelingen i
Politigårdens Fængsel.
Arrestafdelingen i
Politigårdens Fængsel skal
således som første prioritet
modtage voldelige og truende
indsatte fra
statsfængslernes
stærkeafdelinger.
Oprettelsen af de 25 pladser
imødekommer desuden det
generelt øgede behov for
flere arresthuspladser, der
er indrettet til at håndtere
varetægtsfanger og
korttidsdømte, som er
negativt stærke indsatte,
herunder rockere.
Som
anført under pkt. 3.1.2.1.
ovenfor, er der efter
forarbejderne til § 33
mulighed for at begrænse de
indsattes mulighed for
fællesskab i arresthusene,
når det er nødvendigt på
grund af de bygningsmæssige
forhold. Graden af
fællesskab i
arrestafdelingen i
Politigårdens Fængsel, hvor
fællesskabsrum anvendes i et
vist omfang, er fastlagt i
overensstemmelse hermed.
Under
hensyn til de tiltagende
problemer med at håndtere
»negativt stærke« indsatte i
kriminalforsorgens
institutioner, er det
imidlertid
Justitsministeriets
vurdering, at der er behov
for at tilvejebringe en
hjemmel til i arresthuse,
som er særligt udpeget til
at huse indsatte, hvis
tilstedeværelse skaber en
særlig risiko for overgreb
på medindsatte, personale
eller andre i institutionen,
at begrænse fællesskabet til
rent cellefællesskab alene
begrundet i klientellets
karakter. En tilsvarende
mulighed bør også som
følge af den generelle
udvikling i
kriminalforsorgens klientel
i øvrigt efter
Justitsministeriets
vurdering tillige
tilvejebringes i forhold til
fængselsafdelinger, som er
udpeget til at huse
indsatte, som udgør en
særlig risiko for overgreb
på medindsatte, personale og
andre i institutionen.
3.2.2. Cellefællesskab i
særlige fængselsafdelinger
og arresthuse
3.2.2.1. Som det fremgår
ovenfor under pkt. 3.1.2.,
skal en indsat så vidt
muligt have adgang til
fællesskab med andre
indsatte. Bestemmelsen i
§ 33, stk. 1, medfører dog
ikke, at de indsatte selv
kan vælge, hvem de vil være
sammen med, ligesom
bestemmelsen ikke giver ret
til at være sammen med alle
andre indsatte i
institutionen. Efter
bestemmelsen og afhængigt af
de bygningsmæssige forhold i
arresthuset kan kravet om
fællesskab være opfyldt i et
arresthus, når blot en
indsat har fællesskab med én
anden indsat, jf. de særlige
regler for fællesskab i
arresthuse.
I dag
findes en lang række
bestemmelser i
straffuldbyrdelsesloven
vedrørende overførsel af
indsatte mellem de
forskellige institutioner,
der tager sigte på at
forebygge overgreb på
medindsatte, personale og
andre i institutionen.
Fælles for bestemmelserne
er, at de primært sigter til
de negativt stærke indsatte,
som ved vold, trusler,
økonomisk udnyttelse eller
anden form for udnyttelse er
en styrende faktor i forhold
til medindsatte, eller på
samme måde søger at få
personalet til at foretage
eller undlade handlinger.
Bestemmelserne kræver ikke,
at der konkret kan påvises
risiko for overgreb på
medindsatte eller personale
m.v. Oplysning om, at en
indsat tilhører en
gruppering, f.eks. rockere,
der erfaringsmæssigt
optræder som negativt
stærke, eller erfaringer fra
tidligere fængselsophold, er
tilstrækkeligt til at træffe
bestemmelse om f.eks.
afsoning i lukket fængsel
eller arresthus.
Det
vil efter
Justitsministeriets
opfattelse være en væsentlig
fordel for de generelle
afsoningsforhold i
kriminalforsorgens
institutioner, hvis der på
tilsvarende måde sikres en
klar hjemmel til alene at
etablere fællesskab som
cellefællesskab, uafhængigt
af de bygningsmæssige
forhold, i særligt udvalgte
fængselsafdelinger og
arresthuse. En sådan ordning
kan f.eks. benyttes i en
situation, hvor en gruppe af
indsatte i en af de
eksisterende afdelinger for
negativt stærke indsatte i
statsfængslerne ,
optræder stærkt truende over
for andre indsatte eller
personalet eller direkte
fremsætter trusler mod
udvalgte indsatte eller
personale, og hvor det bl.a.
under hensyn til de
sikkerhedsmæssige forhold
for medindsatte og
personalet vil være
nødvendigt at overføre en
eller flere indsatte til en
afdeling, hvor der alene er
cellefællesskab.
Til
understøttelse af de nye
initiativer overfor negativt
stærke indsatte, finder
Justitsministeriet, at der
er behov for at ændre
reglerne om fællesskab i
straffuldbyrdelseslovens
§ 33. Justitsministeriet
foreslår på den baggrund, at
der indsættes en ny
bestemmelse i § 33, hvoraf
det fremgår, at
justitsministeren
(Direktoratet for
Kriminalforsorgen) kan
bestemme, at fællesskab i
særligt udvalgte
fængselsafdelinger og
arresthuse uafhængigt af de
bygningsmæssige forhold
alene skal gennemføres som
cellefællesskab mellem to
indsatte, det vil sige
fællesskab, som består i, at
de pågældende to indsatte
kun har tilladelse til at
besøge hinanden.
Modsat
de gældende regler i
fællesskabsbekendtgørelsen
kapitel 4, hvor der er
fastsat særlige regler om
cellefællesskab i
arresthusene (Københavns
Fængsler), skal den nye
bestemmelse som følge af
klientellets særlige
karakter finde anvendelse,
uanset om der
bygningsmæssigt er mulighed
for at etablere fællesskab i
fællesskabsrum.
3.2.2.2. Lovforslaget
skal ses i sammenhæng med
Justitsministeriets øvrige
initiativer vedrørende
afsoningsforholdene på
stærkeafdelingerne i de
danske fængsler.
De nye
initiativer indebærer bl.a.,
at Nyborg Statsfængsels og
Vestre Fængsels nuværende
afdelinger for negativt
stærke indsatte herunder
rockere som har hver ca.
20 indsatte, opdeles i
mindre enheder med ca. 8-10
indsatte i hver. Det sker
for at styrke orden og
disciplin på afdelingerne.
Endvidere styrkes ledelsen
af afdelingerne for negativt
stærke indsatte, og der
etableres en særlig
efteruddannelse i
konflikthåndtering m.v. for
personalet.
Derudover etableres der et
koordineret regelsæt for de
negativt stærke indsatte i
alle fængsler med henblik på
at sikre ensartede
afsoningsvilkår. Reglerne
vil bl.a. vedrøre
beskæftigelsespligt, besøg,
og medbringelse af penge og
egne effekter.
Beskæftigelsespligten vil
således blive håndhævet
konsekvent, så alle negativt
stærke indsatte fremover vil
blive tilbudt beskæftigelse.
Indsatte, som ikke vil
beskæftiges, får ikke
udbetalt løn, og vil skulle
opholde sig i aflåste celler
i arbejdstiden.
Det
sikres derudover, at
negativt stærke indsatte
ikke får bedre
besøgsmuligheder end andre
indsatte, og at besøg ikke
kan foregå i arbejdstiden.
Endelig er forbudet mod
veste og klubsymboler i
fængsler og arresthuse
udvidet, så indsatte ikke
længere vil kunne få
opbevaret veste m.v. i
fængslet med henblik på
benyttelse ved udgang og
lignende.
Oprettelsen af 25 nye,
permanente pladser i
arrestafdelingen i
Politigårdens Fængsel -
specielt beregnet til
negativt stærke indsatte -
er et yderligere tiltag i
regeringens ønske om en
opstramning af de negativt
stærke indsattes
afsoningsforhold.
3.2.3. Midlertidig
begrænsning eller ophævelse
af fællesskabet
3.2.3.1. Som det fremgår
under pkt. 3.1.3. ovenfor,
indeholder
straffuldbyrdelseslovens
§ 63 reglerne om muligheden
for at udelukke en indsat
fra fællesskab med andre
indsatte. Endvidere
indeholder § 3, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 573 af 5.
juli 2002 om indsattes
adgang til fællesskab m.v.
med andre i
kriminalforsorgens
institutioner
(fællesskabsbekendtgørelsen)
en begrænset adgang til at
begrænse eller ophæve
fællesskabet midlertidigt,
når der foreligger helt
særlige situationer.
I
lyset af bl.a. fangeoprøret
i Nyborg Statsfængsel i
foråret 2004 finder
Justitsministeriet, at der
er behov for at skabe en
udtrykkelig hjemmel i
straffuldbyrdelsesloven,
hvorefter det i alle
kriminalforsorgens
institutioner er muligt
midlertidigt at begrænse
eller ophæve fællesskabet
for dele eller hele
institutionen, når der
foreligger helt særlige
situationer.
Under
hensyn til, at der er tale
om et indgreb af en vis
intensitet, finder
Justitsministeriet, at en
sådan foranstaltning bør
reguleres direkte i
straffuldbyrdelsesloven
sammen med de øvrige
bestemmelser om fællesskab,
herunder om begrænsninger i
fællesskabet, og ikke i en
administrativ forskrift.
3.2.3.2. På den baggrund
foreslås det, at der i
straffuldbyrdelsesloven
indsættes en ny bestemmelse
som § 33 a
(lovforslagets § 1, nr. 6).
Efter den foreslåede
bestemmelse i § 33 a vil der
være mulighed for
midlertidigt at begrænse
eller ophæve fællesskabet i
hele eller dele af
institutionen, når helt
ekstraordinære ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn gør
det påkrævet, herunder når
det under hensyn til en
generelt truende stemning i
institutionen er nødvendigt
af hensyn til medindsattes
og personalets sikkerhed.
Bestemmelsen tager bl.a.
sigte på de samme
(nødretslignende)
situationer, som er omfattet
af
fællesskabsbekendtgørelsens
§ 3. Den foreslåede
bestemmelse vil bl.a. kunne
finde anvendelse, hvor der
foreligger bombetrusler mod
institutionen, hvor der er
alvorlige overfald de
indsatte imellem eller
overfor personalet, hvor der
er mistanke om
tilstedeværelse af
skydevåben eller lignende i
institutionen, og hvor den
dermed forbundne risiko for
indsatte eller personalet
gør det nødvendigt
midlertidigt at begrænse
eller ophæve fællesskabet.
