FOB 1989.213

 

 

Resumé

Ved en studentereksamen i mundtlig tysk blev der givet meget høje karakterer, således fik 12 af 22 elever karakteren 13, og 3 elever fik 11. Eksamensgennemsnittet var 11,6.

På baggrund af en indberetning fra rektor om eksamensforløbet besluttede Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen at annullere karaktererne. Eleverne blev herefter tilbudt enten at gå til omeksamen eller at få overført deres årskarakterer.

Direktoratet fandt, at Undervisningsministeriets tilsynsbeføjelse over for gymnasieskolerne (jf. lov om gymnasieskoler og studenterkursus, § 20) udgjorde det tilstrækkelige grundlag for, at direktoratet kunne gribe ind over for eksamensforløbet og annullere karaktererne.

Ombudsmanden fandt, at det forhold, at ministeriet som sektormyndighed var tillagt en tilsynsbeføjelse, alene medførte, at ministeriet var beføjet til at holde sig underrettet om udviklingen på området og til at udtale sig vejledende om sin opfattelse af forholdene. En sektormyndigheds udøvelse af retligt bindende beføjelser måtte derimod kræve udtrykkelig lovhjemmel.

Da der ikke fandtes lovbestemmelser eller andre lignende retskilder, som tillagde Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen beføjelse til at annullere eksamenskarakterer, var ombudsmanden af den opfattelse, at direktoratet havde været ubeføjet til at annullere de pågældende karakterer.

Ombudsmanden fandt, at der var tale om en ugyldig afgørelse, hvis konsekvens var, at de oprindelige karakterer skulle stå ved magt, og at eleverne fik udleveret nye eksamensbeviser.

Ombudsmanden henstillede til direktoratet at genoverveje sagen.

Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen tilbagekaldte herefter afgørelsen om annullation af karaktererne, og eleverne fik udleveret nye eksamensbeviser. (J. nr. 1989-997-710).

 

Annullering af karakterer givet til studentereksamen i mundtlig tysk.
 

 

A klagede over, at Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen havde annulleret samtlige karakterer givet til studentereksamen i mundtlig tysk den 12. og 13. august 1989 på Ribe Katedralskole.

Ved eksamen i tysk mundtlig på Ribe Katedralskole den 12. og 13. juni 1989 blev 22 elever eksamineret. Eleverne opnåede et karaktergennemsnit på 11,6 fordelt på 12 13-taller, 3 11-taller, 5 10-taller og 2 8-taller. Elevernes årskarakterer i mundtlig tysk lå på et gennemsnit på 7,9.

Rektor indberettede forløbet af eksamen til Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen. Rektor oplyste bl.a., at han den 13. juni havde udsat eksamen for at drøfte grundlaget for karaktergivningen med lærer og censor. Herefter havde rektor overværet 4 eksaminationer, hvor lærer og censor fastsatte karaktererne 13, 11, 11 og 8. Rektor anførte, at der efter hans skøn var tale om gode eksaminationer, der både lod fortrin og mangler komme frem, men at alle karaktererne efter hans opfattelse var for høje. Efter de 4 eksaminationer kontaktede rektor direktoratet for at høre, om der på det foreliggende grundlag kunne fortsættes med samme censor. Direktoratet svarede, at der ikke skulle skiftes censor.

Med rektors indberetning til direktoratet var vedlagt redegørelser vedrørende eksamensforløbet mv. fra lærer og censor. Censor oplyste således i sin redegørelse, at karaktererne var usædvanlige, men at de skyldtes helt usædvanlige forhold og præstationer. Bl.a. nævnte han, at pensum- og eksamensopgivelser var af en meget høj sværhedsgrad. Eksaminator beklagede i sin indberetning den benyttede brug af karakteren 13.

Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen meddelte rektor følgende beslutning:

"...

Direktoratet ser med stor alvor på de meget graverende forhold ved eksamen. På grundlag af det for direktoratet foreliggende må man konstatere, at censors og eksaminators karaktergivning ikke har været i overensstemmelse med reglerne for karaktergivningen.

Direktoratet har derfor besluttet, at de givne karakterer i mundtlig tysk må bortfalde, og at eleverne kan vælge mellem enten at overføre årskarakteren i tysk som eksamenskarakter eller at gå til en omeksamen i tysk, hvor eleverne kan vælge mellem som eksamenskarakter at få anført den ved denne omeksamen givne karakter eller årskarakteren.

