I "terrorsagen" fra Odense holdt politiet beviser hemmelige for forsvarerne. Forsvarernes bevisførelse blev beskåret. Forsvarerne mener, at politiets agent lokkede de tiltalte, og at politiet brød loven. Tre idømt strenge straffe.

 

Af advokat Claus Bonnez, formand for Landsforeningen KRIM

24. november 2007

Til Jyllands-Posten den 25. november 2007 udtaler tidligere formand for Landsforeningen af Beskikkede Advokater Niels Forsby blandt andet:
  Det kan give mig lidt nervøse trækninger, når man hører, hvor hårdt dommeren lagde ud sin retsbelæringen i terrorsagen

I den såkaldte "terrorsag" fra Odense blev tre mennesker idømt langvarige fængselsstraffe angiveligt for at have planlagt terrorangreb mod ubestemte mål i Danmark.

Tidligt i sagen påpegede forsvarerne forhold, som stiller spørgsmål ved rettens upartiskhed. Af Jyllands-Posten den 22. oktober 2007 fremgår således, at forsvarerne fik afskåret vidneførsel. Blandt andet ville forsvarerne gerne afhøre den imam, som politiets civile agent under sagen flere gange har betegnet som "både den åndelige leder af gruppen af de tiltalte, og også den person, som efter LH’s [agentens] opfattelse, havde kontakten med den Al Qaida-gruppe i Irak, som LH mener, at de tiltalte i Odense var underlagt."

Det er ifølge den straffeprocessuelle teori sjældent, at domstolene afskærer forsvarerne bevisførelse i en straffesag. Således fremgår af side 568 i "Straffeproces" af Eva Smith m.fl., forlaget Thomson 2005, blandt andet følgende:
  ".. Udelukkelse af bevis forekommer dog forholdsvis sjældent i straffesager; også selv om det på forhånd kan ventes, at f. eks. en forklaring har relativ lille betydning for bevisførelsen, således når tiltaltes mor afhøres til belysning af hans personlige forhold. Domstolene er imidlertid forsigtig med at afskære bevis, navnlig når det er forsvarets bevis. Se dog U. 1992.87 H, hvor Højesteret fandt, at udsættelse af sagen med henblik på indkaldelse af 2 vidner fra Nigeria ikke var påkrævet. .."

Det skal bemærkes, at indkaldelsen af de vidner, som forsvarerne ønskede ført i terror-sagen fra Odense, efter det oplyste ikke ville føre til sagens udsættelse, som tilfældet var i højesteretsdommen gengivet ovenfor. Dertil kommer, at vidnerne ikke skulle komme fra Nigeria men fra Odense. 

Forsvarsadvokaterne påpegede flere gange under sagen, at den civilagent, som var anklagemyndighedens vidne mod de tiltalte, lokkede de dømte til at fortsætte planlægningen af de påståede terrorangreb.

Advokat Bjørn Elmquist skulle ifølge Jyllands-Posten den 12. november 2007 under sin procedure i retten have påpeget, at den civile agent "under sagens efterforskning både har anstiftet og øget omfanget af forbrydelsen". Han skulle også have udtalt, at hans klient "var blevet radikaliseret af" af civilagenten, og at hans klient ikke havde "downloadet bombemanualer" før civilagenten "for alvor var begyndt at omgås" hans klient i en moske. Civilagenten skulle ifølge advokaten være en "radikalisator", der påvirkede den meget yngre tiltalte med sine radikale holdninger og sine soldaterhistorier, som også lagde pres på klienten for at tage imod det indkøbte gødning og laboratorieudstyr.

Agenten holdt ifølge advokaten dennes klient "til ilden med sms'er og telefonbeskeder". Ifølge avisen udtalte advokaten videre: "Det var i stort set alle tilfælde også LH [civilagenten], som tog initiativ til sms'er og telefonsamtaler, hvor han omtaler deres fælles projekt".  Advokaten skulle i denne forbindelse have fremhævet, at hans klient åbenlyst ikke havde nogen viden om de kemikalier, som civilagenten leverede til den dømte i juli. Advokaten citeres også for at udtale, at den omhandlede civilagent "var blevet erklæret delvist uarbejdsdygtig pga. psykiske lidelser." 