Bestemmelsen vil ligeledes
kunne anvendes, hvor der er
oprør, optræk til oprør
eller en generelt truende
stemning blandt de indsatte
i institutionen eller dele
af denne.
Iværksættelsen og
opretholdelsen af en
foranstaltning efter § 33 a,
stk. 1, skal være
proportionalt og skånsomt.
Institutionen er således
forpligtet til i det enkelte
tilfælde at foretage en
afvejning af indgrebets
formål over for den
krænkelse og det ubehag, som
indgrebet må antages at
forvolde. Endvidere skal
lempeligere midler være
forsøgt eller være åbenbart
utilstrækkelige til at opnå
det ønskede mål med
indgrebet. Endelig skal
indgrebet gennemføres så
lidt krænkende for den
indsatte, som
omstændighederne tillader.
En
afgørelse om midlertidig
begrænsning eller ophævelse
af fællesskabet skal, som
det fremgår af ordlyden af
stk. 1, være påkrævet, og må
ikke have et omfang eller
udstrækning, der er mere
vidtgående end de
ekstraordinære ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn
nødvendiggør, jf. den
foreslåede bestemmelse i
§ 33 a, stk. 2, 1. pkt.
Efter bestemmelsen skal
foranstaltningen ophæves,
når ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn
tilsiger, at det er
forsvarligt at genetablere
almindeligt fællesskab, jf.
den foreslåede bestemmelse i
§ 33 a, stk. 2, 2. pkt.
Foranstaltningen skal ud fra
proportionalitetshensyn
ophæves, så snart det i den
konkrete situation er
muligt. Hvor lang tid
foranstaltningen kan
udstrækkes, afhænger dog af
de konkrete omstændigheder
og indgrebets karakter. Hvis
det er nødvendigt at
udelukke indsatte i en
afdeling eller alle indsatte
i en institution fra
fællesskab således, at de
indsatte ikke har nogen form
for fællesskab med andre,
vil foranstaltningen på
grund af indgrebets karakter
som udgangspunkt ikke kunne
udstrækkes i samme omfang,
som hvis en afdeling får
begrænset fællesskabet,
f.eks. ved cellefællesskab.
Bestemmelsen i den
foreslåede § 33 a, stk. 2,
2. pkt., har endvidere
sammenhæng med den
foreslåede bestemmelse i den
foreslåede § 33 a, stk. 3
, hvoraf det fremgår, at
begrænsningen eller
ophævelsen af fællesskabet
skal gennemføres så
skånsomt, som
omstændighederne tillader
det.
Når
fællesskabet er helt
ophævet, opholder de
indsatte sig i eget
opholdsrum uden mulighed for
fællesskab med andre
indsatte. I sådanne
situationer har den indsatte
daglig kontakt med
personalet f.eks. i
forbindelse med udlevering
af mad, ledsagelse til bad,
toiletbesøg og gårdture. Som
følge af kriminalforsorgens
omsorgspligt over for de
indsatte er personalet
forpligtet til at være
opmærksom på, om bestemte
indsatte bør udtages af
foranstaltningen og f.eks.
overføres til anden
institution.
Efter
den foreslåede § 33 a,
stk. 4 , skal
institutionen dagligt
overveje, om forholdene kan
normaliseres, dvs. om
foranstaltningen kan
begrænses eller ophæves, og
om der er indsatte, der bør
udtages af foranstaltningen
og f.eks. overføres til
anden institution.
Efter
den foreslåede § 33 a,
stk. 5 , skal
institutionen endvidere så
hurtigt som muligt
underrette
Justitsministeriet,
Direktoratet for
Kriminalforsorgen, om
afgørelser efter stk. 1.
Institutionen skal endvidere
dagligt underrette
direktoratet, så længe en
sådan afgørelse opretholdes
helt eller delvist.
Efter
bekendtgørelse nr. 673 af 9.
juli 2003 om udelukkelse af
indsatte fra fællesskab,
herunder anbringelse i
observationscelle m.v., i
fængsler og arresthuse
(bekendtgørelse om
udelukkelse fra fællesskab)
skal indsatte, der i en
sammenhængende periode på
mere end 14 dage er
udelukket fra fællesskab
efter § 63, gives særlige
tilbud med henblik på at
mindske den særlige
belastning og risiko for
forstyrrelse af det psykiske
helbred, som er forbundet
med længerevarende
udelukkelse fra fællesskab.
I de administrative regler,
som skal fastsættes efter
den foreslåede § 33 a,
stk. 6 , vil der bl.a.
blive fastsat nærmere regler
om tilsynet med de indsatte
under den midlertidige
foranstaltning. Bl.a. vil
det komme til at fremgå, at
hvis en fuldstændig
ophævelse af fællesskabet
helt undtagelsesvist har en
varighed på mere end 14
dage, skal det indgå i de
daglige drøftelser mellem
institutionen og
direktoratet, i hvilket
omfang, der kan gives
særlige tilbud til de
indsatte, svarende til de
tilbud, der gives til
indsatte, der efter lovens
§ 63 er udelukket fra
fællesskab i mere end 14
dage.
3.3. Forholdet til
internationale konventioner
3.3.1. Indledning
Udelukkelse fra fællesskab
svarer til enrumsanbringelse
i menneskeretlig terminologi
(»solitary confinement«).
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention
(EMRK) indeholder i artikel
3 et forbud mod tortur og
anden umenneskelig eller
nedværdigende behandling
eller straf. Ifølge Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstols
praksis kan artikel 3 ikke
fortolkes som et generelt
forbud mod
enrumsanbringelse, og selv
om længerevarende
enrumsanbringelse ikke er
ønskeligt, kan en sådan
anbringelse være tilladt
f.eks. af hensyn til
sikkerhed eller disciplin
eller for at beskytte den
pågældende indsatte fra
andre indsatte (og omvendt).
En
enrumsanbringelse kan
imidlertid i konkrete
tilfælde udgøre et indgreb i
strid med EMRK artikel 3.
Ved vurderingen heraf tager
Menneskerettighedsdomstolen
hensyn til de konkrete
faktiske omstændigheder i
sagen, herunder de særlige
afsoningsforhold, indgrebets
strenghed, varigheden og
formålet med
enrumsanbringelsen samt dens
fysiske og psykiske effekt
på den pågældende person,
jf. bl.a. Ensslin, Baader og
Raspe mod Tyskland
(afgørelse af 8. juli 1978)
og Erdem mod Tyskland
(afgørelse af 9. december
1999).
Menneskerettighedsdomstolen
kan derudover bl.a. lægge
vægt på, dels hvilke
minimumsstandarder for
behandlingen af indsatte der
må antages at finde
anvendelse i Europarådets
medlemslande, herunder
Europarådets Europæiske
Fængselsregler, dels hvilke
anbefalinger og
kritikpunkter Europarådets
Torturkomité (CPT) har haft
i forhold til Danmark og
brugen af
enrumsanbringelse/isolationsfængsling.
3.3.2. Cellefællesskab i
særlige arresthuse
Efter
den foreslåede bestemmelse i
§ 33 a, stk. 2, vil
udgangspunktet fortsat være,
at indsatte så vidt muligt
skal have fællesskab med
andre indsatte. Kun i
særligt udvalgte
fængselsafdelinger og
arresthuse, vil der ske en
begrænsning i fællesskabet,
således at fællesskabet for
disse indsattes vedkommende
uafhængigt af de
bygningsmæssige forhold vil
blive gennemført som
cellefællesskab mellem to
indsatte. Bestemmelsen
omhandler således kun et
meget begrænset antal
indsatte.
I det
omfang, der måtte være behov
for at ophæve et
cellefællesskab, vil det kun
kunne finde sted, hvis
betingelserne for
udelukkelse fra fællesskab i
straffuldbyrdelseslovens
§ 63 eller betingelserne for
midlertidig ophævelse eller
begrænsning af fællesskabet
i forslaget til den nye
bestemmelse i § 33 a er
opfyldt.
Eftersom begrænsningen ikke
vil indebære en fuldstændig
udelukkelse fra fællesskabet
(»solitary confinement«), må
indgrebet efter
Justitsministeriets
opfattelse generelt anses
for foreneligt med EMRK
artikel 3. Som anført under
pkt. 3.3.1. ovenfor, kan en
enrumsanbringelse i en
konkret sag udgøre en
krænkelse af EMRK artikel 3,
hvis f.eks. den indsatte
under afsoningen udvikler en
psykisk sygdom på grund af
enrumsanbringelsen. For at
sikre, at indsatte, der
alene har mulighed for
cellefællesskab, ikke lider
psykisk overlast, er det
nødvendigt ved
gennemførelsen af
cellefællesskab i særlige
arresthuse, at der løbende
sker tilsyn med de
pågældende, så der kan
gribes ind omgående, hvis
forholdene tilsiger det.
3.3.3. Midlertidig
begrænsning eller ophør af
fællesskab
Efter
den foreslåede bestemmelse i
§ 33 a kan der ske en
midlertidig kollektiv
begrænsning eller ophævelse
af fællesskabet, når helt
ekstraordinære ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn gør
det påkrævet, herunder hvor
det er nødvendigt af hensyn
til medindsattes og
personalets sikkerhed på
grund af en generelt truende
stemning.
I et
sådant tilfælde kan der være
tale om, at den indsatte
isoleres på eget opholdsrum
uden fællesskab med andre
indsatte. Som anført ovenfor
under pkt. 3.3.1., forbyder
EMRK artikel 3 ikke generelt
enrumsanbringelse, men
enrumsanbringelse kan efter
en konkret vurdering udgøre
et indgreb i strid med EMRK
artikel 3.
