|
Flere fængselsbetjente i danske
fængsler kan være årsagen til mere vold mod personalet.
Fængselspersonalet må se fjernsyn i arbejdstiden, hvis blot
de indsatte er låst inde |
|
Af advokat Claus Bonnez, formand for
Landsforeningen KRIM
2. december 2007 |
|
|
Fængselsbetjentene
og deres fagforening, "Dansk Fængselsforbund" har gennem
mange år gentaget i medierne og overfor Folketingets
politikere m. fl., at de indsattes påståede vold og trusler
mod personalet skyldes, at der er for få
fængselsbetjente i fængslerne.
Et eksempel på sådanne påstande ses på Dansk
Fængselsforbunds hjemmeside på linket:
http://www.danskfaengselsforbund.dk/nyhedsarkiv_2004.6?already_framed=1&n=1908.
Her kunne man under "Nyhedsarkiv 2004" læse en artikel
af 11. januar 2004 med
overskriften "Voldsom stigning i trusler og vold mod
fængselspersonale".
Med udgangspunkt i en påstået voldsepisode, hvor en indsat
skulle være gået amok i Statsfængslet i Vridsløselille,
peger fængselsforbundet på, at årsagen til volden mod
personalet er "personalenedskæringer" og manglende
muligheder for, at indsatte, der "udviser negativ adfærd",
kan "fratages privilegier". Der anføres blandt andet: |
|
".... Regeringen
har netop fremsendt et lovforslag om, at indsatte, der
opfører sig ordentlig og deltager i behandlingsprogrammer,
uddannelse med videre, kan løslades på ½-tid. Lovforslaget
er annonceret under sloganet ”noget for noget”.
Forbundet har afgivet høringssvar til ovenfor nævnte
lovforslag. Vi er enige i, at indsatte der opfører sig
ordentligt skal belønnes. Men vi mener også, at indsatte,
der udviser negativ adfærd skal fratages privilegier. Vi har
derfor foreslået de indsatte opdelt i 3 kategorier.
Forbundet har endvidere presset på for at få en drøftelse
med Direktoratet om regimet på afdelingerne for negative
stærke indsatte. Direktoratet har meddelt, at de har en
handleplan klar i begyndelsen af januar måned 2004. Denne
handleplan vil så blive drøftet med organisationerne.
Episoden i Vridsløselille er blot en af mange hændelser, og
antallet af vold og trusler mod personalet er blevet mere en
fordoblet fra perioden 1999 – 2002. Det tyder også på, at
episoderne er blevet stadigt grovere.
Problemet med vold og trusler er gået helt galt i år 2003.
Tallene for de første 3 kvartaler af år 2003 viser, at både
vold og trusler mod personalet er steget markant i forhold
til samme periode i år 2002. År 2003 har også været
karakteriseret af, at der har været en meget voldsom
overudnyttelse af pladserne i fængsler og arresthuse, og at
Kriminalforsorgen har sparet 200 mio. kr. med
personalenedskæringer til følge.
Udviklingen fra 1999 og frem til og med 3. kvartal 2003
viser en klar stigende udvikling i antallet af vold og
trusler mod personalet. I samme periode har sygefraværet
været jævnt stigende og samtidig har antallet af kollegaer,
der er afskediget på grund af helbredet i samme periode
steget fra ca. 40 i år 1999 til 63 i år 2003 ..." |
Også i et læserbrev fra 2007 gentager medlemmer af Dansk
Fængselsforbund, at det skyldes "for lidt personale", at de
indsatte begår vold mod personalet.
Fængselsfunktionær i
Københavns Fængsler, Kenneth Hillestrøm skriver således den
29. november 2007 i et læserbrev i Morgenavisen
Jyllands-Posten under overskriften "Tænk lige på os, tak"
blandt andet, at Dansk Fængselsforbund er "en lille forening
med kun 3.600 uniformerede medlemmer", og at denne
fagforening "har utroligt svært ved at komme til orde i den
offentlige debat". Kenneth Hillestrøm skriver videre om
fængselsbetjentenes arbejdsforhold: |
|
Vores sygefravær
er meget stort sammenlignet med
andre offentligt ansatte. Vi
sygepensionerer alt for mange
alt for tidligt,
gennemsnitsalderen for
sygepensionering er nede på 47
år.
Det skyldes dårligt
arbejdsmiljø, for lidt personale
og vold og trusler fra de
indsattes side. Vi udfører en
meget stor samfundsopgave, men
synes tit, at vi ikke får den
anerkendelse, vi har fortjent.
