Vejledning nr. 58
af 30. juni 2010 om kravene til
arbejdsløshedskassernes
sagsbehandling og afgørelser
I bekendtgørelse
nr. 800 af 28. juni 2010 om kravene
til arbejdsløshedskassernes
sagsbehandling og afgørelser er der
fastsat regler om kravene til
arbejdsløshedskassernes
sagsbehandling og afgørelser. I
denne vejledning beskrives
bekendtgørelsens regler, og nogle af
dem uddybes med nærmere
retningslinjer.
Kapitel 1
Anvendelsesområde
Til § 1.
Arbejdsløshedskasserne (herefter
kaldet a-kasserne) er hverken
omfattet af Forvaltningsloven, (lov
nr. 571 af 19. december 1985 med
senere ændringer) eller
Offentlighedsloven (lov om
offentlighed i forvaltningen, lov
nr. 572 af 19. december 1985 med
senere ændringer). A-kasserne er
heller ikke omfattet af
Retssikkerhedsloven (lov om
retssikkerhed og administration på
det sociale område, lov nr. 453 af
10. juni 1997 med senere ændringer).
A-kasserne er omfattet af
Persondataloven (lov om behandling
af personoplysninger, lov nr. 429 af
31. maj 2000 med senere ændringer).
A-kasserne skal derfor behandle
oplysninger om et medlem i
overensstemmelse med god
databehandlingsskik og i øvrigt
følge reglerne i Persondataloven.
Selvom a-kasserne ikke er omfattet
af forvaltningsloven m.v., stilles
der i det væsentlige de samme krav
til medlemmets rettigheder og
pligter m.v. og til a-kassernes
sagsbehandling og afgørelser, som
der stilles i den offentlige
forvaltning.
Ved siden af reglerne i denne
bekendtgørelse er der i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
(herefter kaldet loven) og i de
administrative regler fastsat
specielle forvaltningsretlige regler
på bestemte områder. Det gælder
f.eks. reglerne om a-kassernes pligt
til at vejlede medlemmet, jf. § 65 i
loven og de regler, der er udstedt i
medfør af den bestemmelse. Det
gælder ligeledes reglerne om klage
over a-kassernes afgørelser i § 98 i
loven og de regler, der er udstedt i
medfør af den bestemmelse.
Definition
Til § 2, stk. 2.
Sagsbegrebet, der er defineret her,
er bredt og dækker alle typer sager,
der kan opstå i forbindelse med en
a-kasses sagsbehandling.
Kapitel 2
Partshøring
Til § 4, stk. 1.
A-kassen skal i bestemte situationer
høre medlemmet. Det er fastsat i
lovens § 65 a, stk. 4, og svarer i
princippet til høringspligten i
forvaltningslovens § 19.
Af § 65 a, stk. 4, i loven fremgår,
at a-kassen
skal høre medlemmet, hvis medlemmet
ikke er bekendt med, at a-kassen er
i besiddelse af eller vil benytte
bestemte oplysninger, som er til
ugunst for medlemmet, og som vil
indgå i a-kassens oplysningsgrundlag
i en afgørelse om medlemmets ret til
ydelser.
Der skal kun partshøres i de
situationer, hvor a-kassen
forventer, at der senere skal
træffes en afgørelse til ugunst for
medlemmet. Derfor er sagsbegrebet i
§ 4, stk. 1, meget snævrere end det,
der er beskrevet i § 2, stk. 2.
Bestemte oplysninger til ugunst for
medlemmet kan f.eks. komme fra et
jobcenter eller en anden myndighed,
en arbejdsgiver, et pengeinstitut,
livsforsikringsselskab eller
pensionskasse m.v., og fra private –
f.eks. i forbindelse med en
anmeldelse. Oplysningerne kan også
komme fra medlemmet selv.
Oplysningerne kan f.eks. omhandle
medlemmets udeblivelse fra samtaler
m.v., ansøgning om eller modtagelse
af andre offentlige ydelser,
lønarbejde (lønnet som ulønnet) og
udøvelse af selvstændig virksomhed.
Selvom medlemmet er bekendt med, at
a-kassen har en bestemt oplysning,
skal a-kassen høre medlemmet, når
oplysningen vil indgå i a-kassens
oplysningsgrundlag i en afgørelse om
medlemmets ret til ydelser. Det kan
være tilfældet, hvis medlemmet selv
har givet a-kassen oplysningen,
eller hvis oplysningen beror på
medlemmets adfærd, f.eks. at
medlemmet er udeblevet fra en
samtale med a-kassen.