Ifølge
den foreslåede bestemmelse i
§ 33 a, stk. 1, vil der
alene kunne ske midlertidig
ophævelse af fællesskabet,
når helt ekstraordinære
ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn gør
det nødvendigt. Der vil
således være tale om ganske
særlige tilfælde, hvor
f.eks. indsatte foretager
alvorlige overfald på
medindsatte eller på
personalet, hvor der er
optræk til oprør i
institutionen, eller hvor
der foreligger bombetrusler
mod institutionen. I disse
helt ekstraordinære
situationer vil det efter
Justitsministeriets
opfattelse være foreneligt
med EMRK artikel 3 at
begrænse eller ophæve
fællesskabet i institutionen
eller dele af den. I sådanne
situationer vil det i
almindelighed ikke være
muligt at foretage en
konkret vurdering af, om den
enkelte indsatte udgør en
fare for sine medindsatte
eller for personalet,
hvorfor situationen ikke kan
imødegås ved udelukkelse fra
fællesskab efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 63.
Der
lægges i den forbindelse
også vægt på det
proportionalitetskrav, der
er indeholdt i den
foreslåede § 33 a, stk. 1 og
2. I henhold til § 33 a,
stk. 2, stilles der således
krav om, at der i videst
muligt omfang skal ske en
begrænsning af fællesskabet
i stedet for udelukkelse,
f.eks. i form af
cellefællesskab, således at
færrest mulige kommer til at
sidde enerumsanbragt.
Adgangen til at udelukke de
indsatte fuldstændig fra
fællesskab må således kun
anvendes, hvis andre, mindre
indgribende,
foranstaltninger har været
overvejet.
Endvidere er der tale om et
midlertidigt indgreb, der
ifølge den foreslåede § 33
a, stk. 2, ikke må
udstrækkes længere, end de
ekstraordinære ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn
nødvendiggør. Derudover
følger det af
kriminalforsorgens
omsorgspligt over for de
indsatte, at personalet er
forpligtet til også ved den
løbende daglige kontakt med
de indsatte at være
opmærksomme på, om bestemte
indsatte bør udtages af
foranstaltningen og f.eks.
overføres til anden
institution. Endelig skal
institutionen i forbindelse
med de daglige overvejelser
om, hvorvidt
foranstaltningen kan ophæves
eller begrænses, også
overveje, om bestemte
indsatte bør udtages af
ordningen. Herved sikres
det, at der omgående kan
gribes ind, hvis forholdene
tilsiger det, så en indsat,
der har et særligt behov
herfor, kan få adgang til
fællesskab igen, eventuelt
ved overflyttelse til et
andet afsoningssted.
Efter
Justitsministeriets
opfattelse indeholder
bestemmelsen således en
række materielle og formelle
begrænsninger, hvorfor EMRK
artikel 3 ikke vil være til
hinder for gennemførelsen af
sådanne indgreb under de
nævnte helt ekstraordinære
omstændigheder.
4. Lovforslagets økonomiske
og administrative
konsekvenser
Den
foreslåede ordning, som
indebærer mulighed for, at
personer, der er idømt
ubetinget fængselsstraf i
indtil 3 måneder for
overtrædelse af
færdselsloven, skal kunne
fuldbyrde straffen på
bopælen med elektronisk
fodlænke, skønnes at ville
omfatte en strafmasse
svarende til ca. 150
fængselspladser.
Lovforslaget og det nævnte
skøn skal ses i sammenhæng
med det samtidig fremsatte
forslag til lov om ændring
af færdselsloven
(Sanktionsfastsættelse i
sager om spirituskørsel
m.v.), der indeholder
forslag til skærpelser af
straffen for spiritus- og
promillekørsel og kørsel i
frakendelsestiden.
Udgifterne til etablering af
den foreslåede ordning med
150 elektronisk overvågede
afsonere skønnes at udgøre
40,3 mio. kr. i 2005, heraf
20,8 mio. kr. i
etableringsudgifter, og
herefter 39 mio. i årlig
drift. Udgifterne er
indbudgetteret på
finansloven 2005.
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser og
indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
|
Positive
konsekvenser/
mindre udgifter |
Negative
konsekvenser/
Merudgifter |
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner og
amtskommuner |
Ingen |
40,3 mio. kr. og
herefter 39 mio. kr.
årligt i drift |
Administrative
konsekvenser for
stat, kommuner og
amtskommuner |
Ingen |
Ingen |
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet |
Ingen |
Ingen |
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet |
Ingen |
Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser |
Ingen |
Ingen |
Forholdet til
EU-retten |
Lovforslaget
indeholder ikke
EU-retlige aspekter
|
5. Hørte myndigheder m.v.
Lovforslaget har forud for
fremsættelsen været sendt i
høring hos følgende
myndigheder og
organisationer m.v.:
Præsidenterne for Østre og
Vestre Landsret,
præsidenterne for Københavns
Byret og for retterne i
Odense, Århus, Aalborg og
Roskilde, Domstolsstyrelsen,
Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten,
Rigspolitichefen,
Politidirektøren i
København, Foreningen af
Politimestre i Danmark,
Politiforbundet i Danmark,
Dansk Fængselsforbund,
Kriminalforsorgsforeningen,
HK Landsklubben
Kriminalforsorgen,
Foreningen af
Fængselsinspektører,
vicefængselsinspektører og
økonomichefer, Dansk
Socialrådgiver Forening,
Landsforeningen af
beskikkede advokater,
Advokatrådet, Institut for
Menneskerettigheder,
Kriminalpolitisk Forening
(KRIM), Dansk Retspolitisk
Forening og samtlige
tjenestesteder under
kriminalforsorgen.
Bemærkninger til
lovforslagets enkelte
bestemmelser
I
lovforslagets bilag 1 er de
foreslåede bestemmelser
sammenholdt med de
nugældende bestemmelser.
Til § 1
Til nr. 1 (§ 8, stk. 4)
Det
følger af bestemmelsen, at
straffuldbyrdelse for dømte,
der efter reglerne i kapitel
13 a er meddelt tilladelse
til strafudståelse på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol,
iværksættes, når
kriminalforsorgen giver
meddelelse til den
pågældende herom.
Som
anført under pkt. 2.3.6. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger, iværksættes
den dømtes strafudståelse på
bopælen i praksis ved, at
kriminalforsorgen efter
montering af senderen (den
elektroniske fodlænke) på
den dømtes ankel og
efterprøvning af det
elektroniske
overvågningssystem meddeler
den dømte, at
straffuldbyrdelsen er
iværksat. Fra dette
tidspunkt skal den
pågældende overholde de
vilkår, der gælder for
straffuldbyrdelsen på
bopælen, jf. bemærkningerne
til den foreslåede
bestemmelse i § 78 c.
Kriminalforsorgen
(Krimialforsorgen i Frihed)
skal umiddelbart herefter
foretage en beregning af
straffetiden efter den
almindelige regel i
straffuldbyrdelseslovens
§ 14, jf. pkt. 2.3.6. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Vedrørende den dømtes
mulighed for at opnå
strafafbrydelse efter
straffuldbyrdelsens
iværksættelse, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 76, henvises til pkt.
2.3.9. i de almindelige
bemærkninger til
lovforslaget.
Til nr. 2
Ændringen af overskriften
til straffuldbyrdelseslovens
kapitel 7 er en konsekvens
af lovforslagets § 1, nr. 8
(§§ 78 a-78 f) ,
hvorefter fængselsstraf skal
kunne fuldbyrdes ikke alene
i en af kriminalforsorgens
afsoningsinstitutioner, men
ligeledes på bopælen under
intensiv overvågning og
kontrol.
Til nr. 3 (§ 20, stk. 3)
Straffuldbyrdelseslovens
§ 20 indeholder en angivelse
af de institutioner m.v.,
hvori fængselsstraf kan
fuldbyrdes. Det følger af
§ 20, at fængselsstraf
normalt fuldbyrdes i fængsel
eller arresthus.
Fuldbyrdelse af
fængselsstraf kan dog i
visse særlige tilfælde
ligeledes finde sted i
kriminalforsorgens pensioner
og i institutioner m.v.
udenfor kriminalforsorgen
efter lovens § 78.
Den
foreslåede bestemmelse i
stk. 3 indebærer, at
fængselsstraf i særlige
tilfælde herudover kan
fuldbyrdes på den dømtes
bopæl under intensiv
overvågning og kontrol efter
de foreslåede regler i §§ 78
a-78 f.
Vedrørende de nærmere
betingelser for adgangen til
at udstå straf på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol henvises til
bemærkningerne til §§ 78
a-78 f.
Til nr. 4 (§ 33, stk. 2.)
Efter
den gældende bestemmelse i
§ 33 skal en indsat så vidt
muligt have adgang til
fællesskab med andre
indsatte. Ordene »så vidt
muligt« sigter bl.a. til, at
de fysiske forhold i
arresthusene giver
begrænsede muligheder for
fællesskab.
Med
lovforslaget § 1, nr. 4,
indsættes en bestemmelse
(§ 33, stk. 2), hvorefter
justitsministeren
(Direktoratet for
Kriminalforsorgen) kan
bestemme, at fællesskab i
fængselsafdelinger eller
arresthuse, som er udpeget
til at huse indsatte, der
udgør en særlig risiko for
overgreb på medindsatte,
personale eller andre i
institutionen, skal
gennemføres som
cellefællesskab med en anden
indsat i eget opholdsrum
efter kriminalforsorgens
nærmere bestemmelse.
Efter
bestemmelsen skal
fællesskabet i sådanne
arresthuse således begrænses
til cellefællesskab alene
med henvisning til
arresthusets særlige
klientel, uanset om der
bygningsmæssigt m.v. er
mulighed for mere
fællesskab.
Der
henvises i øvrigt til pkt.
3.2.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5. (§ 33, stk. 5)
Med
lovforslagets § 1, nr. 5,
bestemmes det, at
justitsministeren
(Direktoratet for
Kriminalforsorgen)
fastsætter nærmere
bestemmelser om
afsoningsforholdene i
fængselsafdelinger og
arresthuse, der er udpeget
til at huse indsatte, der
udgør en særlig risiko for
overgreb på medindsatte,
personale eller andre i
institutionen.
Der
henvises i øvrigt til pkt.
3.2.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6. (§ 33 a)
Som ny
§ 33 a indsættes en
bestemmelse, hvorved der
bliver mulighed for at
begrænse eller ophæve
fællesskabet midlertidigt i
en institution eller dele af
denne, når helt
ekstraordinære ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn gør
det påkrævet.
