Hentet den 10. juli 2012 fra linket:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/ophold/faeroerne/familiesammenforing_paa_+faeroerne.htm

 

 

Familiesammenføring på Færøerne

Familiesammenføring på Færøerne – og ophold på Færøerne på grundlag af tidligere dansk indfødsret eller færøsk/dansk afstamning.

 

En udlænding, som har familie på Færøerne, har mulighed for at få opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring i den for Færøerne gældende udlændingelov.

Ansøgninger om familiesammenføring på Færøerne behandles af Udlændingestyrelsen i 1. instans efter Anordning nr. 182 af 22. marts 2001 – ”Anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven”.

Opholdstilladelse kan, når visse betingelser er opfyldt gives til:

  • Ægtefæller og faste samlevere
  • Børn under 18 år
  • Forældre over 60 år
  • Andre med en familiemæssig eller lignende tilknytning til en person, der bor fast på Færøerne

Opholdstilladelsen er i første omgang tidsbegrænset, men med mulighed for forlængelse, hvis udlændingen stadig opfylder betingelserne. Der er mulighed for, at udlændingen efter 3 år kan få en tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse.

En opholdstilladelse som familiesammenført giver normalt udlændingen ret til at arbejde på Færøerne.

Udlændinge, som tidligere har haft dansk indfødsret, og udlændinge, som er af færøsk/dansk afstamning har også mulighed for at få opholdstilladelse på Færøerne efter den for Færøerne gældende udlændingelov. Du kan læse mere herom nedenfor.

Opholdstilladelsen giver normalt udlændingen ret til at arbejde på Færøerne.

Bemærk: Færøerne er ikke medlem af EU. De særlige regler for familiesammenføring for udlændinge, der er EU/EØS-statsborgere eller er statsborgere i Schweiz, gælder derfor ikke på Færøerne.

Nordiske statsborgere

Nordiske statsborgere, statsborgere i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, kan frit indrejse, opholde sig, studere og arbejde på Færøerne. De behøver altså ikke visum eller opholds- eller arbejdstilladelse.

Nordiske statsborgere, kan indrejse på Færøerne uden pas. En nordisk statsborger på Færøerne, skal dog kunne identificere sig, hvis det er nødvendigt. Det kan være tilfældet, hvis han eller hun skal overnatte på hotel eller lignende. Et kørekort eller et hævekort vil i så fald være tilstrækkeligt.

Kan familien følge med?

Er familiemedlemmerne selv nordiske statsborgere, skal de ikke søge om familiesammenføring. De kan indrejse og opholde sig på Færøerne efter de regler, der gælder for nordiske statsborgere.

Udlændinge som har opholdstilladelse i Danmark

Udlændinge, som har opholdstilladelse i Danmark, og som ønsker at tage ophold på Færøerne i kortere tid fx familiebesøg, ferie eller lignende skal søge om indrejsetilladelse på Færøerne. En opholdstilladelse i Danmark giver ikke ret til ophold på Færøerne.

Ansøgning om indrejsetilladelse til Færøerne indgives til Udlændingestyrelsen ved brev med oplysning om varigheden og formålet med opholdet på Færøerne.

Ægtefæller og faste samlevere

En udlænding har mulighed for at opnå opholdstilladelse på Færøerne efter reglerne om familiesammenføring, hvis han/hun har en ægtefælle eller en fast samlever på Færøerne. En række krav skal dog være opfyldt.

Der er krav til både ægtefællerne/samleverne og ægteskabet/samlivet. Der er også en række specifikke krav til den ægtefælle/samlever, som bor på Færøerne (også kaldet referencen). Det drejer sig navnlig om grundlaget for referencens ophold på Færøerne, om hans/hendes evne til at forsørge sin ægtefælle/samlever, og om hans/hendes boligforhold.

Nedenfor følger en kort oversigt over de forskellige krav, som ægtefællerne/samleverne skal leve op til.

Krav til ægteskabet

  • Ægteskabet skal kunne anerkendes efter færøsk lov
  • Ægteskabet må ikke være indgået proforma, dvs med det afgørende formål at få opholdstilladelse til den udenlandske ægtefælle.

Krav til ægtefællerne/samleverne

  • Begge ægtefæller/samlevere skal være over 18 år
  • Ægtefællerne/parterne skal bo sammen på den samme adresse på Færøerne, når den udenlandske ægtefælle/samlever har fået opholdstilladelse på Færøerne; det såkaldte samlivskrav
  • Hvis ægtefællen ikke har dansk indfødsret, skal ægtefællernes/det samlevende pars tilknytning til Færøerne, som udgangspunkt mindst svare til ægtefællernes eller det samlevende pars tilknytning til et andet land; det såkaldte tilknytningskrav.

Krav til ægtefællen/samleveren på Færøerne

Ægtefællen/ samleveren på Færøerne (referencen) skal:

  • have dansk indfødsret eller være nordisk statsborger, eller
  • være flygtning på Færøerne, eller
  • have haft tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne i mere end de sidste 3 år

Ægtefællen/samleveren på Færøerne (referencen)skal desuden:

  • bo fast på Færøerne, og normalt også
  • råde over sin egen bolig af rimelig størrelse (det såkaldte boligkrav), og normalt også
  • kunne forsørge sin udenlandske ægtefælle/samlever (det såkaldte forsørgelseskrav). Kravet stilles ikke hvis ægtefællen/samleveren på Færøerne har dansk indfødsret, er nordisk statsborger eller flygtning.

Særlige krav til samlevende par

For samlevende par, som ikke er gift, gælder tillige, at samlivsforholdet skal have været længerevarende og fast.

Der gælder ikke nogen bestemt tidsgrænse for samlivets varighed, og det afgøres efter en konkret vurdering, om et parforhold har haft en sådan fasthed og varighed, at det kan give grundlag for opholdstilladelse. Ved denne vurdering lægges der blandt andet vægt på varigheden af parternes bekendtskab og deres eventuelle samliv i udlandet og på Færøerne. I almindelighed antages, at 1 ½ til 2 års samliv på fælles bopæl vil være tilstrækkeligt til, at der foreligger et fast samlivsforhold af længere varighed. Det skal normalt kunne dokumenteres, at parterne har boet sammen i 1 1/2 – 2 år på den samme adresse, fx i form af fælles huslejekontrakt, bopælsattest, breve sendt til den samme adresse, fælles forsikringer eller bankkonti.

Hvis referencen på Færøerne ikke har dansk indfødsret, er nordisk statsborger eller er flygtning, er det en betingelse, at han/hun påtager sig at forsørge sin udenlandske samlever ved at underskrive en garantierklæring.

Skal alle betingelser være opfyldt?

