|
|
|
||
|
Lovforslag nr. 175 fremsat den 26. februar 2004 af justitsministeren (Lene Espersen)
Hele lov nr. 445 af 9. juni 2004 Forslag til Lov om ændring af
lov om euforiserende stoffer (Skærpet indsats mod narko mv.)
"... § 2 I straffuldbyrdelsesloven, jf. lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v., foretages følgende ændringer: 1. Efter § 60 indsættes: »§ 60 a. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan træffe bestemmelse om, at en indsat skal afgive urinprøve med henblik på at undersøge for eventuel indtagelse af euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning. Stk. 2. § 60, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af urinprøvekontrol.« 2. I § 67 indsættes efter nr. 3: »4) ved nægtelse af afgivelse af urinprøve efter § 60 a, 5) ved indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning,« Nr. 4-6 bliver herefter nr. 6-8. 3. I § 68, stk. 2, indsættes efter nr. 2: »3) nægtelse af afgivelse af urinprøve efter § 60 a,« Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7. .."
"Til § 2 Til nr. 1 (§ 60 a) Med den foreslåede bestemmelse gives der i stk. 1 mulighed for at foretage stikprøvevis urinprøvekontrol hos indsatte i kriminalforsorgens institutioner med henblik på at undersøge for eventuelt misbrug af euforiserende stoffer og andre stoffer, som er forbudt efter den almindelige lovgivning, f.eks. anabolske steroider. Indsatte vil således på tilfældige tidspunkter og steder kunne afkræves urinprøver med det formål at kontrollere, om de indsatte misbruger euforiserende stoffer og andre ulovlige stoffer. Iværksættelse af urinprøvekontrol efter den foreslåede bestemmelse forudsætter ikke, at der kan påvises en konkret mistanke mod den indsatte om misbrug af euforiserende stoffer mv. Urinprøve kan herefter afkræves indsatte rutinemæssigt og stikprøvevis, når dette findes hensigtsmæssigt og ud fra en saglig vurdering, herunder navnlig ud fra præventive hensyn. Det er ikke en betingelse, at det konkret kan påvises, at kontrollen er afgørende for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages. Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes over for såvel en større personkreds, f.eks. en eller flere institutioner eller afdelinger, som over for enkelte indsatte. Bestemmelse om gennemførelse af urinprøvekontrol kan alene træffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil. I stk. 2 angives det, at bestemmelserne i § 60, stk. 4 og 5, også finder anvendelse på indgreb efter den foreslåede bestemmelse. Heraf følger, at indgrebet skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Dette indebærer blandt andet, at der ved afgivelsen af urinprøve ikke bør være andre indsatte til stede. Det forudsættes i øvrigt, at indgreb efter den foreslåede bestemmelse i § 60 a alene finder sted, såfremt indgrebet er begrundet i saglige hensyn. Såfremt afgivelsen af urinprøve forudsætter hel eller delvis afklædning af den indsatte, må indgrebet kun undtagelsesvis foretages eller overværes af andre end personer af samme køn som den indsatte eller sundhedspersonale. Stk. 3 giver justitsministeren hjemmel til at udstede nærmere retningslinjer for gennemførelse af rutinemæssig urinprøvekontrol. Bestemmelsen svarer til den tilsvarende hjemmel i § 60, stk. 9, om undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum. Der er med hjemmel i § 60, stk. 9, ved bekendtgørelse nr. 380 af 17. maj 2001 og vejledning nr. 85 af 16. maj 2001 fastsat nærmere regler herom. Der henvises til pkt. 3.2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Til nr. 2 (§ 67, nr. 4 og 5) De foreslåede bestemmelser giver hjemmel til at ikende en indsat disciplinærstraf, hvis den pågældende nægter at afgive urinprøve efter den foreslåede § 60 a, eller hvis den indsatte har indtaget alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning. Til nr. 3 (§ 68, stk. 2, nr. 3) Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til at anvende strafcelle som disciplinær reaktion over for indsatte, der nægter at afgive urinprøve. Efter gældende ret er der bl.a. mulighed for at anvende strafcelle i tilfælde, hvor den indsatte har indtaget ulovlige euforiserende stoffer. I praksis ikendes strafcelle i disse tilfælde ved gentagne overtrædelser. Med den foreslåede hjemmel sikres det, at en indsat ikke for at undgå en disciplinærstraf i form af strafcelle kan nægte at medvirke til afgivelse af urinprøve. "