§ 33 a, stk. 1 ,
indebærer, at institutionens
leder eller den, der
bemyndiges dertil,
midlertidigt kan begrænse
eller ophæve fællesskabet i
institutionen eller dele af
denne, når helt
ekstraordinære ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn gør
det påkrævet, herunder når
det på grund af en generelt
truende stemning er
nødvendigt af hensyn til
medindsatte eller
personalets sikkerhed.
Ved
iværksættelsen af en
foranstaltning efter § 33 a,
stk. 1, skal den mindst
indgribende foranstaltning
vælges, hvis de praktiske
forhold tillader det, og
indgrebet skal foretages så
skånsomt, som
omstændighederne tillader
det, jf.
proportionalitetsgrundsætningen
og
skånsomhedsgrundsætningen.
Som det fremgår af
bemærkningerne til § 33 a,
stk. 6, nedenfor,
forudsættes det, at der i
administrative forskrifter
fastsættes regler om tilsyn
m.v. i lighed med de regler,
der i dag er gældende for
indsatte, der udelukkes fra
fællesskab efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 63.
Efter
§ 33 a, stk. 2, må en
afgørelse om midlertidig
begrænsning eller ophævelse
af fællesskabet efter
stk. 1, ikke have et omfang
eller udstrækning, der er
mere vidtgående end
ekstraordinære ordens- eller
sikkerhedsmæssige hensyn
nødvendiggør. Før der
træffes afgørelse om en
midlertidig begrænsning
eller ophævelse af
fællesskabet, bør det
således nøje overvejes,
hvilke afdelinger der skal
omfattes af
foranstaltningen, og om det
findes nødvendigt at
begrænse eller ophæve
fællesskabet for samtlige
indsatte i institutionen.
Endvidere skal det
overvejes, hvorvidt det er
nødvendigt at ophæve
fællesskabet fuldt ud, eller
om en begrænsning af
fællesskabet, f.eks. i form
af cellefællesskab, vil være
tilstrækkelig.
Som
det fremgår af 2. pkt. i
stk. 2, skal
foranstaltningen ophæves,
når ordens- og
sikkerhedsmæssige hensyn
tilsiger, at det er
forsvarligt at genetablere
almindeligt fællesskab. Den
tidsmæssige udstrækning af
foranstaltningen afhænger
således af de konkrete
forhold og indgrebets
karakter.
Det
følger af § 33 a, stk. 3,
at udelukkelse fra
fællesskab skal gennemføres
så skånsomt, som
omstændighederne tillader
det. § 33 a, stk. 4,
indebærer, at institutionen
dagligt skal
overveje, om en
foranstaltning efter stk. 1
kan ophæves eller begrænses.
Institutionen skal således
løbende være opmærksom på,
om der er indsatte som,
f.eks. på baggrund af
personalets observationer i
forbindelse med den daglige
kontakt med de indsatte, bør
udtages af foranstaltningen,
f.eks. ved overførsel til
anden institution
Efter
§ 33 a, stk. 5, skal
institutionen så hurtigt som
muligt underrette
Justitsministeriet
(Direktoratet for
Kriminalforsorgen), om en
afgørelse efter stk. 1.
Institutionen skal endvidere
dagligt underrette
direktoratet, så længe en
sådan afgørelse efter stk. 1
opretholdes.
Efter
§ 33 a, stk. 6,
fastsætter justitsministeren
nærmere regler om
foranstaltningerne efter
stk. 1. I de administrative
forskrifter vil det blive
præciseret, at
institutionerne er
forpligtet til dagligt at
overveje, om begrænsningen
skal opretholdes helt eller
delvist. Endvidere vil det
komme til at fremgå, at
institutionerne er
forpligtede til, så vidt det
er muligt, at iværksætte
tiltag med henblik på at
sikre, at forholdene
normaliseres så hurtigt som
muligt, således at det vil
være forsvarligt at
genetablere almindeligt
fællesskab.
Derudover vil der blive
fastsat nærmere bestemmelser
om tilsynet med de indsatte,
mens den midlertidige
foranstaltning er iværksat.
Som det fremgår under pkt.
3.2.3.2. ovenfor, vil der
bl.a. blive fastsat regler
om, at hvis en midlertidig
ophævelse af fællesskabet
helt undtagelsesvist
udstrækkes i mere end 14
dage, skal det indgå i de
daglige drøftelser mellem
institutionen og
direktoratet, om de indsatte
skal gives særlige tilbud,
svarende til de tilbud, der
efter gældende regler skal
gives til indsatte, der i
mere end 14 dage er
udelukket fra fællesskab
efter
straffuldbyrdelseslovens
§ 63.
Der
henvises i øvrigt til pkt.
3.2.3. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 7 (§ 75, stk. 1)
De
gældende bestemmelser i
straffuldbyrdelseslovens
§ 75 vedrører spørgsmålet om
strafafbrydelse i tilfælde,
hvor det følger umiddelbart
af handlinger foretaget af
indsatte i
kriminalforsorgens
institutioner m.v. Efter de
gældende bestemmelser i
straffuldbyrdelseslovens
§ 75, stk. 1, nr. 1 og 2,
afbrydes straffuldbyrdelsen,
hvis den indsatte udebliver,
undviger eller i øvrigt
selvforskyldt unddrager sig
straffuldbyrdelsen eller
anholdes og
varetægtsfængsles i mindst
24 timer.
I
lovens § 75, stk. 1,
foreslås »indsatte« ændret
til »dømte«, således at
fuldbyrdelse af
fængselsstraf efter dennes
iværksættelse også afbrydes
i tilfælde af undvigelse,
hvor den dømte udstår straf
på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol.
Uanset
om der er tale om
straffuldbyrdelse i en af
kriminalforsorgens
institutioner m.v. eller på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol,
indebærer strafafbrydelsen,
at der skal foretages en
omberegning af straffetiden,
jf. den almindelige regel
straffuldbyrdelseslovens
§ 16.
Vedrørende spørgsmålet om
anvendelse af straffelovens
§ 124 i tilfælde, hvor en
dømt udstår straf på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol, henvises til
pkt. 2.3.11. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 8 (§§ 78 a-78 f)
Til kapitel 13 a
Fuldbyrdelse af straf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol
Lovforslagets kapitel 13 a
(§§ 78 a-78 f) indeholder
forskellige bestemmelser om
fuldbyrdelse af straf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol.
I § 78
a er det fastsat, hvilke
personer der kan ansøge om
at udstå fængselsstraf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol. § 78
b regulerer spørgsmålet om,
hvilke betingelser den dømte
skal opfylde for at kunne
meddeles tilladelse til
strafudståelse på bopælen. I
§ 78 c er opregnet de
vilkår, som gælder for
udståelse af fængselsstraf
på bopælen. § 78 d vedrører
spørgsmålet om tilsyn og
kontrol med den dømte under
straffuldbyrdelsen på
bopælen samt afgivelse af
indberetning ved
vilkårsovertrædelser m.v.,
mens de tilfælde, hvor en
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v. kan tilbagekaldes, er
reguleret i § 78 e. § 78 f
regulerer spørgsmålet om
overførsel, herunder
midlertidig overførsel, til
fængsel eller arresthus.
Til § 78 a
Anvendelsesområde
Bestemmelsen vedrører
anvendelsesområdet for
fuldbyrdelse af
fængselsstraf på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol.
Efter
den foreslåede bestemmelse i
§ 78 a, stk. 1, kan
justitsministeren eller den,
der bemyndiges dertil, efter
ansøgning fra personer, der
er idømt fængselsstraf i
indtil 3 måneder for
overtrædelse af
færdselsloven, meddele
tilladelse til, at straffen
udstås på bopælen under
intensiv overvågning og
kontrol efter bestemmelserne
i kapitel 13 a.
Tilladelse til
strafudståelse på bopælen
vil udelukkende kunne
meddeles personer, der er
idømt en ubetinget
fængselsstraf.
Det er
ikke et krav, at den
ubetingede fængselsstraf,
som ansøgningen vedrører, er
idømt ved samme dom, når
blot den samlede
fængselsstraf ikke
overstiger 3 måneder. Er en
person før, samtidig med
eller efter idømmelsen af
den fængselsstraf, som den
pågældende ønsker at udstå
på bopælen, idømt straf af
bøde, vil en sådan bødestraf
endvidere ikke afskære den
pågældende fra at kunne
meddeles tilladelse til at
udstå fængselsstraffen på
bopælen med elektronisk
fodlænke m.v.
Der
henvises i øvrigt til pkt.
2.3.2.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Kompetencen til at træffe
afgørelse efter stk. 1 og
stk. 2 vil blive henlagt til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Bestemmelsen i § 78 a,
stk. 2, 1. pkt.,
bemyndiger justitsministeren
til at udstede regler om den
administrative behandling af
ansøgninger om
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol. Efter § 78,
stk. 2, 2. pkt. , vil
justitsministeren i
forbindelse hermed kunne
bestemme, at der kan
tillægges ansøgninger
indgivet inden udløbet af
bestemte frister opsættende
virkning, således at
straffuldbyrdelsen udsættes.
De
administrative forskrifter,
som vil blive udstedt i
medfør af den foreslåede
§ 78 a, stk. 2, vil i vidt
omfang svare til de
administrative regler, der
er udstedt i medfør af de
gældende bestemmelser i
straffuldbyrdelseslovens
§§ 11 og 12 om udsættelse af
straffuldbyrdelsen, jf.
ovenfor under pkt. 2.1.1. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 78 b
Betingelser for meddelelse
af tilladelse
§ 78 b regulerer
spørgsmålet om, hvilke
betingelser en person skal
opfylde for at kunne
meddeles tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol. Opfylder den
dømte ikke samtlige de i
bestemmelsens stk. 1, nr.
1-4, nævnte betingelser, vil
den pågældende ikke kunne
meddeles tilladelse til
strafudståelse på bopælen.
Tilladelse til
strafudståelse på bopælen
skal endvidere nægtes
meddelt, hvis
fuldbyrdelsesformen som
følge af den dømtes forhold
ikke findes hensigtsmæssig,
jf. bestemmelsens stk. 2.