Hvis f.eks. medlemmet på
ydelseskortet oplyser, at medlemmet
har haft lønarbejde i et antal
timer, og a-kassen derfor kun
udbetaler dagpenge på grund af de
ledige timer, er der tale om
a-kassens almindelige administration
af dagpengekort. A-kassen skal ikke
i den forbindelse partshøre
medlemmet på grund af oplysningerne
på dagpengekortet.
Hvis medlemmet derimod oplyser om
timer med arbejde i egen selvstændig
virksomhed på ydelseskortet, og
a-kassen ikke tidligere har taget
stilling til, om den selvstændige
virksomhed er forenelig med retten
til dagpenge, skal a-kassen høre
medlemmet.
Til § 4, stk. 2.
A-kassen skal oplyse medlemmet om
baggrunden for høringen. Det kan
f.eks. være, at medlemmet er
udeblevet fra en samtale i
jobcenteret, eller at a-kassen har
fået en oplysning om, at medlemmet
har haft lønarbejde i en periode,
hvor medlemmet også har fået
arbejdsløshedsdagpenge.
Det er et krav, at a-kassen i
høringen oplyser, at a-kassen kan
træffe afgørelse på det foreliggende
grundlag, hvis medlemmet ikke
medvirker til sagens oplysning. Det
gælder også, hvis medlemmet ved
høringen ikke medvirker konstruktivt
til oplysningen af sagen. Det er
tilfældet, hvis medlemmet f.eks.
besvarer a-kassens høring uklart
eller usagligt, eller hvis medlemmet
forhaler svaret i sagen.
Til § 4, stk. 4.
En høring anses for at være kommet
frem til medlemmet 2 dage efter den
er afsendt fra a-kassen.
Fristen for medlemmets svar er 1
uge, fra høringen er kommet frem til
medlemmet, medmindre a-kassen
fastsætter en kortere eller en
længere frist. Konkrete forhold, der
kan tale for en længere frist, kan
f.eks. være, at a-kassen sender
høringen lige op til en helligdag.
A-kassen kan give en kortere frist,
hvis f.eks. partshøringen foregår
mundtligt på et møde i a-kassen.
Til § 5, stk. 1.
Af lovens § 65 a, stk. 5 fremgår, at
hvis der
udbetales ydelser til medlemmet på
tidspunktet for høringen af
medlemmet efter stk. 4, skal
a-kassen fortsætte med at udbetale
ydelserne, indtil der træffes en
afgørelse, som er meddelt medlemmet.
Ydelserne skal
udbetales med forbehold for, om
medlemmet har ret til dem.
A-kassen skal
oplyse medlemmet om, at udbetalingen
sker med dette forbehold, og at
ydelserne skal tilbagebetales, hvis
der træffes afgørelse om, at
medlemmet ikke har haft ret til
ydelserne, jf. lovens § 86, stk. 1.
Når a-kassen skal partshøre efter §
4, skal a-kassen således fortsætte
udbetalingen af en ydelse, uanset at
der er tvivl om, hvorvidt medlemmet
har ret til ydelsen. Det gælder
også, uanset om a-kassen har
mistanke om, at medlemmet har begået
et svigagtigt eller uagtsomt
forhold.
A-kassen skal fortsætte med at
udbetale ydelsen, indtil der er
truffet en afgørelse, der er meddelt
medlemmet. Det vil sige, at
udbetalingen først kan stoppe, når
afgørelsen er kommet frem til
medlemmet. Afgørelsen anses for at
være kommet frem til medlemmet 2
dage efter, den er afsendt fra
a-kassen.
Til § 5, stk. 2.
A-kassens beslutning om, at en
ydelse skal udbetales med forbehold,
jf. lovens § 65 a, stk. 5, har
indflydelse på både den sanktion
m.v., et medlem skal have, hvis det
viser sig, at udbetalingen af
ydelsen er sket med urette, og på
a-kassens ret til refusion for den
fejludbetalte ydelse.
Når a-kassen oplyser medlemmet om,
at ydelserne udbetales med
forbehold, bliver medlemmet bragt ud
af den gode tro med hensyn til
retten til at modtage ydelserne.