Derfor kræver vi også
lønstigninger, der kan mærkes.
Hvis vi fremover skal tiltrække
kvalificeret arbejdskraft, må vi
have en betydelig forbedring af
lønnen og skarpere fokusering på
arbejdsmiljøet.
|
En artikel i magasinet "Arbejdsmiljø", blad nummer 6, 2004,
er endnu et eksempel på de mange påstande om, at for lav
bemanding er årsag til vold mod personalet. Overskriften hedder "farlige
job i fængslerne". Her argumenterer daværende formand for
Dansk Fængselsforbund Carsten Pedersen for, at "skrabet
bemanding" er en væsentlig årsag til, at det er svært at
"løse opgaverne med mere voldeligt indstillede indsatte". Af
artiklen fremgår blandt andet: |
|
"....Når nedslidningen
blandt fængselsfunktionærer konstant er taget til gennem de
seneste år og eksploderet i 2003, er en del af forklaringen
ifølge Carsten Pedersen netop kombinationen af voldsom
overbelægning i fængsler og arresthuse samt en alt for
skrabet bemanding til at løse opgaverne med mere voldeligt
indstillede indsatte.
–Beklageligvis har vi oplevet, at
fængselsfunktionærer i stigende grad udsættes for
situationer, hvor de mødes med grove trusler og direkte
voldelig adfærd fra de indsatte. Det kan de modstå og tackle
et stykke ad vejen. Men foregår det dagligt samt med
stigende intensitet og råhed, bider påvirkningerne sig fast
og bliver til egentlige problemer for de pågældende. Nogle
går det så hårdt ud over, at de bryder sammen psykisk.
–I 2003 registrerede vi 353 tilfælde af
grove situationer med trusler og voldsudøvelse. Det svarer
til en tredobling siden 1999, hvor vi havde 125 sager af
denne type. Og det er vigtigt at holde fast i, at det
absolut ikke er noget, der hører til i småtingsafdelingen,
når det indgår i statistikkerne. ...." |
Da stigningen i den påståede vold begået af indsatte mod
fængselspersonale af Dansk Fængselsforbund hævdes at skyldes
for lidt personale, har KRIM undersøgt forholdet mellem
antallet af indsatte med antallet af fængselsbetjente i
perioden fra.
I 1993 var der på en tilfældigt udvalgt dag i følge
Direktoratet for Kriminalforsorgen 3455 indsatte i
fængslerne og arresthusene. Samme år var der ifølge samme
kilde 2684 ansatte i det "uniformerede personale". I 2006
var antallet af indsatte steget til 3932, men antallet af
uniformerede medarbejdere var steget til 3356. Der var
således blevet 477 indsatte mere, medens der var blevet 672 uniformerede medarbejdere
mere. For hver indsatte, der var kommet yderligere, var der
altså blevet ansat mere end 1,4 fængselsbetjent.
Der er således tale om en væsentlig stigning i antallet af
uniformerede medarbejdere i kriminalforsorgen i forhold til
antallet af indsatte i tiden fra 1993 til 2006.
Dette kan ifølge undersøgelser fra udlandet muligvis være
årsagen til den øgning i de indsattes vold, som
fængselsbetjentene påstår, at de udsættes for.
I publikationen "Kriminalitet og social kontrol" udgivet på
forlaget "Columbus i 1995 (1. udgave, 3. oplag 1999), side
74 omtales en undersøgelse fra Finland, hvor man forsøgte at
finde årsagen til påstande om stigende vold mod
fængselspersonalet i de finske fængsler.
Af side 74, 1. spalte, i publikationen fremgår blandt andet
følgende: |
|
"...I nogle år i
70'erne oplevede man i det finske fængselsvæsen en del
alvorlige tilfælde af indsatte fangers overgreb på
personalet. Personalet krævede bedre beskyttelse, bl. a.
gennem bedre bemanding, således at man altid kunne være
flere i potentielt og faktisk farlige situationer og altid i
enhver situation kunne demonstrere den absolutte overmagt.
Episoderne og personalets krav medførte, at der gennemførtes
en undersøgelse og gennemgang af de tilfælde, hvor ansatte
havde været udsat for overgreb.