Efter
stk. 1, nr. 1, er det
en betingelse for meddelelse
af tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol, at den dømtes
boligforhold er af en sådan
beskaffenhed, at
straffuldbyrdelse på bopælen
kan gennemføres under
intensiv overvågning og
kontrol.
Der
henvises i øvrigt til pkt.
2.3.3.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
I
stk. 1, nr. 2, er det
fastsat, at en tilladelse
til strafudståelse på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol
endvidere er betinget af, at
den dømtes
beskæftigelsesforhold i form
af arbejde, uddannelse eller
lignende er af en sådan
beskaffenhed, at
straffuldbyrdelsen kan
gennemføres under intensiv
overvågning og kontrol. Om
den dømte er beskæftiget som
lønmodtager, selvstændig
erhvervsdrivende, studier
eller lignende er uden
betydning.
Den
dømtes arbejde, uddannelse
eller lignende bør som
udgangspunkt have et
tidsmæssigt omfang af
minimum 20 timer og
maksimalt 37 timer ugentlig.
Som
anført ovenfor under pkt.
2.3.3.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger,
vil en person, der er
arbejdsløs, som udgangspunkt
ikke kunne meddeles
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v. Andre personer uden
beskæftigelse, f.eks.
folkepensionister,
førtidspensionister og
efterlønsmodtagere, vil
kunne anses for at opfylde
beskæftigelseskravet ved
deltagelse i
dagcenteraktiviteter,
programvirksomhed i
kriminalforsorgens regi
eller lignende. I sådanne
tilfælde kan
beskæftigelseskravet anses
for opfyldt, uanset at den
pågældendes
beskæftigelsesaktivitet(er)
udgør mindre end 20 timer
ugentlig.
Efter
stk. 1, nr. 3, er
meddelelse af en tilladelse
til strafudståelse på
bopælen desuden betinget af,
at den dømte, når den dømte
tidligere har udstået straf
på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, i et
tidsrum af 2 år forud for
idømmelsen af den straf, som
ansøgningen vedrører, ikke
er idømt højere straf end
bøde.
Den
tidsmæssige grænse på 2 år
svarer til den prøvetid, som
normalt fastsættes i
betingede domme med vilkår
om alkoholistbehandling og i
sager om prøveløsladelse,
jf. pkt. 2.1.2. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Efter
stk. 1, nr. 4, er det
endvidere en betingelse, at
personer, der har samme
bopæl som den dømte, og som
er over 18 år, meddeler
samtykke til, at
straffuldbyrdelsen kan finde
sted på den fælles bopæl.
Som anført under pkt.
2.3.3.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger, er
samtykke bl.a. nødvendigt,
fordi der i boligen skal
installeres elektronisk
overvågningsudstyr, ligesom
den overvågning og kontrol,
der vil finde sted i
fuldbyrdelsesperioden,
består i uanmeldte
kontrolbesøg på bopælen m.v.
I
stk. 2 er det fastsat,
at tilladelse til udståelse
af fængselsstraf på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol nægtes meddelt,
hvis denne fuldbyrdelsesform
som følge af den dømtes
forhold ikke findes
hensigtsmæssig.
Om en
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v. skal nægtes meddelt
efter denne bestemmelse, må
bero på en konkret vurdering
af den dømtes forhold i
hvert enkelt tilfælde. Der
henvises i den forbindelse
til pkt. 2.3.3.2. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Efter
stk. 3, 1. pkt.,
foretager kriminalforsorgen
til brug for afgørelsen af,
om den dømte opfylder
betingelserne i stk. 1, nr.
1-4, en nærmere undersøgelse
af den dømtes forhold,
herunder vedkommendes
boligforhold,
beskæftigelsesforhold samt
fysiske og psykiske
tilstand.
Undersøgelsen har ikke kun
til formål at afdække, om
den dømte opfylder de i
stk. 1, nr. 1-4, nævnte
betingelser, men ligeledes
til formål at afdække, om
den dømtes personlige
forhold gør
straffuldbyrdelse på bopælen
uhensigtsmæssig.
Efter
stk. 3, 2. pkt., kan
kriminalforsorgen, hvis
denne finder det fornødent,
i forbindelse med
egnethedsundersøgelsen af
den dømte udtage
udåndingsprøver og
urinprøver.
Udtagelse af sådanne prøver
har til formål at afdække,
om den dømte har et
behandlingskrævende
alkoholmisbrug eller andet
misbrug, f.eks. misbrug af
euforiserende stoffer eller
lignende, jf. pkt. 2.3.4. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger.
I
bestemmelsen i stk. 4
er det fastsat, at den
dømtes nægtelse af at
deltage i den i § 78 b,
stk. 3, nævnte undersøgelse
kan medføre, at den
pågældende meddeles afslag
på sin ansøgning om
tilladelse til at udstå den
idømte fængselsstraf på
bopælen med elektronisk
fodlænke m.v. Dette gælder
ikke kun i tilfælde, hvor
den dømte inden
undersøgelsens iværksættelse
tilkendegiver, at den
pågældende ikke ønsker at
medvirke ved undersøgelsens
foretagelse, eller hvor den
dømte udebliver herfra, men
ligeledes i tilfælde, hvor
den dømte ikke samarbejder
ved undersøgelsens
foretagelse.
Til § 78 c
Vilkår
Bestemmelsen fastlægger, på
hvilke vilkår en tilladelse
til strafudståelse på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol
meddeles. Overtrædelse af
vilkårene vil efter
omstændighederne kunne
medføre, at den meddelte
tilladelse tilbagekaldes med
den følge, at den dømte skal
afsone den resterende del af
straffen i fængsel eller
arresthus, jf.
bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i
§ 78 e.
Efter
stk. 1, nr. 1, er det
et vilkår, at den dømte ikke
begår strafbart forhold i
fuldbyrdelsesperioden.
Dette
vilkår svarer til, hvad der
f.eks. gælder for dømte, der
prøveløslades, jf.
straffelovens § 39, stk. 1,
dømte, der meddeles
tilladelse til udsættelse af
straffuldbyrdelsen, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 13, stk. 1, og dømte, der
meddeles tilladelse til
midlertidigt eller for hele
eller resten af straffetiden
anbringes på hospital, i
familiepleje, i egnet hjem
eller institution, jf.
straffuldbyrdelseslovens
§ 78, stk. 3.
I
stk. 1, nr. 2, er det
fastsat, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden kun må
forlade sin bopæl inden for
de af tilsynsmyndigheden
fastsatte tidsrum.
Forlader den dømte sin bopæl
på tidspunkter, hvor den
pågældende har pligt til at
opholde sig dér, vil den
dømte efter omstændighederne
kunne straffes efter
straffelovens § 124
(fangeflugt), jf. pkt.
2.1.4. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Efter
stk. 1, nr. 3, må den
dømte i
fuldbyrdelsesperioden
endvidere kun forlade sin
bopæl for at deltage i
aktiviteter, som
tilsynsmyndigheden har
godkendt.
Som
anført ovenfor under pkt.
2.3.4.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger,
skal tilsynsmyndigheden i
samarbejde med den dømte
inden fuldbyrdelsens
iværksættelse udarbejde et
aktivitetsskema for den
dømte, hvoraf det vil
fremgå, inden for hvilke
tidsrum den dømte har pligt
til at opholde sig på
bopælen, inden for hvilke
tidsrum den dømte skal
befinde sig på sit arbejde,
uddannelsesinstitution eller
lignende, inden for hvilke
tidsrum den dømte kan
forlade sin bopæl med
henblik på foretagelse af
personlige indkøb, tøjvask
m.v., inden for hvilke
tidsrum den dømte skal
deltage i programvirksomhed,
behandling, kontrolbesøg hos
tilsynsmyndigheden m.v.
Efter
stk. 1, nr. 4, er det
endvidere et vilkår, at den
dømte i
fuldbyrdelsesperioden ikke
indtager alkohol,
euforiserende stoffer eller
andre stoffer, der er
forbudt efter den
almindelige lovgivning,
herunder f.eks. anabolske
steroider.
I
stk. 1, nr. 5, er det
fastsat, at den dømte i
fuldbyrdelsesperioden ikke
må udeblive helt eller
delvis fra sit arbejde,
uddannelse eller lignende.
Kan den dømte ikke møde på
arbejde, f.eks. på grund af
sygdom eller lignende, skal
den pågældende straks
underrette
tilsynsmyndigheden herom.
Det er
desuden et vilkår, at den
dømte i
fuldbyrdelsesperioden
deltager i et program, der
har til formål at forbedre
den dømtes muligheder for
fremover at leve en
kriminalitetsfri tilværelse,
jf. stk. 1, nr. 6.
Hvilken programvirksomhed,
den dømte skal pålægges at
deltage i, samt
programvirksomhedens
tidsmæssige udstrækning,
afgøres af
tilsynsmyndigheden efter en
konkret vurdering af den
dømtes behov for bistand,
støtte og vejledning, jf.
pkt. 2.3.5.1. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Efter
stk. 1, nr. 7, er det
herudover et vilkår, at den
dømte i
fuldbyrdelsesperioden
undergiver sig
kriminalforsorgens tilsyn og
kontrol, herunder
elektronisk kontrol m.v.,
samt overholder de
forskrifter, som
kriminalforsorgen fastsætter
til gennemførelsen af
tilsynet.
Om
tilsynet og kontrollen med
den dømte i
fuldbyrdelsesperioden,
herunder om teknikken med
den elektroniske
overvågning, henvises til
2.3.5.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
I
stk. 1, nr. 8, er det
fastsat, at den dømte holder
tilsynsmyndigheden
underrettet om forhold af
betydning for
straffuldbyrdelsen på
bopælen samt møder op hos
tilsynsmyndigheden efter
dennes nærmere bestemmelse.
Som
anført under pkt. 2.3.6.5. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger, kan en
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v. tilbagekaldes, hvis den
dømte ikke længere opfylder
betingelserne for at udstå
den idømte fængselsstraf på
bopælen, f.eks. fordi den
pågældende ikke længere har
egnede boligforhold eller
beskæftigelsesforhold m.v.
Det er derfor fundet
nødvendigt at fastsætte som
vilkår, at den dømte skal
holde tilsynsmyndigheden
underrettet om forhold af
betydning for
straffuldbyrdelsen på
bopælen.