3.1. Gældende ret 3.1.1. I henhold til § 60, stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven, jf. lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf mv., kan der af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn træffes bestemmelse om en nærmere undersøgelse af den indsattes person (legemsundersøgelse), hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte er i uretmæssig besiddelse af effekter. Undersøgelser, der indebærer afklædning, må kun undtagelsesvis foretages og overværes af personer af andet køn end den indsatte, medmindre der er tale om sundhedspersonale, jf. § 60, stk. 5. Legemsundersøgelser efter § 60, stk. 2, må kun foretages under medvirken af en læge, jf. § 60, stk. 6. 3.1.2. Afgivelse af urinprøve anvendes tillige efter en konkret vurdering som betingelse for opnåelse af et frihedsgode, f.eks. således at den indsatte over en periode skal afgive et antal negative urinprøver for at kunne få tilladelse til udgang. Herudover fastsættes det ofte som et vilkår for en udgangstilladelse, at den indsatte afgiver urinprøve, jf. straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2. Afgivelse af urinprøve anvendes desuden som et tilbud til indsatte, der ønsker at undgå mistanke om misbrug af euforiserende stoffer, og det er en betingelse for ophold på kontrakts- og behandlingsafdelinger, at den indsatte accepterer, at der stikprøvevis skal afgives urinprøve. Indsatte, der nægter at afgive urinprøve, kan ikke ikendes disciplinærstraf herfor. Hvis en indsat ikke kan afgive urinprøve, kan den pågældende udelukkes fra fællesskab, indtil urinprøve er afgivet, jf. § 63, stk. 1, nr. 2. Udelukkelse fra fællesskab kan dog højst udstrækkes til tre timer, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 673 af 9. juli 2003 om udelukkelse af indsatte fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse. I ingen af de nævnte situationer kan den indsatte ikendes disciplinærstraf for at nægte at afgive urinprøve. Derimod vil nægtelse kunne få indflydelse på en indsats videre afsoningsforløb, f.eks. således at tilladelse til udgang afslås, eller en meddelt udgangstilladelse inddrages. 3.2. Justitsministeriets overvejelser 3.2.1. Som det fremgår ovenfor, jf. pkt. 3.1, er der ikke efter de gældende regler mulighed for at foretage stikprøvevis urinprøvekontrol hos indsatte i kriminalforsorgens institutioner, medmindre den indsatte har accepteret dette som led i sit ophold på en kontrakts- eller behandlingsafdeling. Undersøgelser foretaget af Kriminalforsorgen viser, at stofmisbrugere udgør en meget stor andel af de indsatte i kriminalforsorgens institutioner. Misbrug af ulovlige euforiserende stoffer har en negativ indvirkning på det sociale klima i institutionerne og er medvirkende årsag til, at der forekommer vold og trusler mod personale og blandt indsatte. Endvidere påvirker misbrug af ulovlige euforiserende stoffer efter Kriminalforsorgens erfaringer de indsattes muligheder for resocialisering og for at gennemføre skolegang, arbejde mv. For at imødegå den ulovlige indsmugling af, handel med og misbrug af euforiserende stoffer og andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, samt de uheldige følgevirkninger heraf er der efter Justitsministeriets opfattelse behov for en forstærket kontrol i kriminalforsorgens institutioner. Kriminalforsorgen vil derfor på dette område iværksætte en række tiltag – herunder øget brug af narkotikahunde, øget ydre sikring af visse institutioner, skærpede disciplinærreaktioner, udvidelse af behandlingstilbud til stofmisbrugere og øget anvendelse af urinprøver. Analyser af urinprøver er en velegnet og gennemprøvet metode til at påvise misbrug af ulovlige euforiserende stoffer mv. Det foreslås derfor, at der i straffuldbyrdelseslovens kapitel 10 indføjes en ny bestemmelse, der giver institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, mulighed for at