Lov nr. 432 om fuldbyrdelse af straf mv. af 31. maj 2000 med senere ændringer

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum

Til § 60

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om institutionens adgang til at undersøge den indsattes person og opholdsrum (visitation). Bestemmelsen svarer til § 60 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.8.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I stk. 1 angives, under hvilke betingelser institutionen kan undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person. Den grundlæggende betingelse for sådan undersøgelse er, at den er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages.

Stk. 1 indeholder på den baggrund en ikke udtømmende opregning af nogle praktisk forekommende tilfælde, hvor undersøgelse kan komme på tale. Bestemmelsen er således ikke til hinder for, at institutionen til varetagelse af sine ordens- og sikkerhedsmæssige opgaver undersøger andre lokaliteter for effekter eller gennemgår den indsattes opholdsrum for eksempelvis beskadigelse af vinduesarmatur og andre bygningsdele. Endvidere vil der være mulighed for at undersøge grupper af indsatte på tilfældige tidspunkter og steder.

Med udtrykket »undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse på sin person« sigtes til indgreb, der har karakter af legemsbesigtigelse, dvs. de former for indgreb, hvor der ikke sker nogen indtrængen i det menneskelige legeme eller nogen egentlig beføling af legemet i undersøgelsesøjemed. Der tænkes bl.a. på besigtigelse, der ikke kræver egentlig afklædning, men f.eks. opknapning af en skjorte eller opsmøgning af et ærme for at se efter skjulte effekter. Om fotografering og optagelse af fingeraftryk af den indsatte i identifikationsøjemed henvises til lovforslagets § 61 og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Stk. 2 indebærer en lovfæstelse af adgangen til at foretage en nærmere undersøgelse af den indsattes person, dvs. indgreb, hvor beføling af legemet er et led i selve undersøgelsen. Der tænkes bl.a. på ydre undersøgelser, der består i en beføling af legemets overflade, f.eks. for at finde kapsler skjult under huden, udtagelse af blodprøver og ultralyd- og røntgenundersøgelser. Omfattet er også undersøgelse af legemets hulrum og andre undersøgelser af legemets indre, f.eks. rectoskopi og gynækologisk undersøgelse.

Under hensyn til den indgribende karakter er adgangen til at undersøge i de her omhandlede tilfælde betinget af, at der kan påvises bestemte grunde til at antage, at den indsatte er i uretmæssig besiddelse af effekter. Endvidere kan bestemmelse om gennemførelse af en sådan nærmere undersøgelse alene træffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges hertil.

Stk. 3 indeholder den såkaldte proportionalitetsgrundsætning, hvorefter det er en forudsætning for undersøgelse efter såvel stk. 1 som stk. 2, at andre og lempeligere midler har været forsøgt eller åbenbart vil være utilstrækkelige.

Stk. 4 indeholder den såkaldte skånsomhedsgrundsætning, hvorefter visitation skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader.

I stk. 5 fastsættes det, at undersøgelse, der indebærer afklædning af den indsatte, kun undtagelsesvis må foretages og overværes af andre end personer af samme køn som den indsatte eller sundhedspersonale.

I stk. 6 fastsættes det, at undersøgelse som nævnt i stk. 2, jf. ovenfor, kun må foretages under medvirken af en læge, og at lægen tager stilling til, om indgrebets gennemførelse under hensyn til den hermed forbundne smerte og risiko samt den indsattes tilstand er lægeligt forsvarlig. Reglerne om medvirken af læge ved visse undersøgelser af den indsatte svarer til reglerne om medvirken af læge ved legemsundersøgelse i retsplejelovens § 792 e, stk. 3, jf. § 792, stk. 1, nr. 2. Det indebærer bl.a., at der for lægers foretagelse af legemsundersøgelser også gælder de almindelige lægelige regler, herunder etiske regler og principper, jf. Folketingstidende 1988-89, tillæg A, sp. 2252.

Stk. 7 indebærer en lovfæstelse af adgangen til efter bestemmelse af institutionens leder eller den, der bemyndiges hertil, at tilbageholde effekter, der findes i den indsattes besiddelse, i tilfælde, hvor det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Stk. 8 medfører en lovfæstelse af adgangen til at gennemlæse og efter bestemmelse af institutionens leder eller den, der bemyndiges hertil, at tilbageholde breve og andre optegnelser i den indsattes besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Henvisningen til lovforslagets § 56 indebærer, at reglerne om ukontrolleret brevveksling finder tilsvarende anvendelse på breve, der findes ved undersøgelse i medfør af lovforslagets § 60.

