Familiesammenføring
på Færøerne
Familiesammenføring på Færøerne – og
ophold på Færøerne på grundlag af tidligere
dansk indfødsret eller færøsk/dansk
afstamning.
En udlænding, som har
familie på Færøerne, har mulighed for at få
opholdstilladelse efter reglerne om
familiesammenføring i den for Færøerne
gældende udlændingelov.
Ansøgninger om familiesammenføring på
Færøerne behandles af Udlændingestyrelsen i
1. instans efter Anordning nr. 182 af 22.
marts 2001 – ”Anordning om ikrafttræden for
Færøerne af udlændingeloven”.
Opholdstilladelse kan, når visse betingelser
er opfyldt gives til:
- Ægtefæller og
faste samlevere
- Børn under 18 år
- Forældre over 60
år
- Andre med en
familiemæssig eller lignende tilknytning
til en person, der bor fast på Færøerne
Opholdstilladelsen er
i første omgang tidsbegrænset, men med
mulighed for forlængelse, hvis udlændingen
stadig opfylder betingelserne. Der er
mulighed for, at udlændingen efter 3 år kan
få en tidsubegrænset (permanent)
opholdstilladelse.
En opholdstilladelse som familiesammenført
giver normalt udlændingen ret til at arbejde
på Færøerne.
Udlændinge, som tidligere har haft dansk
indfødsret, og udlændinge, som er af
færøsk/dansk afstamning har også mulighed
for at få opholdstilladelse på Færøerne
efter den for Færøerne gældende
udlændingelov. Du kan læse mere herom
nedenfor.
Opholdstilladelsen giver normalt udlændingen
ret til at arbejde på Færøerne.
Bemærk: Færøerne er ikke
medlem af EU. De særlige regler for
familiesammenføring for udlændinge, der er
EU/EØS-statsborgere eller er statsborgere i
Schweiz, gælder derfor ikke på
Færøerne.
Nordiske statsborgere,
statsborgere i Danmark, Finland, Island,
Norge og Sverige, kan frit indrejse, opholde
sig, studere og arbejde på Færøerne. De
behøver altså ikke visum eller opholds-
eller arbejdstilladelse.
Nordiske statsborgere, kan indrejse på
Færøerne uden pas. En nordisk statsborger på
Færøerne, skal dog kunne identificere sig,
hvis det er nødvendigt. Det kan være
tilfældet, hvis han eller hun skal overnatte
på hotel eller lignende. Et kørekort eller
et hævekort vil i så fald være
tilstrækkeligt.
Kan familien følge
med?
Er familiemedlemmerne
selv nordiske statsborgere, skal de ikke
søge om familiesammenføring. De kan indrejse
og opholde sig på Færøerne efter de regler,
der gælder for nordiske statsborgere.
Udlændinge, som har
opholdstilladelse i Danmark, og som ønsker
at tage ophold på Færøerne i kortere tid fx
familiebesøg, ferie eller lignende skal søge
om indrejsetilladelse på Færøerne. En
opholdstilladelse i Danmark giver
ikke ret til ophold på Færøerne.
Ansøgning om indrejsetilladelse til Færøerne
indgives til Udlændingestyrelsen ved brev
med oplysning om varigheden og formålet med
opholdet på Færøerne.
Ægtefæller og faste
samlevere
En udlænding har
mulighed for at opnå opholdstilladelse på
Færøerne efter reglerne om
familiesammenføring, hvis han/hun har en
ægtefælle eller en fast samlever på
Færøerne. En række krav skal dog være
opfyldt.
Der er krav til både ægtefællerne/samleverne
og ægteskabet/samlivet. Der er også en række
specifikke krav til den ægtefælle/samlever,
som bor på Færøerne (også kaldet
referencen). Det drejer sig navnlig om
grundlaget for referencens ophold på
Færøerne, om hans/hendes evne til at
forsørge sin ægtefælle/samlever, og om
hans/hendes boligforhold.
Nedenfor følger en kort oversigt over de
forskellige krav, som
ægtefællerne/samleverne skal leve op til.
Krav til ægteskabet
- Ægteskabet skal
kunne anerkendes efter færøsk lov
- Ægteskabet må
ikke være indgået proforma, dvs med det
afgørende formål at få opholdstilladelse
til den udenlandske ægtefælle.
Krav til
ægtefællerne/samleverne
- Begge
ægtefæller/samlevere skal være over 18
år
-
Ægtefællerne/parterne skal bo sammen på
den samme adresse på Færøerne, når den
udenlandske ægtefælle/samlever har fået
opholdstilladelse på Færøerne; det
såkaldte samlivskrav
- Hvis ægtefællen
ikke har dansk
indfødsret, skal ægtefællernes/det
samlevende pars tilknytning til
Færøerne, som udgangspunkt mindst svare
til ægtefællernes eller det samlevende
pars tilknytning til et andet land; det
såkaldte tilknytningskrav.
Krav til
ægtefællen/samleveren på Færøerne
Ægtefællen/ samleveren
på Færøerne (referencen) skal:
- have dansk
indfødsret eller være nordisk
statsborger, eller
- være flygtning på
Færøerne, eller
- have haft
tidsubegrænset opholdstilladelse på
Færøerne i mere end de sidste 3 år
Ægtefællen/samleveren
på Færøerne (referencen)skal desuden:
- bo fast på
Færøerne, og normalt også
- råde over sin
egen bolig af rimelig størrelse (det
såkaldte boligkrav), og normalt også
- kunne forsørge
sin udenlandske ægtefælle/samlever (det
såkaldte forsørgelseskrav). Kravet
stilles ikke hvis
ægtefællen/samleveren på Færøerne
har dansk indfødsret,
er nordisk statsborger eller flygtning.
Særlige krav til
samlevende par
For samlevende par,
som ikke er gift, gælder tillige, at
samlivsforholdet skal have været
længerevarende og fast.
Der gælder ikke nogen bestemt tidsgrænse for
samlivets varighed, og det afgøres efter en
konkret vurdering, om et parforhold har haft
en sådan fasthed og varighed, at det kan
give grundlag for opholdstilladelse. Ved
denne vurdering lægges der blandt andet vægt
på varigheden af parternes bekendtskab og
deres eventuelle samliv i udlandet og på
Færøerne. I almindelighed antages, at 1 ½
til 2 års samliv på fælles bopæl vil være
tilstrækkeligt til, at der foreligger et
fast samlivsforhold af længere varighed. Det
skal normalt kunne dokumenteres, at parterne
har boet sammen i 1 1/2 – 2 år på den samme
adresse, fx i form af fælles
huslejekontrakt, bopælsattest, breve sendt
til den samme adresse, fælles forsikringer
eller bankkonti.
Hvis referencen på Færøerne ikke
har dansk indfødsret, er nordisk statsborger
eller er flygtning, er det en betingelse, at
han/hun påtager sig at forsørge sin
udenlandske samlever ved at underskrive en
garantierklæring.
Skal alle betingelser
være opfyldt?
Hvis man ikke
er omfattet af den personkreds, som, efter
den for Færøerne gældende udlændingelov, er
fritaget for at opfylde betingelserne - dvs.
er dansk eller og nordisk statsborger eller
er flygtning -, skal man normalt regne med,
at alle betingelser skal være opfyldt. Der
kan dog være særlige tilfælde,
hvor en udenlandsk ægtefælle/samlever kan få
familiesammenføring, selvom en eller flere
betingelser ikke er opfyldt.