træffe bestemmelse om foretagelse af stikprøvevis urinprøvekontrol hos indsatte i kriminalforsorgens institutioner med henblik på at undersøge for eventuelt misbrug af ulovlige euforiserende stoffer og andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, f.eks. anabolske steroider mv. En generel adgang til at foretage stikprøvekontrol uden krav om forudgående mistanke vil efter Justitsministeriets opfattelse give kriminalforsorgens institutioner muligheder for effektivt at gribe ind over for de indsattes indsmugling, handel og misbrug. Hermed vil vold og trusler mod personale og mellem indsatte samt andre ulovlige forhold, der er uforenelige med straffuldbyrdelsen, kunne reduceres. Samtidig vil stikprøvekontroller kunne give Kriminalforsorgen et overblik over misbrugets omfang og bidrage til at belyse omfanget af indsmuglingen af ulovlige euforiserende stoffer i institutionerne således, at det bliver muligt at målrette indsatsen mod de ulovlige aktiviteter. Efter den foreslåede regel skal indsatte således kunne afkræves urinprøve, uden at der foreligger en konkret mistanke om misbrug af ulovlige euforiserende stoffer mv. Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes over for en større kreds af indsatte, f.eks. således at samtlige indsatte på en eller flere institutioner eller afdelinger pålægges at afgive urinprøve. Henset til, at der er tale om en bestemmelse, der er målrettet mod misbrug af ulovlige euforiserende stoffer og andre ulovlige stoffer, og da bestemmelsen for så vidt angår mistankekravet adskiller sig fra § 60, stk. 2, finder Justitsministeriet det rigtigst, at den foreslåede regel indføjes som en ny § 60 a i straffuldbyrdelsesloven. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 (§ 60 a, stk. 1). 3.2.1.1. Det at blive afkrævet en urinprøve må betragtes som et indgreb i privatlivet, der er omfattet af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af retten til privatliv, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder eller friheder, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2. Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 60 a er at forstærke kontrollen med ulovlig indsmugling af, handel med og misbrug af euforiserende stoffer mv. Denne forstærkede kontrolindsats sigter mod at undgå en række uheldige følgevirkninger af stofmisbrug mv., der er uforenelige med straffuldbyrdelsen, herunder en atmosfære præget af vold og trusler mod personale og blandt de indsatte. På den baggrund vil den foreslåede bestemmelse efter Justitsministeriets opfattelse være omfattet af de i artikel 8, stk. 2, anførte hensyn til forebyggelse af uro eller forbrydelse samt beskyttelse af andres rettigheder og friheder. Adgangen til at afkræve urinprøver har udtrykkelig hjemmel i den foreslåede bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse er materielt begrænset til urinprøvekontroller, der har til formål at undersøge for misbrug af euforiserende stoffer mv., og indgreb efter bestemmelsen skal være sagligt begrundede og foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Herudover indeholder bestemmelsen den formelle begrænsning, at afgørelse om gennemførelse af urinprøvekontrol alene kan træffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil. Hermed er det sikret, at bestemmelsen ikke anvendes vilkårligt. Indgrebet er efter Justitsministeriets opfattelse proportionalt i forhold til de ovennævnte hensyn, der ligger bag bestemmelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at urinprøvekontrol må anses som et relativt begrænset indgreb. 