Vejledning nr. 58 af 30. juni 2010 om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser

 

I bekendtgørelse nr. 800 af 28. juni 2010 om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser er der fastsat regler om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af dem uddybes med nærmere retningslinjer.

Kapitel 1

Anvendelsesområde

Til § 1.

Arbejdsløshedskasserne (herefter kaldet a-kasserne) er hverken omfattet af Forvaltningsloven, (lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer) eller Offentlighedsloven (lov om offentlighed i forvaltningen, lov nr. 572 af 19. december 1985 med senere ændringer). A-kasserne er heller ikke omfattet af Retssikkerhedsloven (lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov nr. 453 af 10. juni 1997 med senere ændringer).

A-kasserne er omfattet af Persondataloven (lov om behandling af personoplysninger, lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer). A-kasserne skal derfor behandle oplysninger om et medlem i overensstemmelse med god databehandlingsskik og i øvrigt følge reglerne i Persondataloven.

Selvom a-kasserne ikke er omfattet af forvaltningsloven m.v., stilles der i det væsentlige de samme krav til medlemmets rettigheder og pligter m.v. og til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser, som der stilles i den offentlige forvaltning.

Ved siden af reglerne i denne bekendtgørelse er der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (herefter kaldet loven) og i de administrative regler fastsat specielle forvaltningsretlige regler på bestemte områder. Det gælder f.eks. reglerne om a-kassernes pligt til at vejlede medlemmet, jf. § 65 i loven og de regler, der er udstedt i medfør af den bestemmelse. Det gælder ligeledes reglerne om klage over a-kassernes afgørelser i § 98 i loven og de regler, der er udstedt i medfør af den bestemmelse.

Definition

Til § 2, stk. 2.

Sagsbegrebet, der er defineret her, er bredt og dækker alle typer sager, der kan opstå i forbindelse med en a-kasses sagsbehandling.

Kapitel 2

Partshøring

Til § 4, stk. 1.

A-kassen skal i bestemte situationer høre medlemmet. Det er fastsat i lovens § 65 a, stk. 4, og svarer i princippet til høringspligten i forvaltningslovens § 19.

Af § 65 a, stk. 4, i loven fremgår, at a-kassen skal høre medlemmet, hvis medlemmet ikke er bekendt med, at a-kassen er i besiddelse af eller vil benytte bestemte oplysninger, som er til ugunst for medlemmet, og som vil indgå i a-kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser.

Der skal kun partshøres i de situationer, hvor a-kassen forventer, at der senere skal træffes en afgørelse til ugunst for medlemmet. Derfor er sagsbegrebet i § 4, stk. 1, meget snævrere end det, der er beskrevet i § 2, stk. 2.

Bestemte oplysninger til ugunst for medlemmet kan f.eks. komme fra et jobcenter eller en anden myndighed, en arbejdsgiver, et pengeinstitut, livsforsikringsselskab eller pensionskasse m.v., og fra private – f.eks. i forbindelse med en anmeldelse. Oplysningerne kan også komme fra medlemmet selv. Oplysningerne kan f.eks. omhandle medlemmets udeblivelse fra samtaler m.v., ansøgning om eller modtagelse af andre offentlige ydelser, lønarbejde (lønnet som ulønnet) og udøvelse af selvstændig virksomhed.

Selvom medlemmet er bekendt med, at a-kassen har en bestemt oplysning, skal a-kassen høre medlemmet, når oplysningen vil indgå i a-kassens oplysningsgrundlag i en afgørelse om medlemmets ret til ydelser. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet selv har givet a-kassen oplysningen, eller hvis oplysningen beror på medlemmets adfærd, f.eks. at medlemmet er udeblevet fra en samtale med a-kassen.

Hvis f.eks. medlemmet på ydelseskortet oplyser, at medlemmet har haft lønarbejde i et antal timer, og a-kassen derfor kun udbetaler dagpenge på grund af de ledige timer, er der tale om a-kassens almindelige administration af dagpengekort. A-kassen skal ikke i den forbindelse partshøre medlemmet på grund af oplysningerne på dagpengekortet.

Hvis medlemmet derimod oplyser om timer med arbejde i egen selvstændig virksomhed på ydelseskortet, og a-kassen ikke tidligere har taget stilling til, om den selvstændige virksomhed er forenelig med retten til dagpenge, skal a-kassen høre medlemmet.

Til § 4, stk. 2.