For at ingen elev skal være tvunget til at gå til flere prøver end normalt, har man endvidere besluttet, at de elever, der vælger at gå til omeksamen i tysk, kan undlade at gå op til eksamen i deres sidste fag og i stedet overføre årskarakteren i dette fag som eksamenskarakter."

I anledning af A's klage bad jeg Undervisningsministeriet om en udtalelse. Herunder bad jeg navnlig om at modtage en udtalelse om, på hvilket faktisk grundlag og på hvilket retligt grundlag afgørelsen var truffet.

Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen udtalte i den anledning følgende:

"... man har truffet afgørelsen om annullation af eksamen ud fra bestemmelsen i § 20, stk. 1, i lov om gymnasieskoler og studenterkursus, jfr. lovbekendtgørelse nr. 715 af 18. november 1987, hvorefter undervisningsdirektøren for gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen er tilsynsførende med gymnasieskolerne. Det er en del af direktoratets overordnede pædagogiske tilsyn med gymnasieskolerne, at direktoratet har ansvaret for, at studentereksamen gennemføres på betryggende vis, herunder at eksamen gennemføres på lige vilkår for alle elever. Afgørelsen om annullation skal ses som udtryk for direktoratets ønske om at sikre, at der er tillid til studentereksamen, hvis resultater har afgørende betydning for elevernes muligheder for at blive optaget på videregående uddannelsesinstitutioner. Man har herved lagt vægt på, at eleverne, hvis de høje karakterer bevaredes, ville have fået en fortrinsret fremfor andre ved optagelse til videregående uddannelser.

For så vidt angår det faktiske grundlag har direktoratet ud fra det foreliggende, herunder især rektors indberetning og udtalelserne fra eksaminator, måttet konstatere, at der ikke har været tale om karaktergivning i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning, jfr. bekendtgørelse af 4. februar 1963 om karakterskala og cirkulære af 6. februar 1963 om anvendelsen af karakterskalaen.

Man har herved lagt hovedvægten på følgende:

Karaktergennemsnittet ved mundtlig eksamen i tysk blev på 11,6 mod et landsgennemsnit og gennemsnit for Ribe Amtskommune i 1988 på 8,4. Det pågældende hold opnåede et gennemsnit af årskaraktererne i mundtlig tysk på 7,9, da disse karakterer blev afgivet ca. 1. maj 1989. Karaktergennemsnittet i skriftlig tysk var på 8,7 som årskarakter og 8,2 som eksamenskarakter. Antallet af 13-taller ved eksamen ligger hvert år stabilt på ca. 1 pct. af alle karakterer - i denne klasse fik ca. 55 pct. af eleverne karakteren 13 i mundtlig tysk.

Rektors vurdering af, at der blev givet for høje karakterer ved de 4 eksaminationer, han overværede tirsdag formiddag, herunder at der var tale om forskelsbehandling af holdet, idet der blev givet lavere karakterer efter rektors indgriben tirsdag morgen. 9 ud af 12 elever fik således karakteren 13 om mandagen, mens "kun" 3 ud af 10 elever fik karakteren 13 om tirsdagen.

Fagkonsulenternes vurdering af, at der ikke var tale om særligt svært pensum, som hævdet af censor, og at censor i modstrid med det foreskrevne på forhånd havde vedtaget at lade ekstemporalteksten kun tælle positivt og have særlig vægt ved karaktergivningen.

Fagkonsulentens vurdering af holdet som et normalhold ved skolebesøg i foråret 1989.

Eksaminators indrømmelse af at have givet for høje karakterer for de leverede præstationer.

..."

De 22 elever gik til omeksamen den 21. og 22. juni 1989. Ved omeksamen opnåede de et eksamensgennemsnit på 9,3.

 

Efter min gennemgang af sagen udtalte jeg følgende i et brev til A:

"For mig foreligger alene spørgsmålet om, hvorvidt direktoratet har været beføjet til at foretage annullation af eksamenskaraktererne.

§ 20, stk. 1, i lov om gymnasieskoler og studenterkursus indeholder en bestemmelse, hvorefter "Undervisningsdirektøren for gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen er undervisningsministerens tilsynsførende med gymnasieskolernes gymnasieafdelinger og studenterkursus."

Det er som nævnt Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamens opfattelse, at direktoratet som følge af denne tilsynsbeføjelse har haft hjemmel til at annullere eksamenskaraktererne.

Denne opfattelse er ikke korrekt.

