Flere fængselsbetjente i danske fængsler kan være årsagen til mere vold mod personalet. Fængselspersonalet må se fjernsyn i arbejdstiden, hvis blot de indsatte er låst inde

 

Af advokat Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM

2. december 2007
   
Fængselsbetjentene og deres fagforening, "Dansk Fængselsforbund" har gennem mange år gentaget i medierne og overfor Folketingets politikere m. fl., at de indsattes påståede vold og trusler mod personalet skyldes, at der er for fængselsbetjente i fængslerne.

Et eksempel på sådanne påstande ses på Dansk Fængselsforbunds hjemmeside på linket: http://www.danskfaengselsforbund.dk/nyhedsarkiv_2004.6?already_framed=1&n=1908.

Her kunne man under "Nyhedsarkiv 2004" læse en artikel af 11. januar 2004 med overskriften "Voldsom stigning i trusler og vold mod fængselspersonale".

Med udgangspunkt i en påstået voldsepisode, hvor en indsat skulle være gået amok i Statsfængslet i Vridsløselille, peger fængselsforbundet på, at årsagen til volden mod personalet er "personalenedskæringer" og manglende muligheder for, at indsatte, der "udviser negativ adfærd", kan "fratages privilegier". Der anføres blandt andet: 
  ".... Regeringen har netop fremsendt et lovforslag om, at indsatte, der opfører sig ordentlig og deltager i behandlingsprogrammer, uddannelse med videre, kan løslades på ½-tid. Lovforslaget er annonceret under sloganet ”noget for noget”.

Forbundet har afgivet høringssvar til ovenfor nævnte lovforslag. Vi er enige i, at indsatte der opfører sig ordentligt skal belønnes. Men vi mener også, at indsatte, der udviser negativ adfærd skal fratages privilegier. Vi har derfor foreslået de indsatte opdelt i 3 kategorier.

Forbundet har endvidere presset på for at få en drøftelse med Direktoratet om regimet på afdelingerne for negative stærke indsatte. Direktoratet har meddelt, at de har en handleplan klar i begyndelsen af januar måned 2004. Denne handleplan vil så blive drøftet med organisationerne.

Episoden i Vridsløselille er blot en af mange hændelser, og antallet af vold og trusler mod personalet er blevet mere en fordoblet fra perioden 1999 – 2002. Det tyder også på, at episoderne er blevet stadigt grovere.

Problemet med vold og trusler er gået helt galt i år 2003. Tallene for de første 3 kvartaler af år 2003 viser, at både vold og trusler mod personalet er steget markant i forhold til samme periode i år 2002. År 2003 har også været karakteriseret af, at der har været en meget voldsom overudnyttelse af pladserne i fængsler og arresthuse, og at Kriminalforsorgen har sparet 200 mio. kr. med personalenedskæringer til følge.

Udviklingen fra 1999 og frem til og med 3. kvartal 2003 viser en klar stigende udvikling i antallet af vold og trusler mod personalet. I samme periode har sygefraværet været jævnt stigende og samtidig har antallet af kollegaer, der er afskediget på grund af helbredet i samme periode steget fra ca. 40 i år 1999 til 63 i år 2003 ..."

Også i et læserbrev fra 2007 gentager medlemmer af Dansk Fængselsforbund, at det skyldes "for lidt personale", at de indsatte begår vold mod personalet.

Fængselsfunktionær i Københavns Fængsler, Kenneth Hillestrøm skriver således den 29. november 2007 i et læserbrev i Morgenavisen Jyllands-Posten under overskriften "Tænk lige på os, tak" blandt andet, at Dansk Fængselsforbund er "en lille forening med kun 3.600 uniformerede medlemmer", og at denne fagforening "har utroligt svært ved at komme til orde i den offentlige debat". Kenneth Hillestrøm skriver videre om fængselsbetjentenes arbejdsforhold:
 
Vores sygefravær er meget stort sammenlignet med andre offentligt ansatte. Vi sygepensionerer alt for mange alt for tidligt, gennemsnitsalderen for sygepensionering er nede på 47 år.

Det skyldes dårligt arbejdsmiljø, for lidt personale og vold og trusler fra de indsattes side. Vi udfører en meget stor samfundsopgave, men synes tit, at vi ikke får den anerkendelse, vi har fortjent.

