Fikseringer i danske fængsler anset som "ill-treatment" af den europæiske torturkomite
og er dermed tortur i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 3
 

I "Report to the Government of Denmark on the visit to Denmark carried out by the European Committee
for the Prevention of Torture and Inhuman or Degrading Treatment or Punishment (CPT) from 11 to 20 February 2008", offentliggjort den 25. september 2008 på CPTs hjemmeside, udtaler CPT i §§ 69-71 følgende:

69. Dansk lovgivning tillader, at en indsat kan anbringes i en sikringscelle og blive immobiliseret med anvendelse af magt, hvis dette er nødvendigt for at forebygge øjeblikkelig vold eller overvinde voldelig modstand, for at forebygge selvmord eller selvbeskadigelse. Ingen anbringelse i sikringscelle eller immobilisering ved anvendelse af magt må finde sted, hvis dette er uproportionalt i forhold til formålet og den lidelse, som dette kan medføre. Dertil kommer, at anbringelse i sikringscelle og immobilisering ved anvendelse af magt skal ske på den mest mulige hensynsfulde måde.

Alle de fængsler, der blev besøgt, havde en eller flere sikringsceller, der var møbleret med en seng, hvor der på siden var monteret læderbælter til at immobilisere hænderne langs med kroppen, et bredt læderbælte til immobilisering af maven og læderbælter til immobilisering af anklerne. Indsatte, der blev placeret i en sikringscelle var tæt overvåget af personale, og en læge bliver tilkaldt på et hvilket som helst tidspunkt, hvor en indsat bliver fastspændt. Tilfælde, hvor en indsat er fastspændt i mere end 24 timer bliver indberettet til Direktoratet for Kriminalforsorgen, som holder øje med sagerne.

70. CPT er betænkelig ved længden af den tid, hvor fastspænding anvendes overfor indsatte, der er placeret i sikringsceller i Statsfængslet Østjylland. Der har været i alt 46 tilfælde af placering i sikringscelle med fiksering i fængslet i 2007; I 54% af tilfældene ophørte foranstaltningen inden for 6 timer, i yderligere 36% inden for 24 timer. I de resterende 5 tilfælde havde den længste periode varet i 89 timer.

Registreringerne foretaget af fængslet var af en særdeles god standard. En detaljeret protokol blev udfærdiget i hver enkelt sag. Denne indeholdt blandt andet begrundelsen for at anvende fiksering og en redegørelse om den indsattes adfærd under forløbet. Dog rejste undersøgelsen af en protokol, der blev udtaget stikprøvevist, nogle spørgsmål. Den omhandlede indsatte var blevet placeret i sikringscellen efter, at denne havde nægtet at drikke vand som forlangt af personalet i forbindelse med, at han skulle indtage en pille. Har var blevet fikseret med bælte om hænderne og anklerne fra kl. 21:46 den 29. august 2007 og indtil kl. 7:18 den følgende morgen (dette vil sige omkring 9,5 timer). Ifølge protokollen havde den indsatte sovet det meste af tiden. En læge havde tilset ham straks efter fikseringens påbegyndelse (kl. 10:45).

71. CPT anerkender, at det kan være nødvendigt i sjældne tilfælde at benytte magtmidler i et fængsel. Dog skal fængsler efter komiteens opfattelse tage hensyn  til følgende principper og minimumstandarder, når indsatte fikseres:

- Med hensyn til korrekt brug skal fiksering kun anvendes som sidste udvej for at undgå risikoen for skade på den indsatte eller andre og kun når alle andre rimelige muligheder har vist sig utilstrækkelige til at forebygge sådanne risici. Fiksering må aldrig anvendes som afstraffelse eller for at erstatte manglende kvalificeret personale, og den bør ikke anvendes på institutioner uden for sundhedssektoren, når indlæggelse ville være en mere hensigtsmæssig foranstaltning.

- Enhver brug af fiksering skal straks forelægges en læge, for at denne kan vurdere behovet for indgrebet frem for at denne undersøger, om den fikserede kan tåle indgrebet.

- Udstyret, der anvendes, skal være indrettet således, at skadelige følger, ubehag og smerte under fikseringen begrænses, og personalet skal være kvalificeret til at anvende udstyret.

- Perioden, hvor fikseringen finder sted, skal være så kort som muligt (normalt minutter frem for timer). Undtagelsesvis forlængelse af fikseringen kræver en yderligere vurdering fra en læge. Fiksering i flere dage på en gang kan ikke retfærdiggøres og kan sidestilles med mishandling.

- Personer, der udsættes for fiksering, skal fuldt ud informeret som årsagen til fikseringen.

- Ledelsen af enhver institution, hvor der anvendes fiksering, skal til alt personale, der medvirker, udarbejde skriftlige retningslinjer for brugen af fiksering, hvor der tages hensyn til kriterierne nævnt oven for.

- En person, der er gentand for fiksering, skal under hele forløbet, have dennes mentale og fysiske tilstand vurderet af navngivne medlemmer af sygeplejepersonalet eller andre tilstrækkeligt trænede medlemmer af personalet, som ikke har været indblandet i den eller de episoder, der gav anledning til, at der skulle ske fiksering. Personalet, der er involveret, skal straks tilbyde menneskelig kontakt til den fikserede person, begrænse dennes angst, tale med den pågældende og reagere hurtigt på den pågældendes behov herunder for dennes orale indtagelse, hygiejne, vandladning og muligheder for at komme af med afføring. Sådan individuel personalekontakt skal ske inde i rummet eller, hvis den indsatte ønsker dette, tæt på døren (således at den indsatte kan høres og kontakt til personalet kan opnås straks). Personalet, der forestår kontakten, skal pålægges at udfærdige en løbende skriftlig registrering.

Derudover skal den omhandlede person have mulighed for at gennemdrøfte hans eller hendes oplevelse under og under alle omstændigheder umiddelbart efter indgrebets ophør. Der skal altid deltage et overordnet medlem af sundhedspersonalet i denne drøftelse eller et andet overordnet medlem af personalet, der har tilstrækkelig træning i dette.

CPT anbefaler, at de danske myndigheder tager de nødvendige forholdsregler for at sikre, at alle principperne og minimumsgarantierne gennemgået ovenfor bringes til at gælde i fængslerne, når der er behov for fiksering.