Avisen skriver videre:
 
"...Når Bjørn Elmquist kalder PET’s anvendelse af LH som civilagent ulovligt, er det ikke fordi, at det i sig selv er ulovligt at anvende en civil person, som agent, men fordi der skal være et såkaldt mistankegrundlag, før PET må indsætte en civilagent.

Mistankegrundlaget har angiveligt været, at PET mente, at gruppen af tiltalte på anden vis havde anskaffet sig gødning, og civilagenten herefter fik tilladelse til at levere mere gødning til gruppen.

Det har siden vist sig ikke at være tilfældet på daværende tidspunkt.

”Derfor mener jeg, at PET og civilagenten har påbegyndt det første forsøg, og det er ulovligt. Det kan ikke vides om LH bevidst har ført PET bag lyset ved at sige, at der var gødning i gruppen eller om han bare viderebragte urigtige oplysninger, som PET i øvrigt ikke tjekkede,” sagde Bjørn Elmquist.

Elmquist mener også, at LH i høj grad blot viderebragte sladder, som i sagen er blevet anvendt som beviser mod hans klient.

”Han har fortalt, at min klient tog til Irak for at blive hellig kriger, og at han optog en afskedsvideo inden, som han havde sendt til TV2. Han fortalte også, at AK var med i slaget ved Falluja i Irak, men det var slet ikke på det tidspunkt, som AK var i Irak,” sagde Bjørn Elmquist. ..."

 
Forsvarernes bekymringer gjorde i følge Jyllands-Posten den 25. november 2007 tilsyneladende ikke det store indtryk på retsformand Folmer Teilmann. Han var ifølge avisen "ikke bange for at sige sin mening" og udtalte, at den - ifølge forsvarerne belastede civilagent - var en "god samfundsborger" blandt andet på grund af dennes engagement i Hjemmeværnet.

Det gjorde tilsyneladende heller ikke indtryk på retsformanden, at politiet under sagen havde tilbageholdt dokumenter om netop kommunikationen mellem agenten og politiet. Af Jyllands-Posten den 5. november 2007 fremgik blandt andet følgende:
 
"...Forsvarsadvokaterne i terrorsagen fra Odense får alligevel ikke lov til at få adgang til Politiets Efterretningstjenestes (PET) papirer i ucensureret form, afgjorde Østre Landsret mandag ifølge Fyens Stiftstidende.

Papirerne indeholder forskellige former for kommunikation mellem PET's vigtigste vidne, civilagenten Lars, og efterretningstjenesten, og de er allerede blevet udleveret til forsvarerne, men med så mange overstregninger af "fortrolig information", at forsvarerne gik til Højesteret med sagen. .."
 
Landsrettens store tillid til Politiets Efterretningstjeneste (PET) bygger formentlig ikke på de oplysninger om tjenestens rygte, som fremgår af pressen. Det er således kun få dage siden, at en udlænding havde held med at optage en samtale med to polititjenestemænd fra netop Politiets Efterretningstjeneste. Det fremgår af optagelsen, at politifolkene lovede ham, at de kan få andre myndigheder til bøje reglerne, hvis han ville spionere for tjenesten. Han blev også lovet, at politiet vil se igennem fingre med ulovligheder som for eksempel narkohandel. To dage efter, at han havde meddelt politiet, at han ikke ønskede at deltage, blev han anholdt og varetægtsfængslet - som sigtet for terrorisme.

Man kan naturligvis mene, at man med justitsmord kan skræmme mennesker fra at udføre terrorisme. Man kan imidlertid også frygte, at justitsmord - eller rygter blandt venner, kolleger og i pressen om et muligt justitsmord - kan øge den vrede og bitterhed, som formentlig er årsagen til det meste af den terrorisme, som udføres i denne verden.

I KRIM Retshjælps gruppe for genoptagelse af straffesager hørte jeg engang en bitter klient, som ønskede hjælp, fordi han angiveligt var uskyldigt dømt, citere ordene: "If you do the crime - do the time". Disse ord, som undertiden citeres af fængselsstraffens tilhængere i USA, ændrede han og vrissede med en hæs og vredladen stemme ind i telefonrøret: "If you do the time - why not do the crime?". Han var i øvrigt dømt for seksuelt misbrug af børn.  

Jeg er således ikke overbevist om, at "terror-sagen" fra Odense, som denne er præsenteret i pressen, vil bidrage til mere trygge og rare omgivelser i det danske samfund.