Resumé
Ved en
studentereksamen i mundtlig tysk
blev der givet meget høje
karakterer, således fik 12 af 22
elever karakteren 13, og 3
elever fik 11.
Eksamensgennemsnittet var 11,6.
På baggrund
af en indberetning fra rektor om
eksamensforløbet besluttede
Direktoratet for
Gymnasieskolerne og Højere
Forberedelseseksamen at
annullere karaktererne. Eleverne
blev herefter tilbudt enten at
gå til omeksamen eller at få
overført deres årskarakterer.
Direktoratet
fandt, at
Undervisningsministeriets
tilsynsbeføjelse over for
gymnasieskolerne (jf. lov om
gymnasieskoler og
studenterkursus, § 20) udgjorde
det tilstrækkelige grundlag for,
at direktoratet kunne gribe ind
over for eksamensforløbet og
annullere karaktererne.
Ombudsmanden
fandt, at det forhold, at
ministeriet som sektormyndighed
var tillagt en tilsynsbeføjelse,
alene medførte, at ministeriet
var beføjet til at holde sig
underrettet om udviklingen på
området og til at udtale sig
vejledende om sin opfattelse af
forholdene. En sektormyndigheds
udøvelse af retligt bindende
beføjelser måtte derimod kræve
udtrykkelig lovhjemmel.
Da der ikke
fandtes lovbestemmelser eller
andre lignende retskilder, som
tillagde Direktoratet for
Gymnasieskolerne og Højere
Forberedelseseksamen beføjelse
til at annullere
eksamenskarakterer, var
ombudsmanden af den opfattelse,
at direktoratet havde været
ubeføjet til at annullere de
pågældende karakterer.
Ombudsmanden
fandt, at der var tale om en
ugyldig afgørelse, hvis
konsekvens var, at de
oprindelige karakterer skulle
stå ved magt, og at eleverne fik
udleveret nye eksamensbeviser.
Ombudsmanden
henstillede til direktoratet at
genoverveje sagen.
Direktoratet
for Gymnasieskolerne og Højere
Forberedelseseksamen
tilbagekaldte herefter
afgørelsen om annullation af
karaktererne, og eleverne fik
udleveret nye eksamensbeviser.
(J. nr. 1989-997-710).
Annullering af
karakterer givet til
studentereksamen i mundtlig
tysk.
A klagede
over, at Direktoratet for
Gymnasieskolerne og Højere
Forberedelseseksamen havde
annulleret samtlige karakterer
givet til studentereksamen i
mundtlig tysk den 12. og 13.
august 1989 på Ribe
Katedralskole.
Ved eksamen i
tysk mundtlig på Ribe
Katedralskole den 12. og 13.
juni 1989 blev 22 elever
eksamineret. Eleverne opnåede et
karaktergennemsnit på 11,6
fordelt på 12 13-taller, 3
11-taller, 5 10-taller og 2
8-taller. Elevernes
årskarakterer i mundtlig tysk lå
på et gennemsnit på 7,9.
Rektor
indberettede forløbet af eksamen
til Direktoratet for
Gymnasieskolerne og Højere
Forberedelseseksamen. Rektor
oplyste bl.a., at han den 13.
juni havde udsat eksamen for at
drøfte grundlaget for
karaktergivningen med lærer og
censor. Herefter havde rektor
overværet 4 eksaminationer, hvor
lærer og censor fastsatte
karaktererne 13, 11, 11 og 8.
Rektor anførte, at der efter
hans skøn var tale om gode
eksaminationer, der både lod
fortrin og mangler komme frem,
men at alle karaktererne efter
hans opfattelse var for høje.
Efter de 4 eksaminationer
kontaktede rektor direktoratet
for at høre, om der på det
foreliggende grundlag kunne
fortsættes med samme censor.
Direktoratet svarede, at der
ikke skulle skiftes censor.
Med rektors
indberetning til direktoratet
var vedlagt redegørelser
vedrørende eksamensforløbet mv.
fra lærer og censor. Censor
oplyste således i sin
redegørelse, at karaktererne var
usædvanlige, men at de skyldtes
helt usædvanlige forhold og
præstationer. Bl.a. nævnte han,
at pensum- og eksamensopgivelser
var af en meget høj
sværhedsgrad. Eksaminator
beklagede i sin indberetning den
benyttede brug af karakteren 13.
Direktoratet
for Gymnasieskolerne og Højere
Forberedelseseksamen meddelte
rektor følgende beslutning:
"...
Direktoratet
ser med stor alvor på de meget
graverende forhold ved eksamen.
På grundlag af det for
direktoratet foreliggende må man
konstatere, at censors og
eksaminators karaktergivning
ikke har været i
overensstemmelse med reglerne
for karaktergivningen.
Direktoratet
har derfor besluttet, at de
givne karakterer i mundtlig tysk
må bortfalde, og at eleverne kan
vælge mellem enten at overføre
årskarakteren i tysk som
eksamenskarakter eller at gå til
en omeksamen i tysk, hvor
eleverne kan vælge mellem som
eksamenskarakter at få anført
den ved denne omeksamen givne
karakter eller årskarakteren.