Hvis man ikke er omfattet af den personkreds, som, efter den for Færøerne gældende udlændingelov, er fritaget for at opfylde betingelserne - dvs. er dansk eller og nordisk statsborger eller er flygtning -, skal man normalt regne med, at alle betingelser skal være opfyldt. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor en udenlandsk ægtefælle/samlever kan få familiesammenføring, selvom en eller flere betingelser ikke er opfyldt.

En afgørelse af, om den udenlandske ægtefælle/samlever kan få fritagelse for en eller flere af betingelserne, kan først træffes, når Udlændingestyrelsen har modtaget og behandlet en ansøgning om opholdstilladelse.

Nedenfor kan du læse mere om, i hvilke situationer en fritagelse for betingelserne typisk kan komme på tale.

I overensstemmelse med Færøernes internationale forpligtelse til at beskytte retten til familieliv kan navnlig følgende betingelser fraviges for særlige grupper af ansøgere:

  • tilknytningskravet
  • boligkravet
  • forsørgelseskravet

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis ægtefællen/samleveren på Færøerne har et særbarn på Færøerne, som han eller hun har forældremyndighed over eller samværsret med, og samværet som udgangspunkt finder sted i normalt omfang. (Et særbarn er et barn, som den på Færøerne bosiddende person har sammen med en anden end sin nuværende ægtefælle/samlever, fx et barn fra et tidligere forhold).

Det kan også være tilfældet, hvis alvorlig sygdom, alvorligt handicap eller høj alder hos ægtefællen/samleveren på Færøerne indebærer, at det vil være humanitært uforsvarligt at henvise ham/hende til at tage ophold i ægtefællens/samleverens hjemland, hvor han/hun ikke kan tilbydes pasnings – eller behandlingsmuligheder.

Børn

Familiesammenføring med egne børn

Mindreårige udlændinge, hvis forældre bor fast på Færøerne, kan få opholdstilladelse på Færøerne efter reglerne om familiesammenføring, når en række betingelser er opfyldt:

  • barnet skal være under 18 år, når ansøgningen indgives
  • familieforholdet skal være dokumenteret
  • barnet skal efter familiesammenføringen bo hos forælderen/forældrene, som har forældremyndigheden/del i forældremyndigheden
  • barnet må ikke have stiftet selvstændig familie, fx ved ægteskab eller fast samlivsforhold.

Alle betingelser skal være opfyldt.

Herudover kan der i visse tilfælde blive stillet krav om, at

  • forælderen, der bor på Færøerne, råder over sin egen bolig af rimelig størrelse; det såkaldte boligkrav
  • forælderen, der bor på Færøerne, kan forsørge barnet; det såkaldte forsørgelseskrav. Hvis forælderen på Færøerne har dansk indfødsret, er nordisk statsborger eller er flygtning stilles kravet ikke.

Hvis forælderen på Færøerne ikke har dansk indfødsret, er nordisk statsborger eller er flygtning, vil kravene normalt blive stillet, hvis der - efter eget valg - ikke har været personlig kontakt mellem forælderen på Færøerne og barnet i en længere periode forud for ansøgningens indgivelse.

Andre familiemedlemmer

Forældre

Udenlandske forældre til et barn, som er fastboende på Færøerne, kan få opholdstilladelse på Færøerne, når følgende betingelser er opfyldt:

  • forælderen er over 60 år, når ansøgningen indgives,
  • familieforholdet er dokumenteret, og
  • barnet på Færøerne har dansk indfødsret, er nordisk statsborger eller har flygtningestatus.

Opholdstilladelsen er betinget af, at barnet på Færøerne påtager sig at forsørge forælderen ved at underskrive en garantierklæring.

Opholdstilladelsen er endvidere normalt også betinget af, at barnet på Færøerne

  • kan forsørge forælderen, og
  • råder over sin egen bolig af rimelig størrelse

Andre

Andre udlændinge, som har nær familiemæssig eller lignende tilknytning til familie, der er fastboende på Færøerne, kan også i ganske særlige tilfælde få opholdstilladelse på Færøerne.

Det kan fx være:

  • et adoptivbarn - som led i familieadoption,
  • et plejebarn,
  • ophold hos nære slægtninge, eller
  • forældre til et barn på Færøerne, som ikke er dansk eller nordisk statsborger eller har flygtningestatus

Udlændingestyrelsen foretager en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Hvis ansøgeren har en familiemæssig tilknytning til den person, der er fastboende på Færøerne, er det et krav, at der er tale om at ansøger har en stærk tilknytning til vedkommende, der rækker ud over den tilknytning, som familieforholdet normalt giver.

Opholdstilladelsen er desuden betinget af, at den person, der er fastboende på Færøerne, påtager sig at forsørge ansøgeren ved at underskrive en garantierklæring.

Opholdstilladelsen er normalt også betinget af, at den person, der er fastboende på Færøerne

  • kan forsørge ansøgeren og
  • råder over sin egen bolig af rimelig størrelse

Ophold på grundlag af tidligere dansk indfødsret eller færøsk/dansk afstamning

Udlændinge som

  • tidligere har haft dansk indfødsret (og den ikke er frakendt ved dom) eller
  • er af færøsk/dansk afstamning

har mulighed for at få opholdstilladelse på Færøerne.

Når du søger

På denne side kan du læse mere om, hvordan du søger om familiesammenføring – eller søger om ophold grundlag af tidligere dansk indfødsret, færøske/dansk afstamning m.v.

Du kan vælge mellem 4 ansøgningspakker:

Ægtefællesammenføring
> FO/FA1

Familiesammenføring med børn
> FO/FA2

Familiesammenføring med øvrige familiemedlemmer
> FO/SG1

Opholdstilladelse på Færøerne på baggrund af, tidligere dansk indfødsret eller færøsk/dansk afstamning
> FO/SG2

Man kan desuden få udleveret ansøgningspakkerne i papirform på den danske repræsentation i hjemlandet og hos politiet på Færøerne.

Hvor skal ansøgningen indgives?

En opholdstilladelse skal som udgangspunkt være opnået inden indrejsen på Færøerne. En ansøgning om opholdstilladelse indgives i ansøgerens hjemland. I visse tilfælde kan en udlænding, som befinder sig på Færøerne, dog indgive ansøgningen på Færøerne. Det afhænger først og fremmest af på hvilket grundlag, han eller hun opholder sig på Færøerne.

Personer, som allerede har en anden opholdstilladelse på Færøerne, har et gyldigt visum eller er fritaget for krav om visum, kan som udgangspunkt indgive ansøgningen om opholdstilladelse på Færøerne.

Personer, som opholder sig på Færøerne på såkaldt processuelt ophold, dvs. har ret til at opholde sig på Færøerne, men ikke har opholdstilladelse, kan som udgangspunkt ikke indgive og få behandlet en ansøgning på Færøerne.

Der kan dog være være særlige situationer, hvor en ansøger – på trods af, at han eller hun ikke opholder sig lovligt på Færøerne – har mulighed for at indgive sin ansøgning om familiesammenføring på Færøerne.

