Lov nr. 1558 af 20. december 2006

Hele lov nr. 1558 af 20. december 2006

 

 

 Lovforslag nr. 23 fremsat den 5. oktober 2006 af justitsministeren (Lene Espersen)

 




Forslag

til

Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv.


(Behandlingsgaranti for indsatte stofmisbrugere, undersøgelse af indsatte personer, kundgørelse af fængselsforskrifter mv.)

 





Bemærkninger i lovforslag nr. 23 af 5. oktober 2006 til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

"Til § 1, nr. 2

Det foreslås, at en indsat skal have ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre vedkommende forventes løsladt inden for 3 måneder eller ikke skønnes egnet og motiveret til behandling, jf. stk. 1.

Det er forudsat, at behandlingen vil skulle ske i overensstemmelse med den behandling, som amtskommunerne (fra 1. januar 2007 kommunerne) er pålagt at tilbyde i medfør af lov om social service § 85. Det vil sige, at behandlingen forudsætter en socialpædagogisk eller psykologisk funderet indsats i et forløb, der beror på motivation og frivillighed. Den socialpædagogiske behandling, der ofte vil foregå parallelt med eller i forlængelse af en lægelig behandling, f.eks. psykiatrisk eller medicinsk, vil afhængig af de nærmere forhold kunne have store variationer og forskellige grader af intensitet. Tilbud om rådgivning eller enkeltstående samtaler kan ikke opfattes som social behandling.

Det foreslås endvidere, at behandling mod stofmisbrug skal iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har fremsat begæring herom over for kriminalforsorgen, jf. stk. 2. Det forudsættes dog, at fristen på 14 dage i særlige tilfælde kan overskrides. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor der til brug for en vurdering af den indsattes egnethed og motivation skal indhentes oplysninger om tidligere behandlinger og hospitalsindlæggelser. Endvidere forudsættes det, at der kan ses bort fra fristen på 14 dage, hvis det er den indsattes egne forhold, herunder udeblivelse fra aftalte samtaler mv., der giver anledning til, at behandlingen ikke iværksættes.

Kriminalforsorgen bestemmer, hvilket behandlingstilbud den indsatte skal visiteres til. Den indsatte har således ikke mulighed for frit at vælge mellem fængslernes behandlingsafdelinger eller behandlingstilbud uden for kriminalforsorgen. Det forudsættes i den forbindelse, at behandlingstilbudene i kriminalforsorgens institutioner forbeholdes de indsatte, der ikke kan visiteres til misbrugsbehandling på en institution uden for kriminalforsorgen i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78.

Klage over afslag på behandling mod stofmisbrug kan påklages i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 111.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2. "




Bemærkninger til lovforslaget

"2. Behandling af indsatte stofmisbrugere

2.1. Gældende ret

Indsatte stofmisbrugere er ikke omfattet af den behandlingsgaranti, der følger af lov om social service § 85, jf. pkt. 2.1.1 nedenfor. Det er imidlertid som et led i udmøntningen af satspuljeforliget for 2006 aftalt, at behandlingsgarantien også skal omfatte indsatte stofmisbrugere, jf. pkt. 2.2 nedenfor.

Indsatte alkoholmisbrugere er omfattet af den almindelige behandlingsgaranti, der følger af § 16, stk. 5, i sygehusloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 28. august 2003 med senere ændringer. Garantien indebærer, at alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at vedkommende har henvendt sig med ønske om at komme i behandling. Inden for kriminalforsorgen er der tilbud om alkoholbehandling på udvalgte lukkede og åbne fængsler, som modtager indsatte fra hele landet.

2.1.1. Behandlingsgaranti for stofmisbrugere i lov om social service

Efter lov om social service § 85 skal amtskommunen sørge for tilbud om behandling af stofmisbrugere. Tilbudet skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til amtskommunen.

En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret af amtskommunen. Anvendes denne mulighed, kan fristen for iværksættelse af tilbud om behandling fraviges.

Om indholdet af behandlingen mod stofmisbrug fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2002-2003, Tillæg A, side 832 ff., at den sociale behandling efter servicelovens § 85 forudsætter en socialpædagogisk eller psykologisk funderet indsats i et forløb, som fastlægges i forbindelse med en handleplan, så vidt muligt i samarbejde med brugeren og eventuelt pårørende. Behandlingen beror på motivation og frivillighed. Den sociale behandling, der ofte vil foregå parallelt med eller i forlængelse af en lægelig behandling, f.eks. psykiatrisk eller medicinsk, vil afhængig af bl.a. årsagen til funktionsnedsættelsen kunne have store variationer og forskellige grader af intensitet. Behandling efter servicelovens § 85 hviler således på en beslutning om et individuelt forløb i overensstemmelse med en udarbejdet behandlingsplan.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at indsatte i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse ikke er omfattet af behandlingsgarantien efter lov om social service.