Hvis a-kassen efterfølgende træffer
afgørelse om, at der er udbetalt
ydelser med urette, er der således
grundlag for at kræve ydelserne
tilbagebetalt for hele perioden.
A-kassens afgørelse kan påklages
efter reglen i lovens § 98.
Medlemmet friholdes for sanktion for
det tilbagebetalingsbeløb, der
skyldes det konkrete forhold, og som
udbetales med forbehold. Der
henvises i øvrigt til
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse
om en sanktion til medlemmer af en
arbejdsløshedskasse.
Det er et krav, at a-kassen i
høringen oplyser medlemmet om, at
ydelser som udbetales herefter,
udbetales med forbehold for, om
medlemmet har ret til dem, og at
ydelserne skal betales tilbage,
såfremt medlemmet ikke havde ret til
dem.
A-kassen kan ved høringen af
medlemmet kun tage forbehold for
ydelser, der endnu ikke er udbetalt,
men forbeholdet kan godt dække
ydelser, som udbetales for ledige
dage, der ligger før høringsbrevet
sendes til medlemmet.
Forbeholdet er tilkendegivet over
for medlemmet, når medlemmet
modtager høringsbrevet.
Høringsbrevet anses for modtaget 2
dage efter den dato, a-kassen
afsendte høringen til medlemmet.
Om a-kassens forbehold skal gælde
fra udløbet af den seneste
udbetalingsperiode eller fra en
hændelsesdato afhænger af den
konkrete situation, se eksemplerne
nedenfor.
|
|
Eksempel 1.
|
Udbetalingen
med
forbehold
gælder for
hele
dagpengeperioden.
|
|
|
|
Medlemmet
har oplyst
at være
fuldt ledig
i 3 måneder
og har sidst
fået
udbetalt
dagpenge i
slutningen
af august
2010.
|
|
Fredag d.
10.
september
2010 får
a-kassen en
oplysning
om, at
medlemmet
har haft
”sort”
arbejde de
sidste 3
måneder.
A-kassen
undersøger
forskellige
forhold, og
onsdag d.
15.
september
2010 hører
a-kassen
medlemmet om
oplysningen
og tager
samtidig
forbehold.
Medlemmet
svarer på
høringen,
men a-kassen
har først d.
1. oktober
2010
oplysninger
til at kunne
træffe
afgørelse i
sagen.
A-kassen har
udbetalt 4
ugers
dagpenge ved
udgangen af
september
2010, som
dækkede
perioden 23.
august 2010
– 19.
september
2010.
|
|
A-kassen
træffer
afgørelse
om, at
medlemmet
har arbejdet
»sort« og
har begået
svig.
Udbetalingen
med
forbehold
gælder for
hele
dagpengeperioden.
|
|
|
Eksempel 2.
|
Udbetalingen
med
forbehold
gælder fra
hændelsesdagen.
|
|
|
|
Medlemmet
har oplyst
at være
fuldt ledig
i 3 måneder
og har sidst
fået
udbetalt
dagpenge i
slutningen
af august
2010.
|
|
Fredag d.
10.
september
2010 oplyser
medlemmet
a-kassen om,
at han
starter
selvstændig
virksomhed
som
bibeskæftigelse
med
dagpengeret
mandag d.
13.
september
2010.
A-kassen
mener
umiddelbart,
at der er
tale om
selvstændig
virksomhed
på fuld tid.
A-kassen
undersøger
forskellige
forhold og
onsdag d.
15.
september
2010 hører
a-kassen
medlemmet om
oplysningen
og tager
forbehold.
Medlemmet
svarer på
høringen,
men a-kassen
har først 1.
oktober 2010
oplysninger
til at kunne
træffe
afgørelse i
sagen.
A-kassen har
udbetalt 4
ugers
dagpenge ved
udgangen af
september
2010
dækkende
perioden 23.
august 2010
– 19.
september
2010.
A-kassen
træffer
afgørelse
om, at
medlemmet
driver
selvstændig
virksomhed
som
hovedbeskæftigelse
fra 13.
september
2010.
Forbeholdet
i denne
situation
var gældende
fra d. 13.
september
2010.