En afgørelse af, om den udenlandske
ægtefælle/samlever kan få fritagelse for en
eller flere af betingelserne, kan først
træffes, når Udlændingestyrelsen har
modtaget og behandlet en ansøgning om
opholdstilladelse.
Nedenfor kan du læse mere om, i hvilke
situationer en fritagelse for betingelserne
typisk kan komme på tale.
I overensstemmelse med Færøernes
internationale forpligtelse til at beskytte
retten til familieliv kan navnlig følgende
betingelser fraviges for særlige grupper af
ansøgere:
-
tilknytningskravet
- boligkravet
-
forsørgelseskravet
Det kan eksempelvis
være tilfældet, hvis ægtefællen/samleveren
på Færøerne har et særbarn på Færøerne, som
han eller hun har forældremyndighed over
eller samværsret med, og samværet som
udgangspunkt finder sted i normalt omfang.
(Et særbarn er et barn, som den på Færøerne
bosiddende person har sammen med en anden
end sin nuværende ægtefælle/samlever, fx et
barn fra et tidligere forhold).
Det kan også være tilfældet, hvis
alvorlig sygdom, alvorligt handicap eller
høj alder hos ægtefællen/samleveren
på Færøerne indebærer, at det vil være
humanitært uforsvarligt at henvise ham/hende
til at tage ophold i ægtefællens/samleverens
hjemland, hvor han/hun ikke kan tilbydes
pasnings – eller behandlingsmuligheder.
Familiesammenføring
med egne børn
Mindreårige
udlændinge, hvis forældre bor fast på
Færøerne, kan få opholdstilladelse på
Færøerne efter reglerne om
familiesammenføring, når en række
betingelser er opfyldt:
- barnet skal være
under 18 år, når ansøgningen indgives
- familieforholdet
skal være dokumenteret
- barnet skal efter
familiesammenføringen bo hos
forælderen/forældrene, som har
forældremyndigheden/del i
forældremyndigheden
- barnet må ikke
have stiftet selvstændig familie, fx ved
ægteskab eller fast samlivsforhold.
Alle betingelser skal
være opfyldt.
Herudover kan der i visse tilfælde blive
stillet krav om, at
- forælderen, der
bor på Færøerne, råder over sin egen
bolig af rimelig størrelse; det såkaldte
boligkrav
- forælderen, der
bor på Færøerne, kan forsørge barnet;
det såkaldte forsørgelseskrav. Hvis
forælderen på Færøerne har
dansk indfødsret, er nordisk statsborger
eller er flygtning stilles kravet
ikke.
Hvis forælderen på
Færøerne ikke har dansk
indfødsret, er nordisk statsborger eller er
flygtning, vil kravene normalt blive
stillet, hvis der - efter eget valg
- ikke har været personlig kontakt mellem
forælderen på Færøerne og barnet i en
længere periode forud for ansøgningens
indgivelse.
Forældre
Udenlandske forældre
til et barn, som er fastboende på Færøerne,
kan få opholdstilladelse på Færøerne, når
følgende betingelser er opfyldt:
- forælderen er
over 60 år, når ansøgningen indgives,
- familieforholdet
er dokumenteret, og
- barnet på
Færøerne har dansk indfødsret, er
nordisk statsborger eller har
flygtningestatus.
Opholdstilladelsen er
betinget af, at barnet på Færøerne påtager
sig at forsørge forælderen ved at
underskrive en garantierklæring.
Opholdstilladelsen er endvidere normalt også
betinget af, at barnet på Færøerne
- kan forsørge
forælderen, og
- råder over sin
egen bolig af rimelig størrelse
Andre
Andre udlændinge, som
har nær familiemæssig eller lignende
tilknytning til familie, der er fastboende
på Færøerne, kan også i ganske særlige
tilfælde få opholdstilladelse på Færøerne.
Det kan fx være:
- et adoptivbarn -
som led i familieadoption,
- et plejebarn,
- ophold hos nære
slægtninge, eller
- forældre til et
barn på Færøerne, som ikke
er dansk eller nordisk statsborger eller
har flygtningestatus
Udlændingestyrelsen
foretager en konkret vurdering i hvert
enkelt tilfælde. Hvis ansøgeren har en
familiemæssig tilknytning til den person,
der er fastboende på Færøerne, er det et
krav, at der er tale om at ansøger har en
stærk tilknytning til vedkommende, der
rækker ud over den tilknytning, som
familieforholdet normalt giver.
Opholdstilladelsen er desuden betinget af,
at den person, der er fastboende på
Færøerne, påtager sig at forsørge ansøgeren
ved at underskrive en garantierklæring.
Opholdstilladelsen er normalt også betinget
af, at den person, der er fastboende på
Færøerne
- kan forsørge
ansøgeren og
- råder over sin
egen bolig af rimelig størrelse
Udlændinge som
- tidligere har
haft dansk indfødsret (og den ikke er
frakendt ved dom) eller
- er af
færøsk/dansk afstamning
har mulighed for at få
opholdstilladelse på Færøerne.
På denne side kan du
læse mere om, hvordan du søger om
familiesammenføring – eller søger om ophold
grundlag af tidligere dansk indfødsret,
færøske/dansk afstamning m.v.
Du kan vælge mellem 4 ansøgningspakker:
Ægtefællesammenføring
>
FO/FA1
Familiesammenføring med børn
>
FO/FA2
Familiesammenføring med øvrige
familiemedlemmer
>
FO/SG1
Opholdstilladelse på Færøerne på
baggrund af, tidligere dansk indfødsret
eller færøsk/dansk afstamning
>
FO/SG2
Man kan desuden få udleveret
ansøgningspakkerne i papirform på den danske
repræsentation i hjemlandet og hos politiet
på Færøerne.
Hvor skal ansøgningen
indgives?
En opholdstilladelse
skal som udgangspunkt være opnået inden
indrejsen på Færøerne. En ansøgning om
opholdstilladelse indgives i ansøgerens
hjemland. I visse tilfælde kan en udlænding,
som befinder sig på Færøerne, dog indgive
ansøgningen på Færøerne. Det afhænger først
og fremmest af på hvilket grundlag, han
eller hun opholder sig på Færøerne.
Personer, som allerede har en anden
opholdstilladelse på Færøerne, har et
gyldigt visum eller er fritaget for krav om
visum, kan som udgangspunkt indgive
ansøgningen om opholdstilladelse på
Færøerne.
Personer, som opholder sig på Færøerne på
såkaldt processuelt ophold, dvs. har ret til
at opholde sig på Færøerne, men ikke har
opholdstilladelse, kan som udgangspunkt ikke
indgive og få behandlet en ansøgning på
Færøerne.
Der kan dog være være særlige situationer,
hvor en ansøger – på trods af, at han eller
hun ikke opholder sig lovligt på Færøerne –
har mulighed for at indgive sin ansøgning om
familiesammenføring på Færøerne.
Det kan fx være tilfældet, hvis det er
forbundet med væsentlig ulempe for ansøgeren
og dennes ægtefælle/samlever, der bor på
Færøerne og eventuelle børn, der ligeledes
bor på Færøerne, at ansøgeren skal udrejse
og søge om familiesammenføring fra
hjemlandet. I vurderingen heraf vil det også
kunne indgå, om det er sandsynligt, at
ansøgningen vil kunne imødekommes.
Det er Udlændingestyrelsen, som træffer
afgørelse om, hvorvidt en ansøgning, der
indgives på Færøerne, kan behandles.
Hvis ansøgningen
indgives i hjemlandet
En ansøgning om
opholdstilladelse kan indgives ved en dansk
repræsentation, dvs. en ambassade eller et
generalkonsulat, i ansøgerens hjemland. Når
ansøgeren har udfyldt og afleveret skemaet,
sender repræsentationen ansøgningen til
Udlændingestyrelsen, hvor den bliver
behandlet.