Det kan fx være tilfældet, hvis det er forbundet med væsentlig ulempe for ansøgeren og dennes ægtefælle/samlever, der bor på Færøerne og eventuelle børn, der ligeledes bor på Færøerne, at ansøgeren skal udrejse og søge om familiesammenføring fra hjemlandet. I vurderingen heraf vil det også kunne indgå, om det er sandsynligt, at ansøgningen vil kunne imødekommes.

Det er Udlændingestyrelsen, som træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøgning, der indgives på Færøerne, kan behandles.

Hvis ansøgningen indgives i hjemlandet

En ansøgning om opholdstilladelse kan indgives ved en dansk repræsentation, dvs. en ambassade eller et generalkonsulat, i ansøgerens hjemland. Når ansøgeren har udfyldt og afleveret skemaet, sender repræsentationen ansøgningen til Udlændingestyrelsen, hvor den bliver behandlet.

Har ansøgeren boet lovligt i et andet land i mere end de sidste tre måneder, kan ansøgningen også indgives på en repræsentation i dette land. Hvis der ikke er en dansk repræsentation i det land, hvor ansøgeren bor, kan Udlændingestyrelsen beslutte, at ansøgningen kan indgives i et andet land. På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du hente oplysninger om danske repræsentationer i udlandet.

Hvis ansøgningen indgives i Danmark

En ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne kan indgives i Danmark, hvis ansøgeren opholder sig lovligt her i landet. Ansøgningen kan indgives til Udlændingestyrelsen. Har ansøgeren bopæl eller ophold uden for Københavns og Københavns Vestegns politikredse, kan ansøgningen endvidere indgives til Udlændingestyrelsen gennem politiet på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig.

Hvis ansøgningen indgives på Færøerne

En ansøgning om opholdstilladelse skal normalt indgives og være opnået inden, ansøgeren kommer til Færøerne. Hvis ansøgeren først indgiver sin ansøgning efter, at han eller hun er kommet til Færøerne, kan Udlændingestyrelsen derfor afvise ansøgningen. Så bliver ansøgeren nødt til at indgive en eventuel ny ansøgning fra sit hjemland.

Der er dog visse tilfælde, hvor ansøgeren kan få lov til at indgive sin ansøgning på Færøerne. Det er Udlændingestyrelsen, der afgør, om en ansøgning om opholdstilladelse, som er indgivet på Færøerne, bliver behandlet. Hvis det er tilfældet, vil ansøgeren lovligt kunne opholde sig på Færøerne, mens vi behandler sagen. Afviser Udlændingestyrelsen ansøgningen, kan ansøgeren klage til Justitsministeriet over denne afgørelse.

Hvis man opholder sig på Færøerne og har indgivet en ansøgning om familiesammenføring, vil man i nogle tilfælde have processuelt ophold på Færøerne, mens man venter på afgørelse. Processuelt ophold betyder, at man får lov til at opholde sig midlertidigt på Færøerne, mens det afgøres, om man kan få opholdstilladelse.

Hvis man ønsker at foretage en udlandsrejse, skal man normalt søge om en tilbagerejsetilladelse. Ellers risikerer man, at man ikke får lov til at vende tilbage til Færøerne.

I den periode, hvor man befinder sig på Færøerne på processuelt ophold, har man ikke lov til at arbejde, heller ikke med frivilligt/ulønnet arbejde. Hvis man arbejder ulovligt, risikerer man at blive udvist af Færøerne og få forbud mod at rejse ind igen i en periode. Både udlændingen og udlændingens arbejdsgiver risikerer desuden at bliver straffet med bøde eller fængsel. Ens ret til lægehjælp er indskrænket. Hvis man har akut behov for lægehjælp eller hospitalsophold, kan man kontakte kommunen.

Hvor indgives en ansøgning på Færøerne?

Ansøgningen indgives til det færøske politi - Landfogeden.

Hvilke dokumenter skal vedlægges ansøgningen?

Det er vigtigt for behandlingen af en sag og for, hvor lang tid den kommer til at tage, at ansøgningen er vedlagt de korrekte dokumenter.

Ansøgningspakkerne indeholder grundig vejledning i, hvordan du skal forholde dig, når du søger, og hvilke dokumenter, du skal aflevere sammen med din ansøgning.

Når Udlændingestyrelsen behandler ansøgningen

Når Udlændingestyrelsen har modtaget en ansøgning om opholdstilladelse, gennemgår vi ansøgningen og de oplysninger, der er i sagen. Desuden vil vi kontrollere, om ansøgeren er indberettet i Schengen Informationssystemet (SIS).

Hvis Udlændingestyrelsen modtager oplysninger, der ikke passer med det, ansøgeren har oplyst, vil han eller hun normalt blive bedt om at kommentere dette før, vi afgør sagen.

Når Udlændingestyrelsen har alle nødvendige oplysninger i sagen, træffes der afgørelse.

Afgørelsen vil enten være en afvisning af ansøgningen, opholdstilladelse eller et afslag på opholdstilladelse.

Svar på ansøgningen

Opholder ansøgeren sig i udlandet, sender Udlændingestyrelsen afgørelsen til den repræsentation, hvor ansøgeren har søgt. Repræsentationen sender herefter afgørelsen til ansøgeren, eller beder ansøgeren om at møde op på repræsentationen for at få den udleveret.

Opholder ansøgeren sig på Færøerne, sender Udlændingestyrelsen afgørelsen til ansøgerens adresse på Færøerne eller til ansøgerens advokat. Vi kan også bede politiet om at give ansøgeren besked om afgørelsen. Hvis Udlændingestyrelsen ikke har givet opholdstilladelse, og ansøgeren ikke allerede har en anden opholdstilladelse på Færøerne, vil vi bede ansøgeren om at forlade Færøerne inden en bestemt dato. I det tilfælde vil ansøgeren få at vide, hvordan han eller hun kan klage over afgørelsen.

Opholder ansøgeren sig i Danmark, sender Udlændingestyrelsen afgørelsen til ansøgerens adresse i Danmark eller til ansøgerens advokat. Vi kan også bede politiet om at give ansøgeren besked om afgørelsen. Hvis Udlændingestyrelsen ikke har givet opholdstilladelse, og ansøgeren ikke allerede har en anden opholdstilladelse i Danmark, vil vi bede ansøgeren om at forlade Danmark inden en bestemt dato. I det tilfælde vil ansøgeren få at vide, hvordan han eller hun kan klage over afgørelsen.

Forlængelse af opholdstilladelse

Familiesammenføring

Opholdstilladelse til en udlænding efter reglerne om familiesammenføring gives med henblik på varigt ophold, men tidsbegrænses de første år. Tilladelsen gives som udgangspunkt for èt år ad gangen.

Når den periode er ved at udløbe, kan man søge om at få den forlænget i yderligere 1 år. Herefter kan den forlænges med yderligere 1 år.

