Indsmugler fængselsbetjente stoffer til de indsatte i fængslerne? - 18. februar 2008
En læser ønsker oplyst, om KRIM har kendskab til, at fængselspersonalet indsmugler stoffer til de indsatte. Det er KRIMs indtryk, at fængselspersonalet med mellemrum begår strafbare forhold. Når KRIM indgiver klager over personalets adfærd på vegne af de indsatte, får vi det indtryk, at sagerne reelt ikke undersøges. De ansvarlige myndigheder (politi og Direktoratet for Kriminalforsorgen) bruger efter KRIMs opfattelse flere ressourcer på at bortforklare sagen end at efterforske den. Der har været rejst meget få straffesager mod fængselspersonalet. Efter KRIMs opfattelse fører utilfredsstillende kontrol med fængselspersonalet til, at personalet kan begå strafbare forhold med en meget ringe risiko for at blive pågrebet.
Læs mere.

Politiet råder mig til at udskifte min anholdte kæreste - 3. februar 2008
En yngre kvinde spørger om politiet har lov til at "anbefale" hende at afbryde forbindelsen med sin kæreste, der blev anholdt af politiet i Esbjerg i sidste uge. Politifolkene skulle tillige have talt meget grimt om kæresten til spørgeren. Det er indlysende klart, at politiet hverken har ret til at tale "grimt" om nogen til disses pårørende, og at politiet ikke har nogen ret til at blande sig i andre menneskers samliv. Politifolk, der afslører oplysninger om andre, som de har fået gennem arbejdet i politiet, kan straffes for tavshedsbrud. Politifolk, der bruger deres stilling i politiet til at blande sig i andres familieliv, vil kunne straffes efter reglerne i straffelovens kapitel 16 om magtmisbrug.  

Er politifolk bedre vidner end andre vidner? - 29. dec. 2006.
Christian fortæller, at han i 2005 blev dømt for at have fornærmet en politimand foran et diskotek på Vesterbro. Han fortæller, at han ikke fornærmede politimanden, men at politimanden var både voldelig og grov over for ham. Dette fortalte han også i retten. Han blev imidlertid dømt alene på politimandens forklaring. KRIM kan til spørgeren oplyse, at videnskabelige undersøgelser viser, at politifolk hverken er bedre til at huske episoder eller iagttage disse, end tilfældet er for "civile" vidner. Der er endvidere ikke belæg for at hævde, at politifolk skulle være mere upartiske end andre vidner, idet de meget ofte bliver en slags "part" i sagen. Det er KRIMs indtryk, at danske dommere i vidt omfang ganske ukritisk lægger politifolks forklaringer uprøvet til grund med den risiko, at uskyldige bliver straffet, og KRIM kan derfor opfordre til, at det i retsplejeloven præciseres, at polititjenestemænds vidneudsagn ikke uden videre må tillægges større betydning end andre vidners. KRIM har nærmere gennemgået en række undersøgelser om emnet.
Klik her for at læse mere.

Urinprøvekontrol i fængsler og arresthuse - 18. nov. 2006
John Mikkelsen spørger, hvor længe det kan spores i en urinprøve, hvis man har indtaget amfetamin under afsoning. KRIM har behandlet en række spørgsmål omkring den stikprøvevise urinprøvekontrol - herunder hvor længe forskellige misbrugsstoffer kan spores i urinprøver.
Klik her for at læse mere.

Tidlig prøveløsladelse efter "noget for noget-reglen" - 17. okt. 2006
Stig spørger, om han opfylder betingelserne for halvtidsløsladelse efter den såkaldte "noget for noget regel". Stig fortæller, at han har gennemført det såkaldte "Kognitive færdighedsprogram" samt det såkaldte "Anger Management-program" under afsoningen, og at han har gennemført alkoholistbehandling. Endelig har han ladet sig skrive op i en række boligforeninger, og han har sørget for mulighed for at påbegynde et arbejde ved løsladelsen. Reglerne er efter KRIMs opfattelse skabt til en person som Stig, idet Stig opfylder flere af de krav, som ifølge bestemmelsen skal være opfyldt, for at den kan bruges.  