Bestemmelsen i § 85 i lov om social service erstattes den 1. januar 2007 af § 101 i lov om social service, jf. lov nr. 573 af 24. juni 2005. Ændringen indebærer som følge af kommunalreformen, at amtskommunernes opgaver som led i behandlingsgarantien overtages af kommunerne.

2.1.2. Behandling af indsatte stofmisbrugere

Der er i dag mulighed for at behandle indsatte stofmisbrugere, uden at de pågældende dog er omfattet af en behandlingsgaranti, jf. pkt. 2.1.1 ovenfor. Det kan ske i både fængsler, kriminalforsorgens øvrige institutioner og institutioner uden for kriminalforsorgen.

Inden for kriminalforsorgens institutioner er der bl.a. tilbud om behandling mod stofmisbrug på udvalgte lukkede og åbne fængsler, som modtager indsatte fra hele landet. Disse behandlingstilbud skal ses som et supplement til den behandling, som tilbydes i det almindelige behandlingssystem uden for kriminalforsorgen. Udgangspunktet er således, at de dømte så vidt muligt skal benytte samfundets almindelige behandlingstilbud, f.eks. ved alternativ afsoning i medfør af § 78 i straffuldbyrdelsesloven.

Efter sidstnævnte bestemmelse kan det bl.a. med henblik på en behandling mod stofmisbrug uden for kriminalforsorgens institutioner bestemmes, at en dømt midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden anbringes på hospital, i familiepleje, i egnet hjem eller institution, når (1) den dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende institution mv., (2) der på grund af den dømtes alder, helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den dømte i fængsel eller arresthus, og  (3) afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus. Alle 3 betingelser skal være opfyldt, for at der kan ske anbringelse uden for kriminalforsorgen.

Justitsministeren har i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 5, fastsat regler om anbringelse af dømte i institution mv. uden for fængsel eller arresthus, jf. bekendtgørelse nr. 571 af 5. juli 2002 om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus (§ 78-bekendtgørelsen). Endvidere har kriminalforsorgen udstedt cirkulære nr. 94 af 16. marts 2001 om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus (§ 78-cirkulæret) og vejledning nr. 68 af 5. juli 2002 om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus (§ 78-vejledningen).

Det fremgår af § 78-bekendtgørelsens § 2, at anbringelse som altovervejende hovedregel forudsætter samtykke fra den dømte. For institutioner uden for kriminalforsorgen er det endvidere en forudsætning, at institutionen er villig til at modtage den dømte, og at der foreligger et betalingstilsagn fra en kommune, jf. § 78-bekendtgørelsens §§ 3 og 4.

I § 78-vejledningens pkt. 17, litra a, nævnes behandling mod misbrug af narkotika eller alkohol som eksempel på forhold, der kan begrunde anbringelse i institution mv. uden for fængsel eller arresthus. Det fremgår dog samtidig af vejledningens pkt. 16, at det er en forudsætning for anbringelse mv. uden for fængsel, at afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse uden for fængsel eller arresthus. Sådanne hensyn vil kunne foreligge på grund af kriminalitetens art, den dømtes farlighed og lignende, men også på grund af erfaringerne fra tidligere institutionsophold, hvis den dømte har optrådt voldeligt, er undveget eller på anden måde har dokumenteret, at afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod en ny anbringelse i institutionen.

2.2. Satspuljeforliget for 2006

Som et led i udmøntningen af satspuljeforliget for 2006 har satspuljepartierne (V, S, DF, KF, RV og SF) indgået en aftale om udmøntning af satspuljen for 2006 på narkotikaområdet, der har til formål at intensivere indsatsen mod narkotikamisbruget. Intensiveringen af indsatsen skal ske bredt, herunder i forhold til stofmisbrugere i fængslerne. Det er således aftalt, at der skal sikres en behandlingsgaranti til stofmisbrugere i kriminalforsorgens institutioner, som skønnes egnede og motiverede til behandling med en uafbrudt afsoningsperiode på over 3 måneder.

Det fremgår af aftalen, at dens overordnede formål er at udstede en behandlingsgaranti for stofmisbrugere i kriminalforsorgens institutioner. Indsatsen er et led i den samlede indsats for, at fængslerne skal holdes fri for ulovlige stoffer.

I aftalen er det besluttet, at der skal etableres en behandlingsafdeling på Statsfængslet i Møgelkær for begge køn, hvor behandlingen primært vil være målrettet misbrugere af opioider (heroin mv.), og at der skal etableres en afdeling på Statsfængslet ved Søbysøgård, som vil tilbyde behandling for misbrug af centralstimulerende midler (f.eks. amfetamin og kokain) for afsonere i åbne fængsler.

Det er endvidere besluttet, at der skal indgås kontrakt med en ekstern samarbejdspartner i alle fængslerne med henblik på hashmisbrugsbehandling via opsøgende arbejde samt med henblik på at forestå individuel behandling af metadonbrugere. Endvidere skal der indgås kontrakt med en ekstern samarbejdspartner med henblik på en særlig indsats i Statsfængslet i Ringe i forhold til misbrugende kvinder i og uden for substitutionsbehandling (dvs. en medicinsk behandling, hvor misbrugsstoffet erstattes med et lægeligt ordineret stof).