Ligesom det er tilfældet med
antallet af uanmeldte besøg,
udtagelse af udåndingsprøver
og urinprøver m.v., jf. pkt.
2.3.5.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger,
overlades det til
tilsynsmyndigheden at
bestemme konkret i hvert
enkelt tilfælde, i hvilket
omfang den dømte skal have
pligt til at møde op hos
tilsynsmyndigheden.
I
stk. 2 er det fastsat,
at der endvidere kan
fastsættes andre vilkår, der
findes hensigtsmæssige,
herunder vilkår om, at den
dømte underkaster sig en
struktureret, kontrolleret
alkoholistbehandling. Der
henvises i den forbindelse
til pkt. 2.3.5.2. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 78 d
Gennemførelse af tilsyn,
kontrol m.v.
Efter
stk. 1, 1. pkt.,
fører kriminalforsorgen
tilsyn med den dømte i
fuldbyrdelsesperioden,
herunder med overholdelsen
af de i § 78 c nævnte
vilkår. Om tilsynet og
kontrollen med den dømte i
fuldbyrdelsesperioden,
herunder om teknikken med
den elektroniske
overvågning, henvises til
2.3.5.1. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
I
stk. 2, 2. pkt., er det
fastsat, at
tilsynsmyndigheden, inden
fuldbyrdelsen iværksættes,
skal vejlede den dømte om de
rettigheder og pligter, som
tilsynet og de for
fuldbyrdelsen fastsatte
vilkår indebærer, herunder
om virkninger af
vilkårsovertrædelser.
Efter
stk. 2 afgiver
tilsynsmyndigheden
indberetning til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen, hvis den
dømte ikke længere opfylder
betingelserne for
straffuldbyrdelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol, hvis den dømte
overtræder de for
fuldbyrdelsen gældende
vilkår, eller hvis
kriminalforsorgens tilsyn og
kontrol med den dømte ikke
kan gennemføres på grund af
dennes adfærd.
Indberetning skal finde sted
med henblik på, at
Direktoratet for
Kriminalforsorgen kan tage
stilling til, om den
meddelte tilladelse skal
tilbagekaldes, jf. nedenfor
i bemærkningerne til § 78 e.
Indberetningen bør ske
umiddelbart efter indtræden
af de konkrete
omstændigheder, der danner
grundlag for indberetningen.
Som
anført under pkt. 2.3.7.2. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger, vil det være
forbundet med et vist skøn,
om indberetning til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen skal finde
sted.
Bestemmelsen i stk. 3
bemyndiger justitsministeren
til at fastsætte regler om
tilsynets gennemførelse,
herunder om tilsynets
iværksættelse,
kontakthyppighed,
elektronisk overvågning,
kontrolbesøg, foretagelse af
udåndingsprøver og
urinprøver m.v.
Bemyndigelsen skal bl.a.
udnyttes til at fastsætte
nærmere regler om
kriminalforsorgens
forpligtelser som
tilsynsmyndighed.
Til § 78 e
Tilbagekaldelse af
tilladelse
I
bestemmelsen fastslås det,
at en tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol kan tilbagekaldes
i en række tilfælde.
Kompetencen til at
tilbagekalde en sådan
tilladelse henlægges som
det er tilfældet med
kompetencen til meddelelse
af tilladelse til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
Det
forudsættes, at Direktoratet
for Kriminalforsorgen kort
tid efter modtagelsen af en
indberetning om f.eks. en
vilkårsovertrædelse træffer
afgørelse om, hvorvidt den
meddelte tilladelse skal
tilbagekaldes, jf. ovenfor
under pkt. 2.3.8. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Inden
der træffes afgørelse om
tilbagekaldelse af en
tilladelse til
strafudståelse på bopælen,
skal den dømte efter
almindelige
forvaltningsretlige regler
have lejlighed til at udtale
sig. Den dømte bør i den
forbindelse meddeles en
frist til at fremsætte
eventuelle bemærkninger, men
en sådan frist kan efter
omstændighederne være meget
kort.
Efter
stk. 1, nr. 1, kan en
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol tilbagekaldes,
hvis den dømte anmoder
derom.
I
stk. 1, nr. 2, er det
fastsat, at en tilladelse
til strafudståelse på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol
endvidere kan tilbagekaldes,
hvis den dømte inden
fuldbyrdelsens iværksættelse
har begået strafbart
forhold.
Om
tilbagekaldelse bør finde
sted, vil afhænge af en
konkret vurdering i hvert
enkelt tilfælde, jf. ovenfor
under pkt. 2.3.8.2. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Er den
begåede lovovertrædelse af
bagatelagtig karakter
f.eks. en bøde for kørsel på
cykel uden lys eller
lignende bør
tilbagekaldelse ikke finde
sted. Tilbagekaldelse bør i
øvrigt ikke ske i tilfælde,
hvor straffen for den
konkrete lovovertrædelse
ikke overstiger eller vil
overstige bøde, se dog pkt.
2.3.8.6. i lovforslagets
almindelige bemærkninger om
indtagelse af euforiserende
stoffer m.v. Er der tale om
en færdselslovovertrædelse,
bør der heller ikke ske
tilbagekaldelse, medmindre
den pågældende idømmes eller
må antages at ville blive
idømt en fængselsstraf, der
sammenlagt med den
fængselsstraf, som den
allerede meddelte tilladelse
til strafudståelse på
bopælen vedrører
overstiger 3 måneder, jf.
ovenfor under pkt. 2.3.2.1.
Det kan imidlertid hvis
den dømte idømmes yderligere
fængselsstraf for en
færdselslovovertrædelse
blive nødvendigt at ændre
den meddelte tilladelse,
således at den samlede straf
på maksimalt 3 måneders
fængsel kan fuldbyrdes uden
afbrud.
Efter
stk. 1, nr. 3, kan en
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v. endvidere
tilbagekaldes, hvis den
dømte på tidspunktet for
fuldbyrdelsens iværksættelse
eller under denne
frihedsberøves af anden
grund end til fuldbyrdelse
af den fængselsstraf, som
den meddelte tilladelse
vedrører. En sådan
frihedsberøvelse kan f.eks.
bestå i anholdelse eller
varetægtsfængsling i mere
end 24 timer.
I
stk. 1, nr. 4, er det
fastsat, at en tilladelse
herudover kan tilbagekaldes,
hvis den dømte på
tidspunktet for
straffuldbyrdelsens
iværksættelse eller under
denne ikke længere opfylder
de i § 78 b, stk. 1, nr. 1,
2 og 4, nævnte betingelser
for straffuldbyrdelse på
bopælen med elektronisk
fodlænke m.v.
Også
her vil det afhænge af en
konkret vurdering, om den
skete ændring i den
pågældendes forhold
medfører, at det ikke
længere er muligt at
gennemføre
straffuldbyrdelsen på
bopælen, jf. pkt. 2.3.8.4. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Efter
stk. 2, 1. pkt., kan
en tilladelse til
strafudståelse på bopælen
desuden tilbagekaldes, hvis
den dømte overtræder de i
§ 78 c, stk. 1, nr. 1-8,
nævnte vilkår. Det samme
gælder, hvis den dømte
overtræder vilkår fastsat i
medfør af § 78 c, stk. 2,
eller hvis
kriminalforsorgens tilsyn og
kontrol med den dømte ikke
kan gennemføres på grund af
dennes adfærd, jf.
stk. 2, 2. pkt.
Som
anført under pkt. 2.3.8.5. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger, afhænger det
af et konkret skøn, om der
er sket en
vilkårsovertrædelse, der
skal medføre
tilbagekaldelse, men det
forudsættes, at tolerancen
over for
vilkårsovertrædelser skal
være meget lav. Er den
dømtes overtrædelse
enkeltstående og helt
bagatelagtig, eller
foreligger der i øvrigt
særlige omstændigheder, kan
tilbagekaldelse af den
meddelte tilladelse til
strafudståelse på bopælen
undlades.
Efter
bestemmelsen i stk. 3
skal den dømte snarest
muligt underrettes om
tilladelsens
tilbagekaldelse. Det
forudsættes, at den dømte så
vidt muligt underrettes om
afgørelsen samme dag, som
afgørelsen er truffet.
Som
anført under pkt. 2.3.8.6. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger, skal den
dømte, hvis
straffuldbyrdelsen på
bopælen er iværksat på det
tidspunkt, hvor tilladelsen
tilbagekaldes, overføres til
afsoning af den resterende
del af straffen i umiddelbar
forbindelse med, at den
pågældende underrettes om
afgørelsen. Er
straffuldbyrdelsen endnu
ikke iværksat, skal den
dømte indsættes til afsoning
i fængsel eller arresthus
snarest muligt.
Til § 78 f
Bestemmelsen vedrører
spørgsmålet om overførsel af
den dømte til fængsel eller
arresthus efter
tilbagekaldelse af en
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol. Bestemmelsen
regulerer endvidere
tilsynsmyndighedens mulighed
for at træffe bestemmelse om
midlertidig overførsel af
den dømte til fængsel eller
arresthus.
I
bestemmelsen i stk. 1
er det fastsat, at den dømte
skal overføres til fængsel
eller arresthus, hvis
tilladelsen til udståelse af
straf på bopælen under
intensiv overvågning og
kontrol tilbagekaldes efter
fuldbyrdelsens
iværksættelse.
Som
anført under pkt. 2.3.8.6. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger, er det
forudsat, at der hurtigt
gribes ind over for dømte,
hvis tilladelse til
strafudståelse på bopælen
tilbagekaldes.
Efter
bestemmelsen i stk. 2, 1.
pkt., kan
tilsynsmyndigheden bestemme,
at den dømte midlertidigt
skal overføres til fængsel
eller arresthus, mens
spørgsmålet om
tilbagekaldelse behandles.
Muligheden for at træffe
afgørelse om midlertidig
overførsel har til formål at
sikre, at dømte, der har
begået åbenbare og alvorlige
overtrædelser af de vilkår,
som gælder for
straffuldbyrdelse på
bopælen, samt dømte, der
ikke længere opfylder
betingelserne herfor eller
udviser en sådan adfærd, at
de nødvendige tilsyns- og
kontrolforanstaltninger ikke
kan gennemføres, straks
overføres til fængsel eller
arresthus.