For at ingen
elev skal være tvunget til at gå
til flere prøver end normalt,
har man endvidere besluttet, at
de elever, der vælger at gå til
omeksamen i tysk, kan undlade at
gå op til eksamen i deres sidste
fag og i stedet overføre
årskarakteren i dette fag som
eksamenskarakter."
I anledning
af A's klage bad jeg
Undervisningsministeriet om en
udtalelse. Herunder bad jeg
navnlig om at modtage en
udtalelse om, på hvilket faktisk
grundlag og på hvilket retligt
grundlag afgørelsen var truffet.
Direktoratet
for Gymnasieskolerne og Højere
Forberedelseseksamen udtalte i
den anledning følgende:
"... man har
truffet afgørelsen om
annullation af eksamen ud fra
bestemmelsen i § 20, stk. 1, i
lov om gymnasieskoler og
studenterkursus, jfr.
lovbekendtgørelse nr. 715 af 18.
november 1987, hvorefter
undervisningsdirektøren for
gymnasieskolerne og højere
forberedelseseksamen er
tilsynsførende med
gymnasieskolerne. Det er en del
af direktoratets overordnede
pædagogiske tilsyn med
gymnasieskolerne, at
direktoratet har ansvaret for,
at studentereksamen gennemføres
på betryggende vis, herunder at
eksamen gennemføres på lige
vilkår for alle elever.
Afgørelsen om annullation skal
ses som udtryk for direktoratets
ønske om at sikre, at der er
tillid til studentereksamen,
hvis resultater har afgørende
betydning for elevernes
muligheder for at blive optaget
på videregående
uddannelsesinstitutioner. Man
har herved lagt vægt på, at
eleverne, hvis de høje
karakterer bevaredes, ville have
fået en fortrinsret fremfor
andre ved optagelse til
videregående uddannelser.
For så vidt
angår det faktiske grundlag har
direktoratet ud fra det
foreliggende, herunder især
rektors indberetning og
udtalelserne fra eksaminator,
måttet konstatere, at der ikke
har været tale om
karaktergivning i
overensstemmelse med reglerne
for karaktergivning, jfr.
bekendtgørelse af 4. februar
1963 om karakterskala og
cirkulære af 6. februar 1963 om
anvendelsen af karakterskalaen.
Man har
herved lagt hovedvægten på
følgende:
Karaktergennemsnittet ved
mundtlig eksamen i tysk blev på
11,6 mod et landsgennemsnit og
gennemsnit for Ribe Amtskommune
i 1988 på 8,4. Det pågældende
hold opnåede et gennemsnit af
årskaraktererne i mundtlig tysk
på 7,9, da disse karakterer blev
afgivet ca. 1. maj 1989.
Karaktergennemsnittet i
skriftlig tysk var på 8,7 som
årskarakter og 8,2 som
eksamenskarakter. Antallet af
13-taller ved eksamen ligger
hvert år stabilt på ca. 1 pct.
af alle karakterer - i denne
klasse fik ca. 55 pct. af
eleverne karakteren 13 i
mundtlig tysk.
Rektors
vurdering af, at der blev givet
for høje karakterer ved de 4
eksaminationer, han overværede
tirsdag formiddag, herunder at
der var tale om
forskelsbehandling af holdet,
idet der blev givet lavere
karakterer efter rektors
indgriben tirsdag morgen. 9 ud
af 12 elever fik således
karakteren 13 om mandagen, mens
"kun" 3 ud af 10 elever fik
karakteren 13 om tirsdagen.
Fagkonsulenternes vurdering af,
at der ikke var tale om særligt
svært pensum, som hævdet af
censor, og at censor i modstrid
med det foreskrevne på forhånd
havde vedtaget at lade
ekstemporalteksten kun tælle
positivt og have særlig vægt ved
karaktergivningen.
Fagkonsulentens vurdering af
holdet som et normalhold ved
skolebesøg i foråret 1989.
Eksaminators
indrømmelse af at have givet for
høje karakterer for de leverede
præstationer.
..."
De 22 elever
gik til omeksamen den 21. og 22.
juni 1989. Ved omeksamen opnåede
de et eksamensgennemsnit på 9,3.
Efter min
gennemgang af sagen udtalte jeg
følgende i et brev til A:
"For mig
foreligger alene spørgsmålet om,
hvorvidt direktoratet har været
beføjet til at foretage
annullation af
eksamenskaraktererne.
§ 20, stk. 1,
i lov om gymnasieskoler og
studenterkursus indeholder en
bestemmelse, hvorefter
"Undervisningsdirektøren for
gymnasieskolerne og højere
forberedelseseksamen er
undervisningsministerens
tilsynsførende med
gymnasieskolernes
gymnasieafdelinger og
studenterkursus."
Det er som
nævnt Direktoratet for
Gymnasieskolerne og Højere
Forberedelseseksamens
opfattelse, at direktoratet som
følge af denne tilsynsbeføjelse
har haft hjemmel til at
annullere eksamenskaraktererne.
Denne
opfattelse er ikke korrekt.