Perioden
frem til
denne dato
er udbetalt
med rette.
|
|
|
Eksempel 3.
|
Udbetalingen
med
forbehold
gælder fra
hændelsesdagen.
|
|
|
|
Medlemmet
har været
fuldt ledigt
i en periode
og har sidst
fået
udbetalt
dagpenge i
slutningen
af august
2010.
|
|
Onsdag d. 8.
september
2010
udebliver
medlemmet
fra en
jobsamtale
på
Jobcenteret.
Jobcenteret
indberetter
udeblivelsen
til
a-kassen, og
d. 10.
september
2010 hører
a-kassen
medlemmet om
oplysningen.
Medlemmet
svarer på
høringen,
men a-kassen
har først 1.
oktober 2010
oplysninger
til at kunne
træffe
afgørelse i
sagen.
A-kassen har
udbetalt 4
ugers
dagpenge ved
udgangen af
september
2010
dækkende
perioden 23.
august 2010
– 19.
september
2010.
|
|
A-kassen
træffer
afgørelse
om, at
medlemmet på
grund af
udeblivelsen
ikke har ret
til dagpenge
fra d. 8.
september
2010.
Forbeholdet
var i denne
situation
gældende fra
d. 8.
september
2010.
Perioden
frem til
denne dato
er udbetalt
med rette.
|
|
|
|
Til § 6, stk. 1
og 2.
Et medlem afleverer en række
oplysninger til a-kassen, og på det
grundlag foretager a-kassen den
almindelige administration omkring
optagelse, overflytning, beregning
af dagpenge, udbetaling af dagpenge,
udmeldelse m.v. Disse forhold giver
ikke grund til partshøring. Det
skyldes, at sådanne oplysninger ikke
fører til en afgørelse til ugunst
for medlemmet, eller at medlemmet
ved, at disse oplysninger vil indgå
i en afgørelse. Eksempler på sådanne
oplysninger er, at medlemmet giver
a-kassen besked om, at medlemmet er
kommet i fuldtidsarbejde, eller at
medlemmet fra en bestemt dag
aftjener værnepligt. Endvidere kan
nævnes en situation, hvor a-kassen
på baggrund af en rådighedssamtale
med medlemmet kan træffe afgørelse
om, at medlemmet ikke står til
rådighed for arbejdsmarkedet.
Til § 6, stk. 3.
A-kassens administration beror bl.a.
på oplysninger om medlemmet, som
a-kassen får fra egne registre,
indkomstregistret,
Arbejdsmarkedsportalen og andre
offentlige registre, og a-kassen
skal ikke høre medlemmet om disse
oplysninger.
Der kan dog være grund til at høre
medlemmet, hvis a-kassen på grund af
oplysninger fra disse registre får
en mistanke om, at medlemmet i en
periode har fået ydelser med urette,
jf. herved § 4, stk. 1.
Til § 7.
Et medlem skal ikke have mulighed
for at forhale a-kassens afgørelse i
sagen ved at undlade at medvirke til
at oplyse sagen eller undlade at
besvare høringen, jf. § 4. Det
betragtes også som manglende
medvirken, når medlemmet ikke
medvirker aktivt og konstruktivt til
oplysningen af sagen eller giver
urigtige oplysninger. Når høringen
er gennemført efter reglerne, kan
a-kassen derfor træffe afgørelse i
sagen på det foreliggende grundlag.
Til § 8.
Formålet med bestemmelsen er, at
a-kassen kan begrænse perioden med
udbetaling med forbehold.
A-kassen kan træffe en delafgørelse
om medlemmets ret til ydelser, når
partshøringen er gennemført, således
at udbetalingen med forbehold
ophører fra den dato, delafgørelsen
er kommet frem til medlemmet. Når
sagen er endeligt oplyst, træffer
a-kassen afgørelse om
tilbagebetaling og eventuel
sanktion.
Ret til
repræsentation
Til § 10, stk. 2.
Hvis der er tale om en
socialrådgiver, advokat, revisor
eller en faglig organisation, der
som led i professionen optræder som
repræsentant for parten, er der
normalt ikke grund til at kræve
dokumentation for
fuldmagtsforholdet.
Et medlems personlige fremmøde
sammen med en bisidder eller en tolk
medfører ikke, at der er tale om
repræsentation. Medlemmet har i
disse situationer ikke givet sine
partsbeføjelser videre.
Samtykke
Til § 11.