Er opholdstilladelsen givet til et barn, som er blevet familiesammenført med en forælder på Færøerne, som selv er udlænding, vil gyldighedsperioden kunne afhænge af, hvor længe forælderens opholdstilladelse er gyldig. Et familiesammenført barn kan få sin opholdstilladelse forlænget indtil sit 18. år, dog højst indtil udløbet af forælderens opholdstilladelse.

Efter at have haft opholdstilladelse i 3 år med henblik på varigt ophold efter § 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 kan man søge om at få udstedt en tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse. Læs mere om tidsubegrænset opholdstilladelse nedenfor.

Ophold på grundlag af tidligere dansk indfødsret eller færøsk/dansk afstamning

Opholdstilladelse til udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret, gives med henblik på varigt ophold, men tidsbegrænses det første år.

Efter at have haft opholdstilladelse i 1 år, kan der kan søges om at få udstedt en tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse.

Opholdstilladelse til udlændinge, som er af færøsk/dansk afstamning (har færøske/danske forældre/bedsteforældre), gives i èt år med henblik på midlertidigt ophold. Efter udløbet af det første år, kan der søges om forlængelse i yderligere èt år.

Efter udløbet af det andet år, er det, efter ansøgning og under nærmere betingelser, muligt at få tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse.

Læs mere om tidsubegrænset opholdstilladelse nedenfor.

Hvornår skal der søges om forlængelse?

Ansøgningen om forlængelse skal indgives tidligst 2 måneder og senest 1 måned før, opholdstilladelsen udløber.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at den, der har opholdstilladelsen, selv skal sørge for at søge om forlængelse i tide. Søger man for sent, risikerer man at blive meldt til politiet og at skulle betale en bøde. Man kan også risikere, at fristen for ens opholdstilladelse bliver beregnet på ny, eller at ens ansøgning om forlængelse bliver betragtet som en helt ny ansøgning.

Betingelserne for at få forlænget en opholdstilladelse er som udgangspunkt, at grundlaget for opholdstilladelsen fortsat skal være til stede.

En opholdstilladelse på grundlag af familiesammenføring gives ofte på en række udtrykkelige betingelser. Gives opholdstilladelse fx på grundlag af et ægteskab med en person, der bor på Færøerne, vil opholdstilladelsen bl.a. være betinget af, at ægtefællerne bor sammen.

Eventuelle betingelser for opholdstilladelsen fremgår af det brev, udlændingen fik tilsendt, da han eller hun blev underrettet om, at han eller hun havde fået opholdstilladelse.

Tidspunktet for, hvornår man kan få tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse afhænger af grundlaget for den oprindelige tilladelse. Derudover er der en række yderligere betingelser. Læs mere om betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse nedenfor.

Tidsubegrænset opholdstilladelse

Udlændinge, som har fået opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller lignende med en person på Færøerne, kan normalt først få tidsubegrænset opholdstilladelse, når de har haft opholdstilladelse på Færøerne i mere end de sidste 3 år på samme grundlag, og når følgende betingelser er opfyldt:

  • Grundlaget for opholdstilladelsen skal stadig være til stede
  • Ansøgeren må ikke have forfalden gæld til det offentlige
  • Ansøgeren må, under sit ophold på Færøerne, ikke være idømt betinget/ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Blev opholdstilladelsen oprindeligt givet til et barn, kan barnet først få tidsubegrænset opholdstilla-delse, når det er fyldt 18 år. Er forælderen til barnet selv udlænding, er det desuden en betingelse, at også forælderen selv har tidsubegrænset opholdstilladelse, eller at barnet har været lovligt på Færøerne i 3 år.

I visse tilfælde kan en udlænding efter ansøgning få tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse, selvom pågældende ikke har haft lovligt ophold på Færøerne i 3 år.

Som eksempel på praksis, hvor en udlænding kan få tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne, selvom pågældende ikke har opholdt sig lovligt på Færøerne i 3 år, kan blandt andet nævnes:

  • udlændinge, der tidligere har haft dansk indfødsret, og er blevet meddelt opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1

De almindelige betingelser for at få tidsubegrænset opholdstilladelse skal være opfyldt. Dvs.:

  • Ansøgeren må ikke have forfalden gæld til det offentlige
  • Ansøgeren må, under sit ophold på Færøerne, ikke være idømt betinget/ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Nedenfor kan du læse om, hvordan, hvor og hvornår man søger om forlængelse af en opholdstilladelse.

Sådan søger du om forlængelse af din opholdstilladelses gyldighed

For at undgå, at du, som ansøger, kommer til at besvare irrelevante spørgsmål, har Udlændingestyrelsen udarbejdet flere forskellige ansøgningsskemaer.

Skemaerne er målrettet de enkelte situationer, man kan stå i som ansøger.

Brug det rigtige skema – så slipper du for at skulle besvare irrelevante spørgsmål, og du får hurtigere svar.

Nedenstående ansøgningsskemaer skal anvendes, når der skal søges om forlængelse af en opholdstilladelses gyldighed.

 

Skemakode

Titel

FO/FA3 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstillladelse på baggrund af ægtefællesammenføring
FO/FA4 Ansøgning om tidsbegrænset forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte børn på Færøerne under 18 år
FO/FA5 Ansøgning om tidsbegrænset forlængelse af opholdstilladelse til personer, der kom til Færøerne som familiesammenførte børn, og som nu er blevet voksne (over 18 år)
FO/FA6 Ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse (ægtefællesammenføring)
FO/FA7 Ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til personer, der kom til Færøerne som familiesammenførte børn, og som nu er blevet voksne (over 18 år)
FO/SG3 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som er forældre over 60 år, har nær tilknytning til en på Færøerne fastboende person eller har fået opholdstilladelse på Færøerne af særlige grunde
FO/SG4 Ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse til personer som tidligere har haft dansk indfødsret, er forældre over 60 år, har nær tilknytning til en på Færøerne fastboende person eller har fået opholdstilladelse på Færøerne af ganske særlige grunde


Det er en god idé at bruge lidt ekstra tid på at tjekke, hvilket skema du skal bruge, inden du går i gang med at udfylde og aflevere det.

Du skal også være opmærksom på, at der er særlige ansøgningsskemaer afhængigt af, om du søger om forlængelse eller om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Ved at bruge det rigtige skema kan du være med til at sikre, at Udlændingestyrelsen fra starten får de rigtige oplysninger. Dermed kan din ansøgning behandles hurtigere. Hvad skal man helt konkret gøre, når man søger, og hvilke dokumenter skal man aflevere sammen med ansøgningen, finder man i de enkelte skemaer.

Bemærk, at det typisk tager noget længere tid at få behandlet en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, end det gør at få behandlet en ansøgning om forlængelse. Opfylder man ikke betingelserne for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, er det derfor en god idé kun at søge om forlængelse.