Endelig indeholder stk. 9 en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om gennemførelsen af undersøgelser af den indsattes person og opholdsrum. Det forudsættes herved, at institutionen i de tilfælde, hvor undersøgelsen indebærer en fuldstændig gennemgang af den indsattes effekter i opholdsrummet, som hidtil enten lader den indsatte overvære undersøgelsen eller gennemgår undersøgelsen og dens resultat med den indsatte umiddelbart efter dens foretagelse.







 

5.8.1. Undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum

5.8.1.1. Gældende ret

Efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, kan de indsatte undergives visitation, foretaget af institutionens funktionærer. Ved visitation forstås en nøje undersøgelse af, hvilke effekter den pågældende har i sin besiddelse i opholdsrummet eller på sin person. Visitation kan foretages i det omfang, det er nødvendigt af sikkerhedshensyn og til kontrol med, at ordensbestemmelser og andre regler overholdes.

Nærmere regler om visitation er i medfør af fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 2, fastsat i Justitsministeriets cirkulære nr. 215 af 15. december 1980 med senere ændringer om visitation af de indsatte og deres opholdsrum (visitationscirkulæret). Hertil knytter sig en cirkulæreskrivelse af 13. april 1999 fra Direktoratet for Kriminalforsorgen om gennemførelse af recto-vaginalundersøgelser af indsatte samt en cirkulæreskrivelse af 24. marts 1986 med senere ændringer fra Direktoratet for Kriminalforsorgen om retningslinier vedrørende anvendelse af urinprøver over for indsatte med henblik på konstatering af eventuelle misbrug af medikamenter eller narkotika.

Efter visitationscirkulærets § 1, stk. 1, kan visitation af den indsattes person foretages ved indsættelsen, før og efter fravær fra institutionen samt før og efter besøg og ved indlæggelse på sygeafdeling, anbringelse i enrum og hensættelse i forhørscelle, strafcelle eller observationscelle.

Ved hensættelse i sikringscelle skal visitation foretages, jf. § 1, stk. 2.

Efter regler, fastsat af institutionens leder, kan der endvidere foretages visitation af den indsattes person ved den indsattes tilbagekomst efter fravær fra opholdsafdelingen og i forbindelse med rutinemæssig visitation af den indsattes opholdsrum, jf. § 1, stk. 3.

Efter § 1, stk. 4, kan der foretages personlig visitation af en gruppe indsatte, såfremt der er begrundet mistanke om, at én eller flere af gruppen er i uretmæssig besiddelse af effekter.

Efter § 1, stk. 5, kan personlig visitation i øvrigt kun foretages, såfremt der er begrundet formodning om, at den indsatte er i uretmæssig besiddelse af effekter.

Den indsatte har ifølge § 1, stk. 6, ret til inden visitationens gennemførelse at få oplyst grunden til, at visitationen iværksættes, medmindre særlige omstændigheder taler derimod.

Af § 2 fremgår det, at visitation af den indsattes person så vidt muligt skal overværes af et vidne. Visitationen skal gennemføres på en måde, der i størst muligt omfang er egnet til at formindske den indsattes oplevelse af at blive krænket, bl.a. ved at den pågældende opfordres til selv at gennemføre den nødvendige afklædning. Visitationen skal endvidere foretages og bevidnes af personale af samme køn som den indsatte. Andre indsatte må ikke være til stede.

Er der grund til at antage, at visitation af den indsattes legeme ifølge § 3 ikke kan gennemføres alene ved en besigtigelse, skal visitationen foretages af en læge. Sådan visitation kan kun foretages i tilfælde, hvor der foreligger begrundet formodning om, at den indsatte er i uretmæssig besiddelse af effekter. Beslutning herom træffes af anstaltens vagthavende leder eller arrestforvareren.

Efter § 4 kan visitation af den indsattes opholdsrum foretages ved rutinemæssige eftersyn, og når der i det enkelte tilfælde er grund til at antage, at ordensbestemmelser eller andre regler ikke overholdes, eller når visitationen skønnes påkrævet af sikkerhedshensyn. Visitationen må ikke være mere vidtgående, end formålet tilsiger. Efter anmodning skal den indsatte gøres bekendt med grunden til, at der har været foretaget visitation af vedkommendes opholdsrum.