Derfor kræver vi også lønstigninger, der kan mærkes. Hvis vi fremover skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft, må vi have en betydelig forbedring af lønnen og skarpere fokusering på arbejdsmiljøet.

En artikel i magasinet "Arbejdsmiljø", blad nummer 6, 2004, er endnu et eksempel på de mange påstande om, at for lav bemanding er årsag til vold mod personalet. Overskriften hedder "farlige job i fængslerne". Her argumenterer daværende formand for Dansk Fængselsforbund Carsten Pedersen for, at "skrabet bemanding" er en væsentlig årsag til, at det er svært at "løse opgaverne med mere voldeligt indstillede indsatte". Af artiklen fremgår blandt andet:
 

"....Når nedslidningen blandt fængselsfunktionærer konstant er taget til gennem de seneste år og eksploderet i 2003, er en del af forklaringen ifølge Carsten Pedersen netop kombinationen af voldsom overbelægning i fængsler og arresthuse samt en alt for skrabet bemanding til at løse opgaverne med mere voldeligt indstillede indsatte.

–Beklageligvis har vi oplevet, at fængselsfunktionærer i stigende grad udsættes for situationer, hvor de mødes med grove trusler og direkte voldelig adfærd fra de indsatte. Det kan de modstå og tackle et stykke ad vejen. Men foregår det dagligt samt med stigende intensitet og råhed, bider påvirkningerne sig fast og bliver til egentlige problemer for de pågældende. Nogle går det så hårdt ud over, at de bryder sammen psykisk.

–I 2003 registrerede vi 353 tilfælde af grove situationer med trusler og voldsudøvelse. Det svarer til en tredobling siden 1999, hvor vi havde 125 sager af denne type. Og det er vigtigt at holde fast i, at det absolut ikke er noget, der hører til i småtingsafdelingen, når det indgår i statistikkerne. ...."


Da stigningen i den påståede vold begået af indsatte mod fængselspersonale af Dansk Fængselsforbund hævdes at skyldes for lidt personale, har KRIM undersøgt forholdet mellem antallet af indsatte med antallet af fængselsbetjente i perioden fra.

I 1993 var der på en tilfældigt udvalgt dag i følge Direktoratet for Kriminalforsorgen 3455 indsatte i fængslerne og arresthusene. Samme år var der ifølge samme kilde 2684 ansatte i det "uniformerede personale". I 2006 var antallet af indsatte steget til 3932, men antallet af uniformerede medarbejdere var steget til 3356. Der var således blevet 477 indsatte mere, medens der var blevet 672 uniformerede medarbejdere mere. For hver indsatte, der var kommet yderligere, var der altså blevet ansat mere end 1,4 fængselsbetjent.  

Der er således tale om en væsentlig stigning i antallet af uniformerede medarbejdere i kriminalforsorgen i forhold til antallet af indsatte i tiden fra 1993 til 2006.

Dette kan ifølge undersøgelser fra udlandet muligvis være årsagen til den øgning i de indsattes vold, som fængselsbetjentene påstår, at de udsættes for.

I publikationen "Kriminalitet og social kontrol" udgivet på forlaget "Columbus i 1995 (1. udgave, 3. oplag 1999), side 74 omtales en undersøgelse fra Finland, hvor man forsøgte at finde årsagen til påstande om stigende vold mod fængselspersonalet i de finske fængsler.

Af side 74, 1. spalte, i publikationen fremgår blandt andet følgende:  
  "...I nogle år i 70'erne oplevede man i det finske fængselsvæsen en del alvorlige tilfælde af indsatte fangers overgreb på personalet. Personalet krævede bedre beskyttelse, bl. a. gennem bedre bemanding, således at man altid kunne være flere i potentielt og faktisk farlige situationer og altid i enhver situation kunne demonstrere den absolutte overmagt. Episoderne og personalets krav medførte, at der gennemførtes en undersøgelse og gennemgang af de tilfælde, hvor ansatte havde været udsat for overgreb.