 

Hvor kan man finde ansøgningsskemaerne, og hvor skal ansøgningen afleveres?

Skemaerne kan hentes her på portalen.

Skemaerne kan også hentes hos politiet/Landfogeden. Ansøgningen om forlængelse indgives til det lokale politi på Færøerne eller sendes til Udlændingestyrelsen.

Vigtigt om dit pas

Når du søger om at få din opholdstilladelse forlænget, skal du sikre dig, at dit pas er gyldigt. Udlændingestyrelsen kan inddrage eller nægte at forlænge en tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis du ikke længere har et gyldigt pas. Du skal fremvise dit pas, hvis du afleverer din ansøgning til politiet, eller vedlægge kopi af dit pas, hvis du sender din ansøgning til Udlændingestyrelsen.

Du skal være opmærksom på, at en opholdstilladelse kun kan forlænges indtil 3 måneder før passets udløbsdato. Det vil sige, at hvis dit pas fx udløber om 12 måneder, kan din opholdstilladelse kun forlænges med 9 måneder.

Hvis du har et nationalitetspas (dvs. et pas fra dit hjemland), skal dette fornys af dit hjemlands repræsentation (ambassade eller generalkonsulat).

Ophør af opholdstilladelse

Selv om en udlænding har fået opholdstilladelse på Færøerne efter reglerne om familiesammenføring, kan opholdstilladelsen blive inddraget eller nægtet forlænget, hvorved udlændingen mister retten til at opholde sig på Færøerne. Det kan ske af flere grunde.

Hvis forholdene ændrer sig

Udlændingestyrelsen kan inddrage eller nægte at forlænge en tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis det grundlag, der var anført i ansøgningen eller tilladelsen, ikke var rigtigt eller ikke længere er til stede. Det kan fx være tilfældet:

  • Hvis en udlænding har fået opholdstilladelse på grundlag af en ægteskab, og ægtefællerne ikke længere bor sammen.
  • Hvis der i forbindelse med den oprindelige tilladelse blev stillet boligkrav, og denne eller en tilsvarende bolig ikke længere er til rådighed. Det samme gælder, hvis der på grund af særlige forhold oprindeligt ikke blev stillet boligkrav, og disse særlige forhold ikke længere er til stede.
  • Hvis der i forbindelse med den oprindelige tilladelse blev stillet forsørgelseskrav, og dette ikke længere er opfyldt. Det samme gælder, hvis der på grund af særlige forhold oprindeligt ikke blev stillet forsørgelseskrav, og disse særlige forhold ikke længere er til stede.

Svig

Udlændingestyrelsen kan inddrage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse, hvis en udlænding har fået sin opholdstilladelse ved svig, dvs. ved at give forkerte oplysninger. Det gælder uanset, om udlændingen har en tidsbegrænset eller en tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse.

Manglende pas

Udlændingestyrelsen kan inddrage eller nægte at forlænge en tidsbegrænset opholdstilladelse, hvis en udlænding ikke længere har et gyldigt pas eller anden rejselegitimation.

Når en udlænding søger om at få sin opholdstilladelse forlænget og i den anledning møder personligt hos politiet, skal ansøgeren vise sit pas eller anden rejselegitimation. Normalt er det ikke nødvendigt, at passet beholdes af myndighederne. Hvis ansøgeren sender sin ansøgning om forlængelse til Udlændingestyrelsen, skal en kopi af passet altid sendes med.

Hvis ansøgerens pas eller rejsedokument ikke er gyldigt, vil Udlændingestyrelsen bede ansøgeren om at fremskaffe et nyt pas eller at få det eksisterende pas fornyet. Ansøgeren vil typisk få en frist på en måned til at få dette gjort. Udlændingestyrelsen foretager sig ikke mere, før ansøgeren har fremskaffet et nyt pas eller har fået det eksisterende pas fornyet.

Schengen Informationssystemet (SIS)

Udlændingestyrelsen kan inddrage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse, hvis en udlænding er indberettet som uønsket til Schengen Informationssystemet (SIS). Det er en betingelse, at udlændingen er indberettet som uønsket på grund af forhold, der ville kunne føre til udvisning på Færøerne, fx alvorlig kriminalitet.

Opholdstilladelsen kan inddrages af denne grund uanset, om udlændingen har en tidsbegrænset eller en tidsubegrænset opholdstilladelse.

Ansøgerens personlige forhold tages i betragtning

Hvis der er personlige forhold hos udlændingen, som gør, at en inddragelse eller afslag på forlængelse vil være særligt belastende for den pågældende, vil opholdstilladelsen alligevel ikke blive inddraget eller nægtet forlænget.

Udlændingestyrelsen ser bl.a. på:

  • Udlændingens tilknytning til det færøske samfund herunder, hvor lang tid udlændingen har været på Færøerne
  • Alder, helbredsforhold og andre personlige forhold
  • Tilknytningen til personer, som bor på Færøerne
  • Konsekvenser for nære familiemedlemmer, som bor på Færøerne
  • Manglende eller lille tilknytning til hjemlandet
  • Om udlændingen vil lide overlast i hjemlandet

Særligt om voldsramte ægtefæller/samlevere

Udlændingestyrelsen kan undlade at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelsen, hvis grunden til, at samlivet ophører, er, at udlændingen har været udsat for vold, misbrug eller anden overlast fra sin ægtefælle/samlever. Også grov psykisk vold er omfattet.

For at det kan blive aktuelt at undlade at inddrage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse i denne situation, skal det dokumenteres, at udlændingen har været udsat for vold, misbrug eller lignende, og at dette er den reelle årsag til, at samlivet er ophørt.

Vold, misbrug eller lignende kan dokumenteres ved en politirapport (hvis volden har været anmeldt til politiet), udtalelser fra de sociale myndigheder eller andre, rapporter fra skadestuer, praktiserende læger og krisecentre.

Udlændingen skal også sandsynliggøre, at han/hun har sluttet samlivet fordi ægtefællen har begået vold.

Udlændingestyrelsen skal foretage en vurdering af, om der er særlige forhold, der gør, at inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen vil være særligt belastende for udlændingen. Det kan fx være tilfældet, hvis udlændingen har børn, som bor på Færøerne, eller hvis udlændingen vil stå i en meget svær social situation ved at vende tilbage til sit hjemland, fx risiko for udstødelse i hjemlandet på grund af ægteskabets ophør. Der tages desuden hensyn til, hvor længe udlændingen har boet på Færøerne, og hvor velintegreret, udlændingen er på Færøerne.

Hvis den voldsramte ægtefælle/samlever har opholdt sig 2 år eller mere på Færøerne frem til samlivsophævelsen, vil det som udgangspunkt være tilstrækkeligt til, at opholdstilladelsen forlænges. Har den voldsramte ægtefælle/samlever opholdt sig mindre end 2 år på Færøerne er det ikke ganske udelukket, at opholdstilladelsen kan forlænges, men det vil i så fald kræve, at der foreligger særlige omstændigheder.