3.2.2. Afgivelse af urinprøve bør i lighed med øvrige indgreb mod den indsatte være underlagt almindelige skånsomhedsprincipper. Det foreslås derfor, at § 60, stk. 4, tillige skal finde anvendelse på den foreslåede bestemmelse. Dette betyder blandt andet, at der ved afgivelsen af urinprøve ikke bør være andre indsatte til stede. Det følger endvidere af almindelige forvaltningsretlige principper, at urinprøve alene kan afkræves, hvis dette er rimeligt begrundet i saglige hensyn. Afgivelse af urinprøve forudsætter delvis afklædning. Efter Justitsministeriets opfattelse bør afgivelse af urinprøve derfor kun undtagelsesvis foretages eller overværes af personer af andet køn end den indsatte. Det foreslås derfor, at også § 60, stk. 5, skal finde anvendelse på den foreslåede bestemmelse. Derimod synes afgivelse af urinprøve ikke at have en sådan indgribende karakter, at det er nødvendigt at stille krav om medvirken af en læge. Anvendelsesområdet for den nugældende § 60, stk. 6, bør derfor efter Justitsministeriets opfattelse ikke udvides til at omfatte afgivelse af urinprøve. Det bemærkes herved, at der ikke bliver tale om efter bestemmelsen i § 60 a at udtage urinprøve ved anvendelse af fysisk tvang (kateder), men at der alene er det tvangselement, at den indsatte kan ikendes disciplinærstraf, jf. nedenfor, hvis den pågældende nægter at afgive urinprøve. Det foreslås, at de nærmere retningslinjer for gennemførelsen af rutinemæssig urinprøvekontrol fastsættes i administrative forskrifter. Dette svarer til den gældende ordning i medfør af § 60 i straffuldbyrdelsesloven om undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum, jf. § 60 a, stk. 3. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 (§ 60 a, stk. 2 og 3). 3.2.3. Den foreslåede bestemmelse har til formål at styrke kontrollen med narko og andre ulovlige stoffer i kriminalforsorgens institutioner. Hvis en indsat ikke kan afgive urinprøve, kan den pågældende efter de gældende regler udelukkes fra fællesskab, indtil urinprøve er afgivet, jf. § 63, stk. 1, nr. 2. Udelukkelse fra fællesskab kan dog højst udstrækkes til tre timer. Dette vil tilsvarende gælde urinprøver i medfør af den foreslåede bestemmelse. Justitsministeriet finder under hensyntagen til formålet med den foreslåede bestemmelse, at der er behov for yderligere at sikre effekten af den foreslåede nye kontrolmulighed ved, at kriminalforsorgens institutioner får mulighed for at pålægge sanktioner, hvis de indsatte nægter at medvirke til en urinprøvekontrol I modsat fald vil bestemmelsen formentlig kun få begrænset effekt. Det bemærkes, at det i praksis vil blive sidestillet med en nægtelse, hvis en indsat, efter at den pågældende har været udelukket fra fællesskabet i 3 timer, ikke har afgivet en urinprøve. Det foreslås derfor, at det i straffuldbyrdelseslovens § 67 om disciplinærstraf tilføjes, at nægtelse af afgivelse af urinprøve efter den foreslåede bestemmelse skal kunne medføre disciplinærstraf. Det foreslås endvidere, at der skabes hjemmel til at anvende strafcelle som disciplinærstraf for nægtelse af afgivelse af urinprøve. Formålet hermed er at sikre, at der kan anvendes den samme sanktion ved nægtelse af afgivelse af urinprøve, som den pågældende ville få ved afgivelse af en positiv urinprøve på baggrund af hvilken, der kan bevises indtagelse af ulovlige euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning. Det skal således ikke være muligt at undgå en disciplinærstraf i form af strafcelle ved at nægte at medvirke til afgivelse af en urinprøve. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3 (§ 67, nr. 4, og § 68, stk. 2, nr. 3). Det foreslås endvidere, at det udtrykkeligt af bestemmelsen i § 67 om disciplinærstraf fremgår, at indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, kan medføre disciplinærstraf. Indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, er samtidig udtryk for, at den indsatte har overtrådt de regler, der gælder for institutionen. En klar konsekvens heraf bør derfor være, at den pågældende kan ikendes en disciplinærstraf. Der er også allerede efter den gældende straffuldbyrdelseslov mulighed for at anvende strafcelle over for indsatte, der har indtaget euforiserende stoffer eller andre ulovlige stoffer. Det vil i den enkelte sag bero på en konkret vurdering af omstændighederne, om en indsat må anses for at have indtaget alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning. I praksis vil en positiv urinprøve almindeligvis være udtryk for, at den pågældende har indtaget euforiserende stoffer mv. Også andre faktorer såsom snøvlende tale, slingrende gang mv. kan indgå i den konkrete vurdering. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 (§ 67, nr. 5). "
|
|||
|
|
|||