Efter § 5 skal visitation af breve, som den indsatte har adgang til at sende til eller modtage fra offentlige myndigheder m.fl., uden at gennemlæsning må finde sted, jf. herved pkt. 5.7.3.1. ovenfor, ske i den indsattes påsyn. Brevene kan eventuelt tages i bevaring, indtil visitationen kan foretages. Breve, som kan sendes i lukket konvolut til offentlige myndigheder m.fl., må dog ikke visiteres, såfremt de straks afgives til afsendelse.

Når der under visitationen tages genstande i bevaring, skal der efter § 6 udfærdiges en fortegnelse over disse. Den indsatte skal have udleveret en genpart af fortegnelsen og, når der er tale om den pågældendes egne effekter, gøres bekendt med grunden til, at de pågældende genstande er taget i bevaring.

5.8.1.2. Straffelovrådets forslag

Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-betænkningen, s. 218-219, 658-659, jf. § 56 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 717-719, og om Straffelovrådets overvejelser henvises til 1998-betænkningen, s. 111-112, jf. § 60 i rådets lovudkast, og s. 243-248.

Straffelovrådet kan med enkelte ændringer, der i det væsentlige er af redaktionel karakter, tiltræde arbejdsgruppens forslag.

Rådet foreslår på den baggrund, at der som § 60, stk. 1, i rådets lovudkast indsættes en bestemmelse, hvorefter institutionen kan undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse i sit opholdsrum eller på sin person, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes, eller sikkerhedshensyn iagttages, herunder 1) når den indsatte indsættes i institutionen, 2) hvis den indsatte mistænkes for uretmæssig besiddelse af effekter, 3) før og efter besøg eller 4) før og efter fravær fra institutionen eller opholdsafdelingen.

§ 60, stk. 1, indebærer en lovfæstelse af adgangen til at undersøge (visitere) den indsattes person og opholdsrum.

Med udtrykket »undersøge, hvilke effekter en indsat har i sin besiddelse på sin person« sigtes til indgreb, der har karakter af legemsbesigtigelse, dvs. de former for indgreb, hvor der ikke sker nogen indtrængen i det menneskelige legeme eller nogen egentlig beføling af legemet i undersøgelsesøjemed. Der tænkes bl.a. på besigtigelse, der ikke kræver egentlig afklædning, men f.eks. opknapning af en skjorte eller opsmøgning af et ærme for at se efter skjulte effekter.

Om fotografering og optagelse af fingeraftryk af den indsatte med henblik på senere identifikation henvises til pkt. 5.8.2. nedenfor.

Som § 60, stk. 2, i rådets lovudkast foreslås en bestemmelse, hvorefter institutionens leder eller den, der bemyndiges hertil, af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn kan træffe bestemmelse om en nærmere undersøgelse af den indsattes person, hvis der er bestemte grunde til at antage, at den indsatte er i uretmæssig besiddelse af effekter.

§ 60, stk. 2, medfører en lovfæstelse af adgangen til at foretage en nærmere undersøgelse af den indsattes person.

Med udtrykket »nærmere undersøgelse af den indsattes person« sigtes til indgreb, hvor beføling af legemet er et led i selve undersøgelsen. Der tænkes bl.a. på ydre undersøgelser, der består i en beføling af legemets overflade, f.eks. for at finde kapsler skjult under huden, udtagelse af blodprøver og ultralyd- og røntgenundersøgelser. Endvidere kan nævnes undersøgelse af legemets hulrum og andre undersøgelser af legemets indre, f.eks. rectoskopi og gynækologisk undersøgelse.

Som § 60, stk. 3, i rådets lovudkast foreslås en bestemmelse, hvorefter undersøgelse efter stk. 1 og 2 ikke må foretages, hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Bestemmelsen indebærer en lovfæstelse af proportionalitetsgrundsætningen.

Som nævnt under pkt. 5.8.1.1. ovenfor, følger det af visitationscirkulærets § 2, stk. 2, at visitationen skal foretages og bevidnes af personale af samme køn som den indsatte. Rådet ville i lighed med arbejdsgruppen foretrække, at der i straffuldbyrdelsesloven kunne indsættes en bestemmelse, hvorefter undersøgelse af den indsattes person - bortset fra overfladisk undersøgelse af den pågældendes tøj - kun må foretages af personer af samme køn som den undersøgte. Rådet har imidlertid noteret sig, at fordelingen af mandligt og kvindeligt opsynspersonale ville vanskeliggøre gennemførelsen af en sådan ordning i praksis, ikke mindst i arresthusene. En sådan lovbestemmelse ville derfor kunne få den utilsigtede virkning, at kvindelige indsatte, der ønskes undersøgt, måtte hensættes i enrum i en ofte længere periode, før undersøgelsen kunne gennemføres.