Har ansøgeren boet lovligt i et andet land i
mere end de sidste tre måneder, kan
ansøgningen også indgives på en
repræsentation i dette land. Hvis der ikke
er en dansk repræsentation i det land, hvor
ansøgeren bor, kan Udlændingestyrelsen
beslutte, at ansøgningen kan indgives i et
andet land. På Udenrigsministeriets
hjemmeside kan du hente oplysninger om
danske repræsentationer i udlandet.
Hvis ansøgningen
indgives i Danmark
En ansøgning om
opholdstilladelse på Færøerne kan indgives i
Danmark, hvis ansøgeren opholder sig lovligt
her i landet. Ansøgningen kan indgives til
Udlændingestyrelsen. Har ansøgeren bopæl
eller ophold uden for Københavns og
Københavns Vestegns politikredse, kan
ansøgningen endvidere indgives til
Udlændingestyrelsen gennem politiet på det
sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.
Hvis ansøgningen
indgives på Færøerne
En ansøgning om
opholdstilladelse skal normalt indgives og
være opnået inden, ansøgeren kommer til
Færøerne. Hvis ansøgeren først indgiver sin
ansøgning efter, at han eller hun er kommet
til Færøerne, kan Udlændingestyrelsen derfor
afvise ansøgningen. Så bliver ansøgeren nødt
til at indgive en eventuel ny ansøgning fra
sit hjemland.
Der er dog visse tilfælde, hvor ansøgeren
kan få lov til at indgive sin ansøgning på
Færøerne. Det er Udlændingestyrelsen, der
afgør, om en ansøgning om opholdstilladelse,
som er indgivet på Færøerne, bliver
behandlet. Hvis det er tilfældet, vil
ansøgeren lovligt kunne opholde sig på
Færøerne, mens vi behandler sagen. Afviser
Udlændingestyrelsen ansøgningen, kan
ansøgeren klage til Justitsministeriet over
denne afgørelse.
Hvis man opholder sig på Færøerne og har
indgivet en ansøgning om
familiesammenføring, vil man i nogle
tilfælde have processuelt ophold på
Færøerne, mens man venter på afgørelse.
Processuelt ophold betyder, at man får lov
til at opholde sig midlertidigt på Færøerne,
mens det afgøres, om man kan få
opholdstilladelse.
Hvis man ønsker at foretage en udlandsrejse,
skal man normalt søge om en
tilbagerejsetilladelse. Ellers risikerer
man, at man ikke får lov til at vende
tilbage til Færøerne.
I den periode, hvor man befinder sig på
Færøerne på processuelt ophold, har man ikke
lov til at arbejde, heller ikke med
frivilligt/ulønnet arbejde. Hvis man
arbejder ulovligt, risikerer man at blive
udvist af Færøerne og få forbud mod at rejse
ind igen i en periode. Både udlændingen og
udlændingens arbejdsgiver risikerer desuden
at bliver straffet med bøde eller fængsel.
Ens ret til lægehjælp er indskrænket. Hvis
man har akut behov for lægehjælp eller
hospitalsophold, kan man kontakte kommunen.
Hvor indgives en
ansøgning på Færøerne?
Ansøgningen indgives
til det færøske politi - Landfogeden.
Hvilke dokumenter
skal vedlægges ansøgningen?
Det er vigtigt for
behandlingen af en sag og for, hvor lang tid
den kommer til at tage, at ansøgningen er
vedlagt de korrekte dokumenter.
Ansøgningspakkerne indeholder grundig
vejledning i, hvordan du skal forholde dig,
når du søger, og hvilke dokumenter, du skal
aflevere sammen med din ansøgning.
Når
Udlændingestyrelsen behandler ansøgningen
Når
Udlændingestyrelsen har modtaget en
ansøgning om opholdstilladelse, gennemgår vi
ansøgningen og de oplysninger, der er i
sagen. Desuden vil vi kontrollere, om
ansøgeren er indberettet i Schengen
Informationssystemet (SIS).
Hvis Udlændingestyrelsen modtager
oplysninger, der ikke passer med det,
ansøgeren har oplyst, vil han eller hun
normalt blive bedt om at kommentere dette
før, vi afgør sagen.
Når Udlændingestyrelsen har alle nødvendige
oplysninger i sagen, træffes der afgørelse.
Afgørelsen vil enten være en afvisning af
ansøgningen, opholdstilladelse eller et
afslag på opholdstilladelse.
Svar på ansøgningen
Opholder ansøgeren sig
i udlandet, sender Udlændingestyrelsen
afgørelsen til den repræsentation, hvor
ansøgeren har søgt. Repræsentationen sender
herefter afgørelsen til ansøgeren, eller
beder ansøgeren om at møde op på
repræsentationen for at få den udleveret.
Opholder ansøgeren sig på Færøerne, sender
Udlændingestyrelsen afgørelsen til
ansøgerens adresse på Færøerne eller til
ansøgerens advokat. Vi kan også bede
politiet om at give ansøgeren besked om
afgørelsen. Hvis Udlændingestyrelsen ikke
har givet opholdstilladelse, og ansøgeren
ikke allerede har en anden opholdstilladelse
på Færøerne, vil vi bede ansøgeren om at
forlade Færøerne inden en bestemt dato. I
det tilfælde vil ansøgeren få at vide,
hvordan han eller hun kan klage over
afgørelsen.
Opholder ansøgeren sig i Danmark, sender
Udlændingestyrelsen afgørelsen til
ansøgerens adresse i Danmark eller til
ansøgerens advokat. Vi kan også bede
politiet om at give ansøgeren besked om
afgørelsen. Hvis Udlændingestyrelsen ikke
har givet opholdstilladelse, og ansøgeren
ikke allerede har en anden opholdstilladelse
i Danmark, vil vi bede ansøgeren om at
forlade Danmark inden en bestemt dato. I det
tilfælde vil ansøgeren få at vide, hvordan
han eller hun kan klage over afgørelsen.
Familiesammenføring
Opholdstilladelse til
en udlænding efter reglerne om
familiesammenføring gives med henblik på
varigt ophold, men tidsbegrænses de første
år. Tilladelsen gives som udgangspunkt for
èt år ad gangen.
Når den periode er ved at udløbe, kan man
søge om at få den forlænget i yderligere 1
år. Herefter kan den forlænges med
yderligere 1 år.
Er opholdstilladelsen givet til et barn, som
er blevet familiesammenført med en forælder
på Færøerne, som selv er udlænding, vil
gyldighedsperioden kunne afhænge af, hvor
længe forælderens opholdstilladelse er
gyldig. Et familiesammenført barn kan få sin
opholdstilladelse forlænget indtil sit 18.
år, dog højst indtil udløbet af forælderens
opholdstilladelse.
Efter at have haft opholdstilladelse i 3 år
med henblik på varigt ophold efter § 9, stk.
1 og stk. 2, nr. 1 kan man søge om at få
udstedt en tidsubegrænset (permanent)
opholdstilladelse. Læs mere om
tidsubegrænset opholdstilladelse nedenfor.
Ophold på grundlag af
tidligere dansk indfødsret eller
færøsk/dansk afstamning
Opholdstilladelse til
udlændinge, der tidligere har haft dansk
indfødsret, gives med henblik på varigt
ophold, men tidsbegrænses det første år.
Efter at have haft opholdstilladelse i 1 år,
kan der kan søges om at få udstedt en
tidsubegrænset (permanent)
opholdstilladelse.
Opholdstilladelse til udlændinge, som er af
færøsk/dansk afstamning (har færøske/danske
forældre/bedsteforældre), gives i èt år med
henblik på midlertidigt ophold. Efter
udløbet af det første år, kan der søges om
forlængelse i yderligere èt år.
Efter udløbet af det andet år, er det, efter
ansøgning og under nærmere betingelser,
muligt at få tidsubegrænset (permanent)
opholdstilladelse.
Læs mere om tidsubegrænset opholdstilladelse
nedenfor.
Hvornår skal der
søges om forlængelse?
Ansøgningen om
forlængelse skal indgives tidligst 2
måneder og senest 1 måned før,
opholdstilladelsen udløber.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at den,
der har opholdstilladelsen, selv skal sørge
for at søge om forlængelse i tide. Søger man
for sent, risikerer man at blive meldt til
politiet og at skulle betale en bøde. Man
kan også risikere, at fristen for ens
opholdstilladelse bliver beregnet på ny,
eller at ens ansøgning om forlængelse bliver
betragtet som en helt ny ansøgning.
Betingelserne for at få forlænget en
opholdstilladelse er som udgangspunkt, at
grundlaget for opholdstilladelsen fortsat
skal være til stede.
En opholdstilladelse på grundlag af
familiesammenføring gives ofte på en række
udtrykkelige betingelser. Gives
opholdstilladelse fx på grundlag af et
ægteskab med en person, der bor på Færøerne,
vil opholdstilladelsen bl.a. være betinget
af, at ægtefællerne bor sammen.
Eventuelle betingelser for
opholdstilladelsen fremgår af det brev,
udlændingen fik tilsendt, da han eller hun
blev underrettet om, at han eller hun havde
fået opholdstilladelse.
Tidspunktet for, hvornår man kan få
tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse
afhænger af grundlaget for den oprindelige
tilladelse. Derudover er der en række
yderligere betingelser. Læs mere om
betingelserne for at få tidsubegrænset
opholdstilladelse nedenfor.
Tidsubegrænset
opholdstilladelse
Udlændinge, som har
fået opholdstilladelse på grundlag af
ægteskab eller lignende med en person på
Færøerne, kan normalt først få
tidsubegrænset opholdstilladelse, når de har
haft opholdstilladelse på Færøerne i mere
end de sidste 3 år på samme grundlag,
og når følgende betingelser er opfyldt:
- Grundlaget for
opholdstilladelsen skal stadig være til
stede
- Ansøgeren må ikke
have forfalden gæld til det offentlige
- Ansøgeren må,
under sit ophold på Færøerne, ikke være
idømt betinget/ubetinget frihedsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Blev
opholdstilladelsen oprindeligt givet til et
barn, kan barnet først få tidsubegrænset
opholdstilla-delse, når det er fyldt 18 år.
Er forælderen til barnet selv udlænding, er
det desuden en betingelse, at også
forælderen selv har tidsubegrænset
opholdstilladelse, eller at barnet har været
lovligt på Færøerne i 3 år.
I visse tilfælde kan en udlænding efter
ansøgning få tidsubegrænset (permanent)
opholdstilladelse, selvom pågældende ikke
har haft lovligt ophold på Færøerne i 3 år.
Som eksempel på praksis, hvor en udlænding
kan få tidsubegrænset opholdstilladelse på
Færøerne, selvom pågældende ikke
har opholdt sig lovligt på Færøerne i 3 år,
kan blandt andet nævnes:
- udlændinge, der
tidligere har haft dansk indfødsret, og
er blevet meddelt opholdstilladelse
efter § 9, stk. 1, nr. 1
De almindelige
betingelser for at få tidsubegrænset
opholdstilladelse skal være opfyldt. Dvs.:
- Ansøgeren må ikke
have forfalden gæld til det offentlige
- Ansøgeren må,
under sit ophold på Færøerne, ikke være
idømt betinget/ubetinget frihedsstraf
eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse. Nedenfor kan du læse
om, hvordan, hvor og hvornår man søger
om forlængelse af en opholdstilladelse.
Sådan søger du om
forlængelse af din opholdstilladelses
gyldighed
For at undgå, at du,
som ansøger, kommer til at besvare
irrelevante spørgsmål, har
Udlændingestyrelsen udarbejdet flere
forskellige ansøgningsskemaer.
Skemaerne er målrettet de enkelte
situationer, man kan stå i som ansøger.
Brug det rigtige skema – så slipper du
for at skulle besvare irrelevante spørgsmål,
og du får hurtigere svar.
Nedenstående ansøgningsskemaer skal
anvendes, når der skal søges om forlængelse
af en opholdstilladelses gyldighed.
Skemakode |
Titel |
FO/FA3 |
Ansøgning om forlængelse af
tidsbegrænset opholdstillladelse på
baggrund af ægtefællesammenføring |
FO/FA4 |
Ansøgning om tidsbegrænset
forlængelse af opholdstilladelse til
familiesammenførte børn på Færøerne
under 18 år |
FO/FA5 |
Ansøgning om tidsbegrænset
forlængelse af opholdstilladelse til
personer, der kom til Færøerne som
familiesammenførte børn, og som nu
er blevet voksne (over 18 år) |
FO/FA6 |
Ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse
(ægtefællesammenføring) |
FO/FA7 |
Ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse til personer, der
kom til Færøerne som
familiesammenførte børn, og som nu
er blevet voksne (over 18 år) |
FO/SG3 |
Ansøgning om forlængelse af
tidsbegrænset opholdstilladelse til
personer, som er forældre over 60
år, har nær tilknytning til en på
Færøerne fastboende person eller har
fået opholdstilladelse på Færøerne
af særlige grunde |
FO/SG4 |
Ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse til personer som
tidligere har haft dansk indfødsret,
er forældre over 60 år, har nær
tilknytning til en på Færøerne
fastboende person eller har fået
opholdstilladelse på Færøerne af
ganske særlige grunde |
Det er en god idé at bruge lidt ekstra tid
på at tjekke, hvilket skema du skal bruge,
inden du går i gang med at udfylde og
aflevere det.
Du skal også være opmærksom på, at der er
særlige ansøgningsskemaer afhængigt af, om
du søger om forlængelse eller om
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Ved at bruge det rigtige skema kan du være
med til at sikre, at Udlændingestyrelsen fra
starten får de rigtige oplysninger. Dermed
kan din ansøgning behandles hurtigere. Hvad
skal man helt konkret gøre, når man søger,
og hvilke dokumenter skal man aflevere
sammen med ansøgningen, finder man i de
enkelte skemaer.
Bemærk, at det typisk tager noget længere
tid at få behandlet en ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse, end det
gør at få behandlet en ansøgning om
forlængelse. Opfylder man ikke betingelserne
for at få tidsubegrænset opholdstilladelse,
er det derfor en god idé kun at søge om
forlængelse.
Hvor kan man finde
ansøgningsskemaerne, og hvor skal
ansøgningen afleveres?
Skemaerne kan hentes
her på portalen.
Skemaerne kan også hentes hos
politiet/Landfogeden. Ansøgningen om
forlængelse indgives til det lokale politi
på Færøerne eller sendes til
Udlændingestyrelsen.
Vigtigt om dit pas
Når du søger om at få
din opholdstilladelse forlænget, skal du
sikre dig, at dit pas er gyldigt.
Udlændingestyrelsen kan inddrage
eller nægte at forlænge
en tidsbegrænset opholdstilladelse,
hvis du ikke længere har et gyldigt pas. Du
skal fremvise dit pas, hvis du afleverer din
ansøgning til politiet, eller vedlægge kopi
af dit pas, hvis du sender din ansøgning til
Udlændingestyrelsen.
Du skal være opmærksom på, at en
opholdstilladelse kun kan forlænges indtil
3 måneder før passets udløbsdato.
Det vil sige, at hvis dit pas fx udløber om
12 måneder, kan din opholdstilladelse kun
forlænges med 9 måneder.
Hvis du har et nationalitetspas (dvs. et pas
fra dit hjemland), skal dette fornys af dit
hjemlands repræsentation (ambassade eller
generalkonsulat).
Selv om en udlænding
har fået opholdstilladelse på Færøerne efter
reglerne om familiesammenføring, kan
opholdstilladelsen blive inddraget
eller nægtet forlænget,
hvorved udlændingen mister retten til at
opholde sig på Færøerne. Det kan ske af
flere grunde.
Hvis forholdene
ændrer sig
Udlændingestyrelsen
kan inddrage eller nægte at forlænge en
tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis det
grundlag, der var anført i ansøgningen eller
tilladelsen, ikke var rigtigt eller ikke
længere er til stede. Det kan fx være
tilfældet:
- Hvis en udlænding
har fået opholdstilladelse på grundlag
af en ægteskab, og ægtefællerne ikke
længere bor sammen.
- Hvis der i
forbindelse med den oprindelige
tilladelse blev stillet boligkrav, og
denne eller en tilsvarende bolig ikke
længere er til rådighed. Det samme
gælder, hvis der på grund af særlige
forhold oprindeligt ikke blev stillet
boligkrav, og disse særlige forhold ikke
længere er til stede.
- Hvis der i
forbindelse med den oprindelige
tilladelse blev stillet
forsørgelseskrav, og dette ikke længere
er opfyldt. Det samme gælder, hvis der
på grund af særlige forhold oprindeligt
ikke blev stillet forsørgelseskrav, og
disse særlige forhold ikke længere er
til stede.
Svig
Udlændingestyrelsen
kan inddrage eller nægte at forlænge en
opholdstilladelse, hvis en udlænding har
fået sin opholdstilladelse ved svig, dvs.
ved at give forkerte oplysninger. Det gælder
uanset, om udlændingen har en tidsbegrænset
eller en tidsubegrænset (permanent)
opholdstilladelse.
Manglende pas
Udlændingestyrelsen
kan inddrage eller nægte at forlænge en
tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis en
udlænding ikke længere har et gyldigt pas
eller anden rejselegitimation.
Når en udlænding søger om at få sin
opholdstilladelse forlænget og i den
anledning møder personligt hos politiet,
skal ansøgeren vise sit pas eller anden
rejselegitimation. Normalt er det ikke
nødvendigt, at passet beholdes af
myndighederne. Hvis ansøgeren sender sin
ansøgning om forlængelse til
Udlændingestyrelsen, skal en kopi af passet
altid sendes med.
Hvis ansøgerens pas eller rejsedokument ikke
er gyldigt, vil Udlændingestyrelsen bede
ansøgeren om at fremskaffe et nyt pas eller
at få det eksisterende pas fornyet.
Ansøgeren vil typisk få en frist på en måned
til at få dette gjort. Udlændingestyrelsen
foretager sig ikke mere, før ansøgeren har
fremskaffet et nyt pas eller har fået det
eksisterende pas fornyet.
Schengen
Informationssystemet (SIS)
Udlændingestyrelsen
kan inddrage eller nægte at forlænge en
opholdstilladelse, hvis en udlænding er
indberettet som uønsket til Schengen
Informationssystemet (SIS). Det er en
betingelse, at udlændingen er indberettet
som uønsket på grund af forhold, der ville
kunne føre til udvisning på Færøerne, fx
alvorlig kriminalitet.
Opholdstilladelsen kan inddrages af denne
grund uanset, om udlændingen har en
tidsbegrænset eller en tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Ansøgerens personlige
forhold tages i betragtning
Hvis der er personlige
forhold hos udlændingen, som gør, at en
inddragelse eller afslag på forlængelse vil
være særligt belastende for den pågældende,
vil opholdstilladelsen alligevel ikke blive
inddraget eller nægtet forlænget.
Udlændingestyrelsen ser bl.a. på:
- Udlændingens
tilknytning til det færøske samfund
herunder, hvor lang tid udlændingen har
været på Færøerne
- Alder,
helbredsforhold og andre personlige
forhold
- Tilknytningen til
personer, som bor på Færøerne
- Konsekvenser for
nære familiemedlemmer, som bor på
Færøerne
- Manglende eller
lille tilknytning til hjemlandet
- Om udlændingen
vil lide overlast i hjemlandet
Særligt om voldsramte
ægtefæller/samlevere
Udlændingestyrelsen
kan undlade at inddrage eller nægte at
forlænge opholdstilladelsen, hvis grunden
til, at samlivet ophører, er, at udlændingen
har været udsat for vold, misbrug eller
anden overlast fra sin ægtefælle/samlever.
Også grov psykisk vold er omfattet.
For at det kan blive aktuelt at undlade at
inddrage eller nægte at forlænge en
opholdstilladelse i denne situation, skal
det dokumenteres, at udlændingen har været
udsat for vold, misbrug eller lignende, og
at dette er den reelle årsag til, at
samlivet er ophørt.
Vold, misbrug eller lignende kan
dokumenteres ved en politirapport (hvis
volden har været anmeldt til politiet),
udtalelser fra de sociale myndigheder eller
andre, rapporter fra skadestuer,
praktiserende læger og krisecentre.
Udlændingen skal også sandsynliggøre, at
han/hun har sluttet samlivet fordi
ægtefællen har begået vold.
Udlændingestyrelsen skal foretage en
vurdering af, om der er særlige forhold, der
gør, at inddragelse eller nægtelse af
forlængelse af opholdstilladelsen vil være
særligt belastende for udlændingen. Det kan
fx være tilfældet, hvis udlændingen har
børn, som bor på Færøerne, eller hvis
udlændingen vil stå i en meget svær social
situation ved at vende tilbage til sit
hjemland, fx risiko for udstødelse i
hjemlandet på grund af ægteskabets ophør.
Der tages desuden hensyn til, hvor længe
udlændingen har boet på Færøerne, og hvor
velintegreret, udlændingen er på Færøerne.
Hvis den voldsramte ægtefælle/samlever har
opholdt sig 2 år eller mere på Færøerne frem
til samlivsophævelsen, vil det som
udgangspunkt være tilstrækkeligt til, at
opholdstilladelsen forlænges. Har den
voldsramte ægtefælle/samlever opholdt sig
mindre end 2 år på Færøerne er det ikke
ganske udelukket, at opholdstilladelsen kan
forlænges, men det vil i så fald kræve, at
der foreligger særlige omstændigheder.
Hvis udlændingen ønsker det, kan
Udlændingestyrelsen hjælpe med at anmelde
den voldelige ægtefælle/samlever til
politiet.
Hvis en udlænding
forlader Færøerne for en længere periode
eller opgiver sin bopæl på Færøerne, kan
opholdstilladelsen bortfalde.
Selvom en udlænding bibeholder sin bopæl på
Færøerne (dvs. er registreret i
folkeregistret med en adresse på Færøerne),
er der regler for, hvor længe, han/hun kan
opholde sig uden for Færøerne og stadig
beholde sin opholdstilladelse. Hvis han/hun
ikke vender tilbage inden for tidsgrænsen,
bortfalder opholdstilladelsen automatisk.