Aftalen indebærer desuden, at der etableres en barak, hvor der skal være beskæftigelse for de indsatte på afdelingen Halvøen på Statsfængslet i Vridsløselille. Indsatte, som er placeret på denne afdeling, har været gennem et egentligt behandlingsforløb inden anbringelsen på afdelingen, og det er derfor afgørende for behandlingen af netop denne målgruppe, at der tilbydes meningsfuld beskæftigelse.

Endelig oprettes der som led i aftalen en stoffri afdeling i Statsfængslet i Jyderup, som – ud over at være et tilbud til indsatte uden misbrug – skal fungere som en afdeling for indsatte med længere domme, som har gennemgået et behandlingsforløb på en behandlingsafdeling. Der skal indgås kontrakt med en ekstern samarbejdspartner om den behandlingsmæssige opfølgning.

Varetægtsarrestanter er ifølge satspuljeforliget ikke omfattet af behandlingsgarantien. Som led i satspuljeforliget for 2004 er der imidlertid igangsat såkaldte forbehandlingsprojekter i en række arresthuse. Det anbefales i satspuljeforliget, at disse forbehandlingsprojekter iværksættes i alle landets arresthuse, og at der indgås kontrakt med de kommunale behandlingscentre med henblik på forbehandling og behandling af metadonbrugere i arresthusene.

2.3. Lovforslagets udformning

Det fremgår af aftalen om udmøntning af satspuljeforliget for 2006, at der skal sikres en behandlingsgaranti til stofmisbrugere i kriminalforsorgens institutioner, som skønnes egnede og motiverede til behandling med en uafbrudt afsoningsperiode på over 3 måneder.

En sådan behandlingsgaranti for indsatte i kriminalforsorgens institutioner vil i sagens natur ikke kunne være udformet identisk med den behandlingsgaranti, som gælder i det øvrige samfund. En indsat vil f.eks. ikke frit kunne vælge et andet behandlingstilbud end det, kriminalforsorgen kan anvise.

Det foreslås i overensstemmelse med satspuljeforliget, at garantien af hensyn til misbrugsbehandlingens afvikling kun gælder for indsatte, som tilkendegiver et ønske om behandling mindst 3 måneder før vedkommendes forventede løsladelse. Varetægtsarrestanter vil ikke være omfattet af behandlingsgarantien.

En behandlingsgaranti for indsatte i kriminalforsorgens institutioner vil inden for de anførte rammer indebære, at en indsat, som skønnes egnet og motiveret til behandling for sit stofmisbrug, er garanteret behandling. Indholdet af behandlingen mod stofmisbrug vil svare til den behandling, som amtskommunerne (pr. 1. januar 2007 kommunerne) skal tilbyde efter servicelovens § 85. Der henvises til afsnit 2.1.1 ovenfor.

Det foreslås, at behandling mod stofmisbrug så vidt muligt skal iværksættes senest 14 dage efter, at den indsatte har fremsat begæring herom over for kriminalforsorgen. Hermed er det således forudsat, at fristen på 14 dage i særlige tilfælde kan overskrides. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor der til brug for en vurdering af den indsattes egnethed og motivation skal indhentes oplysninger om tidligere behandlinger mv. Endvidere kan der i sagens natur ses bort fra fristen på 14 dage, hvis det er den indsattes egne forhold, herunder udeblivelse fra aftalte samtaler, der giver anledning til, at behandlingen ikke kan iværksættes.

Det vil – som det også er tilfældet i dag – normalt være ansatte på den institution, hvor den indsatte er anbragt, eller hvor behandlingstilbuddet udbydes, der i praksis skal vurdere, om den indsatte er egnet og motiveret til behandling for sit stofmisbrug.

Kriminalforsorgen bestemmer, hvilket behandlingstilbud den indsatte skal visiteres til. For visse indsatte, som af f.eks. sikkerhedsmæssige grunde ikke kan flyttes til andre fængslers behandlingsafdelinger eller behandlingstilbud uden for Kriminalforsorgen, vil der være tilbud om individuel behandling mod stofmisbrug. Dette gælder f.eks. negativt stærke indsatte eller andre indsatte, der er placeret på særlige afdelinger. Den indsatte har ikke mulighed for frit at vælge mellem fængslernes behandlingsafdelinger eller behandlingstilbud uden for kriminalforsorgen.

Det forudsættes, at behandlingstilbudene i kriminalforsorgens institutioner forbeholdes de indsatte, der ikke kan visiteres til misbrugsbehandling på en institution uden for kriminalforsorgen i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78. Det vil i praksis indebære, at misbrugsbehandling i kriminalforsorgens institutioner forbeholdes de indsatte, hvor afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for et fængsel.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil."