Lov nr. 432 om fuldbyrdelse af straf mv. af 31. maj 2000 med senere ændringer

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 11

Disciplinærstraf, konfiskation og indeholdelse af erstatningsbeløb

Lovforslagets kapitel 10 (§§ 67-74) indeholder en regulering af institutionens adgang til at ikende indsatte disciplinærstraf samt til at træffe bestemmelse om konfiskation og om indeholdelse af erstatningsbeløb, som indsatte skal betale for skader forvoldt under opholdet i institutionen.

Disciplinærstraf

Til § 67

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om, hvornår der kan ikendes en indsat disciplinærstraf. Bestemmelsen svarer til § 67 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.9.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at disciplinærstraf alene kan ikendes for forseelser, når det af en lovbestemmelse eller en administrativ forskrift udtrykkeligt fremgår, at den pågældende forseelse kan medføre disciplinærstraf. Dette krav om præcisering af, hvornår der kan anvendes disciplinærstraf, er nyt i forhold til gældende ret.

Bestemmelsen giver i nr. 2 bl.a. mulighed for at ikende disciplinærstraf ved undvigelse. Ordet »undvigelse« omfatter også tilfælde, hvor den indsatte bortgår fra en åben anstalt.

Særlig for så vidt angår adgangen til at ikende disciplinærstraf ved overtrædelse af regler fastsat af institutionens leder, jf. nr. 6, er det ved den foreslåede bestemmelse forudsat, at sådanne bestemmelser fortsat fremsendes til Direktoratet for Kriminalforsorgen med henblik på at sikre ensartethed i grundlaget for anvendelsen af disciplinærstraffe.

Disciplinærmyndigheden vedrører »indsatte«. Det indebærer, at reglerne om disciplinærstraf finder anvendelse indtil det tidspunkt, hvor den indsatte løslades efter udståelse af hele straffen eller i forbindelse med prøveløsladelse, strafafbrydelse eller benådning, jf. lovforslagets § 79. Forseelser begået under udgang fra institutionen vil som følge af det anførte også kunne danne grundlag for ikendelse af disciplinærstraf.

Afgørelse efter lovforslagets § 70, stk. 1, jf. § 67, om disciplinærstraf i form af strafcelle i mere end 7 dage er omfattet af forslaget om en udvidet adgang til domstolsprøvelse, jf. lovforslagets § 112, nr. 3, og bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til § 68

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om de foranstaltninger, der kan ikendes som disciplinærstraffe. Bestemmelsen svarer til § 68 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.9.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Stk. 1 medfører, at der alene kan anvendes 3 former for disciplinærstraffe (advarsel, bøde og strafcelle). I forhold til straffelovens § 47, som § 68 tilsigter at erstatte, indebærer § 68 således en indskrænkning i anvendelsen af mulige disciplinærstraffe. Efter gældende praksis anvendes dog alene bøde og strafcelle som mulige disciplinærstraffe. Når en (skriftlig) advarsel er medtaget som en disciplinærstraf, skyldes det, at man i praksis ofte giver en advarsel i stedet for en disciplinærstraf, men at denne advarsel tillægges betydning ved senere disciplinærforseelser. Ved at medtage advarslen som en disciplinærstraf sikres det, at de retssikkerhedsgarantier, der opstilles bl.a. med hensyn til fremgangsmåden ved ikendelse af disciplinærstraffe, også finder anvendelse i sager, der afgøres med en advarsel.

Stk. 2 indeholder en angivelse af, hvornår strafcelle kan anvendes som disciplinærstraf. Det foreslåede krav om præcisering indebærer i forhold til gældende regler og praksis en skærpelse af betingelserne for anvendelse af strafcelle som disciplinærstraf. Bestemmelsen skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 112, nr. 3, hvorefter en afgørelse om disciplinærstraf i form af strafcelle i mere end 7 dage omfattes af den udvidede klageadgang.

I stk. 3-4 fastsættes det i overensstemmelse med gældende praksis, at disciplinærstraffe i form af bøde og strafcelle kan ikendes i forening, samt at sådanne disciplinærstraffe kan gøres helt eller delvis betingede.

Til § 69

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om fastsættelsen af bøde som disciplinærstraf og om fuldbyrdelsen af sådanne disciplinærstraffe. Bestemmelsen svarer til § 69 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.9.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Stk. 1 indebærer i overensstemmelse med gældende praksis, at en bøde højst kan udgøre et beløb svarende til det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges beskæftigelse, dvs. den normale grundløn for en uges beskæftigelse uden tillæg (for tiden ca. 245 kr.), med fradrag af den del af vederlaget, som er beregnet til dækning af personlige fornødenheder.

Stk. 2 medfører, at en indsat ved modregning af en ikendt bøde i den pågældendes vederlag efter § 42 altid mindst skal have udbetalt en ydelse svarende til dækning af de personlige fornødenheder.

Til § 70

Bestemmelsen vedrører spørgsmålet om den nærmere fastsættelse af strafcelle som disciplinærstraf og om fuldbyrdelsen af sådanne disciplinærstraffe. Bestemmelsen svarer med enkelte i det væsentlige redaktionelle ændringer til § 70 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.9.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Stk. 1 indebærer, at strafcelle i overensstemmelse med gældende praksis højst kan idømmes for et tidsrum af 4 uger. Strafcelle i mere end 1 uge (7 dage) foreslås omfattet af den udvidede klageadgang, jf. lovforslagets § 112, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

Stk. 2 indeholder de nærmere regler om fuldbyrdelsen af strafcelle som disciplinærstraf. Den indsatte er under fuldbyrdelsen af en disciplinærstraf i form af strafcelle udelukket fra fællesskab i institutionen og skal anbringes i en særlig afdeling i institutionen, i eget opholdsrum eller i et arresthus. Muligheden for at anbringe i arresthus tager sigte på tilfælde, at hvor den institution, som den indsatte afsoner i, ikke har en særlig afdeling til fuldbyrdelse af strafcelle.

Indsatte, der udstår strafcelle, har ret til dagligt at tilbringe mindst én time i fri luft, medmindre dette vil være uforeneligt med institutionens varetagelse af sikkerhedsmæssige hensyn, jf. lovforslagets § 43, stk. 3, f.eks. i tilfælde, hvor der kan opstå betydelig risiko for undvigelse eller forsøg herpå.

Stk. 3 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om udståelse af strafcelle. Denne bestemmelse tilsigter ikke at afskære muligheden for at lempe i den udelukkelse fra fællesskab, der er udgangspunktet efter stk. 2, 1. punktum.

Såfremt anbringelse i strafcelle har været uforskyldt, kan der efter lovforslagets § 106, nr. 2, rejses spørgsmål om erstatning for uberettiget ophold i strafcelle, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til § 71

Bestemmelsen vedrører institutionens muligheder for midlertidigt at anbringe en indsat i forhørscelle. Bestemmelsen svarer til § 71 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.9.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Stk. 1 indebærer, at en indsat midlertidigt kan anbringes i forhørscelle, hvis dette er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af undersøgelser i disciplinærsagen. Denne bestemmelse er i overensstemmelse med gældende praksis og er begrundet i, at det i modsat fald kan være nødvendigt at overføre den indsatte til en anden institution, mens disciplinærsagen gennemføres. Det er en forudsætning for anbringelse i forhørscelle, at der er begrundet mistanke om et forhold, der må antages at ville medføre strafcelle som disciplinærstraf.

Efter stk. 2 er anbringelse i forhørscelle begrænset til den tid, der er nødvendig til undersøgelsen af disciplinærsagen. Endvidere foreslås en absolut tidsbegrænsning på 5 dage. Dette er nyt i forhold til gældende ret.

Stk. 3 indebærer, at den tid, som en indsat har været anbragt i forhørscelle, som hidtil skal fradrages i udståelsen af strafcelle.

I stk. 4 er det fastsat, at anbringelse i forhørscelle sker efter samme regler som udståelse af strafcelle, jf. herved lovforslagets § 70, stk. 2 og 3.