Læs mere om, hvordan du undgår
at miste din opholdstilladelse, hvis du
forlader Færøerne.
Hvis man rejser ud af
Færøerne i en længere periode, eller hvis
man opgiver sin bopæl på Færøerne, kan ens
opholdstilladelse bortfalde.
Hvad vil det sige, at
en opholdstilladelse bortfalder?
Hvis en persons
opholdstilladelse bortfalder, betyder det,
at personen ikke længere har lov til at
opholde sig på Færøerne. Man kan altså
risikere, at man ikke får lov til at vende
tilbage til Færøerne efter, at man har været
ude af landet.
Hvis ens opholdstilladelse bortfalder, skal
man starte helt forfra med at søge om
opholdstilladelse på Færøerne. Den nye
ansøgning vil blive behandlet efter de
regler, der er gældende på
ansøgningstidspunktet. Det har altså ingen
betydning, hvordan og hvorfor man
oprindeligt fik opholdstilladelse.
Hvordan kan en
opholdstilladelse bortfalde?
En opholdstilladelse
bortfalder automatisk, hvis man opgiver sin
bopæl på Færøerne og forlader landet uden at
have til hensigt at vende tilbage. Dette
gælder også, selvom man har tidsubegrænset
opholdstilladelse på Færøerne.
Der er regler for hvor længe, man kan
opholde sig uden for Færøerne uden at miste
sin opholdstilladelse, selvom man ikke
opgiver sin bopæl på Færøerne. Hvis man har
boet lovligt på Færøerne i under to
år, kan man opholde sig uden for
Færøerne i op til 6 måneder.
Hvis man har boet lovligt på Færøerne i
over to år og har en
opholdstilladelse, som kan gøres permanent,
kan man opholde sig uden for Færøerne i
op til 12 måneder. Hvis man
opholder sig uden for Færøerne længere end
de 6 eller 12 måneder, bortfalder ens
opholdstilladelse automatisk.
Ophold i udlandet på grund af værnepligt
eller tjeneste, der træder i stedet for,
regnes ikke med.
Ophold i Grønland eller i Danmark regnes for
ophold i udlandet.
Hvis man har asyl (opholdstilladelse som
flygtning) på Færøerne, kan ens
opholdstilladelse dog kun bortfalde, hvis
man har valgt at flytte tilbage til sit
hjemland, eller hvis man har fået
beskyttelse i et tredjeland.
Hvordan
kan man undgå, at opholdstilladelsen
bortfalder?
Man kan på forhånd
(dvs. før, man har forladt Færøerne) søge om
dispensation fra bortfald af
opholdstilladelse, og man kan også
efter, man har forladt Færøerne og har
overskredet den tilladte periode, søge om,
at ens opholdstilladelse ikke skal
anses for bortfaldet.
Dispensation fra
bortfald af opholdstilladelse
Man kan søge om at få
dispensation fra bortfald af sin
opholdstilladelse, dvs. søge om, at
Udlændingestyrelsen skal beslutte, at man
kan få lov at opholde sig uden for Færøerne
i længere tid end den tilladte periode (6
eller 12 måneder) uden at miste sin
opholdstilladelse. Man skal søge inden, man
forlader Færøerne.
Det er desuden et krav, at opholdet i
udlandet er midlertidigt, og at der er et
konkret formål med det, fx
- arbejde
- uddannelse
- udstationering
for en dansk/færøsk myndighed,
institution, organisation eller
virksomhed
- udstationering
for en international institution,
organisation eller virksomhed, som har
domicil på Færøerne
Hvor længe kan man få
dispensation?
Der tages i hver
enkelt sag stilling til, hvor længe man kan
få dispensation. Dispensationsperioden vil
afhænge af flere ting, fx hvorfor man ønsker
dispensation, hvor længe man har opholdt sig
på Færøerne, og ens tilknytning til
Færøerne. Man kan normalt få dispensation i
højst 3 år. Hvis man ikke ønsker at vende
tilbage inden for dispensationsperioden, kan
man dog søge om forlængelse af perioden. Det
er vigtigt at søge inden,
dispensationsperioden udløber.
Hvis man ikke vender tilbage til Færøerne
inden, dispensationsperioden udløber,
bortfalder opholdstilladelsen, og man skal
starte forfra med at søge om
opholdstilladelse på Færøerne.
Familiemedlemmer
Hvis man får en
dispensation fra bortfald af
opholdstilladelse, kan dispensationen også
omfatte ens ægtefælle/faste samlever samt
evt. hjemmeboende børn under 18 år. Ens
familiemedlemmer vil i givet fald få en
dispensation af samme varighed som ens egen.
Hvis ægtefællen/samleveren bliver tilbage på
Færøerne, og hvis han/hun opholder sig på
Færøerne på midlertidig opholdstilladelse
som familiesammenført med ansøgeren, kan
ægtefællen/samleveren miste sin
opholdstilladelse, da samlivskravet så som
udgangspunkt ikke længere er opfyldt.
Opholdstilladelse
skal ikke anses for bortfaldet
Man kan søge om, at
ens opholdstilladelse ikke skal anses for
bortfaldet, hvis man har
forladt Færøerne og har overskredet den
tilladte periode.
Udlændingestyrelsen kan fx beslutte, at ens
opholdstilladelse ikke skal anses for
bortfaldet, hvis:
- man havde til
hensigt at vende tilbage til Færøerne
inden for den tilladte periode (6 eller
12 måneder), og
- man blev
forhindret i at vende tilbage til
Færøerne af uforudsete begivenheder, som
man ikke kunne kontrollere. Sådanne
begivenheder kan fx være sygdom,
frihedsberøvelse, krigstilstand,
naturkatastrofer eller problemer med at
rejse ud af opholdslandet.
Det er vigtigt, at man
søger så hurtigt som muligt, dvs. lige så
snart, man er i stand til at vende tilbage
til Færøerne.
Når du søger
For at kunne behandle
en ansøgning så hurtigt som muligt, er det
vigtigt, at den indeholder de nødvendige
oplysninger og dokumenter.
Hvert ansøgningsskema indeholder en udførlig
vejledning om, hvilke oplysninger og
dokumenter, det skal indeholde.
Vær opmærksom på, at FO/BF1 er beregnet til
at søge om dispensation fra bortfald af
opholdstilladelse og anvendes før, du
forlader Færøerne. FO/BF1 anvendes desuden
til at søge om forlængelse af
dispensationsperioden.
FO/BF2 er beregnet til at søge om, at din
opholdstilladelse ikke skal anses for
bortfaldet, selv om du har opholdt dig i
udlandet i en længere periode.
Her kan du finde skema
FO/BF1 og
FO/BF2 til brug for ansøgning om
dispensation for bortfald.
Du kan desuden få udleveret
ansøgningsskemaet i papirform hos en dansk
repræsentation i hjemlandet eller hos
politiet på Færøerne – Landfogeden.
Ansøgningen kan sendes til
Udlændingestyrelsen eller indgives til
politiet – Landfogeden.
Hvis du opholder dig uden for Færøerne, kan
du indgive ansøgningen til en dansk
repræsentation (ambassade eller
generalkonsulat) i det land, hvor du
opholder dig. Repræsentationen vil så sende
ansøgningen til Udlændingestyrelsen, hvor
den vil blive behandlet.
Hvis der ikke er en dansk repræsentation i
det land, hvor du opholder dig, kan
Udlændingestyrelsen beslutte, at ansøgningen
kan indgives i et andet land. På
Udenrigsministeriets hjemmeside kan du hente
oplysninger om
danske repræsentationer i udlandet.
