Dansk Fængselsforbund og Ekstra Bladet hoverer over, at kriminalforsorgen
 ikke undersøger påstande om tortur mod indsatte i danske fængsler

 

Af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM

15. marts 2009



Dagbladet Ekstra Bladet har siden midten af 90'erne ukritisk stillet spalteplads til rådighed, når fængselsbetjentenes fagforening, Dansk Fængselsforbund, har skullet markedsføre behovet for flere fængselsbetjente ved hjælp af udokumenterede påstande om overgreb mod fangevogtere fra mennesker indespærret i fængselsceller. Samme blad gør nu sammen med fængselsforbundet grin med en artikel bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten den 4. januar 2009, hvor en fængselsfunktionær blandt andet fortæller, at "det er almindelig rutine", at man afstraffer de psykisk syge fanger i Anstalten ved Herstedvester ved at lade disse sidde og vente, når de ringer på fra deres celler, for at få tilladelse til at komme på toilettet. Denne strategi anvendes af fængselsbetjentene angiveligt, fordi de indsatte ikke skal blive "forvænte".

Den europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i oktober 2008 udtalt, at det strider mod Den europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 (om tortur og nedværdigende behandling), når indsatte indespærret i fængselsceller ikke kan komme på toilettet, når de har behov for det.

Af Jyllands-Postens artikel omtalt ovenfor fulgte blandt andet følgende: 
  I forbindelse med en retssag mod en fængselsbetjent oplyste en kollega, at det er almindelig rutine, at fangerne må vente i 45 minutter på at komme på toiletbesøg. Betjentene reagerer aldrig med det samme, når en indsat ringer med klokken for at komme på toilettet. De indsatte skulle nødig gå hen og blive forvænte, mener man. De yngre fængselsbetjente får besked på at blive siddende, indtil en af de ældre betjente signalerer, at det nu er i orden at lukke den indsatte ud. Den sag er aldrig officielt undersøgt.
 
I det seneste nummer af Dansk Fængselsforbunds fagblad "Fængselsfunktionæren" (nr. 2, 2009, side 9), glæder fængselsforbundet sig over, at Ekstra Bladets chefredaktør, Bent Falbert, ikke har "meget til overs" for Jyllands-Postens artikel. Derpå citerer "Fængselsfunktionæren" en artikel, som Bent Falbert har skrevet i sit blad den 11. januar 2009 med overskriften: "Vagthund på lokum". Bent Falbert citeres blandt andet således:  
  ”Jydepottens kampagne faldt en anelse sammen, da William Rentzmann, direktør for Kriminalforsorgen, meddelte organet, at 'inden for det seneste år har ingen indsatte klaget over, at de skulle vente for længe på at komme på toilettet'. Derfor iværksætter han ingen undersøgelse. Men Jydepotten helmer ikke. Den er i fuld gang med at mobilisere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen – så Herstedvester kan bare vente sig! .."
 
Havde Ekstra Bladet benyttet sig af kritisk journalistik, kunne avisen for eksempel ved at spørge KRIMs retshjælp (eller nogle indsatte i landets fængsler) meget hurtigt have fundet ud af, at indsatte ganske jævnligt klager over, at de skal vente længe for at komme på toilettet, og at de også har gjort dette "inden for det seneste år". Mange indsatte har rettet henvendelse til KRIM om personale, der ydmyger dem såvel ved at nægte dem toiletbesøg som ved at udsætte dem for andre - herunder voldelige - overgreb. KRIM ville også kunne fortælle Ekstra Bladet, at mange indsatte oplyser til KRIM, at de ikke vover at klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen, da de frygter for yderligere overgreb fra fængselspersonalet.

KRIM er ikke i tvivl om, at det er helt i overensstemmelse med virkeligheden, når direktør William Rentzmann aldrig hører nogen klage, og at alt ser pænt ud, hver eneste gang hr. Rentzmann kigger sig rundt på sit flotte kontor i Strandgade for ved selvsyn at kontrollere, at alt er i orden. Dette skyldes efter KRIMs opfattelse imidlertid ikke, at de indsatte ikke har noget at klage over, men derimod, at det er udsigtsløst at klage, idet Direktoratet for Kriminalforsorgen ganske ukritisk lægger fængselsbetjentenes version af et hændelsesforløb til grund i de få tilfælde, hvor indsatte klager dertil. 

Den klageordning, som eksisterer i Danmark, krænker i øvrigt den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6, idet de indsatte stort set er udelukket fra at få en mundtlig prøvelse af deres klage. De afskæres fra at føre og lade vidner afhøre og fra advokatbistand. Se afgørelsen fra menneskerettighedsdomstolen GÜLMEZ mod Tyrkiet, sagsnr. 16330/02, afgjort 20. maj 2008).

Det er KRIMs opfattelse, at Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke tager sit ledelsesansvar alvorligt Dette kan skyldes, at Dansk Fængselsforbund gennem de sidste 10-15 år har iscenesat sig selv i en sådan grad overfor regeringen og Dansk Folkeparti, at de har kunnet styre kriminalforsorgen ved at bede lovgivningsmagten om at indrette straffuldbyrdelseslovgivningen efter fagforeningens behov og ikke efter samfundets. Direktoratet for Kriminalforsorgen er således bragt i en situation, der minder om de indsattes. De tør ikke klage.