Undersøgelsen gav det umiddelbart
overraskende resultat, at overgrebene ikke var sket i
situationer, hvor personalet mandskabsmæssigt eller på anden
måde kunne hævdes at have været i en
underlegenhedssituation. Tværtimod. I praktisk taget alle
tilfælde var overgrebene og volden sket i situationer, hvor
der havde været flere personalemedlemmer til stede. Snarere
end styrke synes således svaghed mest effektivt til at
forebygge overfald. En af forklaringerne herpå er
formentlig, at når styrken er til stede - når man har
antalsmæssig eller på anden måde overmagt i situationen - så
bruger man denne styrke til at løse eller affærdige
problemet. Når styrken ikke er til stede - når man er svag
og underlegen - gør man mere for at forebygge, at farer
opstår; man er mere indstillet på at gribe dem i starten og
man er meget mere motiveret for at bruge "bløde" metoder
såsom at forsøge at snakke sig til rette o.lign. Set fra den
anden side er de moralske modforestillinger større over for
at slå på en svag og magtesløs modstander end på en stærk og
magtfuld. ..." |
Det fremgår således af ovennævnte undersøgelse, at et stort
antal tilstedeværende fængselsbetjente kan - og ofte vil -
medføre, at en konflikt opstår, som ikke ville være opstået,
hvis der havde været et mindre antal fængselsbetjente til
stede.
Undersøgelsen vil efter KRIMs opfattelse kunne underbygges
ved en gennemgang af de mange klagesager, der er oprettet i
KRIM fra indsatte, der påstår sig udsat for overgreb fra
personalet. Disse sager viser (set med de indsattes øjne),
at der ofte er opstået en verbal konflikt mellem et medlem
af personalet og den indsatte, fordi den indsatte føler sig
urimeligt behandlet. Personalemedlemmet tilkalder dermed
"forstærkning". først når forstærkningen er kommet til, er
der nogen der kommer til skade - som regel den indsatte.
Personalet får derpå hos fængselsmyndighederne som regel
medhold i, at de skader, som den indsatte har pådraget sig,
er resultatet af, at personalet var nødsaget til at forsvare
sig selv.
Det er ikke alene den store tilgang af fængselsbetjente i
forhold til antallet af indsatte, som har gjort tilværelsen
som fængselsbetjent mere bekvem, når man er på arbejde. I
2002 blev reglerne i den såkaldte fællesskabsbekendtgørelse
ændret, således at indsatte i de åbne fængsler kan lukkes
inde i deres egne opholdsrum om natten mellem kl. 21.00 og
kl. 8.00. Indtil da kunne de indsatte låse sig ind og ud af
deres stuer døgnet rundt, hvilket krævede en større indsats
fra personalet til opsyn osv.
Dertil kommer, at man i flere arresthuse og lukkede fængsler har indført regler om
tidligere "indlukning" og senere "opmønstring". Dette
indebærer, at de indsatte skal opholde sig i længere
perioder inde på deres celler for låst dør.
Dansk Fængselsforbund har blandt andet benyttet den øgede
isolation af de indsatte til at få lov til i videre omfang
end tidligere at se fjernsyn i arbejdstiden. Se
artikel i Fængselsfunktionæren nr. 11,
2005.
Denne nye praksis med at tillade personalet at se fjernsyn i
arbejdstiden kom underligt nok kun cirka et år efter, at en rapport, som
Direktoratet for Kriminalforsorgen fik udarbejdet hos et
privat konsulentfirma, påpegede, at fængselsbetjente i vidt
omfang er uinteresserede i deres arbejde, og at de spiller kort og ser tv i arbejdstiden.
Se rapporten.
Til trods for, at der ikke er dokumentation for, at volden
mod personalet er taget til, og at der ikke er dokumentation
for, at flere afstraffelsesformer mod de
indsatte end de allerede eksisterende, vil kunne modvirke denne vold,
er der nu indført
lovgivning om flere former for afstraffelse af indsatte i
dagligdagen i fængslet. Se "VK-regeringens
initiativer på fængselsområdet iværksat af justitsministeren"
fra marts 2004 som eksempel. Et af disse initiativer har
været at forbyde indsatte at dyrke "body-building".
Medens disse tiltag utvivlsomt medvirker til yderligere at
nedbryde det selvværd hos de indsatte, som kan medvirke til,
at nogle indsatte klarer sig efter løsladelsen uden
afhængighed af kriminalitet, er der ikke meget der tyder på,
at de hjælper personalet til en
mere tryg tilværelse på deres arbejdsplads. De kan derimod
medvirke til, at fronterne mellem indsatte og ansatte
trækkes op, og at konflikterne tilspidses.
|
|
|