(Til
kriminalforsorgens
fængsler og
arresthuse )
Efter drøftelse i
Justitsministeriets
centrale
samarbejdsudvalg for
Kriminalforsorgen
skal direktoratet
herved præcisere, at
personalet som
udgangspunkt ikke
bør se TV, herunder
video og DVD, i
arbejdstiden.
Direktoratet har dog
ingen bemærkninger
til, at personalet
ser TV sammen med de
indsatte i disses
fælles opholdsrum,
såfremt det i øvrigt
er foreneligt med
tjenesten.
Direktoratet har
heller ikke
bemærkninger til, at
tjenestestedets
leder i særlige
tilfælde efter en
konkret vurdering
tillader personalet
at se TV i
arbejdstiden, hvis
det i øvrigt er
foreneligt med
tjenesten.
Der
kan herudover på de
enkelte
tjenestesteder efter
drøftelse i det
lokale
samarbejdsudvalg
indgås aftale om
personalets adgang
til at se TV efter
afmønstring og til
opmønstring.
Endvidere kan der
indgås aftale om, at
personale, der gør
tjeneste på områder,
hvor der ikke er
direkte
klientkontakt,
tilsvarende kan få
adgang til at se TV
i arbejdstiden. Det
er dog en afgørende
forudsætning herfor,
at de
sikkerhedsmæssige
opgaver fortsat vil
kunne varetages på
forsvarlig vis, og
at personalet ikke
ser TV i teknik/overvågningsrum.
Denne
cirkulæreskrivelse
vil blive optaget i
Kriminalforsorgens
Administrative
Regelsamling.
Skrivelse af 10.
december 1986 om
personalets adgang
til at se TV i
arbejdstiden
ophæves.
Justitsministeriet,
Direktoratet for
Kriminalforsorgen,
den 15. marts
2006
William
Rentzmann
/Hanne Olesen