Der
henvises i øvrigt til pkt.
2.3.8.6. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen i stk. 3
indeholder en bemyndigelse
for justitsministeren til at
fastsætte regler om
midlertidig overførsel af
dømte til fængsel eller
arresthus.
Til nr. 9 (§ 106, stk. 2)
Efter
§ 106, stk. 2, har en
dømt, der har udstået straf
på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, ret
til erstatning efter
reglerne i retsplejelovens
§ 1018 a, hvis den dømte
uforskyldt har udstået straf
i for lang tid.
Som
anført under pkt. 2.3.12. i
lovforslagets almindelige
bemærkninger, er der tale om
en obligatorisk erstatning
på objektivt grundlag.
Til § 2
Efter
stk. 1 træder lovens
§ 1, nr. 1-3 og 7-9 (dvs.
reglerne om fuldbyrdelse af
straf på bopælen under
intensiv overvågning og
kontrol) i kraft den 1. juli
2005 og finder anvendelse på
personer, der idømmes
fængselsstraf efter 1. maj
2005.
Skæringsdatoen, for hvem der
kan ansøge Direktoratet for
Kriminalforsorgen om
tilladelse til
strafudståelse på bopælen
under intensiv overvågning
og kontrol (personer idømt
fængselsstraf efter 1. maj
2005), er fastsat med
henblik på at sikre, at
ordningen kan finde
anvendelse umiddelbart efter
lovens ikrafttræden den 1.
juli 2005.
Det må
forventes, at den praktiske
gennemførelse af selve
fuldbyrdelsen vil blive
iværksat etapevis, således
at kriminalforsorgen får
mulighed for at afprøve det
elektroniske
overvågningsudstyr. Dette
kan betyde, at dømte, der
meddeles tilladelse til
strafudståelse på bopælen
med elektronisk fodlænke
m.v., i en indkøringsperiode
ikke straks kan påbegynde
strafudståelsen.
Efter
stk. 2 træder lovens
§ 1, nr. 4-6 (dvs. reglerne
om begrænset fællesskab for
»negativt stærke« indsatte),
i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter
lovens territoriale
gyldighedsområde.
Bestemmelsen indebærer, at
loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Ændringerne af lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.
kan dog sættes i kraft for
Færøerne ved kongelig
anordning. Da lov om
fuldbyrdelse af straf m.v.
ikke gælder for Grønland,
indeholder loven ikke en
tilsvarende hjemmel til at
sætte loven i kraft for
Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende ret
Gældende
formulering
|
|
Lovforslaget
|
|
|
|
|
|
§ 1 |
|
|
I lov nr. 432 af
31. maj 2000 om
fuldbyrdelse af
straf m.v., som
ændret senest
ved § 2 i lov
nr. 445 af 9.
juni 2004 219 af
31. marts 2004,
foretages
følgende
ændringer: |
|
|
|
Kap. 4.
Straffuldbyrdelsens
iværksættelse
|
|
|
§ 8.
Fuldbyrdelsen af
en fængselsstraf
skal iværksættes
snarest muligt.
|
|
1. I
§ 8
indsættes som
stk. 4 :
|
Stk. 2.
For dømte, der
er på fri fod
efter dommen,
iværksættes
fuldbyrdelsen,
når den dømte
modtages i en
institution
under
kriminalforsorgen.
|
|
|
Stk. 3.
For dømte, der
er
varetægtsfængslet
efter dommen
eller allerede
udstår
frihedsstraf,
iværksættes
fuldbyrdelsen,
når
kriminalforsorgen
giver meddelelse
til den
pågældende
herom. |
|
|
|
|
»
Stk. 4. For
dømte, der efter
reglerne i
kapitel 13 a er
meddelt
tilladelse til
strafudståelse
på bopælen under
intensiv
overvågning og
kontrol,
iværksættes
fuldbyrdelsen,
når
kriminalforsorgen
giver meddelelse
til den
pågældende
herom.« |
|
|
|
Kap. 7.
Valg af
afsoningsinstitution
og senere
overførsel
mellem
afsoningsinstitutioner
Institutioner
m.v. |
|
2. I
overskriften
til kapitel 7
indsættes
efter
»afsoningsinstitution«:
»m.v.«. |
|
|
|
§ 20.
Fængselsstraf
fuldbyrdes i
fængsel eller i
arresthus. |
|
3. I
§ 20
indsættes som
stk. 3 :
|
Stk. 2.
Fængselsstraf
kan dog efter
reglerne i § 78
om anbringelse i
og overførsel
til særlig
institution m.v.
i særlige
tilfælde
fuldbyrdes i
kriminalforsorgens
pensioner og i
institutioner
m.v. uden for
kriminalforsorgen.
|
|
|
|
|
»
Stk. 3. I
særlige tilfælde
kan
fængselsstraf
endvidere
fuldbyrdes på
den dømtes bopæl
under intensiv
overvågning og
kontrol efter
reglerne i §§ 78
a-78 f.« |
|
|
|
§ 33. En
indsat skal så
vidt muligt have
adgang til
fællesskab med
andre indsatte.
|
|
4. I
§ 33
indsættes efter
stk. 1 som nyt
stykke: |
|
|
»
Stk. 2.
Justitsministeren
eller den, der
bemyndiges
dertil, kan
bestemme, at
fællesskab i
fængselsafdelinger
eller
arresthuse, som
er udpeget til
anbringelse af
indsatte, hvis
tilstedeværelse
skaber en særlig
risiko for
overgreb på
medindsatte,
personale eller
andre i
institutionen,
skal gennemføres
som
cellefællesskab
med en anden
indsat i eget
opholdsrum efter
kriminalforsorgens
nærmere
bestemmelse.«
|
Stk. 2.
Såfremt den
indsatte selv
ønsker det og
forholdene
tillader det,
fuldbyrdes
fængselsstraf
uden eller med
begrænset
fællesskab. |
|
Stk. 2-5 bliver
herefter
stk. 3-6. |
Stk. 3.
Såfremt den
indsatte selv
ønsker det og
forholdende
tillader det,
fuldbyrdes
fængselsstraf
uden fællesskab
med indsatte af
modsat køn,
bortset fra
fællesskab i
arbejdstiden.
|
|
|
Stk. 4. I
øvrigt kan
fængselsstraf
kun fuldbyrdes
uden fællesskab
efter reglerne i
§§ 63 og 64.
|
|
|
Stk. 5.
Justitsministeren
fastsætter
regler om
gennemførelse af
fællesskab efter
stk. 1, herunder
om adgangen til
at låse de
indsatte inde,
og om de
indsattes adgang
til at kunne
aflåse eget
opholdsrum. |
|
5. I
§ 33, stk. 5,
som bliver
stk. 6, ændres
»stk. 1« til:
»stk. 1 og 2«.
|
|
|
|
|
|
6. Efter
§ 33 indsættes:
|
|
|
» § 33 a.
Institutionens
leder eller den,
der bemyndiges
dertil, kan
midlertidigt
begrænse eller
ophæve
fællesskabet i
institutionen
eller dele af
denne, når helt
ekstraordinære
ordens- eller
sikkerhedsmæssige
hensyn gør det
påkrævet,
herunder når det
under hensyn til
en generelt
truende stemning
i institutionen
er nødvendigt af
hensyn til
medindsattes
eller
personalets
sikkerhed. |
|
|
Stk. 2.
En afgørelse om
midlertidig
begrænsning
eller ophævelse
af fællesskabet
efter stk. 1 må
ikke have et
omfang eller en
udstrækning, der
er mere
vidtgående end
de
ekstraordinære
ordens- eller
sikkerhedsmæssige
hensyn
nødvendiggør.
Foranstaltningen
skal ophæves,
når det ordens-
og
sikkerhedsmæssigt
er forsvarligt
at genetablere
almindeligt
fællesskab. |
|
|
Stk. 3.
Begrænsningen
eller ophævelsen
af fællesskabet
skal gennemføres
så skånsomt, som
omstændighederne
tillader det.
|
|
|
Stk. 4.
Institutionen
skal dagligt
overveje, om en
foranstaltning
efter stk. 1 kan
ophæves eller
begrænses.
Institutionen
skal løbende
være opmærksom
på, om der er
indsatte som,
f.eks. på
baggrund af
personalets
observationer i
forbindelse med
den daglige
kontakt med de
indsatte, bør
udtages af
foranstaltningen,
f.eks. ved
overførsel til
anden
institution.
|
|
|
Stk. 5.
Institutionen
skal så hurtigt
som muligt
underrette
Justitsministeriet,
Direktoratet for
Kriminalforsorgen,
om en afgørelse
efter stk. 1.
Institutionen
skal endvidere
dagligt
underrette
direktoratet, så
længe en sådan
afgørelse efter
stk. 1
opretholdes.
|
|
|
Stk. 6.
Justitsministeren
fastsætter
nærmere regler
om gennemførelse
af midlertidig
begrænsning og
ophævelse af
fællesskabet
efter stk. 1.«
|
|
|
|
Kap. 12
Strafafbrydelse
Strafafbrydelse
ved undvigelse,
udeblivelse,
varetægtsfængsling
m.v. |
|
|
|
|
|
§ 75.
Fuldbyrdelsen af
fængselsstraffen
afbrydes, hvis
den indsatte
|
|
7. I
§ 75, stk. 1,
ændres
»indsatte« til:
»dømte«. |
1) udebliver,
undviger eller i
øvrigt
selvforskyldt
unddrager sig
straffuldbyrdelsen,
eller |
|
|
2) anholdes
eller
varetægtsfængsles
i mindst 24
timer. |
|
|
Stk. 2.
Justitsministeren
fastsætter
regler om
strafafbrydelse
efter stk. 1.
|
|
|
|
|
|
|
|
8. Efter
§ 78 indsættes
som nyt
kapitel 13 a
: |
|
|
»Kap. 13 a.
Fuldbyrdelse af
straf på bopælen
under intensiv
overvågning og
kontrol
Anvendelsesområde
|
|
|
§ 78 a.