Rådet foreslår på den baggrund, at der som § 60, stk. 4, 1. og 2. pkt., i rådets lovudkast indsættes bestemmelser, hvorefter undersøgelse skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader, og undersøgelse, der indebærer afklædning, så vidt muligt kun må foretages og overværes af personer af samme køn som den indsatte eller af sundhedspersonale.

Som § 60, stk. 4, 3. og 4. pkt., foreslås indsat bestemmelser om medvirken af læge. Herefter må undersøgelse som nævnt i § 60, stk. 2, (nærmere undersøgelse af den indsattes person) kun foretages under medvirken af læge. Lægen tager stilling til, om indgrebets gennemførelse under hensyn til den hermed forbundne smerte og risiko samt den indsattes tilstand er lægeligt forsvarligt.

§ 60, stk. 4, indebærer en lovfæstelse af skånsomhedsgrundsætningen. De foreslåede regler om medvirken af læge ved visse undersøgelser af den indsattes person svarer til reglerne om medvirken af læge ved legemsundersøgelse i retsplejelovens § 792 e, stk. 3, jf. § 792, stk. 1, nr. 2. Det indebærer bl.a., at der for lægers foretagelse af legemsundersøgelser i øvrigt gælder de almindelige lægelige regler, herunder etiske regler og principper, jf. Folketingstidende 1988-89, tillæg A, sp. 2252.

Som § 60, stk. 5, foreslås en bestemmelse, hvorefter institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan træffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, der findes i den indsattes besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

§ 60, stk. 5, indebærer en lovfæstelse af adgangen til at tilbageholde effekter, der ved undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum findes i den indsattes besiddelse.

Bestemmelsen medfører i forhold til de nugældende regler på området, jf. visitationscirkulærets § 6, at kompetencen til at træffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekter forbeholdes institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil.

Som § 60, stk. 6, foreslås en bestemmelse, hvorefter institutionen kan gennemlæse, og institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan træffe bestemmelse om tilbageholdelse af breve og andre optegnelser, som findes i den indsattes besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. § 56 i rådets lovudkast finder herved tilsvarende anvendelse. Med ordet »optegnelser« sigtes f.eks. til dagbøger, regnskaber mv.

§ 60, stk. 6, indebærer en lovfæstelse af adgangen til at gennemlæse og tilbageholde breve mv., der ved undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum findes i den indsattes besiddelse.

Bestemmelsen medfører, at reglerne om den indsattes adgang til ukontrolleret brevveksling i § 56 i rådets lovudkast, jf. pkt. 5.7.3.2. ovenfor, finder tilsvarende anvendelse på breve, der findes i den indsattes besiddelse ved en sådan undersøgelse.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at kompetencen til at træffe bestemmelse om gennemlæsning henlægges til institutionen, hvorimod afgørelsen om tilbageholdelse forbeholdes institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil. § 60, stk. 6, er herved på linie med § 55, stk. 3-4, i rådets lovudkast om gennemlæsning og tilbageholdelse af breve til og fra den indsatte, jf. pkt. 5.7.3.2. ovenfor.

Endelig foreslås i § 60, stk. 7, i rådets lovudkast en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om gennemførelsen af undersøgelser af den indsattes person og opholdsrum.

5.8.1.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan med enkelte ændringer tiltræde Straffelovrådets udkast til bestemmelse om undersøgelse af den indsattes person og opholdsrum.

Justitsministeriet finder i lighed med Straffelovrådet og arbejdsgruppen, at undersøgelse af den indsattes person - bortset fra overfladisk undersøgelse af den pågældendes tøj - ideelt set kun burde foretages af personer af samme køn som den undersøgte eller af sundhedspersonale. Justitsministeriet kan samtidig tiltræde det af Straffelovrådet anførte om vanskelighederne ved at gennemføre en sådan regel i praksis.

Justitsministeriet finder imidlertid, det i højere grad bør præciseres i lovteksten, at sådan undersøgelse af den indsattes person kun undtagelsesvis bør foretages eller overværes af personer af andet køn end den pågældende, medmindre der er tale om sundhedspersonale.

De øvrige ændringer er af redaktionel karakter.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. § 60.