Hvis du er i udlandet og vil søge om, at din
opholdstilladelse ikke skal anses for
bortfaldet, skal du søge inden, du vender
tilbage til Færøerne.
Når
Udlændingestyrelsen behandler ansøgningen
Når
Udlændingestyrelsen har modtaget din
ansøgning, gennemgår vi den og de
oplysninger, der er i sagen. Desuden vil vi
kontrollere, om du er indberettet i Schengen
Informationssystemet (SIS).
Hvis Udlændingestyrelsen modtager
oplysninger, der ikke passer med det, du har
oplyst, vil du normalt blive bedt om at
kommentere dette før, vi afgør sagen.
Svar på ansøgningen
Hvis du på forhånd
søger om dispensation, sender
Udlændingestyrelsen afgørelsen til din
adresse på Færøerne. Hvis
Udlændingestyrelsen har givet afslag på
dispensation, kan du ikke forlade Færøerne i
længere tid end den normale tilladte periode
uden, at din opholdstilladelse bortfalder. I
det tilfælde vil du få at vide, hvordan du
kan klage over afgørelsen.
Hvis du søger om, at din opholdstilladelse
ikke skal anses for bortfaldet, og
resultatet er, at din op-holdstilladelse
ikke bortfalder, sender Udlændingestyrelsen
afgørelsen til din kontaktadresse på
Færøerne eller udlandet.
Hvis resultatet er, at din opholdstilladelse
bortfalder, og du opholder dig på Færøerne,
vil du få besked om afgørelsen fra politiet
eller din advokat.
Hvis du opholder dig i udlandet, sender
Udlændingestyrelsen afgørelsen til den
repræsentation, hvor du har søgt.
Repræsentationen sender den herefter til dig
eller beder dig om at møde op på
repræsentationen for at få den. Hvis
Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse
om, at din opholdstilladelse bortfalder, kan
du ikke få lov at vende tilbage til
Færøerne. Det betyder, at du skal søge om
opholdstilladelse på Færøerne på ny. I det
tilfælde vil du få at vide, hvordan du kan
klage over afgørelsen.
Du kan klage over
Udlændingestyrelsens afgørelser til
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integration. Dog kan der ikke indgives klage
til ministeriet i asylsager. Klager over
Udlændingestyrelsens afgørelser om asyl skal
indgives til Flygtningenævnet.
Hvem kan klage til
ministeriet?
En udlænding, som er
omfattet af Udlændingestyrelsens afgørelse,
kan selv klage til ministeriet.
Partsrepræsentanter kan på vegne af den
udlænding, der er omfattet af
Udlændingestyrelsens afgørelse, klage over
Udlændingestyrelsens afgørelse til
ministeriet. Ministeriet betragter visse
professionelle parter, fx advokater og
retshjælpskontorer, som partsrepræsentanter,
der uden skriftlig fuldmagt kan klage til
ministeriet over Udlændingestyrelsens
afgørelser.
Ministeriet betragter også de nærmeste
familiemedlemmer, som bor på Færøerne, som
partsrepræsentanter, der på vegne af en
udlænding kan klage til ministeriet uden
skriftlig fuldmagt. Fx kan forældre,
søskende, myndige børn og den på Færøerne
boende ægtefælle/samlever klage til
ministeriet over Udlændingestyrelsens
afgørelser i opholdssager, fx sager om
familiesammenføring.
I visumsager kan referencen, som bor på
Færøerne, repræsentere ansøgeren uden, at
der behøver at foreligge en skriftlig
fuldmagt.
I sager om humanitær opholdstilladelse er
det udover de professionelle
partsrepræsentanter alene ansøgerens
ægtefælle/samlever, der kan repræsentere
ansøgeren uden skriftlig fuldmagt.
Andre personer eller
institutioner/foreninger, der ønsker at
klage over en afgørelse truffet af
Udlændingestyrelsen, skal have en skriftlig
fuldmagt fra den person, der er omfattet af
afgørelsen, for at kunne klage til
ministeriet. Du kan hente en blanket, der
kan udfyldes og anvendes som fuldmagt
her på portalen.
Hvordan indgives en
klage til ministeriet?
Du kan sende en
skriftlig klage til Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration,
Holbergsgade 6, 1057 København K.
Klagen kan også sendes til
Udlændingestyrelsen, der videresender klagen
til ministeriet. I visumsager skal klagen
dog indgives til ministeriet.
Du kan også sende en klage pr. fax: 33 11 12
39 eller e-mail: inm@inm.dk.
Du kan indgive din klage ved personlig
henvendelse i ministeriet på hverdage kl.
9.00 til 12.00.
Klagen bør indeholde oplysning om sagens
udlændingenummer eller IVR-nummer og kopi af
Udlændingestyrelsens afgørelse.
For at forkorte sagsbehandlingstiden
vedrørende visumsager i ministeriet mest
muligt, bør dokumenter, der indleveres i
forbindelse med en klage over afslag på
visum, ved indleveringen være oversat til
dansk, engelsk, fransk eller tysk.
Hvordan behandles en
klage i ministeriet?
Ministeriet modtager
en klage over Udlændingestyrelsens
afgørelse.
Det kontor, der skal behandle sagen,
indhenter sagens akter og anmoder eventuelt
Udlændingestyrelsen om en udtalelse eller
redegørelse om sagen. Ministeriet anmoder
som udgangspunkt ikke Udlændingestyrelsen om
en udtalelse i visumklagesager.
Udlændingestyrelsen fremsender sagens akter
og eventuelt en udtalelse om sagen.
Ministeriet foretager eventuelt partshøring
over Udlændingestyrelsens udtalelse og
foretager i særlige tilfælde en supplerende
høring af Udlændingestyrelsen.
Ministeriet kan eventuelt indhente
yderligere oplysninger eller dokumentation
og foretager eventuelt også partshøring over
disse oplysninger.
Sagen er herefter klar til afgørelse i
ministeriet. Ministeriet træffer endelig
afgørelse i sagen. Der må dog som
udgangspunkt forventes en vis yderligere
sagsbehandlingstid, der kan variere afhængig
af sagstypen, den konkrete sags karakter og
antallet af sager i ministeriet.
Sådan behandles
personoplysninger
Du kan klage til
Justitsministeriet over en afgørelse, som
Udlændingestyrelsen eller politiet har
truffet, eller ansøge Justitsministeriet om
opholdstilladelse.
Justitsministeriet vil ved behandlingen af
din sag behandle personoplysninger om dig
helt eller delvist ved hjælp af elektronisk
databehandling, herunder indsamle og
videregive personoplysninger om dig. Dette
gælder også, hvis du har klaget over
sagsbehandlingsspørgsmål. Behandlingen af
dine personoplysninger er omfattet af
registerloven.
Oplysningerne behandles med det formål at
træffe afgørelse i anledning af din klage
eller ansøgning.
Nedenfor følger en række andre oplysninger,
som ministeriet finder du bør informeres om,
herunder om registerloven.
En udlænding, der ønsker en tilladelse i
medfør af Anordning om ikrafttræden for
Færøerne af udlændingeloven, har pligt til
at medvirke ved sagens oplysning.
Udlændingen skal blandt andet meddele de
oplysninger, som er nødvendige til
bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan
gives, inddrages eller bortfalde.
Giver udlændingen ikke disse oplysninger,
kan det få den virkning, at
Justitsministeriet ikke imødekommer klagen
eller ansøgningen allerede af denne grund.
Du kan læse nærmere om pligterne til at
medvirke til sagens oplysning i
udlændingelovens § 40 nedenfor.