Der kan gives samtykke på følgende
måder:
a)
samtykkeerklæring
b)
afkrydsning i en rubrik på en
blanket, f.eks. en
ledighedserklæring, når det fremgår,
at der med afkrydsningen er givet
udtrykkeligt samtykke til, at der
indhentes oplysninger, eller
c)
mundtlig erklæring, hvorom der gøres
notat i sagen.
Hvis medlemmet ikke ønsker at give
samtykke, skal a-kassen oplyse
medlemmet om konsekvensen. Det vil
typisk være, at a-kassen ikke kan
indhente nødvendige oplysninger til
sagen, og at a-kassen derfor ikke
kan udbetale en ydelse til medlemmet
(den processuelle skadevirkning).
Partens
aktindsigt
Til § 12.
Der henvises i øvrigt til
Persondataloven (lov om behandling
af personoplysninger, lov nr. 429 af
31. maj 2000 med senere ændringer),
som også gælder for medlemmer af en
a-kasse.
Andres aktindsigt
Til § 13.
A-kassen må ikke uden medlemmets
samtykke give aktindsigt til f.eks.
en privat anmelder, fordi denne ikke
er part i sagen.
Kapitel 3
Pligt til at give
oplysninger
Til § 14.
Medlemmets pligt til at oplyse sagen
er også fastsat i bilaget til
bekendtgørelse nr. 1471 af 21.
december 2005 om standardvedtægt for
anerkendte a-kasser. Hvis medlemmet
tilsidesætter oplysningspligten, er
det en forseelse, der kan medføre
tab af ret til ydelser m.v., jf. §
87 i loven. Oplysningspligten har
endvidere afgørende betydning for,
om medlemmet skal tilbagebetale
ydelser, som er modtaget med urette,
jf. lovens § 86.
Kapitel 4
Tavshedspligt
Til § 16.
Tavshedspligt betyder f.eks., at en
medarbejder i a-kassen ikke må
oplyse uvedkommende om, at en
bestemt person er ledig, om et
medlem har en sag om
tilbagebetaling, eller om en person
tidligere er blevet pålagt en
karantæne for at have afgivet
urigtige oplysninger til a-kassen.
Oplysninger, som Arbejdsdirektoratet
indhenter fra andre offentlige
myndigheder og giver videre til
a-kassen, er undergivet
tavshedspligt i den pågældende
a-kasse. Overtrædelse heraf kan
medføre straf efter straffeloven.
Det er fastsat i lovens § 91, stk.
8.
Notatpligt
Til § 17.
Der er også fastsat regler om
notatpligt i andre regelsæt.
Arbejdsmarkedsstyrelsens
bekendtgørelse om a-kassens pligt
til at vejlede m.v. fastsætter en
pligt for a-kassen til at notere
alle oplysninger, der kan have
betydning for vejledningen af
medlemmet, herunder oplysninger, som
medlemmet selv giver. Desuden skal
a-kassen notere, hvad medlemmet er
blevet informeret og vejledt om.
Videregivelse af
oplysninger
Til § 18.
A-kassen skal videregive oplysninger
til bl.a. kommunerne, SKAT,
politiet, anklagemyndigheden,
domstolene, Arbejdsdirektoratet,
andre offentlige myndigheder og
andre a-kasser.
Der henvises i øvrigt til
Persondataloven (lov om behandling
af personoplysninger, lov nr. 429 af
31. maj 2000 med senere ændringer),
som også gælder for medlemmer af en
a-kasse.
Kapitel 5
Underretning af
en part i tilsynssager
Til § 19.
En undersøgelse i a-kassen starter,
når a-kassen har behov for, enten
skriftligt eller telefonisk, at
indhente oplysninger fra en
arbejdsgiver eller andre, f.eks. en
kommune. Samtidig hermed skal
medlemmet orienteres om, at sagen er
opstået. A-kassens interne
undersøgelser, f.eks. ved opslag i
indkomstregistret eller indhentning
af oplysninger fra
Arbejdsdirektoratet, medfører
således ikke, at a-kassen skal
orientere medlemmet herom.
Krav til
a-kassens afgørelse
Til § 23, stk. 3.
A-kassens beslutning om, at en
ydelse skal udbetales med forbehold,
jf. lovens § 65 a, stk. 5, har
indflydelse på både den sanktion
m.v. et medlem skal have, hvis det
viser sig, at udbetalingen af
ydelsen er sket med urette, og på
a-kassens ret til refusion for den
fejludbetalte ydelse.