A-kassen skal oplyse medlemmet om baggrunden for høringen. Det kan f.eks. være, at medlemmet er udeblevet fra en samtale i jobcenteret, eller at a-kassen har fået en oplysning om, at medlemmet har haft lønarbejde i en periode, hvor medlemmet også har fået arbejdsløshedsdagpenge.

Det er et krav, at a-kassen i høringen oplyser, at a-kassen kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis medlemmet ikke medvirker til sagens oplysning. Det gælder også, hvis medlemmet ved høringen ikke medvirker konstruktivt til oplysningen af sagen. Det er tilfældet, hvis medlemmet f.eks. besvarer a-kassens høring uklart eller usagligt, eller hvis medlemmet forhaler svaret i sagen.

Til § 4, stk. 4.

En høring anses for at være kommet frem til medlemmet 2 dage efter den er afsendt fra a-kassen.

Fristen for medlemmets svar er 1 uge, fra høringen er kommet frem til medlemmet, medmindre a-kassen fastsætter en kortere eller en længere frist. Konkrete forhold, der kan tale for en længere frist, kan f.eks. være, at a-kassen sender høringen lige op til en helligdag. A-kassen kan give en kortere frist, hvis f.eks. partshøringen foregår mundtligt på et møde i a-kassen.

Til § 5, stk. 1.

Af lovens § 65 a, stk. 5 fremgår, at hvis der udbetales ydelser til medlemmet på tidspunktet for høringen af medlemmet efter stk. 4, skal a-kassen fortsætte med at udbetale ydelserne, indtil der træffes en afgørelse, som er meddelt medlemmet. Ydelserne skal udbetales med forbehold for, om medlemmet har ret til dem. A-kassen skal oplyse medlemmet om, at udbetalingen sker med dette forbehold, og at ydelserne skal tilbagebetales, hvis der træffes afgørelse om, at medlemmet ikke har haft ret til ydelserne, jf. lovens § 86, stk. 1.

Når a-kassen skal partshøre efter § 4, skal a-kassen således fortsætte udbetalingen af en ydelse, uanset at der er tvivl om, hvorvidt medlemmet har ret til ydelsen. Det gælder også, uanset om a-kassen har mistanke om, at medlemmet har begået et svigagtigt eller uagtsomt forhold.

A-kassen skal fortsætte med at udbetale ydelsen, indtil der er truffet en afgørelse, der er meddelt medlemmet. Det vil sige, at udbetalingen først kan stoppe, når afgørelsen er kommet frem til medlemmet. Afgørelsen anses for at være kommet frem til medlemmet 2 dage efter, den er afsendt fra a-kassen.

Til § 5, stk. 2.

A-kassens beslutning om, at en ydelse skal udbetales med forbehold, jf. lovens § 65 a, stk. 5, har indflydelse på både den sanktion m.v., et medlem skal have, hvis det viser sig, at udbetalingen af ydelsen er sket med urette, og på a-kassens ret til refusion for den fejludbetalte ydelse.

Når a-kassen oplyser medlemmet om, at ydelserne udbetales med forbehold, bliver medlemmet bragt ud af den gode tro med hensyn til retten til at modtage ydelserne. Hvis a-kassen efterfølgende træffer afgørelse om, at der er udbetalt ydelser med urette, er der således grundlag for at kræve ydelserne tilbagebetalt for hele perioden. A-kassens afgørelse kan påklages efter reglen i lovens § 98.

Medlemmet friholdes for sanktion for det tilbagebetalingsbeløb, der skyldes det konkrete forhold, og som udbetales med forbehold. Der henvises i øvrigt til Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om en sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Det er et krav, at a-kassen i høringen oplyser medlemmet om, at ydelser som udbetales herefter, udbetales med forbehold for, om medlemmet har ret til dem, og at ydelserne skal betales tilbage, såfremt medlemmet ikke havde ret til dem.

A-kassen kan ved høringen af medlemmet kun tage forbehold for ydelser, der endnu ikke er udbetalt, men forbeholdet kan godt dække ydelser, som udbetales for ledige dage, der ligger før høringsbrevet sendes til medlemmet.

Forbeholdet er tilkendegivet over for medlemmet, når medlemmet modtager høringsbrevet. Høringsbrevet anses for modtaget 2 dage efter den dato, a-kassen afsendte høringen til medlemmet.

Om a-kassens forbehold skal gælde fra udløbet af den seneste udbetalingsperiode eller fra en hændelsesdato afhænger af den konkrete situation, se eksemplerne nedenfor.