Hvis udlændingen ønsker det, kan Udlændingestyrelsen hjælpe med at anmelde den voldelige ægtefælle/samlever til politiet.

Ophold i udlandet kan føre til bortfald af opholdstilladelse

Hvis en udlænding forlader Færøerne for en længere periode eller opgiver sin bopæl på Færøerne, kan opholdstilladelsen bortfalde.

Selvom en udlænding bibeholder sin bopæl på Færøerne (dvs. er registreret i folkeregistret med en adresse på Færøerne), er der regler for, hvor længe, han/hun kan opholde sig uden for Færøerne og stadig beholde sin opholdstilladelse. Hvis han/hun ikke vender tilbage inden for tidsgrænsen, bortfalder opholdstilladelsen automatisk.

Læs mere om, hvordan du undgår at miste din opholdstilladelse, hvis du forlader Færøerne.

Hvis man rejser ud af Færøerne

Hvis man rejser ud af Færøerne i en længere periode, eller hvis man opgiver sin bopæl på Færøerne, kan ens opholdstilladelse bortfalde.

Hvad vil det sige, at en opholdstilladelse bortfalder?

Hvis en persons opholdstilladelse bortfalder, betyder det, at personen ikke længere har lov til at opholde sig på Færøerne. Man kan altså risikere, at man ikke får lov til at vende tilbage til Færøerne efter, at man har været ude af landet.

Hvis ens opholdstilladelse bortfalder, skal man starte helt forfra med at søge om opholdstilladelse på Færøerne. Den nye ansøgning vil blive behandlet efter de regler, der er gældende på ansøgningstidspunktet. Det har altså ingen betydning, hvordan og hvorfor man oprindeligt fik opholdstilladelse.

Hvordan kan en opholdstilladelse bortfalde?

En opholdstilladelse bortfalder automatisk, hvis man opgiver sin bopæl på Færøerne og forlader landet uden at have til hensigt at vende tilbage. Dette gælder også, selvom man har tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne.

Der er regler for hvor længe, man kan opholde sig uden for Færøerne uden at miste sin opholdstilladelse, selvom man ikke opgiver sin bopæl på Færøerne. Hvis man har boet lovligt på Færøerne i under to år, kan man opholde sig uden for Færøerne i op til 6 måneder. Hvis man har boet lovligt på Færøerne i over to år og har en opholdstilladelse, som kan gøres permanent, kan man opholde sig uden for Færøerne i op til 12 måneder. Hvis man opholder sig uden for Færøerne længere end de 6 eller 12 måneder, bortfalder ens opholdstilladelse automatisk.

Ophold i udlandet på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet for, regnes ikke med.

Ophold i Grønland eller i Danmark regnes for ophold i udlandet.

Hvis man har asyl (opholdstilladelse som flygtning) på Færøerne, kan ens opholdstilladelse dog kun bortfalde, hvis man har valgt at flytte tilbage til sit hjemland, eller hvis man har fået beskyttelse i et tredjeland.

Hvordan kan man undgå, at opholdstilladelsen bortfalder?

Man kan på forhånd (dvs. før, man har forladt Færøerne) søge om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse, og man kan også efter, man har forladt Færøerne og har overskredet den tilladte periode, søge om, at ens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet.

Dispensation fra bortfald af opholdstilladelse

Man kan søge om at få dispensation fra bortfald af sin opholdstilladelse, dvs. søge om, at Udlændingestyrelsen skal beslutte, at man kan få lov at opholde sig uden for Færøerne i længere tid end den tilladte periode (6 eller 12 måneder) uden at miste sin opholdstilladelse. Man skal søge inden, man forlader Færøerne.

Det er desuden et krav, at opholdet i udlandet er midlertidigt, og at der er et konkret formål med det, fx

  • arbejde
  • uddannelse
  • udstationering for en dansk/færøsk myndighed, institution, organisation eller virksomhed
  • udstationering for en international institution, organisation eller virksomhed, som har domicil på Færøerne

Hvor længe kan man få dispensation?

Der tages i hver enkelt sag stilling til, hvor længe man kan få dispensation. Dispensationsperioden vil afhænge af flere ting, fx hvorfor man ønsker dispensation, hvor længe man har opholdt sig på Færøerne, og ens tilknytning til Færøerne. Man kan normalt få dispensation i højst 3 år. Hvis man ikke ønsker at vende tilbage inden for dispensationsperioden, kan man dog søge om forlængelse af perioden. Det er vigtigt at søge inden, dispensationsperioden udløber.

Hvis man ikke vender tilbage til Færøerne inden, dispensationsperioden udløber, bortfalder opholdstilladelsen, og man skal starte forfra med at søge om opholdstilladelse på Færøerne.

Familiemedlemmer

Hvis man får en dispensation fra bortfald af opholdstilladelse, kan dispensationen også omfatte ens ægtefælle/faste samlever samt evt. hjemmeboende børn under 18 år. Ens familiemedlemmer vil i givet fald få en dispensation af samme varighed som ens egen.

Hvis ægtefællen/samleveren bliver tilbage på Færøerne, og hvis han/hun opholder sig på Færøerne på midlertidig opholdstilladelse som familiesammenført med ansøgeren, kan ægtefællen/samleveren miste sin opholdstilladelse, da samlivskravet så som udgangspunkt ikke længere er opfyldt.

Opholdstilladelse skal ikke anses for bortfaldet

Man kan søge om, at ens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, hvis man har forladt Færøerne og har overskredet den tilladte periode.

Udlændingestyrelsen kan fx beslutte, at ens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, hvis:

  • man havde til hensigt at vende tilbage til Færøerne inden for den tilladte periode (6 eller 12 måneder), og
  • man blev forhindret i at vende tilbage til Færøerne af uforudsete begivenheder, som man ikke kunne kontrollere. Sådanne begivenheder kan fx være sygdom, frihedsberøvelse, krigstilstand, naturkatastrofer eller problemer med at rejse ud af opholdslandet.

Det er vigtigt, at man søger så hurtigt som muligt, dvs. lige så snart, man er i stand til at vende tilbage til Færøerne.

Når du søger

For at kunne behandle en ansøgning så hurtigt som muligt, er det vigtigt, at den indeholder de nødvendige oplysninger og dokumenter.

Hvert ansøgningsskema indeholder en udførlig vejledning om, hvilke oplysninger og dokumenter, det skal indeholde.

Vær opmærksom på, at FO/BF1 er beregnet til at søge om dispensation fra bortfald af opholdstilladelse og anvendes før, du forlader Færøerne. FO/BF1 anvendes desuden til at søge om forlængelse af dispensationsperioden.

FO/BF2 er beregnet til at søge om, at din opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, selv om du har opholdt dig i udlandet i en længere periode.