Du har, hvis du beder om det, ret til at få
oplyst, hvilke oplysninger
Justitsministeriet behandler, behandlingens
formål, kategorierne af modtagere af
oplysninger og information om, hvorfra
oplysningerne stammer.
Begæring herom kan rettes til
Justitsministeriet, Holbergsgade 6, 1057
København K, tlf.: +45 33 92 33 80, e-post:
inm@inm.dk.
Det vil fremme ekspeditionen af din
anmodning, hvis du oplyser udlændingenummer
eller i visumsager IVR-nr. eller giver andre
præcise oplysninger, der kan hjælpe
Justitsministeriet til hurtigt at finde frem
til de personoplysninger om dig, som
Justitsministeriet behandler.
Hvis Justitsministeriet behandler urigtige
eller vildledende personoplysninger eller på
lignende måde behandler personoplysninger i
strid med lovgivningen, skal ministeriet
berigtige eller slette oplysningerne.
Hvis din sag er en klage over en afgørelse
truffet af Udlændingestyrelsen eller
politiet, vil Justitsministeriet indhente
sagens dokumenter fra Udlændingestyrelsen
eller politiet.
Alle oplysninger, som du har givet til
Udlændingestyrelsen eller politiet i
forbindelse med behandlingen af sagen, vil
herefter indgå i Justitsministeriets
behandling af sagen.
Du må påregne, at Justitsministeriet om
nødvendigt indhenter oplysninger fra
Udlændingeregistret, Det Fælles Visumsystem
(WIVR) og Det Centrale Personregister
(folkeregistret).
Justitsministeriets behandling af sagen må
forventes at indebære videregivelse af
oplysninger i fornødent omfang til
Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet,
kommuner, politiet og/eller danske
repræsentationer i udlandet.
Du kan læse nærmere om dine rettigheder i
henhold til registerloven nedenfor, hvor
registerlovens §§ 11 og 13 er gengivet.
Anordning om
ikrafttræden for Færøerne af
udlændingelovens § 40:
§ 40.
En udlænding skal meddele de oplysninger,
som er nødvendige til bedømmelse af, om en
tilladelse på Færøerne i henhold til denne
lov kan gives, inddrages eller bortfalde,
eller om udlændingen lovligt opholder sig på
Færøerne. Udlændingen skal efter tilsigelse
give personligt møde og på begæring stille
sit pas eller sin rejselegitimation til
rådighed ved behandlingen af ansøgninger i
henhold til loven. Andre personer, som
skønnes at kunne bidrage med oplysninger til
brug for sagens behandling, kan pålægges at
meddele de i 1. pkt. nævnte oplysninger.
Stk. 2. En udlænding skal meddele de
oplysninger om sine økonomiske forhold, som
er nødvendige til bedømmelse af, om
Udlændingestyrelsen kan pålægge udlændingen
at tilbagebetale udgifterne til udlændingens
underhold, jf. § 42 a, stk. 4.
Stk. 3. Drager politiet omsorg for en
udlændings udrejse af Færøerne, skal
udlændingen meddele de nødvendige
oplysninger hertil og medvirke til
tilvejebringelse af nødvendig
rejselegitimation og visum og til udrejsen
af Færøerne i øvrigt. Færøernes ret kan på
begæring af politiet, hvis det skønnes
fornødent, bestemme, at en udlænding, der
ikke ønsker at medvirke dertil, skal
fremstilles for hjemlandets eller et andet
lands repræsentation, eller at udlændingens
fingeraftryk, der er optaget i medfør af §
40 a, stk. 1 og 2, kan videregives til
hjemlandets eller et andet lands
repræsentation. Retten beskikker en advokat
for udlændingen. Rettens afgørelse træffes
ved kendelse, der kan kæres efter reglerne i
den færøske retsplejelovs kapitel 37.
Kæremål har ikke opsættende virkning. Ved
rettens behandling af sagen finder den
færøske retsplejelovs kapitel 43 a i øvrigt
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Afgiver en person en erklæring til
oplysning i sager, der henhører under denne
lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at
erklæringen afgives på tro og love.
Stk. 5. Den, der ved at afgive en urigtig
erklæring eller på anden måde medvirker
eller søger at medvirke til, at en udlænding
opnår en opholdstilladelse på Færøerne ved
svig, skal erstatte de udgifter, der påføres
staten ved udlændingens indrejse, ophold og
udrejse og ved udlændingesagens behandling.
Kravet tillægges udpantningsret.
Stk. 6. Til oplysning i sager, der henhører
under denne lov, kan der optages forhør i
retten, jf. den færøske retsplejelovs §
1018.
Stk. 7. Dokumenter og genstande, der må
antages at være af betydning for at fastslå
en udlændings identitet eller tilknytning
til andre lande, kan tages i bevaring, hvis
det skønnes fornødent. Den færøske
retsplejelovs kapitler 71, 72 og 73 finder
anvendelse i samme omfang som i sager, der
angår forbrydelser, der påtales af
statsadvokaten.
Stk. 8. Udebliver en udlænding, der har
ansøgt om opholdstilladelse på Færøerne
efter § 7, efter at være tilsagt personligt
til at møde hos Udlændingestyrelsen eller
politiet uden anmeldt lovligt forfald,
bortfalder udlændingens ansøgning om
opholdstilladelse på Færøerne efter § 7.
Tilsigelsen skal indeholde oplysning om
virkningerne af udeblivelse.
Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde
beslutte, at en ansøgning ikke skal anses
for bortfaldet.
Registerlovens §§ 11
og 13:
§ 11.
Det skal foretages fornøden kontrol til
sikring af, at der ikke registreres urigtige
eller vildledende oplysninger. Oplysninger,
der viser sig urigtige eller vildledende,
skal snarest muligt slettes eller
berigtiges.
§ 13. Fremsætter en
registreret person begæring herom, skal den
registeransvarlige myndighed snarest muligt
give den registrerede meddelelse om de
oplysninger, der er registreret om ham.
Stk. 2. Det kan i forskrifterne for
registeret fastsættes, at den registrerede
med nærmere fastsatte mellemrum skal have
udskrift af de oplysninger, der er
registreret om ham, eller at den
registrerede skal kunne fremsætte begæring
herom. Der kan fastsættes regler om betaling
herfor.
Stk. 3. Såfremt en person, der er
registreret i et sygehusregister eller andet
patient- eller sygdomsre-gister, ønsker at
blive gjort bekendt med de oplysninger, der
er registreret om ham, skal han fremsætte
begæring herom over for sin læge, der
herefter snarest muligt retter henvendelse
til den regi-steransvarlige myndighed. Denne
meddeler snarest muligt lægen de
oplysninger, der er registreret om
patienten, således at lægen kan videregive
oplysningerne til ham.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke,
hvis den registreredes interesse i at få
kendskab til oplysningerne findes at burde
vige for afgørende hensyn til offentlige
eller private interesser. Gør sådanne hensyn
sig kun gældende for en del af
oplysningerne, skal den registrerede gøres
bekendt med de øvrige oplysninger.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder
ikke anvendelse for registre, der
udelukkende er oparbejdet med henblik på at
foretage statistiske uddrag. For andre
registre kan der fastsættes undtagelser fra
retten til at få oplysninger efter stk. 1,
for så vidt bestemmelsen i stk. 4 må antages
at medføre, at sådanne begæringer i
almindelighed må afslås. Stk. 6. En
registreret person, der har fået meddelelse
efter stk. 1-3, har ikke krav på ny
meddelelse før 12 måneder efter sidste
meddelelse, medmindre han kan godtgøre en
særlig interesse heri.