 

   
Eksempel 1.
Udbetalingen med forbehold gælder for hele dagpengeperioden.
   
 
Medlemmet har oplyst at være fuldt ledig i 3 måneder og har sidst fået udbetalt dagpenge i slutningen af august 2010.
 
Fredag d. 10. september 2010 får a-kassen en oplysning om, at medlemmet har haft ”sort” arbejde de sidste 3 måneder. A-kassen undersøger forskellige forhold, og onsdag d. 15. september 2010 hører a-kassen medlemmet om oplysningen og tager samtidig forbehold. Medlemmet svarer på høringen, men a-kassen har først d. 1. oktober 2010 oplysninger til at kunne træffe afgørelse i sagen. A-kassen har udbetalt 4 ugers dagpenge ved udgangen af september 2010, som dækkede perioden 23. august 2010 – 19. september 2010.
 
A-kassen træffer afgørelse om, at medlemmet har arbejdet »sort« og har begået svig. Udbetalingen med forbehold gælder for hele dagpengeperioden.
   
Eksempel 2.
Udbetalingen med forbehold gælder fra hændelsesdagen.
   
 
Medlemmet har oplyst at være fuldt ledig i 3 måneder og har sidst fået udbetalt dagpenge i slutningen af august 2010.
 
Fredag d. 10. september 2010 oplyser medlemmet a-kassen om, at han starter selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med dagpengeret mandag d. 13. september 2010. A-kassen mener umiddelbart, at der er tale om selvstændig virksomhed på fuld tid. A-kassen undersøger forskellige forhold og onsdag d. 15. september 2010 hører a-kassen medlemmet om oplysningen og tager forbehold. Medlemmet svarer på høringen, men a-kassen har først 1. oktober 2010 oplysninger til at kunne træffe afgørelse i sagen. A-kassen har udbetalt 4 ugers dagpenge ved udgangen af september 2010 dækkende perioden 23. august 2010 – 19. september 2010. A-kassen træffer afgørelse om, at medlemmet driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse fra 13. september 2010. Forbeholdet i denne situation var gældende fra d. 13. september 2010. Perioden frem til denne dato er udbetalt med rette.
   
Eksempel 3.
Udbetalingen med forbehold gælder fra hændelsesdagen.
   
 
Medlemmet har været fuldt ledigt i en periode og har sidst fået udbetalt dagpenge i slutningen af august 2010.
 
Onsdag d. 8. september 2010 udebliver medlemmet fra en jobsamtale på Jobcenteret. Jobcenteret indberetter udeblivelsen til a-kassen, og d. 10. september 2010 hører a-kassen medlemmet om oplysningen. Medlemmet svarer på høringen, men a-kassen har først 1. oktober 2010 oplysninger til at kunne træffe afgørelse i sagen. A-kassen har udbetalt 4 ugers dagpenge ved udgangen af september 2010 dækkende perioden 23. august 2010 – 19. september 2010.
 
A-kassen træffer afgørelse om, at medlemmet på grund af udeblivelsen ikke har ret til dagpenge fra d. 8. september 2010. Forbeholdet var i denne situation gældende fra d. 8. september 2010. Perioden frem til denne dato er udbetalt med rette.
   

 

Til § 6, stk. 1 og 2.

Et medlem afleverer en række oplysninger til a-kassen, og på det grundlag foretager a-kassen den almindelige administration omkring optagelse, overflytning, beregning af dagpenge, udbetaling af dagpenge, udmeldelse m.v. Disse forhold giver ikke grund til partshøring. Det skyldes, at sådanne oplysninger ikke fører til en afgørelse til ugunst for medlemmet, eller at medlemmet ved, at disse oplysninger vil indgå i en afgørelse. Eksempler på sådanne oplysninger er, at medlemmet giver a-kassen besked om, at medlemmet er kommet i fuldtidsarbejde, eller at medlemmet fra en bestemt dag aftjener værnepligt. Endvidere kan nævnes en situation, hvor a-kassen på baggrund af en rådighedssamtale med medlemmet kan træffe afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Til § 6, stk. 3.

A-kassens administration beror bl.a. på oplysninger om medlemmet, som a-kassen får fra egne registre, indkomstregistret, Arbejdsmarkedsportalen og andre offentlige registre, og a-kassen skal ikke høre medlemmet om disse oplysninger.