Undersøgelsen gav det umiddelbart overraskende resultat, at overgrebene ikke var sket i situationer, hvor personalet mandskabsmæssigt eller på anden måde kunne hævdes at have været i en underlegenhedssituation. Tværtimod. I praktisk taget alle tilfælde var overgrebene og volden sket i situationer, hvor der havde været flere personalemedlemmer til stede. Snarere end styrke synes således svaghed mest effektivt til at forebygge overfald. En af forklaringerne herpå er formentlig, at når styrken er til stede - når man har antalsmæssig eller på anden måde overmagt i situationen - så bruger man denne styrke til at løse eller affærdige problemet. Når styrken ikke er til stede - når man er svag og underlegen - gør man mere for at forebygge, at farer opstår; man er mere indstillet på at gribe dem i starten og man er meget mere motiveret for at bruge "bløde" metoder såsom at forsøge at snakke sig til rette o.lign. Set fra den anden side er de moralske modforestillinger større over for at slå på en svag og magtesløs modstander end på en stærk og magtfuld. ..."


Det fremgår således af ovennævnte undersøgelse, at et stort antal tilstedeværende fængselsbetjente kan - og ofte vil - medføre, at en konflikt opstår, som ikke ville være opstået, hvis der havde været et mindre antal fængselsbetjente til stede.

Undersøgelsen vil efter KRIMs opfattelse kunne underbygges ved en gennemgang af de mange klagesager, der er oprettet i KRIM fra indsatte, der påstår sig udsat for overgreb fra personalet. Disse sager viser (set med de indsattes øjne), at der ofte er opstået en verbal konflikt mellem et medlem af personalet og den indsatte, fordi den indsatte føler sig urimeligt behandlet. Personalemedlemmet tilkalder dermed "forstærkning". først når forstærkningen er kommet til, er der nogen der kommer til skade - som regel den indsatte. Personalet får derpå hos fængselsmyndighederne som regel medhold i, at de skader, som den indsatte har pådraget sig, er resultatet af, at personalet var nødsaget til at forsvare sig selv.

Det er ikke alene den store tilgang af fængselsbetjente i forhold til antallet af indsatte, som har gjort tilværelsen som fængselsbetjent mere bekvem, når man er på arbejde. I 2002 blev reglerne i den såkaldte fællesskabsbekendtgørelse ændret, således at indsatte i de åbne fængsler kan lukkes inde i deres egne opholdsrum om natten mellem kl. 21.00 og kl. 8.00. Indtil da kunne de indsatte låse sig ind og ud af deres stuer døgnet rundt, hvilket krævede en større indsats fra personalet til opsyn osv.

Dertil kommer, at man i flere arresthuse og lukkede fængsler har indført regler om tidligere "indlukning" og senere "opmønstring". Dette indebærer, at de indsatte skal opholde sig i længere perioder inde på deres celler for låst dør.

Dansk Fængselsforbund har blandt andet benyttet den øgede isolation af de indsatte til at få lov til i videre omfang end tidligere at se fjernsyn i arbejdstiden. Se artikel i Fængselsfunktionæren nr. 11, 2005.

Denne nye praksis med at tillade personalet at se fjernsyn i arbejdstiden kom underligt nok kun cirka et år efter, at en rapport, som Direktoratet for Kriminalforsorgen fik udarbejdet hos et privat konsulentfirma, påpegede, at fængselsbetjente i vidt omfang er uinteresserede i deres arbejde, og at de spiller kort og ser tv i arbejdstiden. Se rapporten.

Til trods for, at der ikke er dokumentation for, at volden mod personalet er taget til, og at der ikke er dokumentation for, at flere afstraffelsesformer mod de indsatte end de allerede eksisterende, vil kunne modvirke denne vold, er der nu indført lovgivning om flere former for afstraffelse af indsatte i dagligdagen i fængslet. Se "VK-regeringens initiativer på fængselsområdet iværksat af justitsministeren" fra marts 2004 som eksempel. Et af disse initiativer har været at forbyde indsatte at dyrke "body-building". 

Medens disse tiltag utvivlsomt medvirker til yderligere at nedbryde det selvværd hos de indsatte, som kan medvirke til, at nogle indsatte klarer sig efter løsladelsen uden afhængighed af kriminalitet, er der ikke meget der tyder på, at de hjælper personalet til en mere tryg tilværelse på deres arbejdsplads. De kan derimod medvirke til, at fronterne mellem indsatte og ansatte trækkes op, og at konflikterne tilspidses.