Afsoner i lukket fængsel ønsker uddannelse - 16. okt. 2006
Du spørger om det er muligt at tage uddannelse, selvom du afsoner en dom på 3 år i et lukket fængsel, og selv om du har fået disciplinærstraf for indsmugling af en halv flaske spiritus for 6 måneder siden. Du fortæller også, at du er påbegyndt ledsagede udgange. Af forarbejderne til straffuldbyrdelsesloven fremgår det, at lovgivningsmagten forlanger, at kriminalforsorgen skal tage indsattes uddannelsesønsker højtideligt og forsøge at hjælpe dem med at komme i gang. Du er velkommen til at skrive/ringe til KRIM med et konkret forslag om uddannelse, som du gerne vil i gang med. Vi vil derpå bede fængslet sætte i værk. Der skal være en god begrundelse for at nægte indsatte adgang til uddannelse. Der henvises navnlig til bemærkningerne til straffuldbyrdelseslovens § 39, stk. 2.

Må man videooptage politiet ved anholdelse mv. - 14. okt. 2006
Michael fra Aalborg spørger, om det er tilladt at videooptage politiet under en anholdelse. Som nævnt flere steder på KRIMs hjemmeside, er det tilladt at fotografere hvem som helst, når de befinder sig på et frit tilgængeligt offentligt område. Dette gælder også politiet. Borgere, som fotograferer politiet under anholdelser mv. gør politiet og samfundet en stor tjeneste, idet filmen kan tjene som bevis under en eventuel sag. Hæderligere og ordentlige politifolk vil kunne rense sig ved hjælp af optagelsen, og politifolk, som begår ulovligheder, vil kunne retsforfølges.

Hvor kan man læse om reglerne om udgangsspærring - 12. okt. 2006
Du får bedst indblik i reglerne ved at kigge i "udgangsvejledningen". Vejledningens § 37 beskæftiger sig med såkaldt udgangskarantæne. I krim.dk finder du reglerne under jura, hvor du vælger straffuldbyrdelse. Når du er der vælger du "udgang" - der kan du finde udgangsvejledningen.

Hvem skal afholde udgifter til uddannelse under afsoning - 18. okt. 2006
Bjarne fra Jyderup spørger om, hvem der skal betale lærebøger og andre af de udgifter, som følger, når man som indsat i et fængsel har udgang til at deltage i uddannelse uden for fængslet for eksempel på en højere læreanstalt. Du har mulighed for hjælp efter den sociale lovgivning til at få disse udgifter dækket. Udgangspunkter er, at den kommune, som du opholdt dig i, inden du blev indsat til afsoning skal hjælpe dig med betalingen af kursusudgifter, beklædning mv. under afsoningen.
Klik her for at se et eksempel på afgørelse, hvor Ankestyrelsen har afgjort, at en kommune skulle hjælpe en indsat med betaling af kursusudgifter. Klik her for at se et tilsvarende eksempel vedrørende beklædning. 

Man har ikke pligt til at oplyse cpr-nr. til politiet - 13. okt. 2006
"Trine" spørger, om det er rigtigt, at borgere ikke har pligt til at oplyse sit cpr-nr. til politiet. Det følger af retsplejelovens § 750, 2. pkt., at "enhver" er pligtig til at oplyse "navn, adresse og fødselsdato" til politiet. I øvrigt har man ikke pligt at udtale sig til politiet.

Skal man betale for at sidde i fængsel - 6. okt. 2006
En læser spørger, om man skal betale for at sidde i fængsel, idet læseren har hørt, at man skal betale et beløb, som svarer til et hotelophold. Frem til april 1994 skulle man betale 100 kr. pr. dag for at sidde i fængsel. Folk blev på denne måde afkrævet meget store beløb efter løsladelsen. Da de normalt ikke kunne betale, blev beløbet lagt til det beløb, som de i forvejen skyldte i sagsomkostninger. I "Redegørelse om delinkventomkostninger" af 22. april 1993 gjorde KRIM gældende, at det var ulovligt at opkræve 100 kr. om dagen, fordi løsladte blev afkrævet betaling for udgifter, som de ifølge loven ikke kunne pålægges. Daværende justitsminister Erling Olsen fremmede efter medieomtalen af KRIMs redegørelse et lovforslag, som trådte i kraft i april 1994. Derefter skulle den dømte ikke længere betale for at sidde i fængsel. Danmark kom dermed til at ligne andre lande i den vestlige verden på dette område, bortset fra, at danske myndigheder fortsat pålægger den dømte til at betale "sagsomkostninger". Dette fænomen er ukendt andre steder i den vestlige verden, hvor borgerne får fri proces i straffesager, hvis de ikke selv har råd til en forsvarer.

Kan indsatte få udgang til at passe børn under pædagogstrejke - 2. okt. 2006
En indsat fra Statsfængslet på Kragskovhede spørger, om han kan få udgang til at passe sit barn i anledning af, at barnet ikke kan komme i børnehave på grund af strejke, og at hans kone ikke kan passe barnet, idet hun har et arbejde, hvor hun ikke kan tage fri. En fængselsfunktionær har udtalt til den indsatte, at dette "er konens eget problem". KRIM kan oplyse, at denne fængselsfunktionær formentlig ikke kender udgangsvejledningens § 62, hvor netop børnepasning i særlige situationer er fremhævet som eksempel på tilfælde, hvor man kan få en såkaldt "§31-udgang". Det er KRIMs umiddelbare opfattelse, at betingelserne for udgang er opfyldt i det foreliggende tilfælde.

Kan man få bøde for at "give politimand fingeren" - 1. okt. 2006
En læser skriver, at hans kammerat har fået en bøde for at give politiet "fingeren". Efter ordensbekendtgørelsens § 3 (tidligere politivedtægten) kan der gives bøde til en person, som ved "fornærmelig eller lignende optræden" forstyrrer den offentlige orden. Hvis handlingen kun generer politifolkene men ikke forstyrrer den offentlige orden (for eksempel fordi der ikke er andre på stedet end borgeren og politifolkene) kan denne bestemmelse således ikke bruges. Politiet har også prøvet at rejse sådanne sager efter straffelovens regel om fornærmelig tiltale af embedsmænd mv. I et tilfælde, hvor en borger gav politiet "fingeren", blev denne imidlertid frifundet efter denne bestemmelse, fordi retten ikke fandt handlingen "fornærmelig" i lovens forstand. Det er således ikke enhver bagatelhandling, som politiet skal spilde domstolenes tid med. Denne dom bør nok få særligt skrøbelige mennesker til at overveje, om det er klogt at søge stilling i politiet.

Gabestok på KRIMs hjemmeside (5. juli 2006)
En indsat fra Statsfængslet i Nyborg spørger, om det er muligt, at KRIM på sin nye hjemmeside vil lave en "gabestok", hvor fængselsbetjente, som modtager mange klager, kan blive nævnt med deres fulde navn.

Krims svar:
Det har under planlægningen af hjemmesiden været overvejet, om der skulle laves en slags gabestok for fængselspersonale, som ikke opfører sig korrekt. KRIM har (indtil videre) i stedet valgt på nyhedssiden at omtale de konkrete problemer, som opstår i de enkelte fængsler. Dette indebærer formentlig, at nogle fængsler (eller arresthuse) vil få mere dårlig omtale end andre. KRIMs ledelse tror, at en sådan model vil have den fornødne præventive effekt. Dertil kommer, at KRIM politianmelder personale, som for eksempel udøver vold mod indsatte eller misbruger magt på en strafbar måde.    
--------------------------------------
Nægtet prøveløsladelse efter 2/3 tid (3. juli 2006)

En indsat i Statsfængslet i Vridsløselille er blevet nægtet prøveløsladelse pga., at der ikke har været en rimelig "udslusning" under hans afsoning.

Svar:
Indsatte, som nægtes prøveløsladelse efter 2/3 af straffen, kan få dette spørgsmål indbragt for retten, hvilket KRIM anbefaler dem at gøre. En ny dom fra Østre Landsret giver faktisk en indsat medhold i, at kriminalforsorgen burde have gjort mere for, at den pågældende kunne have fået en bedre udslusning. Retten fandt i det konkrete tilfælde, at han burde løslades på prøve til trods for, at han ikke havde været igennem den sædvanlige udslusning.
-------------------------------------