Der kan dog være grund til at høre medlemmet, hvis a-kassen på grund af oplysninger fra disse registre får en mistanke om, at medlemmet i en periode har fået ydelser med urette, jf. herved § 4, stk. 1.

Til § 7.

Et medlem skal ikke have mulighed for at forhale a-kassens afgørelse i sagen ved at undlade at medvirke til at oplyse sagen eller undlade at besvare høringen, jf. § 4. Det betragtes også som manglende medvirken, når medlemmet ikke medvirker aktivt og konstruktivt til oplysningen af sagen eller giver urigtige oplysninger. Når høringen er gennemført efter reglerne, kan a-kassen derfor træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

Til § 8.

Formålet med bestemmelsen er, at a-kassen kan begrænse perioden med udbetaling med forbehold.

A-kassen kan træffe en delafgørelse om medlemmets ret til ydelser, når partshøringen er gennemført, således at udbetalingen med forbehold ophører fra den dato, delafgørelsen er kommet frem til medlemmet. Når sagen er endeligt oplyst, træffer a-kassen afgørelse om tilbagebetaling og eventuel sanktion.

Ret til repræsentation

Til § 10, stk. 2.

Hvis der er tale om en socialrådgiver, advokat, revisor eller en faglig organisation, der som led i professionen optræder som repræsentant for parten, er der normalt ikke grund til at kræve dokumentation for fuldmagtsforholdet.

Et medlems personlige fremmøde sammen med en bisidder eller en tolk medfører ikke, at der er tale om repræsentation. Medlemmet har i disse situationer ikke givet sine partsbeføjelser videre.

Samtykke

Til § 11.

Der kan gives samtykke på følgende måder:

 

a) samtykkeerklæring

b) afkrydsning i en rubrik på en blanket, f.eks. en ledighedserklæring, når det fremgår, at der med afkrydsningen er givet udtrykkeligt samtykke til, at der indhentes oplysninger, eller

c) mundtlig erklæring, hvorom der gøres notat i sagen.

 

Hvis medlemmet ikke ønsker at give samtykke, skal a-kassen oplyse medlemmet om konsekvensen. Det vil typisk være, at a-kassen ikke kan indhente nødvendige oplysninger til sagen, og at a-kassen derfor ikke kan udbetale en ydelse til medlemmet (den processuelle skadevirkning).

Partens aktindsigt

Til § 12.

Der henvises i øvrigt til Persondataloven (lov om behandling af personoplysninger, lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer), som også gælder for medlemmer af en a-kasse.

Andres aktindsigt

Til § 13.

A-kassen må ikke uden medlemmets samtykke give aktindsigt til f.eks. en privat anmelder, fordi denne ikke er part i sagen.

Kapitel 3

Pligt til at give oplysninger

Til § 14.

Medlemmets pligt til at oplyse sagen er også fastsat i bilaget til bekendtgørelse nr. 1471 af 21. december 2005 om standardvedtægt for anerkendte a-kasser. Hvis medlemmet tilsidesætter oplysningspligten, er det en forseelse, der kan medføre tab af ret til ydelser m.v., jf. § 87 i loven. Oplysningspligten har endvidere afgørende betydning for, om medlemmet skal tilbagebetale ydelser, som er modtaget med urette, jf. lovens § 86.

Kapitel 4

Tavshedspligt

Til § 16.

Tavshedspligt betyder f.eks., at en medarbejder i a-kassen ikke må oplyse uvedkommende om, at en bestemt person er ledig, om et medlem har en sag om tilbagebetaling, eller om en person tidligere er blevet pålagt en karantæne for at have afgivet urigtige oplysninger til a-kassen.

Oplysninger, som Arbejdsdirektoratet indhenter fra andre offentlige myndigheder og giver videre til a-kassen, er undergivet tavshedspligt i den pågældende a-kasse. Overtrædelse heraf kan medføre straf efter straffeloven. Det er fastsat i lovens § 91, stk. 8.

Notatpligt

Til § 17.

Der er også fastsat regler om notatpligt i andre regelsæt. Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om a-kassens pligt til at vejlede m.v. fastsætter en pligt for a-kassen til at notere alle oplysninger, der kan have betydning for vejledningen af medlemmet, herunder oplysninger, som medlemmet selv giver. Desuden skal a-kassen notere, hvad medlemmet er blevet informeret og vejledt om.

Videregivelse af oplysninger

Til § 18.

A-kassen skal videregive oplysninger til bl.a. kommunerne, SKAT, politiet, anklagemyndigheden, domstolene, Arbejdsdirektoratet, andre offentlige myndigheder og andre a-kasser.