Justitsministeren
eller den, der
bemyndiges
dertil, kan
efter ansøgning
fra personer,
der er idømt
fængselsstraf i
indtil 3 måneder
for overtrædelse
af
færdselsloven,
meddele
tilladelse til,
at straffen
udstås på
bopælen under
intensiv
overvågning og
kontrol efter
bestemmelserne i
dette kapitel.
|
|
|
Stk. 2.
Justitsministeren
fastsætter
regler om den
administrative
behandling af
ansøgninger om
strafudståelse
på bopælen under
intensiv
overvågning og
kontrol.
Justitsministeren
kan i
forbindelse
hermed bestemme,
at der kun
tillægges
ansøgninger
indgivet inden
udløbet af
bestemte frister
opsættende
virkning,
således at
straffuldbyrdelsen
udsættes. |
|
|
|
|
|
Betingelser for
meddelelse af
tilladelse |
|
|
§ 78 b.
Tilladelse til
strafudståelse
på bopælen under
intensiv
overvågning og
kontrol kan
meddeles, hvis
|
|
|
1) den dømtes
boligforhold er
af en sådan
beskaffenhed, at
straffuldbyrdelse
på bopælen kan
gennemføres
under intensiv
overvågning og
kontrol, |
|
|
2) den dømtes
beskæftigelsesforhold
i form af
arbejde,
uddannelse eller
lignende, er af
en sådan
beskaffenhed, at
straffuldbyrdelsen
kan gennemføres
under intensiv
overvågning og
kontrol, |
|
|
3) den dømte,
når denne
tidligere har
udstået straf af
fængsel efter
bestemmelserne i
dette kapitel,
ikke i et
tidsrum af 2 år
forud for
idømmelsen af
den straf, som
ansøgningen
vedrører, er
idømt højere
straf end bøde,
og |
|
|
4) personer, der
har samme bopæl
som den dømte,
og som er over
18 år, meddeler
samtykke til, at
straffen kan
fuldbyrdes på
den fælles
bopæl. |
|
|
Stk. 2.
Tilladelse til
strafudståelse
på bopælen
nægtes meddelt,
hvis denne
fuldbyrdelsesform
som følge af den
dømtes forhold
ikke findes
hensigtsmæssig.
|
|
|
Stk. 3.
Kriminalforsorgen
foretager til
brug for
afgørelsen af,
om den dømte
opfylder
betingelserne i
stk. 1, nr. 1-4,
en nærmere
undersøgelse af
den dømtes
personlige
forhold,
herunder
vedkommendes
boligforhold,
beskæftigelsesforhold
samt fysiske og
psykiske
tilstand. Hvis
kriminalforsorgen
finder det
fornødent, kan
denne i
forbindelse med
undersøgelsens
foretagelse
bestemme, at den
dømte skal
aflægge
udåndingsprøver
og urinprøver.
|
|
|
Stk. 4.
Hvis den dømte
ikke medvirker
til den i stk. 3
nævnte
undersøgelse,
kan tilladelse
til
strafudståelse
på bopælen ikke
meddeles. |
|
|
|
|
|
Vilkår |
|
|
§ 78 c.
Tilladelse til
strafudståelse
på bopælen under
intensiv
overvågning og
kontrol meddeles
på vilkår af, at
den dømte i
fuldbyrdelsesperioden
|
|
|
1) ikke begår
strafbart
forhold, |
|
|
2) kun forlader
sin bopæl inden
for de af
tilsynsmyndigheden
fastsatte
tidsrum, |
|
|
3) kun forlader
sin bopæl for at
deltage i
aktiviteter, som
tilsynsmyndigheden
har godkendt,
|
|
|
4) ikke indtager
alkohol,
euforiserende
stoffer eller
andre stoffer,
der er forbudt
efter den
almindelige
lovgivning, |
|
|
5) ikke helt
eller delvis
udebliver fra
sit arbejde,
uddannelse eller
lignende, |
|
|
6) deltager i et
program efter
tilsynsmyndighedens
nærmere
bestemmelse, der
har til formål
at forbedre den
dømtes
muligheder for
fremover at leve
en
kriminalitetsfri
tilværelse, |
|
|
7) undergiver
sig
kriminalforsorgens
tilsyn og
kontrol,
herunder
elektronisk
kontrol m.v., og
overholder de
forskrifter, som
kriminalforsorgen
fastsætter til
gennemførelsen
af tilsynet,
samt |
|
|
8) holder
tilsynsmyndigheden
underrettet om
forhold af
betydning for
straffuldbyrdelsen
på bopælen samt
møder op hos
tilsynsmyndigheden
efter dennes
nærmere
bestemmelse.
|
|
|
Stk. 2.
Der kan
endvidere
fastsættes andre
vilkår, der
findes
hensigtsmæssige,
herunder vilkår
om, at den dømte
i
fuldbyrdelsesperioden
underkaster sig
en struktureret,
kontrolleret
alkoholistbehandling.
|
|
|
|
|
|
Gennemførelse af
tilsyn, kontrol
m.v. |
|
|
§ 78 d.
Under
fuldbyrdelsen
fører
kriminalforsorgen
tilsyn med den
dømte, herunder
med
overholdelsen af
de i § 78 c
nævnte vilkår
for tilladelsen.
Inden
fuldbyrdelsen
iværksættes skal
tilsynsmyndigheden
vejlede den
dømte om de
rettigheder og
pligter, som
tilsynet og de
for
fuldbyrdelsen
fastsatte vilkår
indebærer,
herunder om
virkninger af
vilkårsovertrædelser.
|
|
|
Stk. 2.
Overtræder den
dømte de vilkår,
der gælder for
straffuldbyrdelse
på bopælen under
intensiv
overvågning og
kontrol,
opfylder den
dømte ikke
længere
betingelserne
herfor, eller
kan
kriminalforsorgens
tilsyn og
kontrol med den
dømte ikke
gennemføres på
grund af dennes
adfærd, afgiver
tilsynsmyndigheden
indberetning
herom til
Direktoratet for
Kriminalforsorgen.
|
|
|
Stk. 3.
Justitsministeren
fastsætter
regler om
tilsynets
gennemførelse,
herunder om
tilsynets
iværksættelse,
kontakthyppighed,
elektronisk
overvågning,
kontrolbesøg,
foretagelse af
udåndingsprøver
og urinprøver
m.v. |
|
|
|
|
|
Tilbagekaldelse
af tilladelse
|
|
|
§ 78 e.
Tilladelse til
strafudståelse
på bopælen under
intensiv
overvågning og
kontrol kan
tilbagekaldes af
justitsministeren
eller den, der
bemyndiges
dertil, hvis
|
|
|
1) den dømte
anmoder derom,
|
|
|
2) den dømte
inden
fuldbyrdelsens
iværksættelse
har begået
strafbart
forhold, |
|
|
3) den dømte på
tidspunktet for
fuldbyrdelsens
iværksættelse
eller under
denne
frihedsberøves
af anden grund
end til
fuldbyrdelse af
den
fængselsstraf,
tilladelsen
vedrører, eller
|
|
|
4) den dømte på
tidspunktet for
fuldbyrdelsens
iværksættelse
eller under
denne ikke
længere opfylder
de i § 78 b,
stk. 1, nr. 1, 2
og 4, nævnte
betingelser.
|
|
|
Stk. 2.
En tilladelse
kan endvidere
tilbagekaldes,
hvis den dømte
under
fuldbyrdelsen
overtræder et
eller flere af
de i § 78 c,
stk. 1, nr. 1-8,
nævnte vilkår.
Det samme
gælder, hvis den
dømte overtræder
et vilkår
fastsat i medfør
af § 78 c,
stk. 2, eller
hvis
kriminalforsorgens
tilsyn og
kontrol med den
dømte ikke kan
gennemføres på
grund af dennes
adfærd. |
|
|
Stk. 3.
Den dømte
underrettes
snarest muligt
om
tilbagekaldelsen
af tilladelsen.
|
|
|
|
|
|
§ 78 f.
Tilbagekaldes en
tilladelse til
strafudståelse
på bopælen under
intensiv
overvågning og
kontrol efter
fuldbyrdelsens
iværksættelse,
skal den dømte
overføres til
fængsel eller
arresthus til
afsoning af
reststraffen.
|
|
|
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden
kan bestemme, at
den dømte
midlertidigt
skal overføres
til fængsel
eller arresthus,
mens spørgsmålet
om
tilbagekaldelse
behandles. |
|
|
Stk. 3.
Justitsministeren
fastsætter
regler om
midlertidig
overførsel af
dømte til
fængsel eller
arresthus.« |
|
|
|
Afsnit VI.
Fællesregler for
fuldbyrdelse af
straffe m.v.
Kap. 20.
Erstatning i
anledning af
indgreb under
fuldbyrdelsen
m.v. |
|
|
§ 106. En
indsat har ret
til erstatning
efter reglerne i
retsplejelovens
§ 1018 a,
såfremt den
indsatte
uforskyldt har
|
|
9. I
§ 106
indsættes som
stk. 2 :
|
1) udstået
fængselsstraf i
for lang tid,
|
|
|
2) været anbragt
i forhørscelle,
strafcelle eller
sikringscelle
eller |
|
|
3) været
udelukket fra
fællesskab. |
|
|
|
|
»
Stk. 2. En
dømt, der har
udstået straf på
bopælen under
intensiv
overvågning og
kontrol, har ret
til erstatning
efter reglerne i
retsplejelovens
§ 1018 a, hvis
den dømte
uforskyldt har
udstået straf i
for lang tid.«
|
|
|
|
|
|
§ 2 |
|
|
Stk. 1.
Lovens § 1, nr.
1-3 og 7-9,
træder i kraft
den 1. juli 2005
og finder
anvendelse på
personer, der
idømmes
fængselsstraf
efter 1. maj
2005. |
|
|
Stk. 2.
Lovens § 1, nr.
4-6, træder i
kraft dagen
efter
bekendtgørelsen
i Lovtidende.
|
|
|
|
|
|
§ 3 |
|
|
Stk. 1.
Loven gælder
ikke for
Færøerne og
Grønland. |
|
|
Stk. 2.
Loven kan ved
kongelig
anordning sættes
i kraft helt
eller delvis for
Færøerne med de
ændringer, som
de særlige
færøske forhold
tilsiger. |