Her kan du finde skema FO/BF1 og FO/BF2 til brug for ansøgning om dispensation for bortfald.

Du kan desuden få udleveret ansøgningsskemaet i papirform hos en dansk repræsentation i hjemlandet eller hos politiet på Færøerne – Landfogeden.

Ansøgningen kan sendes til Udlændingestyrelsen eller indgives til politiet – Landfogeden.

Hvis du opholder dig uden for Færøerne, kan du indgive ansøgningen til en dansk repræsentation (ambassade eller generalkonsulat) i det land, hvor du opholder dig. Repræsentationen vil så sende ansøgningen til Udlændingestyrelsen, hvor den vil blive behandlet.

Hvis der ikke er en dansk repræsentation i det land, hvor du opholder dig, kan Udlændingestyrelsen beslutte, at ansøgningen kan indgives i et andet land. På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du hente oplysninger om danske repræsentationer i udlandet.

Hvis du er i udlandet og vil søge om, at din opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, skal du søge inden, du vender tilbage til Færøerne.

Når Udlændingestyrelsen behandler ansøgningen

Når Udlændingestyrelsen har modtaget din ansøgning, gennemgår vi den og de oplysninger, der er i sagen. Desuden vil vi kontrollere, om du er indberettet i Schengen Informationssystemet (SIS).

Hvis Udlændingestyrelsen modtager oplysninger, der ikke passer med det, du har oplyst, vil du normalt blive bedt om at kommentere dette før, vi afgør sagen.

Svar på ansøgningen

Hvis du på forhånd søger om dispensation, sender Udlændingestyrelsen afgørelsen til din adresse på Færøerne. Hvis Udlændingestyrelsen har givet afslag på dispensation, kan du ikke forlade Færøerne i længere tid end den normale tilladte periode uden, at din opholdstilladelse bortfalder. I det tilfælde vil du få at vide, hvordan du kan klage over afgørelsen.

Hvis du søger om, at din opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, og resultatet er, at din op-holdstilladelse ikke bortfalder, sender Udlændingestyrelsen afgørelsen til din kontaktadresse på Færøerne eller udlandet.

Hvis resultatet er, at din opholdstilladelse bortfalder, og du opholder dig på Færøerne, vil du få besked om afgørelsen fra politiet eller din advokat.

Hvis du opholder dig i udlandet, sender Udlændingestyrelsen afgørelsen til den repræsentation, hvor du har søgt. Repræsentationen sender den herefter til dig eller beder dig om at møde op på repræsentationen for at få den. Hvis Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at din opholdstilladelse bortfalder, kan du ikke få lov at vende tilbage til Færøerne. Det betyder, at du skal søge om opholdstilladelse på Færøerne på ny. I det tilfælde vil du få at vide, hvordan du kan klage over afgørelsen.

Klagevejledning

Du kan klage over Udlændingestyrelsens afgørelser til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Dog kan der ikke indgives klage til ministeriet i asylsager. Klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om asyl skal indgives til Flygtningenævnet.

Hvem kan klage til ministeriet?

En udlænding, som er omfattet af Udlændingestyrelsens afgørelse, kan selv klage til ministeriet.

Partsrepræsentanter kan på vegne af den udlænding, der er omfattet af Udlændingestyrelsens afgørelse, klage over Udlændingestyrelsens afgørelse til ministeriet. Ministeriet betragter visse professionelle parter, fx advokater og retshjælpskontorer, som partsrepræsentanter, der uden skriftlig fuldmagt kan klage til ministeriet over Udlændingestyrelsens afgørelser.

Ministeriet betragter også de nærmeste familiemedlemmer, som bor på Færøerne, som partsrepræsentanter, der på vegne af en udlænding kan klage til ministeriet uden skriftlig fuldmagt. Fx kan forældre, søskende, myndige børn og den på Færøerne boende ægtefælle/samlever klage til ministeriet over Udlændingestyrelsens afgørelser i opholdssager, fx sager om familiesammenføring.

I visumsager kan referencen, som bor på Færøerne, repræsentere ansøgeren uden, at der behøver at foreligge en skriftlig fuldmagt.

I sager om humanitær opholdstilladelse er det udover de professionelle partsrepræsentanter alene ansøgerens ægtefælle/samlever, der kan repræsentere ansøgeren uden skriftlig fuldmagt.

Andre personer eller institutioner/foreninger, der ønsker at klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen, skal have en skriftlig fuldmagt fra den person, der er omfattet af afgørelsen, for at kunne klage til ministeriet. Du kan hente en blanket, der kan udfyldes og anvendes som fuldmagt her på portalen.

Hvordan indgives en klage til ministeriet?

Du kan sende en skriftlig klage til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Holbergsgade 6, 1057 København K.

Klagen kan også sendes til Udlændingestyrelsen, der videresender klagen til ministeriet. I visumsager skal klagen dog indgives til ministeriet.

Du kan også sende en klage pr. fax: 33 11 12 39 eller e-mail: inm@inm.dk.

Du kan indgive din klage ved personlig henvendelse i ministeriet på hverdage kl. 9.00 til 12.00.

Klagen bør indeholde oplysning om sagens udlændingenummer eller IVR-nummer og kopi af Udlændingestyrelsens afgørelse.

For at forkorte sagsbehandlingstiden vedrørende visumsager i ministeriet mest muligt, bør dokumenter, der indleveres i forbindelse med en klage over afslag på visum, ved indleveringen være oversat til dansk, engelsk, fransk eller tysk.

Hvordan behandles en klage i ministeriet?

Ministeriet modtager en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse.

Det kontor, der skal behandle sagen, indhenter sagens akter og anmoder eventuelt Udlændingestyrelsen om en udtalelse eller redegørelse om sagen. Ministeriet anmoder som udgangspunkt ikke Udlændingestyrelsen om en udtalelse i visumklagesager.

Udlændingestyrelsen fremsender sagens akter og eventuelt en udtalelse om sagen.

Ministeriet foretager eventuelt partshøring over Udlændingestyrelsens udtalelse og foretager i særlige tilfælde en supplerende høring af Udlændingestyrelsen.

Ministeriet kan eventuelt indhente yderligere oplysninger eller dokumentation og foretager eventuelt også partshøring over disse oplysninger.

Sagen er herefter klar til afgørelse i ministeriet. Ministeriet træffer endelig afgørelse i sagen. Der må dog som udgangspunkt forventes en vis yderligere sagsbehandlingstid, der kan variere afhængig af sagstypen, den konkrete sags karakter og antallet af sager i ministeriet.

Sådan behandles personoplysninger

Du kan klage til Justitsministeriet over en afgørelse, som Udlændingestyrelsen eller politiet har truffet, eller ansøge Justitsministeriet om opholdstilladelse.