Såfremt anbringelse i forhørscelle har været uforskyldt, kan der efter lovforslagets § 106, nr. 2, rejses spørgsmål om erstatning for uberettiget ophold i forhørscelle, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse.

Til § 72

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til fastsættelse af regler om behandlingen af disciplinærsager. Bestemmelsen svarer til § 72 i Straffelovrådets lovudkast, jf. pkt. 5.9.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

De administrative regler, der skal udstedes i medfør af § 72, forudsættes bl.a. at omfatte forskrifter om fremgangsmåden ved sagernes behandling. Endvidere forudsættes der foretaget en nærmere afgrænsning af de sager, der (alene eller tillige) skal behandles af politiet, så der skabes sikkerhed for en ensartet afgrænsning mellem disciplinærstraffesystemet og det almindelige strafferetlige system.

 

 

5.9.1. Disciplinærstraf

5.9.1.1. Gældende ret

Regler om disciplinærstraf er fastsat i straffelovens § 47, stk. 1 og 2.

Efter § 47, stk. 1, kan der over for dømte, der udstår frihedsstraf, anvendes følgende disciplinærstraffe: (1) udelukkelse fra begunstigelser, der er hjemlet for dømte, hvis opførsel er tilfredsstillende, (2) udelukkelse fra arbejde indtil 14 dage, (3) hensættelse i strafcelle indtil 3 måneder, for dømte, der udstår hæfte, dog kun indtil 14 dage, (4) over for dømte, der udstår fængsel: udelukkelse fra arbejdsgodtgørelse eller inddragelse af allerede erhvervet arbejdsgodtgørelse, samt (5) over for dømte, der udstår hæfte: udelukkelse i indtil 30 dage fra adgang til selv at sørge for deres forplejning.

Efter § 47, stk. 2, kan flere disciplinærstraffe anvendes i forening.

Straffelovens regler suppleres af regler fastsat i fuldbyrdelsesbekendtgørelsens §§ 33-36.

Efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 33, 1. led, kan der ikendes disciplinærstraf for overtrædelse af § 12, stk. 1, (overtrædelse af arbejdspligten), § 19, stk. 2 og 4, (overtrædelse af straffelovgivningen samt pligten til at anvende god omgangstone i forholdet til personalet og medindsatte og til at følge personalets anvisninger), samt for overtrædelse af regler, som Direktoratet for Kriminalforsorgen har fastsat i henhold til § 8, stk. 3, (om indsattes adgang til selv at skaffe sig levnedsmidler), § 20 (om indsattes brug af egne effekter og adgang til at disponere over penge og ejendele i institutionen), § 21, stk. 2, (om indsattes pligt til at lade sig fotografere ved institutionens foranstaltning), § 22 (om indsattes adgang til brevveksling og besøg) og § 24 (om indsattes adgang til udgang).

Efter fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 33, 2. led, kan der endvidere ikendes disciplinærstraf for overtrædelse af ordensbestemmelser mv., som institutionens leder har fastsat, jf. § 19, stk. 3, og for overtrædelse af andre regler, som institutionens leder har udfærdiget i henhold til bestemmelser, fastsat af Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Endelig kan der ikendes disciplinærstraf i tilfælde, hvor den indsatte søger at unddrage sig den fortsatte strafudståelse, jf. fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 33, 3. led.

I fuldbyrdelsesbekendtgørelsens §§ 34-36 er der fastsat nærmere regler om fremgangsmåden mv. ved ikendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf.

Efter § 34, stk. 1, er den disciplinære myndighed hos institutionens leder eller den, lederen bemyndiger til på sit ansvar at udøve den. Den disciplinære myndighed omfatter ikke adgang til at påkende forhold, der vedrører tiden, hvor den indsatte endnu var undergivet reglerne for varetægtsfængslede, eller tidsrum under strafudståelsen, hvor den indsatte er udleveret til politiet. Endvidere er den disciplinære myndighed ophævet under den indsattes fravær fra institutionen, såfremt straffuldbyrdelsen anses for afbrudt, jf. § 34, stk. 2.

Efter § 34, stk. 3, ophører institutionslederens disciplinære myndighed, når den indsatte løslades. Overføres den indsatte til fortsat strafudståelse i anden anstalt eller i et arresthus, overgår disciplinærmyndigheden hertil, jf. § 34, stk. 4.

Efter § 35, stk. 1 og 2, skal der til brug for disciplinærsagens afgørelse foreligge fyldestgørende indberetninger om de formodede overtrædelser og foretages de nødvendige undersøgelser i sagen, herunder eventuelle afhøringer. Den indsatte skal have lejlighed til at udtale sig, og der skal gøres notat i en særlig protokol om disciplinærsagers gennemførelse og afgørelse.

Hvis det efter sagens omstændigheder ikke er påkrævet, at en ikendt disciplinærstraf umiddelbart fuldbyrdes, kan det bestemmes, at fuldbyrdelsen af straffen eller en del af denne udsættes, således at et nærmere bestemt tidsrum, eventuelt den resterende del af opholdstiden i institutionen, fastsættes som prøvetid. Når omstændighederne taler derfor, kan der i stedet for ikendelse af disciplinærstraf tildeles en advarsel, jf. § 36, stk. 1 og 2.

Nærmere regler om ikendelse af disciplinærstraf er i medfør af fuldbyrdelsesbekendtgørelsens § 35, stk. 3, og § 36, stk. 3, fastsat i Justitsministeriets cirkulære nr. 44 af 10. marts 1976 med senere ændringer om anvendelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf over for indsatte og om disciplinærsagers gennemførelse (disciplinærcirkulæret). Endvidere er der i tilknytning til cirkulæret udstedt en vejledning af 5. december 1995 om behandling af sager om disciplinærstraf mv. i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Efter disciplinærcirkulærets § 1 kan som disciplinærstraf anvendes bøde og strafcelle. I forbindelse med betinget strafcelle kan bøde anvendes. Over for personer, der udstår hæfte, kan dog ikke anvendes bøde.

I praksis gives ofte en advarsel i stedet for ikendelse af en disciplinærstraf. En sådan advarsel tillægges betydning ved bedømmelsen af senere disciplinærforseelser.

Om udmåling og fuldbyrdelse af bøde fremgår det af § 2, at bødens størrelse fastsættes under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et beløb, der i det enkelte tilfælde ikke overstiger 1 uges arbejdsfortjeneste, beregnet på grundlag af arbejdspengenes normalsats. Bøde indeholdes i den indsattes arbejdspenge eller dagpenge.

Om udmåling og fuldbyrdelse af strafcelle gælder efter § 3, at varigheden af strafcelle fastsættes under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 4 uger, dog højst 2 uger for indsatte, der udstår hæfte. Strafcelle kan dog ikke ikendes i mere end 1 uge, medmindre der foreligger undvigelse, forsøg herpå, udeblivelse fra udgang eller grovere disciplinærforseelse i øvrigt.

Ikendelse af disciplinærstraf i videre omfang end efter reglerne i §§ 1-3 kan kun finde sted med godkendelse af Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. § 4.

Efter § 5 må anvendelse af disciplinærstraf i øvrigt kun finde sted i det omfang, afgørende hensyn til opretholdelse af orden og sikkerhed i institutionen kræver det, hvis den indsattes forhold har givet anledning til, at der i henhold til reglerne om fuldbyrdelse af frihedsstraf træffes andre foranstaltninger - bortset fra erstatning og konfiskation - på grund af misbrug eller utilladelig adfærd.

Som eksempel på tilfælde, hvor der kan være grund til at anvende disciplinærstraf ved siden af anden foranstaltning, er der ved udstedelsen af disciplinærcirkulæret peget på tilfælde, hvor der som følge af undvigelse fra afsoning i åben anstalt eller udgangsmisbrug under sådan afsoning alene sker tilbagekaldelse af tilladelsen til udgang. Træffes der imidlertid bestemmelse om overførsel til lukket anstalt, er det forudsat, at ikendelse af disciplinærstraf undlades.

Er der begrundet formodning om, at en indsat har overtrådt bestemmelser, der må antages at medføre disciplinærstraf i form af strafcelle, kan den pågældende midlertidigt anbringes i forhørscelle, hvis det er nødvendigt af hensyn til undersøgelsens gennemførelse. Er beslutning truffet af andre end institutionens leder, skal denne snarest underrettes herom, jf. § 6, stk. 1.

Ved anbringelse i forhørscelle skal den indsatte snarest muligt orienteres om begrundelsen for anbringelsen og have lejlighed til at udtale sig, jf. § 6, stk. 2. Den tid, en indsat har været anbragt i forhørscelle under disciplinærsagens gennemførelse, skal efter § 6, stk. 3, fradrages i udståelsen af strafcelle.

I disciplinærcirkulærets §§ 7-11 er der fastsat nærmere regler om disciplinærsagers gennemførelse. Disse regler har bl.a. til formål at sikre, at den indsatte får lejlighed til at gøre sig bekendt med og udtale sig om det grundlag, som afgørelsen bygger på.

Efter § 12, stk. 1 og 2, anbringes indsatte, der hensættes i forhørscelle eller udstår strafcelle, i særlig afdeling eller i eget opholdsrum. Åbne anstalter kan med godkendelse af Direktoratet for Kriminalforsorgen anvende opholdsrum i nærliggende arresthus. I så fald finder reglerne om udståelse af frihedsstraf anvendelse under ophold i arresthus.

Indsatte, der hensættes i forhørscelle eller udstår strafcelle, er udelukket fra fællesskab i institutionen. Der er i almindelighed adgang til dagligt at tilbringe mindst 1 time i fri luft. Der er endvidere adgang til deltagelse i gudstjeneste i institutionen, medmindre sikkerhedshensyn taler derimod. Institutionens leder kan i øvrigt tillade begrænset fællesskab, såfremt særlige forhold i det enkelte tilfælde taler derfor, jf. i det hele § 12, stk. 3.

Endelig følger det af § 12, stk. 4 og 5, at den indsatte under ophold i strafcelle skal anvises beskæftigelse, som kan udføres i enrum. Den indsatte er ikke undergivet andre begrænsninger end dem, der følger af udelukkelsen fra fællesskab. Institutionens leder kan dog fastsætte generelle begrænsninger med hensyn til medtagelse af egne effekter i tilfælde, hvor udståelse af strafcelle finder sted i særlig afdeling eller arresthus. For ophold, der har varet i mere end 7 dage, kan der dog ikke fastsættes andre begrænsninger end sådanne, der er nødvendige på grund af pladsforholdene i afdelingen (arresthuset) eller særlige sikkerhedshensyn.

Det kan i øvrigt oplyses, at der i 1998 blev ikendt ialt 9.045 disciplinærstraffe. I 6.906 tilfælde blev der anvendt bøde (ca. 76 pct.). Ubetinget strafcelle blev ikendt i 1.832 tilfælde, hvoraf de fleste (96 pct.) var af kortere varighed (indtil 7 dage). Betinget strafcelle blev anvendt i 307 tilfælde. De forseelser, der hyppigst har givet anledning til disciplinærstraf, er overtrædelse af straffelovgivningen, overtrædelse af bestemmelser om orden og sikkerhed, udgangsmisbrug og beskæftigelsesvægring.

Såvel de åbne som de lukkede fængsler har drøftelser med henblik på at sikre, at der følges en ensartet praksis. Der er således på langt de fleste områder fastlagt en fælles praksis. I de tilfælde, hvor enkelte fængsler følger en afvigende praksis, har dette normalt baggrund i særlige forhold, f.eks. institutionens belæg og geografisk beliggenhed.

5.9.1.2. Straffelovrådets forslag

Om arbejdsgruppens overvejelser henvises til 1989-betænkningen, s. 239-244, 661-662, jf. §§ 62-65 i arbejdsgruppens lovudkast, og s. 721-724, og om Straffelovrådets overvejelser henvises til 1998-betænkningen, s. 115-116, jf. §§ 67-70, og s. 257-261.

Straffelovrådet kan med enkelte ændringer, der i det væsentlige er af redaktionel karakter, tiltræde arbejdsgruppens forslag til bestemmelse om afgrænsning af de forseelser, der kan medføre disciplinærstraf.

Rådet foreslår på den baggrund, at der som § 67 i rådets lovudkast indsættes en bestemmelse, hvorefter en indsat af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan ikendes disciplinærstraf ved (1) overtrædelse af § 32 (tilsidesættelse af pligten til at efterkomme personalets anvisninger), (2) udeblivelse, undvigelse eller forsøg herpå, (3) tilsidesættelse af beskæftigelsespligten efter § 38, stk. 1, (4) overtrædelse af straffelovgivningen, når overtrædelsen tillige indebærer en selvstændig krænkelse af orden eller sikkerhed i institutionen, (5) overtrædelse af regler fastsat af justitsministeren, når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf, og (6) overtrædelse af regler, fastsat af institutionens leder, når det i reglerne er bestemt, at overtrædelse kan medføre disciplinærstraf.

§ 67 indebærer en lovfæstelse af adgangen til at ikende disciplinærstraf.

Bestemmelsen medfører i forhold til arbejdsgruppens lovudkast bl.a. en præcisering af adgangen til at ikende disciplinærstraf i tilfælde, hvor den indsatte bortgår fra åben anstalt, jf. § 67, nr. 1, i rådets lovudkast.

Endvidere tydeliggøres det, at der kan ikendes disciplinærstraf, når den indsatte tilsidesætter beskæftigelsespligten, jf. § 67, nr. 3, og § 38, stk. 1, i rådets lovudkast. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne ovenfor i pkt. 5.6.8.2. om Straffelovrådets overvejelser vedrørende reaktionen ved tilsidesættelse af beskæftigelsespligten.

Bestemmelsen medfører i forhold til de nugældende regler og praksis, at disciplinærstraf alene kan ikendes for forseelser, når det af en lovbestemmelse eller en administrativ forskrift udtrykkeligt fremgår, at den pågældende forseelse kan medføre disciplinærstraf.

Straffelovrådet kan med enkelte ændringer tiltræde arbejdsgruppens forslag til bestemmelse om arten af de disciplinærstraffe, som kan komme på tale ved forseelser, som kan medføre disciplinærstraf.

Rådet foreslår på den baggrund, at straffelovens § 47, stk. 1 og 2, ophæves, jf. herved § 1, nr. 9, i forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte mv.).

Endvidere foreslår rådet, at der som § 68, stk. 1, i rådets lovudkast indsættes en bestemmelse, hvorefter der som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde og strafcelle.

I stk. 2 foreslås anvendelsen af strafcelle begrænset til følgende forhold eller forsøg herpå: (1) udeblivelse eller undvigelse, (2) indsmugling, besiddelse eller indtagelse af alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, (3) indsmugling eller besiddelse af våben og andre personfarlige genstande, (4) vold eller trusler om vold mod medindsatte eller personale, (5) groft hærværk og (6) andre grove eller oftere gentagne forseelser.

Endelig foreslås som stk. 3 og 4 bestemmelser, hvorefter disciplinærstraf i form af bøde og strafcelle kan ikendes i forening, og fuldbyrdelsen af disciplinærstraf helt eller delvis kan undlades på betingelse af, at den indsatte i en bestemt periode ikke begår strafbart forhold eller en ny disciplinærforseelse.

§ 68 i rådets lovudkast indeholder en udtømmende opregning af arten af mulige disciplinærstraffe og af de tilfælde, hvor anvendelse af disciplinærstraf i form af strafcelle kan komme på tale.

§ 68 afviger på visse punkter fra arbejdsgruppens lovudkast.