Ribe Katedralskole er et amtskommunalt gymnasium, og der består ikke et egentligt over- og underordnelsesforhold imellem direktoratet og gymnasiet, som i sig selv indebærer beføjelser til at gribe ind over for konkrete beslutninger.

Ved statsgymnasiernes overgang til amtskommunerne (lov nr. 290 af 6. juni 1984 om amtskommuners overtagelse af statsskoler mv.) blev det fastslået, at Undervisningsministeriet skulle bevare "det pædagogiske tilsyn" med gymnasierne. Men herudover indeholder hverken lovforarbejder til denne lov eller til gymnasieskolelovens § 20 (lov nr. 165 af 7. juni 1958 om gymnasieskoler og studenterkursus) bidrag til vurderingen af, hvilken retlig betydning ministeriets tilsyn har. Den retlige betydning heraf må derfor fastlægges efter almindelige forvaltningsretlige regler. Efter disse medfører det forhold, at en sektormyndighed er tillagt en tilsynsbeføjelse, alene, at myndigheden er beføjet til at holde sig underrettet om udviklingen på området samt til at udtale sig vejledende om sin opfattelse af forholdene.

Jeg henviser herved til Folketingets Ombudsmands Beretning 1980.677, til Betænkning nr. 981.1983 om Håndhævelse af bygge- og miljølovgivningen, s. 45 ff, til Bent Christensen: "Forvaltningsret - forvaltningens opgaver og organisation", s. 183 ff, samt til Lars Nordskov Nielsen: "Forvaltningsret - administrativ rekurs og Folketingets Ombudsmand", s. 9 f. Hæfte udgivet 1986 på Det Samfundsvidenskabelige Fakultets repro-center.

Udøvelsen af tilsynet vil naturligvis kunne give anledning til, at tilsynsmyndigheden tager initiativ til fastsætelse af (nye) generelle regler, såfremt dette må anses for påkrævet eller ønskeligt.

En sektormyndigheds udøvelse af retligt bindende beføjelser - som i dette tilfælde en annullation af eksamenskarakterer - kræver udtrykkelig lovhjemmel.

Der findes ikke lovbestemmelser eller andre lignende retskilder, som tillægger Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen en beføjelse til at annullere eksamenskarakterer, som det skete den 19. juni 1989.

Samtidig må jeg konstatere, at heller ikke rektor ville have haft hjemmel til at ændre eksamenskaraktererne. Rektors beføjelser i forbindelse med eksamen er nøje reguleret i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 265 af 25. maj 1984 om studentereksamen mv. i gymnasiet. En annullationsbeføjelse er ikke omtalt i bekendtgørelsen.

Finder sektormyndigheden, at der foreligger klar ulovlighed, vil den kunne anmode de kommunale tilsynsmyndigheder - i dette tilfælde Indenrigsministeriet - om at gribe ind efter den kommunale styrelseslovs § 61.

Det har indgået i mine overvejelser, om der ved eksaminationen kan antages at være sket så åbenbare eller grove fejl, at de givne karakterer må siges at være ugyldige (nullitet). Jeg finder imidlertid ikke, at de i sagen foreliggende oplysninger støtter en sådan antagelse. Jeg henviser herved bl.a. til rektors udtalelse om eksamensforløbet.

Jeg må således være af den opfattelse, at Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen har været ubeføjet til at annullere de pågældende karakterer. Der er derfor tale om en ugyldig afgørelse, hvis konsekvens er, at de oprindelige karakterer skal stå ved magt, og at eleverne får udleveret nye eksamensbeviser.

Jeg har henstillet til Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen at genoverveje sagen i lyset af ovennævnte synspunkter. Jeg har bedt om at modtage underretning om resultaterne af direktoratets overvejelser.

..."

Direktoratet for Gymnasieskolerne og Højere Forberedelseseksamen meddelte mig senere, at direktoratet havde tilbagekaldt afgørelsen om annullation af eksamenskaraktererne, og at eleverne fik udleveret nye eksamensbeviser.

Direktoratet havde samtidig orienteret Tilmeldingskontoret ved Københavns Universitet om, at de pågældende elever, som havde søgt optagelse på videregående uddannelser og nu henvendte sig med et nyt gennemsnit, skulle behandles, som om de havde søgt på grundlag af dette gennemsnit inden ansøgningsfristen. Skulle de herefter optages på en højere prioriteret uddannelse, ville de blive optaget som overtallige.

 

Herefter foretog jeg ikke videre i sagen.