Justitsministeriet vil ved behandlingen af din sag behandle personoplysninger om dig helt eller delvist ved hjælp af elektronisk databehandling, herunder indsamle og videregive personoplysninger om dig. Dette gælder også, hvis du har klaget over sagsbehandlingsspørgsmål. Behandlingen af dine personoplysninger er omfattet af registerloven.

Oplysningerne behandles med det formål at træffe afgørelse i anledning af din klage eller ansøgning.

Nedenfor følger en række andre oplysninger, som ministeriet finder du bør informeres om, herunder om registerloven.

En udlænding, der ønsker en tilladelse i medfør af Anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingeloven, har pligt til at medvirke ved sagens oplysning. Udlændingen skal blandt andet meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse kan gives, inddrages eller bortfalde.

Giver udlændingen ikke disse oplysninger, kan det få den virkning, at Justitsministeriet ikke imødekommer klagen eller ansøgningen allerede af denne grund.

Du kan læse nærmere om pligterne til at medvirke til sagens oplysning i udlændingelovens § 40 nedenfor.

Du har, hvis du beder om det, ret til at få oplyst, hvilke oplysninger Justitsministeriet behandler, behandlingens formål, kategorierne af modtagere af oplysninger og information om, hvorfra oplysningerne stammer.

Begæring herom kan rettes til Justitsministeriet, Holbergsgade 6, 1057 København K, tlf.: +45 33 92 33 80, e-post: inm@inm.dk.

Det vil fremme ekspeditionen af din anmodning, hvis du oplyser udlændingenummer eller i visumsager IVR-nr. eller giver andre præcise oplysninger, der kan hjælpe Justitsministeriet til hurtigt at finde frem til de personoplysninger om dig, som Justitsministeriet behandler.

Hvis Justitsministeriet behandler urigtige eller vildledende personoplysninger eller på lignende måde behandler personoplysninger i strid med lovgivningen, skal ministeriet berigtige eller slette oplysningerne.

Hvis din sag er en klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen eller politiet, vil Justitsministeriet indhente sagens dokumenter fra Udlændingestyrelsen eller politiet.

Alle oplysninger, som du har givet til Udlændingestyrelsen eller politiet i forbindelse med behandlingen af sagen, vil herefter indgå i Justitsministeriets behandling af sagen.

Du må påregne, at Justitsministeriet om nødvendigt indhenter oplysninger fra Udlændingeregistret, Det Fælles Visumsystem (WIVR) og Det Centrale Personregister (folkeregistret).

Justitsministeriets behandling af sagen må forventes at indebære videregivelse af oplysninger i fornødent omfang til Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet, kommuner, politiet og/eller danske repræsentationer i udlandet.

Du kan læse nærmere om dine rettigheder i henhold til registerloven nedenfor, hvor registerlovens §§ 11 og 13 er gengivet.

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af udlændingelovens § 40:

§ 40. En udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse på Færøerne i henhold til denne lov kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen lovligt opholder sig på Færøerne. Udlændingen skal efter tilsigelse give personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgninger i henhold til loven. Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges at meddele de i 1. pkt. nævnte oplysninger.
Stk. 2. En udlænding skal meddele de oplysninger om sine økonomiske forhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om Udlændingestyrelsen kan pålægge udlændingen at tilbagebetale udgifterne til udlændingens underhold, jf. § 42 a, stk. 4.
Stk. 3. Drager politiet omsorg for en udlændings udrejse af Færøerne, skal udlændingen meddele de nødvendige oplysninger hertil og medvirke til tilvejebringelse af nødvendig rejselegitimation og visum og til udrejsen af Færøerne i øvrigt. Færøernes ret kan på begæring af politiet, hvis det skønnes fornødent, bestemme, at en udlænding, der ikke ønsker at medvirke dertil, skal fremstilles for hjemlandets eller et andet lands repræsentation, eller at udlændingens fingeraftryk, der er optaget i medfør af § 40 a, stk. 1 og 2, kan videregives til hjemlandets eller et andet lands repræsentation. Retten beskikker en advokat for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan kæres efter reglerne i den færøske retsplejelovs kapitel 37. Kæremål har ikke opsættende virkning. Ved rettens behandling af sagen finder den færøske retsplejelovs kapitel 43 a i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Afgiver en person en erklæring til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen afgives på tro og love.
Stk. 5. Den, der ved at afgive en urigtig erklæring eller på anden måde medvirker eller søger at medvirke til, at en udlænding opnår en opholdstilladelse på Færøerne ved svig, skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved udlændingens indrejse, ophold og udrejse og ved udlændingesagens behandling. Kravet tillægges udpantningsret.
Stk. 6. Til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan der optages forhør i retten, jf. den færøske retsplejelovs § 1018.
Stk. 7. Dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent. Den færøske retsplejelovs kapitler 71, 72 og 73 finder anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der påtales af statsadvokaten.
Stk. 8. Udebliver en udlænding, der har ansøgt om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7, efter at være tilsagt personligt til at møde hos Udlændingestyrelsen eller politiet uden anmeldt lovligt forfald, bortfalder udlændingens ansøgning om opholdstilladelse på Færøerne efter § 7. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse. Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at en ansøgning ikke skal anses for bortfaldet.

Registerlovens §§ 11 og 13:

§ 11. Det skal foretages fornøden kontrol til sikring af, at der ikke registreres urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges.

§ 13. Fremsætter en registreret person begæring herom, skal den registeransvarlige myndighed snarest muligt give den registrerede meddelelse om de oplysninger, der er registreret om ham.
Stk. 2. Det kan i forskrifterne for registeret fastsættes, at den registrerede med nærmere fastsatte mellemrum skal have udskrift af de oplysninger, der er registreret om ham, eller at den registrerede skal kunne fremsætte begæring herom. Der kan fastsættes regler om betaling herfor.
Stk. 3. Såfremt en person, der er registreret i et sygehusregister eller andet patient- eller sygdomsre-gister, ønsker at blive gjort bekendt med de oplysninger, der er registreret om ham, skal han fremsætte begæring herom over for sin læge, der herefter snarest muligt retter henvendelse til den regi-steransvarlige myndighed. Denne meddeler snarest muligt lægen de oplysninger, der er registreret om patienten, således at lægen kan videregive oplysningerne til ham.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser. Gør sådanne hensyn sig kun gældende for en del af oplysningerne, skal den registrerede gøres bekendt med de øvrige oplysninger.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse for registre, der udelukkende er oparbejdet med henblik på at foretage statistiske uddrag. For andre registre kan der fastsættes undtagelser fra retten til at få oplysninger efter stk. 1, for så vidt bestemmelsen i stk. 4 må antages at medføre, at sådanne begæringer i almindelighed må afslås. Stk. 6. En registreret person, der har fået meddelelse efter stk. 1-3, har ikke krav på ny meddelelse før 12 måneder efter sidste meddelelse, medmindre han kan godtgøre en særlig interesse heri.