Der henvises i øvrigt til Persondataloven (lov om behandling af personoplysninger, lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer), som også gælder for medlemmer af en a-kasse.

Kapitel 5

Underretning af en part i tilsynssager

Til § 19.

En undersøgelse i a-kassen starter, når a-kassen har behov for, enten skriftligt eller telefonisk, at indhente oplysninger fra en arbejdsgiver eller andre, f.eks. en kommune. Samtidig hermed skal medlemmet orienteres om, at sagen er opstået. A-kassens interne undersøgelser, f.eks. ved opslag i indkomstregistret eller indhentning af oplysninger fra Arbejdsdirektoratet, medfører således ikke, at a-kassen skal orientere medlemmet herom.

Krav til a-kassens afgørelse

Til § 23, stk. 3.

A-kassens beslutning om, at en ydelse skal udbetales med forbehold, jf. lovens § 65 a, stk. 5, har indflydelse på både den sanktion m.v. et medlem skal have, hvis det viser sig, at udbetalingen af ydelsen er sket med urette, og på a-kassens ret til refusion for den fejludbetalte ydelse.

Det skal derfor fremgå af afgørelsen, fra hvilken dato ydelsen har været udbetalt med forbehold. Med hensyn til reglerne om sanktion henvises til Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse og vedrørende reglerne om refusion henvises til Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.

Til § 23 og § 24.

Med hensyn til forslag til opbygning af en a-kasses afgørelse henvises til Bilag 1.

A-kassen kan i nogle tilfælde undlade at træffe en skriftlig afgørelse med begrundelse m.v.

1. I sager, hvor der er udbetalt for meget i ydelser til et medlem, og hvor der ikke er tvivl om, at medlemmet har pligt til at betale tilbage, jf. lovens § 86 stk. 1, kan a-kassen undlade at træffe en skriftlig afgørelse, hvis

 

a) medlemmet af egen drift retter henvendelse til a-kassen i anledning af fejludbetalingen,

b) der ikke skal foretages ændringer i eventuelle ''tro- og love oplysninger'', der ligger til grund for udbetalingen,

c) der ikke skal pålægges en sanktion, jf. lovens § 87, og

d) der i medlemmets sag foretages et notat om tilbagebetalingsbeløbets opståen og grundlaget for tilbagebetalingen, herunder spørgsmålet om a-kassens eventuelle ansvar.

 

2. En a-kasse kan endvidere undlade at træffe en skriftlig afgørelse i de tilfælde, hvor der er tale om en omkontering fra én ydelsesform til en anden, f.eks. fra dagpenge til feriedagpenge (og denne ændring ikke skyldes medlemmet).

3. Endelig skal en a-kasse ikke træffe afgørelse, hvis medlemmet er gjort opmærksom på fejlen, inden ydelsen er til disposition på medlemmets konto.

Ovennævnte muligheder for, at a-kassen kan lade være med at træffe en afgørelse, omfatter ikke tilbagebetaling, der støtter sig på § 86 stk. 2, hvor udbetalingen oprindeligt er sket med rette, men hvor efterfølgende forhold giver adgang til på objektivt grundlag at kræve tilbagebetaling. I disse tilfælde skal der træffes afgørelse, der opfylder kravene i § 23 og § 24.

Ikrafttrædelse

Til § 25, stk. 1.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 19 af 4. marts 2005 om almindelige krav til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser.

Til § 25, stk. 2.

Det afgørende er, hvornår arbejdsløshedskassen partshører medlemmet. Hvis arbejdsløshedskassen partshører medlemmet inden den 1. juli 2010, behandles sagen efter de gældende regler.

Arbejdsdirektoratet, den 30. juni 2010

Peter Andersen Hove

/ Eva Kok


Bilag 1

1. Krav til a-kassens afgørelse

En afgørelse skal være skriftlig, dateret og underskrevet. Det skal klart fremgå, at afgørelsen er fra a-kassen. Hvis der anvendes fælles brevpapir for en a-kasse og en faglig organisation, skal brevpapiret/afgørelsen indeholde a-kassens navn, adresse og telefonnummer. Det skal tydeligt fremgå, hvis adresse og telefonnummer for a-kassen og den faglige organisation er fælles.

Afgørelsen stiles til det enkelte medlem eller dennes repræsentant.

Afgørelsen må kun vedrøre det enkelte medlems konkrete sag.