Arbejdsgruppen har som § 63, stk. 3, i sit lovudkast foreslået en bestemmelse, hvorefter justitsministeren i særlige tilfælde kan godkende, at strafcelle midlertidigt kan anvendes som disciplinærstraf i en bestemt institution i tilfælde, der ellers normalt alene kan medføre advarsel eller bøde. Formålet med bestemmelsen er at give mulighed for at anvende strafcelle i tilfælde, hvor forholdene i det enkelte fængsel kan begrunde anvendelse af strafcelle som disciplinærstraf ved forseelser, der normalt alene medfører bøde som disciplinærstraf, jf. 1989-betænkningen, s. 243.

Straffelovrådet finder, at det kan give anledning til betænkelighed at give en så vidtgående hjemmel som foreslået af arbejdsgruppen i § 63, stk. 3, til administrativt at udvide brugen af strafcelle midlertidigt. En tilsvarende bestemmelse er derfor ikke medtaget i § 68 i rådets lovudkast.

Rådet finder endvidere, at muligheden for at anvende strafcelle i tilfælde af indsmugling, besiddelse eller indtagelse mv. af euforiserende stoffer bør udvides til også at omfatte andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning, jf. § 68, stk. 2, nr. 2. Med udtrykket »stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning«, sigtes bl.a. til anaboliske steroider og andre dopingmidler, som er forbudt ved lov nr. 916 af 8. december 1993 om forbud mod visse dopingmidler.

Indsmugling af medicin i strid med de regler, der gælder for institutionen, kan straffes disciplinært med strafcelle, hvis det drejer sig om medicin, der er omfattet af lovgivningen om euforiserende stoffer. I modsat fald vil indsmugling, besiddelse eller indtagelse mv. alene kunne straffes disciplinært med advarsel eller bøde, jf. § 68, stk. 1, i rådets lovudkast.

Herudover foreslår rådet, at der indføres mulighed for at anvende strafcelle ved groft hærværk, jf. § 68, stk. 2, nr. 5, idet der i praksis kan være behov for at reagere med strafcelle i disse tilfælde.

På andre forseelser, der ikke er grove, jf. § 68, stk. 2, nr. 1-6, 1. led, i rådets lovudkast, bør der herefter alene være mulighed for at anvende strafcelle, hvis der er tale om oftere gentagne forseelser, jf. herved § 68, stk. 2, nr. 6, 2. led.

§ 68 medfører i overensstemmelse med de nugældende administrative regler og praksis, at arten af mulige disciplinærstraffe indskrænkes til bøde og strafcelle, jf. herved straffelovens § 47, stk. 1, og pkt. 5.9.1.1. ovenfor.

Endvidere medtages advarsel som en disciplinærstraf, idet en advarsel i praksis tillægges betydning ved senere disciplinærforseelser, jf. pkt. 5.9.1.1. ovenfor. Herved opnås det, at de retssikkerhedsgarantier, der gælder bl.a. med hensyn til fremgangsmåden ved ikendelse af disciplinærstraffe, også finder anvendelse i sager, der afgøres med en advarsel.

Herudover medfører bestemmelsen en præcisering af, hvornår strafcelle kan anvendes som disciplinærstraf. Som nævnt ovenfor indeholder § 68, nr. 2, således en udtømmende opregning af de forseelser, hvor disciplinærstraf i form af strafcelle kan komme på tale. På andre forseelser kan der alene anvendes advarsel og bøde.

Straffelovrådet har i øvrigt i lighed med arbejdsgruppen lagt vægt på, at Direktoratet for Kriminalforsorgen fortsat styrer disciplinærstraffeområdet med henblik på at sikre, at historisk og holdningsmæssigt betingede forskelle i institutionernes sanktionspraksis søges undgået, så ensartede tilfælde så vidt muligt behandles ens fra institution til institution.

Straffelovrådet kan med enkelte redaktionelle ændringer også tiltræde arbejdsgruppens forslag til bestemmelser om fastsættelse og fuldbyrdelse af disciplinærstraf i form af bøde og strafcelle.