Ribe
Katedralskole er et
amtskommunalt gymnasium, og der
består ikke et egentligt over-
og underordnelsesforhold imellem
direktoratet og gymnasiet, som i
sig selv indebærer beføjelser
til at gribe ind over for
konkrete beslutninger.
Ved
statsgymnasiernes overgang til
amtskommunerne (lov nr. 290 af
6. juni 1984 om amtskommuners
overtagelse af statsskoler mv.)
blev det fastslået, at
Undervisningsministeriet skulle
bevare "det pædagogiske tilsyn"
med gymnasierne. Men herudover
indeholder hverken
lovforarbejder til denne lov
eller til gymnasieskolelovens §
20 (lov nr. 165 af 7. juni 1958
om gymnasieskoler og
studenterkursus) bidrag til
vurderingen af, hvilken retlig
betydning ministeriets tilsyn
har. Den retlige betydning heraf
må derfor fastlægges efter
almindelige forvaltningsretlige
regler. Efter disse medfører det
forhold, at en sektormyndighed
er tillagt en tilsynsbeføjelse,
alene, at myndigheden er beføjet
til at holde sig underrettet om
udviklingen på området samt til
at udtale sig vejledende om sin
opfattelse af forholdene.
Jeg henviser
herved til Folketingets
Ombudsmands Beretning 1980.677,
til Betænkning nr. 981.1983 om
Håndhævelse af bygge- og
miljølovgivningen, s. 45 ff, til
Bent Christensen:
"Forvaltningsret -
forvaltningens opgaver og
organisation", s. 183 ff, samt
til Lars Nordskov Nielsen:
"Forvaltningsret - administrativ
rekurs og Folketingets
Ombudsmand", s. 9 f. Hæfte
udgivet 1986 på Det
Samfundsvidenskabelige Fakultets
repro-center.
Udøvelsen af
tilsynet vil naturligvis kunne
give anledning til, at
tilsynsmyndigheden tager
initiativ til fastsætelse af
(nye) generelle regler, såfremt
dette må anses for påkrævet
eller ønskeligt.
En
sektormyndigheds udøvelse af
retligt bindende beføjelser -
som i dette tilfælde en
annullation af
eksamenskarakterer - kræver
udtrykkelig lovhjemmel.
Der findes
ikke lovbestemmelser eller andre
lignende retskilder, som
tillægger Direktoratet for
Gymnasieskolerne og Højere
Forberedelseseksamen en
beføjelse til at annullere
eksamenskarakterer, som det
skete den 19. juni 1989.
Samtidig må
jeg konstatere, at heller ikke
rektor ville have haft hjemmel
til at ændre
eksamenskaraktererne. Rektors
beføjelser i forbindelse med
eksamen er nøje reguleret i
Undervisningsministeriets
bekendtgørelse nr. 265 af 25.
maj 1984 om studentereksamen mv.
i gymnasiet. En
annullationsbeføjelse er ikke
omtalt i bekendtgørelsen.
Finder
sektormyndigheden, at der
foreligger klar ulovlighed, vil
den kunne anmode de kommunale
tilsynsmyndigheder - i dette
tilfælde Indenrigsministeriet -
om at gribe ind efter den
kommunale styrelseslovs § 61.
Det har
indgået i mine overvejelser, om
der ved eksaminationen kan
antages at være sket så åbenbare
eller grove fejl, at de givne
karakterer må siges at være
ugyldige (nullitet). Jeg finder
imidlertid ikke, at de i sagen
foreliggende oplysninger støtter
en sådan antagelse. Jeg henviser
herved bl.a. til rektors
udtalelse om eksamensforløbet.
Jeg må
således være af den opfattelse,
at Direktoratet for
Gymnasieskolerne og Højere
Forberedelseseksamen har været
ubeføjet til at annullere de
pågældende karakterer. Der er
derfor tale om en ugyldig
afgørelse, hvis konsekvens er,
at de oprindelige karakterer
skal stå ved magt, og at
eleverne får udleveret nye
eksamensbeviser.
Jeg har
henstillet til Direktoratet for
Gymnasieskolerne og Højere
Forberedelseseksamen at
genoverveje sagen i lyset af
ovennævnte synspunkter. Jeg har
bedt om at modtage underretning
om resultaterne af direktoratets
overvejelser.
..."
Direktoratet
for Gymnasieskolerne og Højere
Forberedelseseksamen meddelte
mig senere, at direktoratet
havde tilbagekaldt afgørelsen om
annullation af
eksamenskaraktererne, og at
eleverne fik udleveret nye
eksamensbeviser.
Direktoratet
havde samtidig orienteret
Tilmeldingskontoret ved
Københavns Universitet om, at de
pågældende elever, som havde
søgt optagelse på videregående
uddannelser og nu henvendte sig
med et nyt gennemsnit, skulle
behandles, som om de havde søgt
på grundlag af dette gennemsnit
inden ansøgningsfristen. Skulle
de herefter optages på en højere
prioriteret uddannelse, ville de
blive optaget som overtallige.
Herefter
foretog jeg ikke videre i sagen.