2. Afgørelse opbygget efter dialogprincippet

Arbejdsdirektoratet anbefaler at bygge en afgørelse op efter dialogprincippet. Dette indebærer, at afgørelsens opbygning svarer til en række spørgsmål (fra medlemmet) med svar (fra a-kassen):

Spørgsmål

 

Hvad drejer det sig om?

Hvad er resultatet?

Hvordan er a-kassen nået frem til resultatet?

Kan jeg klage og hvordan?

Hvor kan jeg henvende mig om konsekvenser og yderligere tvivlsspørgsmål?

Er der andet, jeg bør vide?

Hvilke oplysninger har a-kassen haft i sagen?

Hvilke regler er anvendt for at nå den konkrete afgørelse?

 

Svarene på disse spørgsmål bør fremgå af afgørelsen i denne rækkefølge.

3. Afgørelsens opbygning

Indledning i afgørelsen

Indledningen til en afgørelse består af nogle få linjer, hvor sagens opståen omtales sammen med en præsentation og præcisering af, hvad sagen drejer sig om.

Selve afgørelsen

Det gør det lettere at overskue og forstå resultatet af a-kassens overvejelser og sagsbehandling, hvis selve afgørelsen findes i et særligt afsnit uden begrundelse m.v.

Det anbefales at give afsnittet overskriften ''Afgørelse''. Afsnittet skal kun indeholde en kort og præcis fastlæggelse af den retsstilling, som er eller skal være gældende i sagen.

Begrundelse

En afgørelse fra en a-kasse skal altid begrundes, fordi afgørelsen også tjener til at informere og vejlede og oplyse om og præcisere betingelser for ydelser m.v.

Begrundelsen skal også udtrykke, at sagen er tilstrækkeligt undersøgt, at der er taget udtrykkeligt stilling til alle relevante oplysninger i sagen og relevante retsregler har været inddraget i bedømmelsen.

Begrundelsen skal være klar, gennemskuelig og letforståelig, så der senere ikke er behov for at uddybe den.

Det sker ved

 

kortfattet at redegøre for de fakta, der er tillagt betydning og dermed også lagt til grund for afgørelsen.

at de fakta, der er lagt til grund, kan genfindes i sagsfremstillingen

at oplyse, hvilke (eventuelt af medlemmet bestridte) forhold, der anses for godtgjort og dermed er lagt til grund

nøjagtigt at henvise til det retlige grundlag i form af regler i lov(e) og bekendtgørelse(r), selv om afgørelsen har et særligt afsnit om regler

at angive de hovedhensyn, der har været bestemmende, hvis afgørelsen beror på et skøn

at tage stilling til medlemmets forklaring, anbringender i klage og erklæringer i øvrigt i det omfang, de er relevante for sagens afgørelse

 

I tilbagebetalingssager skal a-kassen yderligere redegøre for:

 

hvorfor medlemmet er pålagt pligt til at betale tilbage,

om der er udbetalt ydelser med forbehold,

om medlemmet kan bebrejdes noget i relation til sin oplysningspligt, hvis dette er relevant,

hvordan tilbagebetalingsbeløbet eventuelt forrentes og

hvordan størrelsen af tilbagebetalingsbeløbet er beregnet

 

I sanktionssager skal a-kassen yderligere redegøre for:

 

hvorfor medlemmet pålægges eller indstilles til at blive pålagt en sanktion, herunder hvilke forhold i medlemmets adfærd, der har ført til at betragte adfærden som svigagtig eller uagtsom,

hvordan sanktionens størrelse er beregnet og

sanktionens varighed.

 

Klagevejledning

A-kassens afgørelse skal indeholde en klagevejledning. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om klage over a-kassernes afgørelser.

A-kassernes afgørelser i tilsynssager, som sendes til Arbejdsdirektoratet, skal indeholde oplysning om, at de pågældende sager indgår i direktoratets tilsynsvirksomhed, og at afgørelserne derfor kan ændres af direktoratet.

Anden vejledning m.v.

I et afsnit om anden vejledning vil der typisk kunne gives en række oplysninger, der har relevans til sagen, f.eks. om

 

opfordring til kontakt til a-kassen

genoptagelse som medlem efter slettelse

tilbagebetaling af et fejludbetalt beløb

at medlemmet ved tilbagebetaling bør give a-kassen ret til omligning og transport i overskydende skat.

medlemmets muligheder for at handle efter afgørelsen, bortset fra klage

betingelser for at opnå en bestemt retsstilling.