Rådet foreslår på den baggrund, at der som § 69, stk. 1, i rådets lovudkast indsættes en bestemmelse, hvorefter bødens størrelse fastsættes under hensyn til overtrædelsens art og omfang, idet bøden dog højst kan udgøre et beløb svarende til det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges beskæftigelse, med fradrag af den del af vederlaget, som er beregnet til dækning af personlige fornødenheder.

Med udtrykket »det almindelige vederlag, der udbetales indsatte for en uges beskæftigelse,« sigtes til den normale grundløn for en uges beskæftigelse uden tillæg af nogen art (for tiden ca. 245 kr.).

Som § 69, stk. 2, foreslås en bestemmelse, hvorefter en ikendt bøde kan modregnes i den indsattes vederlag for beskæftigelse efter § 42, stk. 1, idet den indsatte dog mindst skal have udbetalt en ydelse til dækning af personlige fornødenheder.

Endvidere foreslås som § 70, stk. 1, indsat en bestemmelse, hvorefter varigheden af strafcelle fastsættes under hensyn til overtrædelsens art og omfang til et tidsrum af højst 4 uger. I stk. 2 foreslås det fastsat, at en indsat, der er ikendt strafcelle, anbringes i særlig afdeling eller eget opholdsrum og er udelukket fra fællesskab i institutionen. Hertil føjes i stk. 3 en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om udståelse af strafcelle.

De foreslåede bestemmelser medfører ikke ændringer i forhold til de nugældende regler.

Endelig kan Straffelovrådet med enkelte redaktionelle ændringer tiltræde arbejdsgruppens forslag til bestemmelse om forhørscelle mv.

Rådet foreslår på den baggrund, at der som § 71, stk. 1, i rådets lovudkast indsættes en bestemmelse, hvorefter der ved begrundet mistanke om, at en indsat har overtrådt bestemmelser, der må antages at medføre strafcelle som disciplinærstraf, kan træffes bestemmelse om at anbringe den pågældende i forhørscelle, hvis det er nødvendigt af hensyn til gennemførelsen af undersøgelser i disciplinærsagen.

Som § 71, stk. 2, foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter anbringelse i forhørscelle ikke må udstrækkes i længere tid, end undersøgelsen nødvendiggør, og højst kan vare i 5 dage.

Hertil føjes i § 71, stk. 3 og 4, bestemmelser, hvorefter den tid, som en indsat har været anbragt i forhørscelle, skal fradrages i udståelsen af strafcelle, og anbringelse i forhørscelle sker efter samme regler som udståelse af strafcelle.

Endelig foreslås i § 72 indsat en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om behandlingen af disciplinærsager.

Bestemmelserne medfører ikke ændringer i forhold til de nugældende regler og praksis. Dog foreslås der fastsat en absolut tidsgrænse på 5 dage for ophold i forhørscelle.

5.9.1.3. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet kan med enkelte ændringer, der i det væsentlige er af redaktionel karakter, tiltræde Straffelovrådets udkast til bestemmelser om anvendelse af disciplinærstraf og forhørscelle.

Efter § 68, stk. 2, nr. 4, i Straffelovrådets lovudkast kan strafcelle anvendes ved vold eller trusler om vold mod medindsatte eller personale. Som det fremgår af pkt. 5.5.2.3. ovenfor, foreslås bestemmelserne om anbringelse i og overførsel mellem de forskellige afsoningsinstitutioner for at forebygge overgreb på medindsatte og personale udvidet til også at omfatte andre i institutionen. Som følge heraf foreslås bestemmelsen om anvendelse af strafcelle udvidet tilsvarende, så adgangen til at ikende strafcelle også omfatter tilfælde, hvor der er tale om vold eller trusler om vold mod andre i institutionen.

Efter § 70, stk. 2, i Straffelovrådets lovudkast anbringes en indsat, der er ikendt strafcelle, i særlig afdeling eller i eget opholdsrum. Justitsministeriet finder, at det bør fremgå af lovteksten, at fuldbyrdelse af strafcelle som hidtil også kan ske ved anbringelse i et arresthus.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed, jf. §§ 67-72.