Det skal derfor fremgå af
afgørelsen, fra hvilken dato ydelsen
har været udbetalt med forbehold.
Med hensyn til reglerne om sanktion
henvises til Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse om sanktion til
medlemmer af en arbejdsløshedskasse
og vedrørende reglerne om refusion
henvises til Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse om a-kassernes ret
til refusion for udbetalte ydelser.
Til § 23 og § 24.
Med hensyn til forslag til opbygning
af en a-kasses afgørelse henvises
til Bilag 1.
A-kassen kan i nogle tilfælde
undlade at træffe en skriftlig
afgørelse med begrundelse m.v.
1. I sager, hvor der er udbetalt for
meget i ydelser til et medlem, og
hvor der ikke er tvivl om, at
medlemmet har pligt til at betale
tilbage, jf. lovens § 86 stk. 1, kan
a-kassen undlade at træffe en
skriftlig afgørelse, hvis
a)
medlemmet af egen drift retter
henvendelse til a-kassen i anledning
af fejludbetalingen,
b) der
ikke skal foretages ændringer i
eventuelle ''tro- og love
oplysninger'', der ligger til grund
for udbetalingen,
c) der
ikke skal pålægges en sanktion, jf.
lovens § 87, og
d) der
i medlemmets sag foretages et notat
om tilbagebetalingsbeløbets opståen
og grundlaget for tilbagebetalingen,
herunder spørgsmålet om a-kassens
eventuelle ansvar.
2. En a-kasse kan endvidere undlade
at træffe en skriftlig afgørelse i
de tilfælde, hvor der er tale om en
omkontering fra én ydelsesform til
en anden, f.eks. fra dagpenge til
feriedagpenge (og denne ændring ikke
skyldes medlemmet).
3. Endelig skal en a-kasse ikke
træffe afgørelse, hvis medlemmet er
gjort opmærksom på fejlen, inden
ydelsen er til disposition på
medlemmets konto.
Ovennævnte muligheder for, at
a-kassen kan lade være med at træffe
en afgørelse, omfatter ikke
tilbagebetaling, der støtter sig på
§ 86 stk. 2, hvor udbetalingen
oprindeligt er sket med rette, men
hvor efterfølgende forhold giver
adgang til på objektivt grundlag at
kræve tilbagebetaling. I disse
tilfælde skal der træffes afgørelse,
der opfylder kravene i § 23 og § 24.
Ikrafttrædelse
Til § 25, stk. 1.
Denne vejledning erstatter
vejledning nr. 19 af 4. marts 2005
om almindelige krav til
arbejdsløshedskassernes
sagsbehandling og afgørelser.
Til § 25, stk. 2.
Det afgørende er, hvornår
arbejdsløshedskassen partshører
medlemmet. Hvis arbejdsløshedskassen
partshører medlemmet inden den 1.
juli 2010, behandles sagen efter de
gældende regler.
Arbejdsdirektoratet, den 30.
juni 2010
Peter
Andersen Hove
/ Eva Kok
Bilag 1
1. Krav til
a-kassens afgørelse
En afgørelse skal være skriftlig,
dateret og underskrevet. Det skal
klart fremgå, at afgørelsen er fra
a-kassen. Hvis der anvendes fælles
brevpapir for en a-kasse og en
faglig organisation, skal
brevpapiret/afgørelsen indeholde
a-kassens navn, adresse og
telefonnummer. Det skal tydeligt
fremgå, hvis adresse og
telefonnummer for a-kassen og den
faglige organisation er fælles.
Afgørelsen stiles til det enkelte
medlem eller dennes repræsentant.
Afgørelsen må kun vedrøre det
enkelte medlems konkrete sag.
2. Afgørelse
opbygget efter dialogprincippet
Arbejdsdirektoratet anbefaler at
bygge en afgørelse op efter
dialogprincippet. Dette indebærer,
at afgørelsens opbygning svarer til
en række spørgsmål (fra medlemmet)
med svar (fra a-kassen):
Spørgsmål
– Hvad
drejer det sig om?
– Hvad
er resultatet?
–
Hvordan er a-kassen nået frem til
resultatet?
– Kan
jeg klage og hvordan?
– Hvor
kan jeg henvende mig om konsekvenser
og yderligere tvivlsspørgsmål?
– Er
der andet, jeg bør vide?
–
Hvilke oplysninger har a-kassen haft
i sagen?
–
Hvilke regler er anvendt for at nå
den konkrete afgørelse?
Svarene på disse spørgsmål bør
fremgå af afgørelsen i denne
rækkefølge.
3. Afgørelsens
opbygning
Indledning
i afgørelsen
Indledningen til en afgørelse består
af nogle få linjer, hvor sagens
opståen omtales sammen med en
præsentation og præcisering af, hvad
sagen drejer sig om.
Selve
afgørelsen
Det gør det lettere at overskue og
forstå resultatet af a-kassens
overvejelser og sagsbehandling, hvis
selve afgørelsen findes i et særligt
afsnit uden begrundelse m.v.
Det anbefales at give afsnittet
overskriften ''Afgørelse''.
Afsnittet skal kun indeholde en kort
og præcis fastlæggelse af den
retsstilling, som er eller skal være
gældende i sagen.
Begrundelse
En afgørelse fra en a-kasse skal
altid begrundes, fordi afgørelsen
også tjener til at informere og
vejlede og oplyse om og præcisere
betingelser for ydelser m.v.
Begrundelsen skal også udtrykke, at
sagen er tilstrækkeligt undersøgt,
at der er taget udtrykkeligt
stilling til alle relevante
oplysninger i sagen og relevante
retsregler har været inddraget i
bedømmelsen.
Begrundelsen skal være klar,
gennemskuelig og letforståelig, så
der senere ikke er behov for at
uddybe den.
Det sker ved
–
kortfattet at redegøre for de fakta,
der er tillagt betydning og dermed
også lagt til grund for afgørelsen.
– at
de fakta, der er lagt til grund, kan
genfindes i sagsfremstillingen
– at
oplyse, hvilke (eventuelt af
medlemmet bestridte) forhold, der
anses for godtgjort og dermed er
lagt til grund
–
nøjagtigt at henvise til det retlige
grundlag i form af regler i lov(e)
og bekendtgørelse(r), selv om
afgørelsen har et særligt afsnit om
regler
– at
angive de hovedhensyn, der har været
bestemmende, hvis afgørelsen beror
på et skøn
– at
tage stilling til medlemmets
forklaring, anbringender i klage og
erklæringer i øvrigt i det omfang,
de er relevante for sagens afgørelse
I
tilbagebetalingssager skal a-kassen
yderligere redegøre for:
–
hvorfor medlemmet er pålagt pligt
til at betale tilbage,
– om
der er udbetalt ydelser med
forbehold,
– om
medlemmet kan bebrejdes noget i
relation til sin oplysningspligt,
hvis dette er relevant,
–
hvordan tilbagebetalingsbeløbet
eventuelt forrentes og
–
hvordan størrelsen af
tilbagebetalingsbeløbet er beregnet
I sanktionssager
skal a-kassen yderligere redegøre
for:
–
hvorfor medlemmet pålægges eller
indstilles til at blive pålagt en
sanktion, herunder hvilke forhold i
medlemmets adfærd, der har ført til
at betragte adfærden som svigagtig
eller uagtsom,
–
hvordan sanktionens størrelse er
beregnet og
–
sanktionens varighed.
Klagevejledning
A-kassens afgørelse skal indeholde
en klagevejledning. Der henvises i
øvrigt til bekendtgørelsen om klage
over a-kassernes afgørelser.
A-kassernes afgørelser i
tilsynssager, som sendes til
Arbejdsdirektoratet, skal indeholde
oplysning om, at de pågældende sager
indgår i direktoratets
tilsynsvirksomhed, og at
afgørelserne derfor kan ændres af
direktoratet.
Anden
vejledning m.v.
I et afsnit om anden vejledning vil
der typisk kunne gives en række
oplysninger, der har relevans til
sagen, f.eks. om
–
opfordring til kontakt til a-kassen
–
genoptagelse som medlem efter
slettelse
–
tilbagebetaling af et fejludbetalt
beløb
– at
medlemmet ved tilbagebetaling bør
give a-kassen ret til omligning og
transport i overskydende skat.
–
medlemmets muligheder for at handle
efter afgørelsen, bortset fra klage
–
betingelser for at opnå en bestemt
retsstilling.